ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE-

Randers Kommune ERHVERVSLIVETS KONKURRENCE- KRAFT I RANDERS KOMMUNE ANDET UDKAST OKTOBER 2007

KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Martin Thelle og Mikkel Egede Birkeland Randers Kommune Dato: 19. oktober 2007 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13 1250 KØBENHAVN TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Konkurrencekraft og de fire vækstdrivere... 4 1.1. Konkurrencekraft i Århus-området og i Randers... 4 1.2. Grundlaget for benchmarkingen... 4 Kapitel 2 Østjyllands konkurrencekraft... 7 2.1. Iværksætteri... 9 2.2. Videnopbygning og deling... 12 2.3. Menneskelige ressourcer... 15 2.4. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)... 18 Kapitel 3 Iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune... 21 Bilag... 27 3

Kapitel 1 KONKURRENCEKRAFT OG DE FIRE VÆKSTDRIVERE 1.1. KONKURRENCEKRAFT I ÅRHUS-OMRÅDET OG I RANDERS Dette notat dokumenterer at Randers har en udfordring på innovationsområdet som byen deler med resten af det østjyske område omkring Århus. Der er gode rammebetingelser for innovation i form af højt kvalificeret arbejdskraft, stærke videninstitutioner og højt niveau af viden om informations og kommunikationsteknologi i Østjylland, men sammenstillingen af indikatorer i benchmarkingen giver alligevel et billede af svagheder på nogle innovationsområder. Det er omkring netværk, samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner og innovationskultur i virksomhederne. På disse områder peger analysen på at andre byområder som for eksempel Trekantområdet er længere fremme. Med et målrettet arbejde med at styrke dette felt kan området udnytte de mange investeringer i forskning og udvikling til fulde, og innovationspotentialet i områdets mange globalt orienterede virksomheder kan udløses det gælder især for de små og mellemstore virksomheder. Arbejdet med at skabe en netværkskultur og en udbredt innovationskultur i virksomhederne er den største udfordring, og den kræver et langsigt og storstilet arbejde, som omfatter et samarbejde i både regionen og mellem de større byer i området. Der skal tages udgangspunkt i erhvervslivets reelle udfordringer, og områdets videninstitutioner bør inddrages tæt og tidligt i processen. En række personlige dybdeinterviews med topledere i toneangivende virksomheder i Randers Kommune bekræfter at de ovenstående udfordringer også gælder for de globalt orienterede vækstvirksomheder i Randers. Endvidere bekræfter en helt ny måling fra Epinion-Capacent at et bredere udsnit af virksomhedslederne deler dette syn på udfordringerne. 1.2. GRUNDLAGET FOR BENCHMARKINGEN Hvad kan vi bruge benchmarkingen til? Vi har udarbejdet en benchmarking-analyse for at kortlægge Randers nuværende konkurrencekraft. Det giver information om styrker og muligheder for udvikling. Resultaterne giver input til hvilke indsatsområder det kunne være relevant at se nærmere på i forbindelse med en ny erhvervspolitik. Benchmarkingen skal imidlertid kombineres med andre analyser, fx virksomhedsanalysen fra Epinion-Capacent, og diskussioner med erhvervslivet. For at opnå den nødvendige indsigt til at kunne pege på konkrete indsatsområder, skal resultaterne diskuteres med centrale aktører i den lokale og regionale erhvervspolitik som fx er- 4

hvervsrådet, brancheorganisationer og Væksthuset. 1 En dialog med virksomheder er også et centralt led i at opbygge viden om udviklingsbehov. De ovenstående input vil kunne danne det grundlag for kommune og erhvervsliv der skal til skabe konkrete initiativer der kan løfte konkurrencekraften. Benchmarkingen er et første input som ikke kan stå alene, men som er et godt værktøj til at få et faktabaseret overblik over styrker og udviklingsmuligheder. Hvem benchmarker vi? Vores fokus er på Randers Kommune. Men Randers Kommune er ikke isoleret fra sine omgivelser. Det tager fx kun 20 minutter at køre fra Randers til Århus, og det gør at Århus Universitet også er Randers universitet. Det samme gælder for Væksthuset og en række andre initiativer og institutioner. Både arbejdsmarkedet, iværksætter- og innovationssystemet er tværkommunalt, og derfor ser vi på Randers situation ud fra Østjyllands konkurrencekraft. Desuden er det relevant at holde øje på hvordan Aalborgområdet klarer sig idet nogle virksomheder i Randers orienterer sig mod Aalborg. Østjylland er her defineret som området fra Randers i nord til Odder i syd og Silkeborg mod vest. 2 I Kapitel 2 sammenligner vi Østjylland med henholdsvis Københavnsområdet, Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når det gælder etableringen af nye virksomheder og menneskelige ressourcer retter vi fokus mod Randers Kommune. I Kapitel 3 sammenligner vi Randers med ni andre danske bykommuner på især præstationer på iværksætteri og menneskelige ressourcer. Hvad benchmarker vi og hvorfor? Benchmarkingen er bygget op omkring fire vækstdrivere som bl.a. OECD 3 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4 har fremhævet som afgørende for den regionale værdiskabelse. 5 Vækstdriverne iværksætteri, videnopbygning og deling, menneskelige ressourcer samt informations- og kommunikationsteknologi har siden fået en central plads i strategi- og handlingsplaner i alle seks vækstfora i Danmark. 1 For Væksthuset se www.startvaekst.dk. 2 Østjylland omfatter her følgende kommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Århus, Skanderborg, Silkeborg og Odder. 3 Se OECD (2001) The New Economy Beyond the Hype. The OECD Growth Study. 4 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004), Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ikt indgik ikke i denne analyse, men blev efterfølgende tilføjet. 5 Et udvalg af indikatorerne er offentligt tilgængelige på EBST s hjemmeside: www.ebst.dk under regional udvikling. 5

Tankegangen er at en stærk konkurrencekraft giver et erhvervsliv med høj værdiskabelse. Konkurrencekraften udgøres af præstationer i erhvervslivet på fire felter. De fire felter er vækstdriverne; jf. Figur 1.1. Figur 1.1 Indikatormodellen for regional konkurrencekraft Kilde: RegLab og Copenhagen Economics Indikatorerne på præstationer og rammebetingelser er baseret på flere kilder. Nogle indikatorer er beregnet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik mens andre er indsamling ved hjælp af spørgeskemametoder. Der er i hvert tilfælde brugt de senest tilgængelige data og dermed varierer året hvor indikatoren er indsamlet. For eksempel er indikatoren for antal globale iværksættere fra perioden 2001-2003, mens indikatoren for samspil om innovation er fra en spørgeskemaundersøgelse i 2006. Østjyllands samlede konkurrenceevne er opgjort som summen af indikatorerne for erhvervslivets præstationer i området inden for de fire vækstkilder. Alle indikatorer er vist i bilaget med en henvisning til hvilken vækstdriver den hører under. Som det fremgår af Figur 1.1, hører der nogle rammebetingelser til hver vækstkilde. Det er rammebetingelserne i området der gør virksomhederne og dermed erhvervslivet i stand til at skabe gode præstationer. Rammebetingelserne kan påvirkes gennem erhvervspolitikken i området. Hvis der skabes effektive initiativer på et felt, så påvirker det rammebetingelserne. Det gør det muligt for virksomhederne at skabe gode resultater som øger værdiskabelsen, de ansattes løn, beskæftigelsen og i sidste ende velstanden i området. 6

Kapitel 2 ØSTJYLLANDS KONKURRENCEKRAFT Vi måler Østjyllands konkurrencekraft ved at samle erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere ved hjælp af de senest tilgængelige data. Derefter fokuserer vi på hver af vækstdriverne og sammenholder områdets rammebetingelser med præstationerne for derigennem at komme med et bud på hvor der ligger fælles svagheder og udfordringer for Østjylland og Randers. Østjyllands præstationer ligger samlet set ikke i top når vi ser på vidensamfundets vækstdrivere. Det giver sig udslag i at Østjylland er placeret på en femteplads af de syv områder vi benchmarker; jf. Figur 2.1. Figur 2.1 Samlet konkurrencekraft i Østjylland Præstationer 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 - Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Et øjekast på præstationerne på de enkelte vækstdrivere afslører at Østjylland placerer sig i midterfeltet på alle vækstdrivere, men Østjylland står svagest på videnopbygning og deling samt iværksætteri i sammenligningen med de andre byområder; jf. Tabel 2.1. 7

Tabel 2.1 Erhvervslivets præstationer på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 5 Videnopbygning og deling 5 Menneskelige ressourcer 3 Informations- og kommunikationsteknologi 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Rammebetingelserne, der er med til at afgøre hvor godt erhvervslivet kan præstere, tilsiger ellers bedre præstationer. Faktisk er områdets rammebetingelser i top på en del områder. Kun på videnopbygning og deling er der klare svagheder at spore på områdets rammebetingelser; jf. Tabel 2.2. Tabel 2.2 Erhvervslivets rammebetingelser på de fire vækstdrivere Vækstdriver Østjyllands placering blandt 7 byområder Iværksætteri 1 Videnopbygning og deling 3 Menneskelige ressourcer 2 Informations- og kommunikationsteknologi 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Når vi ser nærmere på svaghederne under videnopbygning og deling, finder vi at områdets største svaghed er innovation. På de fleste former for innovation (som fx brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation) klarer områdets sig beskedent sammenlignet med de andre områder. Desuden starter der relativt få nye, innovative virksomheder i Østjylland. 6 Disse svagheder skyldes en kombination af flere faktorer. Der er et beskedent samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, og der er en svagere kultur for netværk og videndeling mellem virksomhederne end i de andre områder. Desuden mangler der fokus på strategi og udvikling i virksomhederne og virksomhedskulturen i virksomhederne er mindre innovativ end i de områder vi sammenligner Østjylland med. Og endeligt har der været mindre fokus på innovative iværksættere i rådgivningssystemet. 6 Man skal være opmærksom på at datagrundlaget på iværksætterne er fra 2001-2003 og derfor ikke fanger om andelen af globale iværksættere har ændret sig i de seneste år. 8

I det følgende ser vi nærmere på de enkelte vækstdrivere for at komme tættere på hvilke områder man bør se nærmere på i et udviklingsperspektiv. 2.1. IVÆRKSÆTTERI Inden for iværksætteri er det især på sammensætningen af områdets iværksættere at Østjylland står over for en udfordring. Der er brug for flere vækstiværksættere der orienterer sig mod det internationale marked. Der er indikationer på at der starter få iværksættere i Østjylland. Datagrundlaget for iværksætteri strækker sig dog tilbage til perioden 2001-03 for nogle af indikatorerne hvilket gør at konklusionen skal undersøges nærmere med nyere tal. Erhvervslivets præstationer på iværksætteri Erhvervslivets præstationer på iværksætteri måler vi ved hjælp af indikatorer på antal nystartede virksomheder, hvor mange af de nye virksomheder der har overlevet og er i vækst, og hvor mange der henvender sig til det internationale marked. Enkelte indikatorer måler vi ved hjælp af data fra 2001-03 fordi de er de seneste kvalitetssikrede data på regionalt niveau. Østjylland overgår Aalborgområdet og Esbjergområdet på iværksætteri. Derimod ligger både Herningområdet, Københavnsområdet, Trekantområdet og Odenseområdet over Østjylland; jf. Figur 2.2. 9

Figur 2.2 Erhvervslivets præstationer på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Ser vi nærmere på præstationerne under iværksætteri, så viser det sig at der starter mange virksomheder i området. 7 Derimod rækker præstationerne for vækst i de nye virksomheder højest til en middelplacering fordi der er færre virksomheder der kommer ind i et vækstforløb end i de andre områder. Det er dog på feltet omkring de internationale iværksættere at Østjylland har de største udfordringer. Østjylland har få iværksættere med globalt potentiale. Der er få der eksporterer ud af regionen, og der er en begrænset anvendelse af venturekapital og andre former for vækstkapital som kan bære virksomhederne ud på et større marked end det danske. 7 Dette er også i overensstemmelse med nyere data for antal nyetableringer fra Randers, jf. kapitel 3. 10

Tabel 2.3 Delindeks for præstationer på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Nye etableringer 2 Vækst i nye virksomheder 5 Internationale iværksættere 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri Østjyllands rammebetingelser på iværksætteri er imidlertid gode. Af de syv områder i benchmarkingen har Østjylland den bedste placering; jf. Figur 2.3. Figur 2.3 Områdets rammebetingelser på iværksætteri 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er styrker på en lang række felter inden for iværksætteri der burde give Østjyllands erhvervsliv mulighed for at præstere godt på iværksætteri. Iværksætterkompetencerne synes at være på plads med hensyn til uddannelsesniveau og branchekendskab. Med hensyn til adgang til venturekapital og banklån er erhvervslivets vurdering bedre end i de andre områder. Dette kan dog dække over at adgangen til kapital gene- 11

relt kan forbedres i Danmark. Adgangen til kapital er blot mere begrænset i andre dele af Danmark. Tabel 2.4 viser at det kun er på iværksætterkulturen at Østjylland klarer sig dårligt. Sammenlignet med de andre seks områder ligger Østjylland i bund på indikatorer for iværksættervilje og befolkningens holdning til iværksættere. Eftersom der er gode præstationer på nyetableringer så vurderer vi dog at det næppe er et stort problem. Tabel 2.4 Delindeks for rammebetingelser på iværksætteri Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Erhvervsservice 2 Offentlige rådgiveres henvisning til private rådgivere 2 Iværksætterkompetencer 1 Finansiering af iværksættere 1 Iværksætterkultur 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 2.2. VIDENOPBYGNING OG DELING Inden for vækstdriveren videnopbygning og deling kan vi finde store svagheder i præstationerne. Der er en forholdsvis lav innovationsaktivitet i virksomhederne og få virksomheder er markedsledende på innovation. På rammebetingelserne for videnopbygning og -deling er der blandede resultater. De svage præstationer synes bl.a. at hænge sammen med en begrænset innovationskultur i virksomhederne og beskedent samspil med videninstitutioner og med andre virksomheder. Der synes at være et behov for at fokusere mere på netværk og udvikling af klyngerelationer. Det gør videnopbygning og deling til et at de vigtigste udviklingsområder når områdets præstationer skal forbedres. Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling Virksomhederne er mindre innovative i Østjylland end i Trekantområdet, Odenseområdet, Københavnsområdet og Herningområdet. Det giver Østjylland en femteplads på videnopbygning og deling foran Aalborgområdet og Esbjergområdet; jf. Figur 2.4. 12

Figur 2.4 Erhvervslivets præstationer på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Femtepladsen skyldes at området ligger svagt på andelen af virksomheder der er produktinnovative samt på andelen der er innovative inden for salg, markedsføring og branding. På andelen af virksomheder der er procesinnovative har Østjylland gode præstationer. Samtidig er der relativt få virksomheder der vurderer at de er markedsførende inden for henholdsvis brugerdreven innovation og forskningsdreven innovation. Det er en af årsagerne til at Østjylland har en lav placering på innovationsniveauet; jf. Tabel 2.5. 13

Tabel 2.5 Delindeks for præstationer på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Innovationsaktivitet 5 Innovationsniveau 6 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på videnopbygning og deling Med en tredjeplads på rammebetingelserne for videnopbygning og deling ser Østjylland ud til at klare sig pænt. Her er det overordnede billede at rammebetingelserne er meget ens; jf. Figur 2.5. Figur 2.5 Områdets rammebetingelser på videnopbygning og deling 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Under overfladen viser der sig dog både klare styrker og svagheder for Østjylland. På den positive side kan man fremhæve at medarbejderne er forandringsparate og der er god adgang til risikovillig kapital. 14

Med til plus-siden hører også at der er et højt kompetenceniveau og uddannelsesniveau blandt ledere og medarbejdere. Der er fx mange højtuddannede hvilket trækker virksomhedernes evne til at absorbere viden op. Til gengæld er der svagheder på især virksomhedernes klyngerelationer og på samspil om innovation. Der er mange konkurrenter og relaterede virksomheder, og det skaber ideelle muligheder for samarbejde om innovation, men Østjylland ligger alligevel svagt når det gælder netværk mellem virksomheder og videndelingsrelationer. Derfor ender Østjylland på en sjetteplads ud af de syv områder på klyngerelationerne; jf. Tabel 2.6. Vi kan også finde udfordringer når det gælder ledelse af innovation. Her er der svagheder i innovationskulturen, dvs. det systematiske arbejde med innovation i virksomhederne, hvilket kan virke som en barriere for videnopbygning og videnspredning. Tabel 2.6 Delindeks for rammebetingelser på videnopbygning og deling Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regional innovationskapacitet 2 Samspil om innovation 5 Klyngerelationer 6 Virksomhedernes absorbtionskapacitet 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 2.3. MENNESKELIGE RESSOURCER Der er et generelt højt uddannelsesniveau i Østjyllands virksomheder hvilket hænger sammen med et stort udbud af uddannelser på alle niveauer, en høj kvalitet i uddannelserne, og en høj tilgængelighed til området. Til gengæld er der tegn på strukturelle svagheder i udnyttelsen af de menneskelige ressourcer. Området ligger svagt på andelen af virksomheder der bruger megen tid på strategi, og udbredelsen af fleksible organisationsformer er beskeden. Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer Østjylland indtager en tredjeplads af de syv områder på menneskelige ressourcer efter Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur 2.6. 15

Figur 2.6 Erhvervslivets præstationer på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Det formelle uddannelsesniveau i virksomhederne er godt i Østjylland. Der er mange ledere og medarbejdere med et højt uddannelsesniveau. Lidt svagere står det til på udnyttelsen af kompetencerne via ledelse og organisation. Her indtager Østjylland en placering i midterfeltet; jf. Tabel 2.7, bl.a. fordi fokus på den strategiske ledelse er lav og fordi udbredelsen af fleksible organisationsformer er begrænset. Tabel 2.7 Delindeks for præstationer på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Formelt uddannelsesniveau i virksomhederne 2 Udnyttelse af kompetencerne via ledelse og organisation 4 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på menneskelige ressourcer På rammebetingelserne på menneskelige ressourcer er det kun Københavnsområdet der overgår Østjylland; jf. Figur 2.7. 16

Figur 2.7 Områdets rammebetingelser på menneskelige ressourcer 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Der er et stort antal uddannelsespladser. Det gælder ikke mindst på den mellemlange og lange videregående uddannelser. Desuden er der en høj kvalitet i uddannelsesudbuddet på alle niveauer. Tilsammen giver det en førsteplads i benchmarkingen på områdets udbud af kompetencer af høj kvalitet; jf. Tabel 2.8. På områdets attraktivitet og tilgængelighed bliver det til en placering som nummer to. Der er en høj tilgængelighed, men visse svagheder i attraktiviteten på grund af lavt rådighedsbeløb og høje udgifter til folkeskole samt sport og fritid. Også på ledelses- og organisationsudvikling ligger Østjylland højt blandt de syv områder. Det skyldes at der både er en god adgang til professionelle ledere og til relevante lederuddannelser. 17

Tabel 2.8 Delindeks for rammebetingelser på menneskelige ressourcer Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Regionens udbud af kompetencer af høj kvalitet 1 Regionens attraktivitet og tilgængelighed 2 Ledelses- og organisationsudvikling 2 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 2.4. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) Udbredelsen og anvendelsen af ikt i virksomhederne i Østjylland indtager en midterposition blandt de syv områder. Benchmarkingen af rammebetingelser peger imidlertid på at området har et stærkt fundament for at øge ikt-udbredelsen. Arbejdskraftens ikt-kompetenceniveauet er højt og viden-institutionerne er samlet førende på området. Derimod er de svage rammer på relevant internethastighed utvivlsomt af en mere midlertidig karakter. Det må forventes at rammerne på dette område om få år er harmoniseret mellem forskellige dele af Danmark. Erhvervslivets præstationer på ikt De samlede præstationer på ikt rækker til en tredjeplads for Østjylland. Bedre præstationer findes i Københavnsområdet og Trekantområdet; jf. Figur 2.8. 18

Figur 2.8 Erhvervslivets præstationer på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Østjylland indtager en midterplacering på næsten alle områder i benchmarkingen af præstationer på ikt. Det gælder udbredelse af ikt i virksomhedernes forretningsprocesser (administration, produktion, køb/salg, markedsføring, etc.), virksomhedernes evne til at integrere forskellige typer af ikt-systemer i virksomhederne, samt andelen af virksomheder der har integreret ikt i deres produkter eller ydelser; jf. Tabel 2.9. Tabel 2.9 Delindeks for præstationer på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Generel ikt-anvendelse 3 Ikt-integration 3 Ikt i produkter og serviceydelser 3 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. Østjyllands rammebetingelser på ikt Ikt-rammebetingelserne ligger overordnet set i top i Østjylland; jf. Figur 2.9. 19

Figur 2.9 Områdets rammebetingelser på ikt 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Københavnsområdet Østjylland Odenseområdet Aalborgområdet Esbjergområdet Trekantområdet Herningområdet Note: Vi sammenligner Østjylland med Københavnsområdet. Odenseområdet, Aalborgområdet, Esbjergområdet, Trekantområdet og Herningområdet. Når vi ser på de underliggende faktorer er der store forskel i rammebetingelserne. Iktinfrastrukturen er relativt svag i Østjylland idet området har den laveste udbredelse af relevant internethastighed blandt borgere og virksomheder. Det er dog tvivlsomt om dette vil være en væsentlig barriere fremover med den stigende harmonisering af udbud. På adgangen til ikt-viden er Østjylland derimod i top. Der er topplaceringer på basal iktviden i befolkningen og på adgang til ikt-specialister i arbejdsstyrken. Desuden er der et pænt udbud af ikt-konsulentvirksomheder, og de lokale videninstitutioner har gode iktkompetencer. Tabel 2.10 Delindeks for rammebetingelser på ikt Delindeks Østjyllands placering blandt 7 byområder Ikt-infrastruktur 5 Adgang til ikt-viden 1 Note: Farven indikerer Østjyllands relative performance. Grøn for en første- eller andenplads. Gul for en tredje- til femteplads. Rød for en sjette- eller syvendeplads af de syv geografiske områder i benchmarkingen. 20

Kapitel 3 IVÆRKSÆTTERI OG MENNESKELIGE RESSOURCER I RANDERS KOMMUNE I dette kapitel ser vi på iværksætteri og menneskelige ressourcer i Randers Kommune. Resultaterne indikerer at der for det første kan der være et potentiale i en øget indsats på iværksætteri. Randers præstationer har de samme udfordringer som resten af Østjylland, men udfordringerne er større for Randers. Især fordi der ikke er tegn på omstilling til mere globalt orienterede erhverv i Randers gennem iværksætteri. Til gengæld indikerer de nyeste data på selskabsdemografi at Randers i de seneste år er styrket på antallet af ny-etableringer. For det andet har Randers modsat Østjylland en udfordring på de menneskelige ressourcer. En relativ lille andel af de beskæftigede der bor i kommunen har en videregående uddannelse, og ikke mindst på de lange videregående uddannelser ligger Randers lavt. På toplederniveau finder vi en lignende tendens. Til gengæld er der tegn på forbedringer på uddannelsesfronten. Tilflytternes uddannelsesniveau ligger nemlig pænt for Randers. Iværksætteri i Randers De seneste analyser indikerer at der opstår mange nye virksomheder i Randers. Således har Randers en overvægt af helt unge selskaber, dvs. etableret inden for de seneste to år. Det gælder når man sammenligner Randers med andre kommuner, men også når man sammenligner med landsgennemsnittet; jf. Figur 3.1. Figur 3.1 Selskabsdemografi i Randers og i Danmark Fordeling af selskaber på aldersgrupper pba. SE-numre fra KOB-databasen 14% 12% 10% 10% 9% 13% 12% 8% 6% 4% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 4% 3% 5% 4% 4% 4% 4% 5% 4% 4% 6% 6% 0% 12 år gamle 11 år gamle 10 år gamle 9 år gamle 8 år gamle 7 år gamle Randers Kilde: KOB-databasen og Randers Udviklings- og erhvervsråd 6 år gamle Danmark 5 år gamle 4 år gamle 3 år gamle 2 år gamle Højest 1 år gamle Det er vigtigt at de nystartede virksomheder kommer ind i et positivt vækstforløb. I perioden 2001-03 havde 13 procent af iværksætterne i Randers en årlig beskæftigelsesvækst på over 40 procent. Dermed lå Randers i den laveste tredjedel målt på antal vækstiværksættere sammenlignet med de andre danske bykommuner; jf. Figur 3.2. 21

Figur 3.2 Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere med mindst 40 pct. beskæftigelsesvækst fra 2001 til 2003 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 18 17 16 14 14 14 14 13 13 11 0 Herning Horsens Esbjerg Kolding Roskilde Odense Aalborg Vejle Randers Århus Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, 2007. Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik På andelen af iværksættere inden for de globale erhverv indtager Randers også en placering blandt den laveste tredjedel i perioden 2001-03. I den periode var andelen af nystartede virksomheder inden for de globale erhverv lav og hvis det ikke har ændret sig siden 2003, kan der blive problemer med at styrke de globale erhverv i samme grad som det sker andre steder i Danmark. Ud af de andre bykommuner i sammenligningen er det kun Horsens der havde en lavere andel end Randers, hvorimod både Århus og Aalborg lå højere; Figur 3.3. 22

Figur 3.3 Globale iværksættere i Randers og andre danske bykommuner Procent iværksættere der er inden for de globale erhverv i perioden 2001-2003 60 50 51 40 30 40 37 37 36 35 32 29 26 25 20 10 0 Århus Aalborg Herning Odense Roskilde Kolding Vejle Esbjerg Randers Horsens Note: Kommunerne med de 10 største by i provinsen sammenlignes. Kilde: RegLab Fokusanalyse, 2007. Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik For at høste den fulde gevinst af de mange nystartede virksomheder skal de ind i et vækstforløb og det skal sikres at eksportpotentialet i de nye virksomheder udnyttes. Det er særlig vigtigt når man de næste 4-5 år står med store årgang af helt nye selskaber, der skal igennem en vækst- og internationaliseringsfase. Denne udfordring skal erhvervsservicen være klar til. Menneskelige ressourcer i Randers Randers ligger lavt på de beskæftigedes uddannelsesniveau. Selvom Østjylland som et hele præsterer godt på dette punkt, så ligger Randers sidst af de ti sammenligningskommuner. De personer der mangler i Randers er fortrinsvis personer med lange videregående uddannelse. I hele Østjylland har 29 procent af de beskæftigede en videregående uddannelse mens samme tal er 22 procent for Randers; jf. Figur 3.4. 23