Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er fysisk placeret på Århus Sygehus Tage Hansens Gade. Afdelingen er organisatorisk en del af kræftcenteret. Den består af 3 sengeafsnit (R170, R70, R7), et ambulatorium (Ramb), en undersøgelsesstue, en modtagelse, klinisk forskningsenhed, immunhæmatologisk laboratorium og cancercytogenetisk laboratorium. Afsnit 70 og 170 er begge normeret til 23 patienter. Afsnit 7 er normeret til 6 patienter og har eget ambulatorium, der er åben 2 dage om ugen. R-Ambulatoriet har 16.800 besøg pr. år (80-100 besøg pr. dag). Hæmatologisk afdeling er subspecialiseret. Afsnit 70 primært modtager patienter med malignt lymfom. Afsnit 170 modtager primært patienter med akut leukæmi og myelomatose. Afsnit 7 er primært et transplantationsafsnit, hvor der laves allogene knoglemarvstransplantationer. Ambulatoriet modtager patienter med alle hæmatologiske sygdomme såvel benigne som maligne. Hæmatologisk afdeling modtager fortrinsvis patienter fra Region Midt og specifikt for afsnit 7 også patienter fra Region Nord og Region Syd. De tre sengeafsnit er fysisk placeret i samme bygning på tre forskellige etager. Ambulatoriet er placeret for sig selv i en særskilt bygning. Samarbejdsrelationer Hvert patientforløb og samarbejde skal være funderet på faglighed respekt ansvarlighed og åbenhed, som er afdeling R s værdigrundlag. Afsnit 70, 170 og ambulatoriet er organiseret i 4 teams, hvor både patienter og personale er tilknyttet et af disse teams. Den enkelte patient er tilknyttet en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske i teamet. På afsnit 70 og 170 er plejeformen baseret på teamstrukturen, hvor en sygeplejerske er teamleder for en periode. Teamlederens hovedopgaver består af planlægning, koordinering, uddelegering og stuegang. På afsnit 7 er plejeformen tildelt patientpleje. Patientforløbene er karakteriseret ved mange genindlæggelser. Over halvdelen af indlæggelserne er akutte. De fleste patienter er indlagt minimum 6-8 gange i et sygdomsforløb i ca. 1-2 uger af gangen. En stor del af patienterne indlægges endnu flere gange og nogle i betydelig længere tid. Patienterne indlægges primært til udredning og kemoterapibehandling samt til behandling og sygepleje udløst af sygdommen eller kemoterapibehandlingen. Vi har et tæt samarbejde med de andre afdelinger, der hører under Hæmatologisk afdeling (se ovenfor). Desuden samarbejder vi med: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

Klinisk biokemisk afdeling herunder blodbanken Ergo- og fysioterapien Tandplejer Røntgenafdelingen i forbindelse med røntgenundersøgelser som CT-scanninger, MR-scanninger og ultralydsscanninger Anæstesiafdelingen i forhold til anlæggelse af centrale venekatetre, men også i forhold til kritisk syge patienter Stråleterapien Hjemmesygeplejen Sygehuspræsten Hospice Kræftens Bekæmpelse Patient/borger kategorier Afdelingen er en specialafdeling for patienter med hæmatologiske sygdomme. Det vil sige sygdomme der udgår fra blodets-, knoglemarvens- og lymfesystemets celler i de bloddannende organer. De fleste patienter har alvorlige kræftsygdomme, som omfatter forskellige former for leukæmi (blodkræft), malignt lymfom (lymfekræft) og myelomatose (knoglemarvskræft) samt andre alvorlige sygdomme i knoglemarven. Hæmatologisk afdeling modtager patienter fra 15 år og opefter. De fleste patienter er over 50 år og nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Centrale kliniske problemstillinger På er det primære fokus den udførende og formidlende del af sygeplejen i den direkte patientpleje herunder den komplekse sygepleje og tilhørende instrumentelle færdigheder. Sygdoms- og behandlingskomplikationer betyder, at der udføres mange kliniske og instrumentelle sygeplejeopgaver, og at der ofte kan være brug for en tæt og hurtig indsats både sygepleje - og behandlingsmæssigt. Sygeplejen til disse patienter er ofte akut og kompleks. En stor del af patienterne kommer i afdelingen gennem en lang periode, hvor vi møder dem i mange forskellige faser af deres sygdomsforløb. Det stiller krav om en stor faglig, menneskelig og etisk kompetence hos personalet. Eksempel på en kompleks klinisk patientsituation på sengeafdelingen: Det drejer sig om en mand på 52 år. Han er gift og har 3 børn og arbejder som tømrer. Han går til egen læge på grund af luftvejsproblemer og feber gennem en lille uges tid. Efter undersøgelsen får patienten en recept på penicillin til 10 dage. Efter 4-5 dage på penicillin kontakter manden egen læge igen, da han stadig har feber og nu også har blå mærker og føler sig tiltagende træt. Egen læge tager blodprøver på patienten og beder ham ringe om et par dage for at få svar. Patienten bliver senere på dagen ringet op af Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

egen læge og får at vide, at hans blodtal er skæve, og at han skal indlægges på lokal sygehuset til nærmere undersøgelser hurtigst muligt. Han møder op på sygehuset, hvor han får taget flere blodprøver og en knoglemarvsundersøgelse, som viser tegn på akut leukæmi. Dette informeres patienten om, og han overflyttes herefter til Hæmatologisk afdeling på Århus Sygehus. Ved indlæggelsen gennemgår han flere specialundersøgelser (yderligere blodprøver og en udvidet knoglemarvsundersøgelse) for at fastslå den endelige diagnose og udelukke andre sygdomme. Han påbegynder samtidig intravenøs antibiotika for sin lungeinfektion, da infektionen skal være under kontrol, inden han kan påbegynde kemoterapi. 2 dage senere får han anlagt et centralt venekateter og starter en 10 dages kemoterapibehandling. Ved indlæggelsen er patienten træt og bleg. Han har anæmi, neutropeni, trombocytopeni og elektrolytforstyrrelser. Han har tabt sig 4 kg de sidste par uger og har kvalme og nedsat appetit. Han har ødemer og oplever selv, at han har nedsat urinproduktion. Han har svært ved at få luft og har stadig høj feber. Han har tydelige hæmatomer flere steder på kroppen og petechier på underekstremiteterne. Han har oplevet småblødninger de sidste par dage i forbindelse med tandbørstning. Han synes, at hans mund føles anderledes, som om slimhinderne er fortykkede og mere ømme. Hustruen og en søn er med ved indlæggelsen. De virker bekymrede og bange, og specielt hustruen har mange spørgsmål. Manden selv døser meget af tiden og spørger ikke rigtig til noget. Hele familien virker chokerede og kan ikke rigtig huske de mange informationer, de får. Patienten har behov for sygepleje. På grund af høj feber, anæmi og træthed er manden ikke selv i stand til at varetage personlig pleje og kræver hjælp og støtte til det. På grund af den høje feber og neutropeni skal patienten observeres meget tæt pga. risikoen for septisk chok. På grund af anæmien og trombocytopenien skal patienten observeres og vurderes med hensyn til behovet for blod- og trombocyttransfusion. På grund af sin kræftsygdom har han et øget ernæringsbehov samtidig med, at han har kvalme og nedsat appetit. På grund af sygdommen, kemoterapien og feberen har han et øget væskebehov. Han får brug for intravenøs væsketerapi og nøje observation af elektrolytforskydninger samt behov for hjælp til indtagelse og udskillelse. På grund af lungebetændelse og risiko for forværring kobles fysioterapeuten på med henblik på hensigtsmæssig respiration. På grund af den alvorlige diagnose er hele familien i krise og har stort behov for samtale, støtte og information under hele forløbet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

På grund af mange og lange indlæggelser gennem ca. ½ år opstår der ofte sociale og økonomiske problemstillinger undervejs for hele familien. Specielt for knoglemarvstransplanterede patienter i afsnit R7: For transplanterede patienter er der specielle centrale problemstillinger, der hænger sammen med transplantationen og den medicinering, der følger med. Når patienten er transplanteret, behandles han med immunsupprimerende medicin, der har til opgave at holde den rette balance mellem donors knoglemarv og patientens egne celler. Denne balance kan vippe, således at donors knoglemarv eksempelvis bliver for aggressiv og angriber patientens celler et eller andet sted i kroppen. Denne tilstand hedder Graft Versus Host Disease (GVHD), og den kan typisk gå ud over mave-tarmsystem, lunger, hud og lever. Tilstanden kan være reversibel, men den kan også blive livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Den immunsupprimerende medicin, der gives, skal administreres på nøjagtige og mange tidspunkter, da ikke alt kan gives sammen. Medicinen kan heller ikke kombineres med mad. Der kan der være en del bivirkninger forbundet med medicinen eksempelvis mave-tarmproblemer og skæv elektrolytbalance. Ved en transplantation er der risiko for, at patienten ikke bliver helbredt, og der er risiko for at dø af sygdom eller behandling. Der kan være tale om meget langvarige bivirkninger. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Den sygeplejefaglige personalegruppe i afdeling R består af en oversygeplejerske, en udviklingssygeplejerske, en klinisk sygeplejespecialist, afdelingssygeplejersker, kliniske koordinatorer, specialeansvarlige sygeplejersker, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, kliniske vejledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en specialeansvarlig sygeplejerske for højdosis terapivehandling (HDT), en forløbskoordinator og en transplantationsansvarlig sygeplejerske. Daglige samarbejdspartnere i afdelingen består af læger, serviceassistenter, økonoma, køkkenassistenter, madomsorgspersonale og sekretærer. Af andre tværfaglige grupper kan nævnes bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, tandplejer, socialrådgiver, psykolog og hospitalspræsten. Desuden er der i hvert afsnit i afdeling R nøglepersoner indenfor hygiejne, ernæring, kvalme, sårpleje, intravenøse adgange, smerter, IT/EPJ, dokumentation og sikkerhed. Nøglepersonerne har en større formel kompetence indenfor sit nøgleområde end det øvrige personale. Han/hun er ansvarlige for at holde sig ajour med nye tiltag og ny viden indenfor sit ansvarsområde. Afdeling R er uddannelsessted for sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever. R-ambulatoriet har sygeplejestuderende på Modul 12. R7 har sygeplejestuderende på. R70 har sygeplejestuderende på Modul 1, 4, 11 og 12. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

R170 har sygeplejestuderende på og 12 samt social- og sundhedsassistentelever. Desuden uddanner afdeling R studerende og elever inden for andre faggrupper. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På alle afsnit i hæmatologisk afdeling udøves pleje til patienter med alvorlige kræftsygdomme. Hvert patientforløb relaterer sig til følgende 3 hovedfaser og nogle forløb også til den 4. fase. I alle faser er der meget fokus på fysiologiske, psykologiske, pædagogiske og sociale problemstillinger. 1. Udredningsfasen Hvor patienten gennemgår mange undersøgelser på kort tid (knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, røntgenundersøgelser, CT-, MR- og PET scanninger). Ofte foregår denne fase i hæmatologisk modtagelse eller i ambulatoriet. Fasen er karakteriseret af både akutte og planlagte indlæggelser og kan variere fra få timer til uger. 2. Behandlingsfasen Hvor patienten skal have anlagt en intravenøs adgang og opstarte kemoterapi. Problemstillinger i forhold til kvalme, appetitløshed og træthed kan være aktuelle. For de patienter der får antistofbehandling, retter sygeplejen sig mod overvågning af kredsløb og respiration samt forebyggelse af anafylaktisk chok. Fasen er karakteriseret af planlagte indlæggelser. 3. Komplikationsfasen Hvor knoglemarven er maksimal påvirket af kemoterapi. Patienten er i stor risiko for at få infektioner på grund af nedsat immunforsvar og får ofte anæmi og øget blødningstendens på grund af knoglemarvspåvirkningen. I denne fase optræder forstyrrelser relateret til alle fysiologiske behovsområder. Den feberpåvirkede patient har risiko for cirkulatorisk og respiratorisk påvirkning og i yderste konsekvens septisk chok. Fasen er karakteriseret af akutte indlæggelser. 4. Den terminale fase Hvor plejen rettes her mod symptombehandling, omsorg og lindring af patientens tilstand. Åndelige behov eller spørgsmål kan være i fokus for den døende patient, og her er der mulighed for at inddrage hospitalspræsten. De centrale sygeplejeopgaver er stort set de samme som beskrevet ovenfor. Sygeplejen til den døende patient retter sig mod tegn på og ophør af de fysiologiske funktioner; ligesom den relaterer sig til den psykiske og sociale tilbagetrækning fra livet. Sygeplejen består i at skabe ro og tryghed samt støtte til afklaring mellem patient og pårørende. Fasen er karakteriseret af både planlagte og akutte indlæggelser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

Sygeplejefaglige opgaver Da patientforløbene er meget præget af akutte indlæggelser, behandlinger og komplikationer til behandlinger, bliver vægtningen af sygeplejen meget rettet mod det forebyggende, det behandlende og det lindrende aspekt. Vi er dog meget bevidste om også at inddrage det sundhedsfremmende og det rehabiliterende aspekt. Fra 2010 igangsættes et projekt med fokus på at få gjort den rehabiliterende sygepleje mere synlig. De hyppigste sygeplejefaglige opgaver knytter sig til: Personlig pleje til både sengeliggende og oppegående patienter herunder overholdelse af de hygiejniske principper og hudpleje. Speciel mundpleje i forbindelse med sygdom og behandling med kemoterapi. Sygepleje til neutropene patienter (patienter med svækket immunforsvar og dermed øget risiko for infektioner) og til patienter i højdosis terapiforløb (HDT). Sygepleje til patienter med respiratorisk og cirkulatorisk påvirkning herunder patienter med feber og den sepsistruede patient. Måling af temperatur, blodtryk, puls, respiration, saturation og opstart af iltterapi. Sygepleje til patienter med anæmi og øget risiko for blødninger på grund af lavt trombocyttal. Sygepleje til småtspisende patienter, der er plaget af kvalme og appetitløshed og dermed er truede af væske- og ernæringsunderskud. Sygeplejersken skal oprette og ajourføre ernæringsstatus, ernæringsplejeplaner, kostregistreringsskema og væskeskema. Der skal gives sondeernæring, parenteral ernæring og opsætning af intravenøs væsketerapi er nødvendig hos nogle patienter. Der kan være specielle opgaver knyttet til ernæring til småtspisende patienter med diabetes. Sygepleje til patienter med forskellige former for intravenøse adgange (venflon og centrale venekatetre). Sygepleje til patienter med udskillelsesproblemer herunder inkontinens, urinretention, obstipation, diarre og opkast. Pleje af patienter med kateter á demeure (KAD). Sygepleje til patienter med forstyrrelser i søvnmønstre og med behov for hvile. Sygepleje til den trætte og afkræftede patient, herunder vurdering af, hvad det er vigtigt, at patienten bruger sine kræfter på. Mobilisering af patienten hyppigt i samarbejde med fysio- og ergoterapeuten. Sygepleje til den sansepåvirkede patient med problemer i forhold til hukommelse, koordinering, mobilisering, balance, afasi og apraksi. De sansepåvirkede patienter har ofte lymfekræft i centralnervesystemet. Sygepleje til den smertepåvirkede patient. Samarbejde med smerteteamet er ofte nødvendigt i forhold til patienten med myelomatose. Sygepleje til patienter som har problemer knyttet til deres seksualitet på grund af deres kræftsygdom, kemoterapibehandling og/eller langvarig sygdom. Årsager kan være ændret kropsopfattelse, samlejeproblemer på grund af tørre slimhinder, træthed og angst for at smitte sin partner. Sygepleje til den terminale patient med henblik på omsorg og lindring. Sygepleje i forbindelse med og efter dødsfald. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

Medicinadministration til egne patienter, herunder viden om virkning og bivirkninger samt bevidsthed om sygeplejen i forbindelse med dispensering og administration. Intravenøse behandlinger er hyppigt forekommende. Injektionsgivning i form af subcutane injektioner, vaccinationer og insulingivning er ofte forekommende. Blodtransfusioner og thrombocyttransfusioner og sygepleje i relation til dette. Kommunikation med kræftpatienter og pårørende herunder at afdække patientens erfaringer med og opfattelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje (Det patientologiske aspekt). Patientens og pårørendes mestring af en måske kronisk svær tilstand. Etiske dilemmaer i forhold til sygdom, pleje, behandling og død herunder bevidsthed om magtrelationer i sygeplejen i forhold til patienter og pårørende. Modtagelse af både planlagte og akut dårlige patienter. Sorg - krise reaktioner hos både patienter og pårørende samt sygepleje og intervention i forhold til dette. Den kriseprægede patient, den deprimerede patient, den angstprægede patient, patient og pårørende i sorg og den terminale patient. Pædagogisk sygepleje i forbindelse med information om sygdom, pleje, behandling, undersøgelser og medicin herunder udlevering og gennemgang af skriftligt informationsmateriale. Administrativ sygepleje i forbindelse med planlægning af et undersøgelses- og behandlingsforløb, stuegang, fremlægge egne patienter til teamkonferencer og dokumentation af sygepleje. Koordinerende opgaver i forbindelse med patientforløbene. Et eksempel kan være planlægning af plejen for den enkelte patient i samarbejde med patienten selv, pårørende og andre relevante personalegrupper. Der er også mange koordinerende opgaver i relation til udredning og behandling og i kontakt til hjemmepleje, egen læge, hospice med flere. Delegerede opgaver kan være opstart af antibiotika, blodtransfusion og medicinadministration. Hos de knoglemarvstransplanterede patienter knytter der sig til de centrale problemstillinger særlige sygeplejefaglige opgaver: Dispensering og administration af medicin på nøjagtige og faste tidspunkter. Observationer for bivirkninger, rapportering og eventuelle interventioner. Observationer og rapportering i forhold til GVHD. Specielt observeres der og spørges ind til mavetarmfunktion, hududslæt og lungefunktion. Diarre forekommer hyppigt og kan have flere årsager. Ernæringstilstand observeres og der tales med patienten om vigtigheden af tilstrækkelig fødeindtag, hvilket kan være svært at opnå på grund af nedsat appetit og medicineringstidspunkterne. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdeling R er udvikling og revidering af procedurer og retningslinjer et fortløbende arbejde eksempelvis relateret til hygiejne, intravenøse adgange og HDT- forløb. Fra år 2010 er der fokus på implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, og der er ansat en kvalitetskoordinator til at varetage denne opgave. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

Dokumentation er et fortløbende fokusområde. Der er desuden projekter i gang vedrørende rehabilitering og palliation. Den kliniske sygeplejespecialist og de specialeansvarlige sygeplejersker er hovedansvarlige for udviklingsaspektet. Implementering af nye strategier i afdelingen igangsættes oftest af klinisk sygeplejespecialist i samarbejde med de specialeansvarlige sygeplejersker og afdelingssygeplejerskerne. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til afdækning af og gennemførelse af patientens behov for sygepleje. Der anvendes observationsskemaer, tjeklister, standard plejeplaner, ernæringsscreening og kostregistreringer. Plejepersonalet i sengeafdelingerne holder ugentlige sygeplejekonferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Der afholdes tværfaglige teamkonferencer to gange om ugen, hvor forskellige patientsituationer drøftes. Ved disse konferencer er der mulighed for at tage en sygeplejefaglig problemstilling eller et svært patientforløb op til diskussion i de enkelte teams. I specielle situationer er der mulighed for kollegial supervision i teamet ved afdelingens psykolog. Onsdage afholdes 45 minutters tværfaglig undervisning for alle ansatte i afdeling R, hvor også nye tiltag i afdelingen bliver præsenteret. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder varetager planlagte undervisnings - og vejlederopgaver. Dette sker også på tværs af afsnittene. Den kliniske vejleder introducerer, underviser, afholder samtaler og arbejder fordybende med den studerendes refleksion. Den kliniske vejleder har det overordnede ansvar og overblik for planlægning og afvikling af studieforløbet og er eksaminator ved den interne kliniske prøve. Den studerende vil være tilknyttet 1-2 patienter ad gangen, og den kliniske undervisning vil primært tage udgangspunkt i disse patientforløb. Den studerende vil dagligt blive tilknyttet en ad hoc vejleder fra teamet. Ad hoc vejlederen tildeles på baggrund af det patientforløb, den studerende er tilknyttet. Det forventes, at den studerende er opsøgende Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

i forhold til læringsmuligheder og formidler sine læringsmål til ad hoc vejleder og klinisk vejleder. Der vil jævnligt være følgedage med den kliniske vejleder, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med et patientforløb. Det forventes, at den studerende bruger sin studiebog i klinisk undervisning til udarbejdelse og opbevaring af individuel klinisk studieplan, læringsmål, patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb, seminar og evalueringer. Der vil ca. 1 gang ugentligt være klinikker fælles for alle studerende i afdeling R af en times varighed. Det er et refleksionsforum, hvor forskellige temaer og patientsituationer drøftes. I vejledningen arbejdes der i det daglige med begreberne før-, under- og eftervejledning som hjælp til at planlægge, strukturer og målrette den læring, der skal foregå for den studerende. Model for kliniske sygeplejefærdigheder bruges i den daglige vejledning. Den kliniske undervisning foregår primært i dagtimerne på hverdage. Den kliniske undervisning kan også foregå i en aftenvagt, og valget vil altid være ud fra lærings- og studiemæssige overvejelser. Den studerende er til stede i afsnittet i gennemsnitligt 30 timer om ugen fordelt på 4 hverdage. Studietiden planlægges af den kliniske vejleder for ca. en måned af gangen, og det sker under hensyntagen til det læringsmæssige fokus set i relation til patientforløb, læringsmuligheder og ressourcer i afsnittet. Studietiden kan løbende justeres. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb på tværs af afsnittene. Hun har ikke sin daglige gang i afdelingen, men kan bruges af både studerende og kliniske vejledere ved eksempelvis seminarer, gennemgang af temaforløb og patientforløb, ved intern klinisk prøve samt ved problemstillinger mellem den studerende og den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Læringsmiljøet i afdelingen er positivt og det prioriteres højt. Personalet er generelt interesserede i uddannelse og vejledning af både nyt personale og studerende. Det forventes, at den studerende i løbet af den kliniske undervisningsperiode kan opnå selvstændighed i forhold til at udføre sygepleje til udvalgte patienter. I slutningen af den kliniske undervisningsperiode forventes den studerende selvstændigt at kunne beherske sygeplejehandlinger herunder instrumentelle færdigheder og medicinadministration i komplekse kliniske patientsituationer. Vi forventer, at den studerende tager initiativ til og aktivt deltager ved sygeplejefaglige opgaver knyttet til afsnittets patientgruppe og samarbejdspartnere under hensyntagen til egen kompetence. Studerende i afdeling R afholder et fælles refleksionsforum (klinik) ca. en gang ugentligt. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

Vejlednings- og evalueringstilbud I den første uge vil der for studerende i afdeling R være fælles introduktion. Introduktionen vil blive varetaget af de kliniske vejledere. Der vil blive tilsendt særskilt introduktionsprogram for introduktionsugen ca. 14 dage før opstart på de kliniske studier. Planlægningssamtale af ca. 1 times varighed vil foregå i forbindelse med gennemgang af individuel klinisk studieplan med klinisk vejleder i afsnittet. Evalueringsmøder af ca. 1 times varighed vil foregå ca. hver 14. dag. Udgangspunktet ved evalueringssamtalen er en drøftelse af læringsmålene, som er beskrevet af den studerende. Desuden er der en fælles vurdering af hvordan det går, og hvad den studerende skal arbejde videre med. Aftaler forventes nedskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Evaluering kan kombineres med afrapportering af patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. Seminar afvikles én gang på og varer ca. 1 time pr. studerende. Hver studerende er ansvarlig for at fremlægge et plejeforløb eller et udvalgt tema jævnfør kriterier for seminar. Der vil ca. 1 gang ugentligt være klinikker, som er et refleksionsforum for studerende, hvor forskellige emner/temaer drøftes. Vejledning til intern klinisk prøve foregår både ved introduktion og lige op til de interne prøver. Det forventes, at den studerende ved afslutning af studieforløbet udarbejder en skriftlig evaluering af afsnittet, som drøftes med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afsnit R 7: Birgit Bjerring Lykkegaard er uddannet klinisk vejleder i 2010 og er startet i denne funktion samme år. Hun har været ansat som sygeplejerske i Hæmatologisk afdeling siden 2001. Afsnit R 70: Janne Franklin Klingenberg er uddannet klinisk vejleder i 2005 og har været ansat i denne funktion siden. Hun har været ansat som sygeplejerske i Hæmatologisk afdeling siden 1999. Afsnit R 170: Ruth Pedersen har sygeplejefaglig diplomuddannelse med speciale i uddannelse og undervisning fra Danmarks Sygeplejehøjskole i 1998, og har været klinisk vejleder siden 1999. Hun har været ansat som sygeplejerske i Hæmatologisk afdeling siden 1984. R-ambulatoriet: Karina Jensen er uddannet som klinisk vejleder i 2001 og har været ansat i funktionen i ca. 3 år. Hun har været ansat som sygeplejerske i Hæmatologisk afdeling siden 2005. Alle kliniske vejledere deltager i den årlige læringskonference og de månedlige netværksmøder for kliniske vejledere fra flere afdelinger sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Det selvvalgte pensum skal afleveres skriftligt til klinisk vejleder og sygeplejelæreren senest 14 dage inden intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal dokumentere studieaktivitet blandt andet ved udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver (max. 2 sider), som danner afsæt for formelle refleksionssamtaler med de kliniske vejledere. I Studiebogen finder du afrapporteringsskemaer til følgende opgaver: Sygdomsforløb (1 i alt) Patient forløb (1 i alt) Patientfortælling (1 i alt) Der afvikles et seminar. Emnet/opgaven for seminaret kan tage afsæt i en af ovenstående opgaver. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement med hensyn til at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Godkendt studieaktivitet, hvilket vil sige afvikling af ovenstående opgaver samt udarbejdelse og justering af individuel klinisk studieplan, er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Intern klinisk prøve består af en klinisk del og en mundtlig del og afvikles som udgangspunkt den samme dag. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11