De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Seneste rapporter/artikler, hvor børns kost og sundhed berøres 2015 Flere overvægtige kvinder E-artikel* Kosttilskud kandidatafhandling* Populære middagsretter E-artikel* Ernæringsmæssig kvalitet af mad i skolefritidsordninger - rapport Danskernes kostvaner 2011-13. Hovedresultater - rapport* 2014 Indtag af energidrikke blandt 10-35 årige rapport Børn får for meget koffein fra energidrikke E-artikel Danskernes fuldkornsindtag 2011-13 E-artikel* Social ulighed i overvægt blandt børn - rapport* * Baseret på undersøgelsen af danskernes kost og fysiske aktivitet
Indtag af fødevarer, vitaminer og mineraler http://www.food.dtu.dk/nyheder/ernaering/nyhed
G/dag Udviklingen i fuldkornsindtaget 2000-2013 70 60 2000-04* 2011-13 50 40 30 20 10 0 Børn 4-14 år Voksne 15-75 år * Biltoft-Jensen et al. 2008
% Hvor mange lever op til fuldkornsanbefaling? 50 2000-04* 2011-13 40 30 20 10 0 Børn 4-14 år Voksne 15-75 år * Biltoft-Jensen et al. 2008
Hvad spiser børn til aftensmad anno 2011-13?
De 10 hyppigst spiste retter til varm aftenmad blandt børn og unge 4-6 år 7-10 år 11-14 år Kylling Kylling Kylling Svinekød Svinekød Svinekød Frikadeller Kødsovs, millionbøf Pastaret Kødsovs, millionbøf Pizza Pizza Pizza Pastaret Kødsovs, millionbøf Farsbrød, forloren hare o.l. Farsbrød, forloren hare o.l. Frikadeller Pastaret Frikadeller Okse/kalvekød Pølser Okse/kalvekød Farsbrød, forloren hare o.l. Hakkebøf Hakkebøf Pølser Okse/kalvekød Pølser Burger Gryderet/sammenkogt ret med kød Burger Hakkebøf
Hvad med de mindste børns kostvaner? Danskernes kostvaner. Spæd- og småbørn 2006-2007 (Trolle et al 2013) Og rapport næste år på 2014-15 dataindsamling
Forekomst af overvægt blandt børn Matthiessen et al, 2014. Scan J Publ Health
Nedgang i andelen af børn/unge med overvægt/svær overvægt fra 17,7 til 16,4% i perioden 2005/08 til 2011-13, men det dækker over forskellige tendenser blandt drenge og piger Udviklingen i overvægt/svær overvægt fra 2005-2008 til 2011-2013 25 blandt danske børn og unge (4-17 år) Overvægt/svær overvægt (%) 20 15 10 5 0 2005-2008 2011-2013 2005-2008 2011-2013 Drenge (n=762) Piger (n=777) Tidligere resultater har peget på, at det især er blandt børn af kort uddannede forældre, at forekomsten af overvægt er størst
Grunde til stigende overvægt Stigende energitæthed i kosten Markant ændrede tv- og computervaner. Fra 2005 til 2010 er danske børn og voksnes tv-forbrug steget med 30-40 minutter pr. dag og tiden brugt på internettet er steget med 30 minutter I 2008 var der 560.000 danske brugere af Facebook, i 2011 var det 2.700.000 Tiden brugt på Facebook er fordoblet fra 4 timer til mere end 8 timer pr. måned
Brug af kosttilskud
Kontakt: hhindborg@gmail.com Ny E-artikel om kosttilskud december 2015
Brug af kosttilskud blandt børn Alle kost tilskud Multi- Vitamin/ mineral Vitamin C Fiskolie/ levertran Jern Calcium +/- D Vitamin D Plantebaserede tilskud Antal % % % % % % % % Børn, 4-10 år 504 64 61 1,2 8,5-2,8 2,0 2,0 Børn, 11-17 år 439 52 44 1,1 12,8 1,1 4,6 4,6 1,1 Plantebaserede tilskud: Hvidløg, Ingefær m.m. Små børn 4-6 år i risiko for at få fx for meget vitamin A og zink Diskussion i afhandlingen: Skal man opfordre til, at børn ikke skal spise kosttilskud og/eller at producenterne nedsætter indholdet af visse mikronæringsstoffer i produkter rettet mod børn?
Energidrikke
Formål identificere grupper med et højt indtag af energidrikke, for at Fødevarestyrelsen og andre interessenter kan iværksætte målrettede sundhedsfremmende initiativer 1. Kortlægge status for indtaget af energidrikke blandt 10-35-årige i Danmark 2. Afdække børn, unge og yngre voksnes motiver for at indtage energidrikke 14-årig dreng, ikke-regelmæssig bruger (1-3 gange/mdr.)
Energidrikke består af Vand, saft Sukker (10-30 % mere end sodavand), syre Taurin, glucoronolacton, guarana, Vitaminer, mineraler Koffein 32 mg/ml Aroma, konservering, farve, stabilisatorer, sødemidler
Design - helhedsorienteret Kvantitativ Kvalitativ Webbaseret frekvensspørgeskema Relativt valideret blandt 49 14-16-årige Udfyldt af 3682 medlemmer af online panel fordelt på aldersgrupperne 10-14 år, 15-19 år, 20-26 år og 27-35 år. Data vægtet for at sikre repræsentativitet Interview To fokusgrupper med seks 10-17-årige Semistrukturerede interview med 30 10-35-årige inkl. forældre til 10-14-årige Hvorfor? Hvornår? Bivirkninger? Samlet diskussion og konklusion
Hvor mange børn/unge drikker energidrikke? Andel brugere 10-14 år Piger 11,2 Drenge 15,0 15-19 år Piger 27,3 Drenge 47,9
Energidrikke = sodavand! Vi har naturligvis hørt om de sundhedsskadelige konsekvenser ved, at børn drikker for meget energidrik over kort tid. Vi har derfor besluttet at praktisere samme regler med energidrikke som med sodavand og slik, hvilket vil sige, at børnene må drikke energidrikke i weekenden, når de f.eks. spiller computer med vennerne. (Far til 13-årig dreng, regelmæssig bruger)
Behov for oplysning og måske forbud Jeg synes, at det er i orden, at min søn får lov til at drikke energidrik efter fodboldtræning eller fodboldkamp, så han opretholder sit energiniveau. (mor til 12-årig dreng, ikke-regelmæssig bruger) Vi har også selv serveret energidrikke til vores søns 12-års fødselsdagsfest for nyligt. Det ser jeg faktisk ingen problemer i, fordi børnene skal have lov til at hygge sig (far til 12-årig dreng, ikke-regelmæssig bruger)
Mad i skolefritidsordninger Det er jo ikke et måltid, men bare noget mad, så de kan klare sig, indtil de skal hjem Leder af SFO om SFO ens madtilbud, forår 2013
Undersøgelse på 7 SFO er viser at SFO er typisk tilbyder brød, frugt og grønt samt vand børnene stort set spiser det, der bliver tilbudt måltiderne typisk dækker mellem 5 og 12 % af det daglige energibehov der næsten intet spild er Måltider i SFO erne er af meget varierende størrelse, og de afhænger både af menuen og de udstukne portionsstørrelser (meget små (< 0,3 MJ) til meget store (>1,4 MJ). Fx fra snobrød med pølse og ketchup en dag og en anden dag et stykke frugt. Kan være svært for forældre at vurdere hvor stor en madpakke, børnene har brug for til frokost, hvis portionsstørrelserne varierer så meget fra dag til dag. Mere ensartede portionsstørrelser og en god kommunikation mellem SFO og forældre kan sandsynligvis afhjælpe problemet.
Fremtiden Igangværende projekter vedr. både skolemad og madpakker En opdatering af E-artiklen Kostens betydning for børns sundhed og overvægt Resultater fra undersøgelsen af spæd- og småbørns kost 2014-15 Derudover en masse andre projekter med andre grupper end børn
Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål?