UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune blevet flere eller færre beskæftigede sammenlignet med resten af landet?, hvilke brancher har oplevet beskæftigelsesfald, og hvilke brancher er kommet styrkede ud af krisen?, inden for hvilke brancher er der fortsat høj jobomsætning? og inden for hvilke brancher har borgere, der blev ledige fra industrien i starten af krisen, genfundet beskæftigelsen? Beskæftigelsesregion Nordjylland forsøger i dette analysenotat at give svar på disse centrale spørgsmål. Notatet er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet mploy a/s. Den økonomiske krise har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Aalborg, idet mange brancher har oplevet markant faldende beskæftigelse. I det følgende vil krisens konsekvenser for lønmodtagerbeskæftigelsen i Aalborg blive gennemgået, og forskellene mellem de enkelte brancher vil blive belyst. Beskrivelsen af udviklingen i beskæftigelsen i Aalborg er udført på baggrund af udtræk fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM), der nu også indeholder oplysninger fra eindkomstregistret. Det nye eindkomst-register viser den løbende udvikling i antallet af lønmodtagere. Se boksen til højre for en yderligere beskrivelse af datagrundlaget. De nye eindkomst-data betyder, at beskæftigelsesudviklingen i Aalborg Kommune kan opgøres måned for måned fra januar 28 og helt frem til august 21. Dermed er det for første gang muligt på baggrund af registerdata, at beskrive den aktuelle krises konsekvenser for beskæftigelsen i Aalborg. I det følgende præsenteres udviklingen i beskæftigelsen for personer med bopæl i Aalborg Kommune med baggrund i oplysningerne fra eindkomst. Beskæftigede i Aalborg forskellige definitioner Det anvendte eindkomst-register indeholder oplysninger om alle lønmodtagere, der indbetaler til ATP (dvs. arbejder minimum 9 timer per uge). Oplysningerne opgøres månedligt og dækker ind til videre perioden fra januar 28 til og med august 21. Oplysningerne i eindkomst-registeret afviger på en række områder fra Danmarks Statistiks officielle beskæftigelsesstatistik (RAS-statistikken), der offentliggøres én gang årligt normalt med 16 måneders forsinkelse i forhold til måletidspunktet. De centrale forskelle imellem de to registre er følgende: Det anvendte eindkomst-register indeholder ikke oplysninger om selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Det vil sige, at beskæftigelsesoplysninger om de 5.4 personer i Aalborg, der falder i disse kategorier, ikke er medtaget i analysen. RAS-statistikken medtæller personer, der ikke modtager lønindkomst, hvis den manglende indkomst skyldes orlov, sygedagpenge- eller barselsforløb mv., og personen samtidig er ansat af en virksomhed. I eindkomst medtælles en person kun som lønmodtager, hvis der udbetales løn fra den givne virksomhed. I RAS-statistikken medtælles personer med kort arbejdstid som beskæftigede, mens lønmodtagere kun medtælles i eindkomst-registeret, hvis de indbetaler til ATP (dvs. har mere end 9 timers beskæftigelse pr. uge) Ovenstående betyder at lønmodtagerbeskæftigelsen i Aalborg er ca. 1. personer lavere, når den opgøres i eindkomst-registret i forhold til Danmarks Statistik, svarende til at niveauet for lønmodtagerbeskæftigelsen i eindkomst i Aalborg undervurderes med 12 pct.

Udviklingen i beskæftigelsen i Aalborg under krisen let af lønmodtagere med bopæl i Aalborg er fra august 28 og frem til august 21 faldet med ca. 5.2 til i alt 82.8 personer. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 6 pct. jf. figur 1. De beskæftigede i Aalborg udgør ca. 35 pct. af alle beskæftigede i Nordjylland, mens faldet i beskæftigelsen i Aalborg udgør ca. 3 pct. af det samlede fald i Regionen. Faldet i beskæftigelsen har altså været relativt mindre i Aalborg end i resten af regionen og ligeledes lavere end i landet som helhed, hvor beskæftigelsen er faldet med 6,5 pct. fra august 28 til august 21 jf. figur 2. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Aalborg. Personer. 88. 86. 84. 82. 8. 78. 76. 74. jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Personer På tværs af alle kommunerne i region Nordjylland har Aalborg oplevet den næst laveste nedgang i antallet af beskæftigede i perioden - kun Læsø har et mindre fald i beskæftigelsen, jf. figur 3. Forskellen på faldet i beskæftigelsen kommunerne imellem kan delvis forklares i hvilke brancher borgerne har job. Beskæftigelsesfaldet har ikke ramt alle brancher lige hårdt. Det er særligt industrien, bygge- og anlægssektoren samt dele af de private serviceerhverv, der har oplevet markante tilbageslag i beskæftigelsen, mens antallet af ansatte i de offentlige brancher generelt er øget.. 88. 86. 84. 82. 8. 78. 76. 74. Figur 2: eret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i Aalborg, Nordjylland og hele landet. Byggeriet er den branche i Aalborg, der relativt set er blevet hårdest ramt af krisen. Beskæftigelsen i byggeriet for personer med bopæl i Aalborg er således faldet med 24 pct. svarende til nedlæggelse af næsten 1.4 stillinger, jf. tabel 1. Udviklingen er blandt andet en følge af den lave aktivitet i 1 98 96 94 92 88 86 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 Aug-8 = 1 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Aalborg Regionen Hele landet Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: August 28 er sat til indeks 1, hvilket markeres af den lodrette linie i diagrammet. Figur 3: Det procentvise fald i antallet af lønmodtagere i perioden august 28 til august 21 i de nordjyske kommuner Procent 1 9 8 7 6 5,1 5 4 3 2 1 5,9 5,9 6,1 7,2 7,2 7,6 8,1 8,4 9,1 9,4 Læsø Aalborg Brønderslev Jammerbugt Hjørring Rebild Mariagerfjord Frederikshavn Vesthimmerland Thisted Morsø Nordjylland 1 98 96 94 92 88 86 Procent 1 9 7, 8 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkoms

byggeriet, hvor faldende huspriser og usikre fremtidsudsigter har dæmpet lysten og mulighederne for nybyggeri. Dette påvirker derudover beskæftigelsen inden for den del af industrien, som producerer byggematerialer. Ovennævnte udvikling har også ramt markedet for ejendomshandel og udlejningsvirksomhed. I de seneste to år er beskæftigelsen for personer fra Aalborg faldet med 13 pct. indenfor denne branche. Industrien er også blevet hårdt ramt. Efterspørgselsfaldet på de internationale og lokale markeder har betydet, at langt de fleste industribrancher har oplevet tilbagegang. Samlet set er antallet af beskæftigede i industrien fra Aalborg faldet med ca. 2.3 svarende til et fald på 21 pct. i forhold til antallet af beskæftigede i industrien før krisen. Der er dog forskelle på udviklingen i beskæftigelsen på tværs af industriens forskellige delbrancher. De største absolutte fald i beskæftigelsen for personer med bopæl i Aalborg er sket inden for jern- og metalindustrien, hvor der er forsvundet næsten 1. stillinger (-18 pct.). Den hårdest ramte delbranche er dog plast- og betonindustrien, hvor 32 pct. af stillingerne er blevet nedlagt (ca. 8 stillinger). En vigtig faktor i forhold til denne udvikling er formentlig den lave efterspørgsel på produkter fra især bygge- og anlægssektoren jf. ovennævnte. Tabel 1: let af beskæftigede lønmodtagere og udviklingen fra august 28 til august 21 Aalborg Regionen Hele landet Udvik. aug 8-aug 1 Udvik. aug 8-aug 1 Aug. 21 Absolut Procent Procent Procent Landbrug mv. 792 36 5% % -3% Fødevareindustri 1.626-287 -15% -15% -12% Jern og metalindustri 4.588-1.4-18% -21% -2% Plast- og betonindustri mv. 984-471 -32% -26% -25% Øvrige industri 1.663-493 -23% -21% -14% Bygge og anlæg 4.283-1.362-24% -2% -21% Handel 12.52-2.968-2% -16% -15% Transport 3.257-415 -11% -1% -9% Hotel og restauration 2.667-119 -4% 1% -3% IT og medier 3.781-39 -1% -3% -19% Ejendomshandel og udlejning 1.35-155 -13% -24% -12% Finans og forsikring 2.275-85 -4% -7% -7% Videnservice 3.117-46 -1% -4% -8% Operationel service 4.318 829 24% 15% -3% Andre serviceydelser 1.485 48 3% % -4% Øvrige inkl. offentlige brancher 34.934 1.38 4% 3% 7% I alt 82.857-5.187-5,9% -7,% -6,6% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Den branche, der har mistet det største antal beskæftigede med bopæl i Aalborg, er handelsbranchen. I alt er en femtedel af de beskæftigede forsvundet fra branchen i løbet af de seneste to år, svarende til knap 3. stillinger.

Der er dog også brancher, der har oplevet fremgang i perioden. Det gælder eksempelvis inden for operationel service (der dækker rengøring, rejsebureauer, vikarfirmaer, materiel udlejning, vagtservice mv.), hvor der er netto ca. 8 flere beskæftigede (+24 pct.). Ligeledes har der været stigende beskæftigelse i de offentlige brancher samt indenfor landbruget. Beskæftigelsesudviklingen er vendt inden for handel og industri Figur 4 viser udviklingen (indekseret) for beskæftigede fra Aalborg, og illustrerer, at de store beskæftigelsesfald primært er sket inden for byggeriet, industrien og handelsområdet, mens udvikling for den resterende del af den private servicesektor, i landbruget og inden for de primært offentlige brancher har været positiv set over perioden. Det ses desuden af figuren, at den negative udvikling indenfor handelsområdet og i industrien tilsyneladende er vendt antallet af ansatte med bopæl i Aalborg er således øget i begge brancher i perioden fra februar 21 og frem. Figur 4: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på brancher. eret med august 28 = 1 11 15 1 95 85 8 75 7 65 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt Aug-8 = 1 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 11 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. Eindkomst Anm.: Privat service er: Transport, IT og medier, ejendomshandel, finans og forsikring, vidensservice, operationel service og andre serviceydelser. Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche 15 1 95 85 8 75 7 65 Figur 5: 12 måneders rullende gennemsnit af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på brancher. eret med januar 29 = 1 11 15 1 95 85 8 75 jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 11 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: Et 12 måneders gennemsnit findes ved at tage aktuel måned plus de 11 foregående måneder og dividerer med 12. Hver enkelt observation er dermed den gennemsnitlige årlige beskæftigelse målt i observationsmåneden. 15 1 95 85 8 75 Beskæftigelsen er ligeledes øget i byggeriet, men umiddelbart er det ikke helt klart, om der er tale om en reel stigning eller om der er tale om en stigning som følge af sæsonudsving jf. figur 5, der viser udviklingen i beskæftigelsen som et rullende gennemsnit over 12 måneder. Beskæftigelseskurven for bygge og anlæg ikke begyndt at knække opad, ligesom tilfældet er for industrien og handelen. Arbejdsmarkedet for borgere i Aalborg går ikke i stå Der er løbende mange borgere, der finder nyt job. Det kan ske enten via jobskift, hvor personer skifter direkte fra et job til et andet, eller hvor personer finder job efter en periode i uddannelse eller i ledighed. Dette gælder både under høj- og lavkonjunktur,

selvom der normalt er færre bevægelser på arbejdsmarkedet under en lavkonjunkturperiode. Der er således et stort antal jobskabelser og jobnedlæggelser (se definition i boksen til høje), som berører borgere i Aalborg Kommune hvert eneste år. Jobskabelse og jobnedlæggelse - Definitionerne i analysenotatet Der er flere forskellige definitioner på opgørelsen af jobskabelser og jobnedlæggelser. Den mest gængse definition består af virksomheder, der øger antallet af ansatte (=jobskabelse), eller mindsker antallet af ansatte (=jobnedlæggelse). I 28 var antallet af jobskabelser større end antallet af jobnedlæggelser, jf. figur 6. Det afspejler, at 28 var præget af økonomisk fremgang indtil finanskrisen satte ind i slutningen af året. I perioden 3. kvartal 29 til 2. kvartal 21 var bevægelserne på arbejdsmarkedet for borgere i Aalborg mindre, idet der både blev skabt og nedlagt færre jobs. I perioden er antallet jobnedlæggelser højere end antallet af jobskabelser. I analysenotatet dækker jobskabelse og jobnedlæggelse over alle bevægelser på arbejdsmarkedet. Et skift fra et job til et andet indebærer således både én jobskabelse og én jobnedlæggelse. Samtidig bør det dog påpeges, at antallet af bevægelser i eindkomst-registeret af opgørelsestekniske grund overvurderes. Eksempelvis vil en person med to job, hvor det ene job giver højest indkomst i januar og det andet højest indkomst i februar blive registeret, som om vedkommende har skiftet job. De mange jobskift afspejler ligeledes, at mange skifter job flere gange i løbet af et år. Det gælder eksempelvis ofte for ansatte inden for hoteller og restauranter og i landbruget. Disse brancher er karakteriseret både ved store sæsonudsving i beskæftigelsen og ved mange korterevarende ansættelsesforhold. Fra 3. kvartal 29 til 2. kvartal 21 er bevægelserne på arbejdsmarkedet forholdsvis større for borgere i Aalborg end i landet som helhed. Det kan blandt andet hænge sammen med, at der er relativt mange unge og studerende i kommunen. Studerende har ofte mange forskellige (studie)job og påvirker derfor statistikken i stigende retning, jf. figur 7. Figur 6: let af jobskabelser og jobnedlæggelser for lønmodtagere i Aalborg i hhv. 28 og det rullende år 3.kvt 29 til 2.kvt 21. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 8.855 8.473 6.72 63.516 28 3. kv. 29-2. kv. 21 "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser". 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Figur 7: let af jobskabelser og jobnedlæggelser for lønmodtagere i perioden 3.kvt 29 til 2.kvt 21 i pct. af alle beskæftigede lønmodtagere. Opgjort for hhv. Aalborg, Nordjylland og hele landet 8 7 6 5 4 3 2 1 73,3 77,5 7,2 75, 62,8 67,5 Aalborg Nordjylland Hele landet "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser" Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: En jobnedlæggelse er defineret som en situation hvor: a) en person ændrer branchekode, b) en person ændrer arbejdssted, c) en person ikke får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen overgår til sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at være offentligt forsørget vender tilbage til samme branchekode/arbejdssted) En jobskabelse er defineret som en situation hvor: a) En person ændrer branchekode, b) en person får nyt arbejdssted, c) en person får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen kommer fra sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at have været offentligt forsørget vender tilbage til en tidligere branchekode/arbejdssted) 8 7 6 5 4 3 2 1

Der er store forskelle på antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser imellem de forskellige brancher. Nogle brancher er præget af mange bevægelser, mens andre brancher har forholdsvis få. Brancher med mange bevægelser er kendetegnet ved høj jobomsætning, f.eks. pga. mange midlertidige ansættelser. Det gælder eksempelvis landbruget, hotel- og restaurationsbranchen og operationel service, der alle er præget af jobomsætning på over 1 pct. En jobomsætning på over 1 pct. hænger sammen med, at mange skifter job mere end én gang i løbet af et år. Industrien er omvendt præget af lav jobomsætning, idet både antallet af jobskabelser og antallet af nedlæggelser ligger under gennemsnittet. Det samme er tilfældet for den offentlige sektor og inden for finans- og forsikringsbranchen. Tabel 2: let af jobskabelser og jobnedlæggelser i perioden 3.kvt 29 til 2.kvt 21 "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser" Procent af lønmodtagere Procent af løn- i alt modtagere i alt Landbrug mv. 934 119% 967 123% Fødevareindustri 838 51% 1.67 66% Jern og metalindustri 1.61 34% 1.94 41% Plast- og betonindustri mv. 355 32% 493 45% Øvrige industri 694 39% 876 49% Bygge og anlæg 2.844 59% 3.68 75% Handel 11.812 98% 12.581 14% Transport 1.829 54% 2.154 63% Hotel og restauration 4.888 187% 4.947 189% IT og medier 1.872 5% 1.927 52% Ejendomshandel og udlejning 582 58% 599 59% Finans og forsikring 688 3% 799 35% Videnservice 1.795 57% 1.927 61% Operationel service 5.576 156% 5.284 148% Andre serviceydelser 888 62% 911 63% Øvrige inkl. offentlige brancher 22.867 68% 23.436 69% I alt 6.72 73% 63.516 77% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Mange ledige genfinder job inden for deres tidligere branche Brancheskift er ofte et væsentligt element i en effektiv jobsøgningsstrategi. Det gælder ikke mindst, når konjunkturerne i kortere eller længere tid er mindre gunstige inden for den branche, hvor borgeren har mistet beskæftigelsen. Brancheskift udgør dog samtidig en stor udfordring. Det tager tid at oplære nye kompetencer, ligesom der kan være stor jobkonkurrence fra andre med konkret erfaring inden for det pågældende område. Derudover har den enkelte ledige som oftest sine stærkeste Hvor finder de ledige job? Samlet set har 7 pct. af de borgere i Aalborg, der har genfundet beskæftigelsen efter finanskrisen fundet job inden for samme branche, som de blev afskediget fra. I Aalborg er den faglige mobilitet målt som andelen der finder job i en ny branche mindst for ledige fra offentlige brancher, byggeriet og industrien, hvor mere end 7 pct. finder job i samme branche jf. tabel 3 Den faglige mobilitet er umiddelbart størst indenfor kommunikationsbranchen, videnservice samt finans og forsikring, hvor mindre end 45 pct. finder job i samme branche.

kompetencer inden for netop den branche, som vedkommende har forladt. En stor andel af de borgere, der blev ledige i starten af krisen i Aalborg, og som efterfølgende har fundet job, har fundet job inden for samme branche, som de var beskæftiget i før krisen. Det gælder især for tidligere ledige fra de offentlige brancher, industrien og fra byggeriet, hvor hhv. 85, 74 og 79 pct. af de genbeskæftigede har fundet job inden for deres tidligere branche, jf. tabel 3. Tabel 3: Hvor har de borgere i Aalborg, der blev ledige i starten af finanskrisen, fundet job Tilgået dagpenge fra branche Fundet job indenfor følgende branche Landbrug mv. Industri Landbrug mv. 61 67% 3% 1% 7% % % % % 7% 7% Industri 1.132 1% 74% 3% 6% 1% 1% % 1% 7% 6% Bygge og anlæg 81 1% 4% 79% 5% % % % 1% 5% 4% Handel og Transport 558 % 7% 2% 56% 1% 6% 1% 2% 9% 15% Hotel og restauration 131 % 2% 1% 2% 65% 3% 3% % 1% 15% IT og medier 86 % 1% 2% 8% 1% 36% 2% 6% 12% 22% Finans og forsikring 21 % % 19% 1% 5% % 14% 1% 19% 24% Videnservice 63 % 14% 2% 13% % 11% % 43% 5% 13% Anden privat service 347 % 6% 4% 7% 1% 3% 1% 1% 58% 19% Øvrige inkl. offentlige brancher 535 % 1% 1% 2% 1% % % 1% 8% 85% I alt 3.735 2% 26% 19% 13% 3% 3% % 2% 12% 21% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM (inkl. eindkomst) Anm.: Diagonalen (de markerede felter) viser andelen af genbeskæftigede, der finder job i deres tidligere branche. Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Anden privat service er: Ejendomshandel og udlejning, operationel service samt andre serviceydelser. At de ledige i så høj grad genfinder beskæftigelsen i deres egen branche, kan skyldes snæver jobsøgning, hvor der kun søges inden for samme branche. Det kan dog også skyldes, at de ledige ikke i særlig høj grad kommer i betragtning til job i andre brancher. Eksempelvis på grund af stor jobkonkurrence, manglende kompetencer/erfaring inden for den nye branche samt mindre velfungerende netværk inden for nye brancher. Som beskrevet ovenfor har der været en stor nedgang i antallet af beskæftigede i industrien, bygge og anlæg og handel og transport. En stor del af de tidligere ledige fra disse brancher har opnået nyt job i samme branche. Det er dog også værd at bemærke, at der også er en del af de tidligere ledige fra de tre brancher, der har opnået ny beskæftigelse på tværs af brancherne samt i privat service og i den offentlige sektor. Tallene tyder således på, at langt de fleste opnår nyt job i deres tidligere branche, men at det også er muligt at bevæge sig på tværs af brancherne. Bygge og anlæg Handel og Transport Hotel og restauration IT og medier Finans og forsikring Videnservice Privat service Øvr. inkl off. brancher Spørgsmål kan rettes til: Beskæftigelsesregion Nordjylland Susanne M. Nielsen, fuldmægtig. Lars Pilgaard, fuldmægtig. www.brnordjylland.dk Tlf. 7222 365, e-mail: smn@ams.dk Tlf. 7222 3621, e-mail: lpi@ams.dk