LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj, der kan understøtte individet eller grupper af individers ønsker om at ændre på sig selv og den verden, de lever i. Lemniskaten er en proces, der med udgangspunkt i deltagernes spørgsmål når rundt om: En beskrivelse af nu-situationen En forståelse for de principper, holdninger og værdier, der ligger bag de fænomener og handlinger, som er registreret i nu-situationen En vurdering af, hvad der ikke længere ønskes og hvad, der fortsat er ønske om at bygge videre på En vision om fremtidige principper og idealer ved den ønskede tilstand En vurdering af de nødvendige forudsætninger En handlingsplan til at gennemføre udviklingsprocessen/realisere den ønskede tilstand Lemniskaten kan bruges både af enkeltindivider og af grupper. Den kan bruges på spørgsmål, der berører en enkelt, enkelte eller samtlige deltagere i processen. Det er blot vigtigt at afklare "ejerskabet" af udgangsspørgsmålet. Som eksempel på processer, hvor lemniskatens spørgsmål kun ejes af en enkelt eller nogle få af deltagerne kan supervision, enkelt eller gruppesupervision, nævnes. Hvor spørgsmålet vedrører hele gruppen, kan lemniskaten bruges til igangsætning af udviklingsprocesser inden for et hvilket som helst område - fra problem-/konfliktløsning, inspiration til planlægning og strategiudvikling såvel på personligt som på organisationsplan. Det vil også være muligt at udtage delelementer af et lemniskate forløb og bruge det løsrevet i et andet forløb eller en anden proces, f.eks. spørgsmålsformuleringen, afklaringen af, hvad det er vigtigt at få gjort noget ved, eller årsagsanalysen, f. eks. i en proces, hvor deltagerne ikke er i stand til at gennemskue egne holdningers gennemslag i deres handlinger - siger et, men gør noget andet! Og hvilke emner er så egnede? Her er der ingen begrænsning, forudsat at de, der skal igennem processen, har en interesse for at arbejde med spørgsmålet formuleret ud fra det konkrete emne.
Lemniskaten trin for trin Lemniskaten er et værktøj, der fastholder adskillelsen mellem nutid og fremtid, tanke og handling samt adskillelsen mellem fænomen og årsag. Lemniskaten synliggør, om der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør - eller sagt på en anden måde: Sætter spørgsmålstegn ved om den postulerede moral er lig med den reelle moral, som den kommer til udtryk i vores handlinger. Ved fastholdelsen af adskillelsen mellem fænomen og årsag indøves evnen til at skelne mellem fakta og de underliggende holdninger og værdier, og denne øvelse kvalificerer deltagerne til bedre at forstå egne handlinger og konsekvensen af disse handlinger. Dermed er grundlaget lagt for at definere nye mål baseret på fælles holdninger og værdigrundlag, foruden fælles holdninger, ingen fælles løsninger! Lemniskaten er altså et udviklingsværktøj, der ved sin synliggørelse af den oplevede moral tager højde for pseudoløsninger ved, at de grundlæggende årsager tages op til revision for at sikre, at "nissen ikke flytter med". At ændre en kulturform kræver såvel, at der ændres på de konkrete daglige handlings- og praksisformer, og at der grundlæggende ændres på de bagvedliggende holdninger og værdier. Når vi arbejder med lemniskaten, går vi ud fra en tredeling af mennesket i tanker, følelser og vilje. Alle disse sider integreres i en lemniskate proces, på en måde så udelukkende tænkte løsninger, handlinger uden tanke, overvejende følelsesprægede handlinger, eller handlingslammelse osv. undgås. Jævnfør nedennævnte simple illustration, med hoved, hjerte og ben, hvor alle tre dele kan variere i relativ betydning og indbyrdes kombination, fra individ til individ. TANKE FØLELSE VILJE A: Stil spørgsmål Det første trin i lemniskaten er at stille det gode spørgsmål, der skal arbejdes ud fra. Et godt spørgsmål: giver et fælles sigtepunkt giver fornyet energi rækker ud over deltagerne selv kan ved sin formulering alene gøre, at løsningen ligger snublende nær
Citater: Formuleringen af et problem er ofte langt væsentligere end dets løsning, som bare kan være et spørgsmål om matematiske eller eksperimentelle færdigheder. At rejse nye spørgsmål, se nye muligheder eller anskue gamle problemer fra nye vinkler, kræver kreativ fantasi og markerer de virkelige fremskridt i videnskaben Albert Einstein "Det gælder ved ethvert spørgsmål, min dreng, at der kun er ét grundlag for en ordentlig overvejelse. Man må gøre sig klart, hvad det er, man skal overveje, ellers kan man selvfølgelig ikke nå til noget resultat. De fleste aner ikke, hvad der er kernen i de enkelte spørgsmål, da de ikke har opdaget, at de ikke gør det. I den indbildning, at det ved de nok, undlader de at formulere grundspørgsmålet, når de skal begynde undersøgelsen, og når de så er kommet et stykke frem, får de løn som forskyldt, idet de hverken kan blive enige med sig selv eller hinanden. Platon Et godt spørgsmål er: åbent - dvs. at det ikke umiddelbart kan besvares med et "ja" eller et nej fremadrettet handlingsorienteret indenfor eget kompetenceområde Det er vigtigt at overveje hvem, der "ejer" spørgsmålet. Er det et fælles anliggende, eller angår det kun en enkelt eller enkelte af deltagerne? Herudover er det en fordel at finde motiver og begrundelser bag de enkelte forslag til fælles spørgsmål, så den fælles baggrund for at arbejde med spørgsmålet bliver defineret og kendt. Derfor spørges også: Hvad er årsagen til, at jeg stiller dette spørgsmål? Hvad ønsker jeg at få ud af arbejdet? Hvis det senere viser sig, at der bliver tvivl om, hvorvidt man arbejder med det rigtige spørgsmål (rigtigt for deltagerne), kan der vendes tilbage til A for at omformulere arbejdsspørgsmålet. B: Nu-situation D: Visioner Spørgsmål A Erkendebro FORTID Følelser FREMTID Handlingsbro C: Årsager E: Handlinger
B: Iagttagelser Efter at arbejdsspørgsmålet er blevet defineret, gåes videre til B: Nu-situationen, hvor målet er at skabe indsigt i og erkendelse af, hvordan situationen ser ud netop nu - at skabe et fælles billede af nu-situationen. Alle deltagere giver dermed deres billede af situationen, som den opleves. Alle synsvinkler repræsenteres, og er alle gyldige. Der arbejdes helt konkret med eksemplificeringer: Hvad, hvem, hvor og hvornår. Herefter skabes det fælles billede ud fra de fundne fælles træk. C: Forståelse af årsagssammenhænge Efter den fælles billeddannelse går deltagerne over en erkendelsesbro, til en afdækning af årsagerne til det fundne fælles billede. Målet er at afdække værdisæt, normer, meninger og holdninger - finde den moral, billedet af nu-situationen bygger på. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvilke ydre og indre kræfter har virket og virker bag situationen ideer, systemer, personer? Hvad er væsentligt, relevant og karakteristisk? Hvad er årsagerne til? Hvorfor? Herved afdækkes gruppens værdisæt, normer, meninger og tanker med henblik på at skabe et fælles billede af gruppens værdisæt. Ved arbejdet i C-feltet synliggøres, om der er sammenhæng mellem det, deltagerne siger, de gør, og det de faktisk gør. Det bliver synligt, om den postulerede moral er lig den reelt faktisk oplevede moral. Ved fastholdelsen - og øvelsen i at skelne mellem fakta og de underliggende værdier åbnes for en forståelse for egne handlinger og konsekvenserne af disse handlinger. Stillingtagen: Efter at have fundet frem til gruppens fælles billede af årsagerne til nu-situationen skal der prioriteres og tages stilling: Hvilke konsekvenser vil situationen få på længere sigt? Hvad vil vi leve med? Hvad skal væk? Er der i situationen kim til fremtiden? Hvad skal bevares? Hvad mangler?
D: Visioner/den ønskede tilstand Målet med D-feltet er at opstille visioner for fremtidens handlinger. Her opstilles fælles idealer og mål for gruppen, og der skelnes mellem strategiske mål, som er af mere kvantitativ end af kvalitativ art, holdninger værdier og principper, der skal bære målene hjem. Altså den moral gruppen ønsker at arbejde udfra i fremtiden. Herved synliggøres relationerne mellem handlinger og mål. Det centrale er, at der tænkes ud over gruppen selv og at visionerne sættes ind i en større helhed. Eksempelvis illustreret med følgende spørgsmål: "Hvad er vores eksistensberettigelse om 5 år?" De bedste visioner er knyttet til egen præstation og udvikling. Visionerne bør være udfordrende, men opnåelige. Ligeledes er det vigtigt at forestille sig situationen så konkret som muligt, f.eks.: Hvordan ser mit ansvarsområde ud om 5 år, antal medarbejdere, nyt udstyr, samarbejdssituation, medarbejderkvalifikationer, opgavetyper osv. Fra D-feltet til E-feltet passeres handlingsbroen, og her overvejes de nødvendige forudsætninger for at gennemføre eller realisere visionen/den ønskede tilstand (det kan f.eks. være strategiske mål). Her vil det vise sig, om målene tænkes nået ved hjælp af egne kræfter, om realiseringen er afhængig af omgivelsernes indstilling - eller om målene skal nås med en god portion tro på held! (fordi der ikke er sammenhæng mellem faserne, disse er mangelfulde, etc.). E: Konkret handling I E-feltet udarbejdes en handlingsplan for realisering af visionen / den ønskede tilstand, eller de opstillede mål. Og så er der kun tilbage at gå i gang. Efter at have arbejdet med realiseringen, er der baggrund for at stille sig selv nogle nye spørgsmål og lemniskaten kan benyttes til endnu et omløb. Deraf uendelighedssymbolikken. Litteratur: Alexander Bos: Lemniskaten en dynamisk udviklingsmodel. Ankerhus, 1998. ISBN 87-89303-19-9