Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008

Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008 Internationalisering er et af de tre nøgleområder som skolen i henhold til sit kvalitetssikringssystem har valgt at evaluere henover en treårig periode. Evalueringen er foretaget i henhold til de procedurer, som er beskrevet i skolens kvalitetssikringssystem - en beskrivelse af evalueringen og dens mål - en begrundet udvælgelse af respondenter - en analyse af data - en afrapportering Rapporten indeholder resultaterne af de kvantitative evalueringer henholdsvis lærerne og eleverne har besvaret, referater for opfølgende samtaler udvalgte lærere og elever samt internationaliseringsgruppens anbefalinger til det videre arbejde på området. Pædagogisk Råd drøfter på sit møde den 23. september 2008 rapportens anbefalinger og i forlængelse heraf beslutter ledelsen de konkrete opfølgningstiltag. Evalueringsgruppens medlemmer Repræsentanter valgt af Pædagogisk råd: Lene Nibuhr Andersen, Niels Aplin Frederiksen, Martin Nissen Kjær Fra Ledelsen: Hanne Josephsen

1. Om evalueringen Denne rapport er konklusionerne på en evaluering af internationalisering på Nyborg Gymnasium, som er et af de tre nøgleområder skolen evaluerer over en treårig periode. Evalueringen blev gennemført i uge 15, altså lige efter rejseugen. Respondenterne omfattede alle skolens lærere samt klasser, der har været på studierejse i skoleåret (2007-2008) - dvs. alle hf ere, alle 2g ere og 3i. Svarprocenten for lærerne var ca. 70% og for eleverne ca. 72%. Evalueringen omfatter 3 hovedområder: internationalisering i undervisningen, studierejsen og erfaringer og ønsker med internationalisering. Elevsvarene er krydstabuleret ift. studie, køn og studieretning. Og lærersvarene er krydstabuleret ift. alder, køn og hovedfag. Hvor det er relevant vil disse variable blive fremhævet nedenfor. 2. Internationalisering på Nyborg Gymnasium 2.1 Internationalisering i undervisningen 4.1.1 Eleverne Respondenter markerer - uafhængigt af uddannelse, at de ved internationalisering forstår - viden om andre kulturer (83%) - kontakt med andre kulturer f.eks. via internettet, udenlandske naboer mv. (76%) - ophold i udlandet (66%) - tolerance over for andre kulturer (64%) Respondenterne oplever, at internationale emner inddrages i undervisningen. Dog giver elever fra naturvidenskabelige studieretninger udtryk for, at det kun sker i ringe grad. Hvad angår inddragelse af fællesarrangementer om internationale emner i undervisningen, så giver ca. halvdelen af respondenterne udtryk for, at de oplever, at det sker. Igen udtrykker eleverne fra de naturvidenskabelige studieretninger sig med et vist forbehold. 94% af eleverne oplever ikke, at et internationalt emne som Operation Dagsværk inddrages i undervisningen. 4.1.2 Lærerne 92% af respondenterne angiver, at de inddrager internationale emner i undervisningen. Et flertal af de lærere som svarer positivt kommer fra det humanistiske / sproglige fagområde. Ca. 50% af respondenterne oplever, at eleverne foreslår internationale emner inddraget i undervisningen.

Ca. 66% af respondenterne inddrager ikke i nævneværdig grad fællesarrangementer i undervisningen. Inddragelse af Operation dagsværk i undervisningen sker i nogen grad. Ca. 65% af respondenterne finder det relevant for deres undervisning, at skolen har besøg af gæstelærere og indgår i udvekslingsprogrammer. Lærerne fra det humanistiske / sproglige fagområde er de mest positive. Ca. 64% oplever at skolen har en politik, der understøtter rammerne for inddragelse af internationale emner i undervisningen. 2.2 Studierejsen 2.2.1 Eleverne Der er generelt en tendens til, at pigerne er en smule mere positive ind drengene i de svar, de har givet på spørgsmål omkring studierejsen. Størstedelen af eleverne mener ikke, at de har haft indflydelse på, hvor studierejsen er gået til. Ca. 75% mener, at det er en god idé, hvis lærerne planlægger studierejsen. Langt de fleste elever har følt sig godt informeret om studierejsen inden rejsen, men oplever ikke, de har været med til at planlægge rejsens aktiviteter. Alle elever svarer positivt på spørgsmålet om, hvorvidt de før rejsen har fået tid til at forberede spørgsmål, oplæg og andet til brug på selve rejsen og alle er ligeledes enige i, at der har været sammenhæng mellem undervisningen i rejsefag og indholdet af studierejsen. Stort set ingen mener, at rejsen skal tilføjes yderligere faglige elementer. 75% af eleverne mener, at studierejsen kan bruges i deres faglige udvikling - her er stx- og hf-elever mere positive end IB erne. Stort set alle er enige om, at rejsen kan bruge i deres personlige udvikling, og at turen har styrket det sociale miljø i klassen. Ca. 75% af eleverne oplever, at der er et positivt forhold mellem pris og udbytte af studierejsen. Ligeledes finder 75% af samtlige elever det positivt, at der er en max.pris på hvor meget en studierejse må koste - især hf erne lægger vægt på, at der skal være en prisloft for studierejsen. På spørgsmålet om hvorvidt, der var arrangeret aktiviteter med lokale (partier, bevægelser, institutioner) var der forskel på, hvad eleverne svarede alt afhængig af uddannelse. 75% af hf erne svarer her positivt mod kun 50% af stx erne og 15% af IB erne. 75% af alle respondenter havde i løbet af studierejsen kontakt med lokale og 75% oplever ligeledes, at studierejsen har nuanceret deres viden om det besøgte land, dets kultur og dets indbyggere. 2.2.2 Lærerne 97% af respondenterne mener, at det er en god idé at have en studierejse i løbet af gymnasie- hf- eller IB-forløbet og kun 20% ønsker ikke at rejse med eleverne. Ca. halvdelen af lærerne mener, at eleverne skal inddrages mere i planlægningen af studierejsen og 33% mener, at eleverne skal præsenteres for min. 2 rejseforslag.

Et lille flertal af lærerne mener ikke, at studierejsen er faglig nok. Ca. 64% mener, at studierejsen skal knyttes til studieretningen, og ca. halvdelen af respondenterne mener, at studierejsen skal knyttes til AT. Ca 33% mener, at studierejsen skal indeholde elementer af udveksling, og 80% mener, at der på studierejsen skal være arrangeret aktiviteter med lokale (institutioner, partier, foreninger m.v) 75% af respondenterne mener, at der skal være en maks.pris for hvad en studierejse må koste, og ca. 40% mener, at prisen må afhænge af rejsemål. 75% mener, at studierejserne bør foregå i samme uge - a la den nuværende rejseuge. Ca. 75% af respondenterne mener, at skolens studie- og ordensregler er tilstrækkelige ift. lærernes ansvar i løbet af rejseugen. 2.3 Erfaringer og ønsker med internationalisering 2.3.1 Eleverne Ca. 25% af respondenterne har modtaget undervisning i udlandet; IB og HF lidt mere end STX. Engelsk var det primære undervisningssprog. Flertallet vurderer, at det har haft stor betydning for deres nuværende uddannelse, at de har denne erfaring. Ca. 10% af respondenterne har været på udvekslingsophold eller praktik/skoleophold. Ca. 85% kunne tænke sig at deltage i studieophold i udlandet, hvis der var mulighed derfor. Som de vigtigste begrundelser for dette ønske anføres ønsker om at blive bedre til sprog og lysten til at rejse og prøve noget nyt. De elever, som foretrækker at blive hjemme anfører primært familie/kæreste som årsag. 2.3.2 Lærerne 23% af respondenterne oplyser, at de selv har undervist i udlandet. Disse lærere er jævnt fordelt på alle 3 fakulteter. Der er en lille overvægt af kolleger over 45 år. Undervisningen var overvejende på gymnasialt niveau. Undervisningssproget (i prioriteret rækkefølge) var: engelsk, tysk, fransk og spansk. Denne undervisningserfaring i udlandet anses for at have nogen betydning for det nuværende undervisningsjob. 55% af respondenterne har modtaget undervisning/været på studieophold i udlandet. Der er en lille overvægt af kvinder. Kolleger under 45 år er i flertal og det sproglige/humanistiske fakultet har en lille overvægt. Den undervisning, som man modtag i udlandet, var overvejende på universitetsniveau. Engelsk var det primære undervisningssprog, men der blev også undervist på tysk, spansk, fransk, italiensk og andre sprog.

Et stort flertal af lærerne vurderer, at det har stor betydning for deres nuværende undervisning, at de har denne erfaring. 47% af respondenterne har deltaget i anden internationalisering end en uges studierejser med elever, heraf vurderer ca. 84%, at denne erfaring har stor betydning for deres nuværende undervisning. Der er en lidt større tilfredshed hos sproglærerne. 81% af respondenterne kunne tænke sig at deltage i internationalisering fremover. Hovedbegrundelserne for dette ønske er ønsker om at udvikle (faglige) kompetencer, men også som et bidrag til den personlige udvikling. Andre anfører, at det passer i deres livsstil, og enkelte anfører at disse internationaliseringsprojekter kunne bruges som springbræt til andre jobs. De 19% af respondenterne, som påpeger, at de ikke har lyst til at deltage i internationalisering anfører, at det passer dårligt i deres liv lige nu, og/eller, at der ikke har været nogle spændende projekter. Enkelte anfører, at de ikke vidste, at skolen støttede op om sådanne projekter. 3. Konklusion På baggrund af evalueringen af internationalisering på Nyborg Gymnasium kan vi konkludere at der en række positive tilkendegivelser, men også at der er en række udfordringer på området. Hvad angår spørgsmålet om hvorvidt internationalisering inddrages i undervisningen, kan vi konkludere, at eleverne ikke oplever, at OD og fællesarrangementer integreres i undervisningen. Og lærerne mener, at skolen ikke i tilstrækkeligt omfang har en politik for rammerne for internationalisering. Både elever og lærere er generelt tilfredse med studierejsen, dog peges der på, at eleverne bør have mere end ét rejsetilbud, og lærerne mener, at eleverne bør inddrages mere i planlægningen af studierejsen. Eleverne er meget tilfredse med planlægningen, afviklingen og det faglige, personlige og sociale udbytte af studieturen. Eleverne er generelt tilfredse med prisen på studieturen, mens en række lærere problematiserer prisloftet. Både hvad angår elever og lærere synes der at være en udfordring omkring inddragelse af kulturmøde/elementer af udveksling under studieturen. Lærerne mener generelt, at studieturen skal knyttes mere til studieretning og AT-forløb. Det kan anføres som en udfordring for skolen, at ca. en femtedel af lærerne ikke ønsker, at rejse. De elever og lærere der har deltaget i en eller anden form for udveksling har haft et stort udbytte ift. nuværende uddannelse og arbejde. Et problemfelt synes at være, hvordan skolen støtter formidlingen og realiseringen af internationaliseringsprojekter for både elever og lærere.

4. Referat af samtaler med elever og lærere 4.1 Referat af møde med elever den 1. september 2008 kl. 10.35 11.20 Tilstede: Evalueringsgruppen: LN, Kj, NF,HJ Elever: Hannibal 3i, Kristoffer 3d, Anne-Mette 2p 4.1.1 Internationalisering i undervisningen Eleverne oplever, at internationalisering i højere grad inddrages i fagene på A-niveau end i fagene på de underliggende niveauer. Eleverne giver udtryk for, at nogle fag i kraft af deres væsen er internationaliseret f.eks. sprogfagene og de humanistiske fag. Eleverne bekræfter, at der ikke er megen internationalisering i de naturvidenskabelige fag, måske fordi det ikke er en naturlig del af fagenes væsen. Eleverne peger på, at måske kan det opnås ved et tværfagligt samarbejde mellem naturvidenskabelige fag og humanistiske fag. I det hele taget mener eleverne, at de som elever vil opleve en langt højere grad af internationalisering af undervisningen i fagene, hvis lærerne bevidst tydeliggør dette perspektiv for eleverne. Hvad angår Operation Dagsværk så giver eleverne udtryk for, at deltagelse bør være frivillig, at inddragelsen af OD i undervisningen i fagene bør være op til lærer og elever. Det er OK, at skolen t ved et fællesarrangement oplyser om OD. 4.1.2 Internationalisering og studierejsen Eleverne giver udtryk for, at det en god ide, hvis der foreligger minimum to forslag til studierejsen. Det endelige mål for studierejse kan så vælges begrundet i det emne / de emner der knytter sig til rejsen. Det vil give en langt højere grad af elevmotivation for koblingen mellem rejse og fag. Det vil også åbne op for den mulighed, at eleverne i langt højere grad inddrages i planlægningen af studierejsen, som det f.eks. sker med den nuværende 3i s rejse. Eleverne kunne i et par lektioner undersøge hvilke muligheder forskellige destinationer giver for fagenes udfoldelse. Den deltagende hf-elev påpeger endvidere at øget elevdeltagelse vil kunne få flere hf ere til at deltage i studierejse. Eleverne finder, at det er en god ide, at studierejsen tager udgangspunkt i studieretningsfagene. Eleverne mener, at det er en god ide at tilrettelægge studierejsen, så programmet omfatter besøg hos lokale partier og foreninger mv. Eleverne giver udtryk for, at et max. Beløb for en studierejse på 6.000 kr. er mange penge, hvis der herudover skal betales for mad, transport og entreer på stedet. Eleverne er dog også villig til at betale 6.000 kr eller mere, hvis rejsen går f.eks. til rejsemål uden for Europa. Igen påpeger hf-eleven at det omtalte beløb kan være for meget, hvis man er udeboende, hvad flere hf ere er Eleverne ønsker, at studierejsen fastholdes som obligatorisk for alle ellever. Det er vigtigt at opleve fagene i praksis. Eleverne giver udtryk for, at de i de i undervisningen på skolen mangler dimensionen: hvad fagene kan bruges til. Det sociale element i studierejsen er også meget vigtigt

4.2. Referat af møde med rejselærere onsdag d. 17. september 2008. Tilstede: MJ, AV, UM, La, EM, RL, CJ, SJ, EB, SW, AS, Ha. Evalueringsgruppen: LN, Kj, NF,HJ. 4.2.1 Internationalisering i undervisningen Lærerne i de naturvidenskabelige fag oplever, at det kan være svært at integrere det internationale aspekt i undervisningen, men i fagenes anvendelsesdimension kan det lade sig gøre. Der var enighed om, at Operation Dagsværk skal være elevernes sag, der foregår udenom undervisningen. Med hensyn til eventuel styrkelse af internationaliseringen i fællesarrangementerne bør den nye model, der lige er kørt i gang, prøves af først. Der kom forslag om, at faggrupperne hver især skulle drøfte fagets internationale dimension og nå frem til 4 stikord herom. 4.2.2 Internationalisering og studierejsen Lærerne påpegede et strukturelt og timemæssigt problem med den nuværende ATrejsemodel. For det første er det problematisk, at 3 studieretningsfag samarbejder om ATforløb med henblik på studierejsen, men kun 2 fag rejser. Det betyder, at det fag, der ikke rejser med, bruger sine timer på at forberede eleverne til rejsen, selvom det ville være mest hensigtsmæssigt at selve rejsefagene havde timer med eleverne inden afrejse. For det andet afgiver fagene hver 15 timer, som det skal have fuld valuta for, hvilket især for det fag, der bliver hjemme, kan være svært at få. Kernefagligheden viser sig nemlig at være central, når der afgives så mange timer til studierejsen. Dilemmaet kan enten løses ved at skolen åbner op for, at alle 3 lærere kan rejse med deres fag eller at kun 2 fag tilknyttes AT-forløbet. Lærerne pointerede vigtigheden i, at de lærere, der står til at skulle rejse, også rent faktisk har lyst til at rejse. Dette princip synes vigtigere, end at det er de rigtige fag, der rejser. Det skal endvidere være muligt for en given lærer at takke nej til at rejse. Følgende to muligheder for studierejsen blev drøftet på mødet: En fagspecifik dannelsesrejse og en decideret udvekslingsrejse, hvor der var klart størst tilslutning til førstnævnte dannelsesrejse. Her kom der forslag om dels en vidensbank med nyttig information og gode tips, herunder eventuelle netværk til bestemte rejsemål, dels at en hel årgang på skolen rejser det samme sted hen. Der var stort set enighed om, at lærerne kommer med ét rejsetilbud til eleverne, hvilket imidlertid strider mod elevernes ønske. Samtidig skal der være et kroneloft for, hvor meget studierejsen må koste, dog med mulighed for at overskride beløbsgrænsen i særlige tilfælde. Valgholdsrejser skal fortsat være mulige, og her påpegede lærerne, at en binding til klassetrin ville være uhensigtsmæssig. Rejseordningen bør tilpasses skolens 3 uddannelser især blev der agiteret for en særlig hf-rejseordning. 4.2.3 Erfaringer og ønsker med internationalisering Lærerne ytrede ønske om information fra skolens side om mulighederne på området, herunder om det økonomiske aspekt for den enkelte lærer.

5. Anbefalinger På baggrund af den kvantitative undersøgelse samt de to samtaler med henholdsvis lærere og elever, har internationaliseringsgruppen udarbejdet en række anbefalinger til det videre arbejde med internationalisering: - Internationalisering bør i højere grad indgå i undervisningen også i de naturvidenskabelige fag f.eks. i anvendelsesdimensionen - OD bør kun inddrages i den faglige undervisning, hvor det er relevant og OD bør fortsat være elevernes sag. - Skolen bør have en politik, der understøtter rammerne for inddragelse af internationale emner i undervisningen - Fællesarrangementer vedrørende internationalisering bør i højere grad målrettes mod studieretninger eller bestemte fag på tværs af årgang - Alle klasser skal på studierejse. Studierejsen tager udgangspunkt i studieretningsfagene (f.eks. At). Der åbnes op for at en studierejse også kan planlægges på baggrund af tværfaglige samarbejder eller at en hel årgang tager til et fælles rejsemål. - Det skal drøftes hvorvidt vi skal imødekomme elevernes forslag om min. to rejsedestinationer de kan vælge mellem - Der bør på alle studierejser indgå en form for besøg/lokalt samarbejde (foreninger, partier, religiøse institutioner m.m) - Hvis en lærer et skoleår har et begrundet ønske om ikke at deltage i studierejse skal det accepteres - Rejseordningen skal tilpasses skolens tre uddannelser - Normalt må elevudgiften (til transport, ophold og mad) ikke overstige 6000 kr. - Der udarbejdes en politik, der viser eleverne, hvilke muligheder der er for udveksling m.m (Regi: studievejledning/studievalg Fyn/ fællesarrangementer/samlinger) - Der udarbejdes en politik, der optimerer lærernes muligheder for internationaliseringsprojekter/ophold. Der skal fokuseres på både informationssiden og på opbakning fra skolens side. - Vi foreslår, at der oprettes et udvalg under PR, der reviderer rejseordningen i henhold til anbefalingerne ovenfor og udarbejder en politik for området. Internationaliseringsgruppen: HJ, KJ, NF og LN