1 Stuart H. Walker EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM En håndbog om En håndbog om ejltrim SEJL TRIM Stuart H. Walker
2 Andre bøger af Stuart H. Walker The Technique of Small Boat Racing (ed.) The Tactic of Small Boat Racing Performance Advance in Small Boat Racing(ed.) Wind and Strategy Advanced Racing Tactic Winning The Pychology of Competition A Manual of Sail Trim På Dank En håndbog om Sejltrim
3 En håndbog om ejltrim af STUART H. WALKER Illutreret af THOMAS C. PRICE overat af Finn H. H. Pederen Forlaget Benée for W.W. Norton & Company New York London
6 7 4 Copyright 1985 af Stuart H. Walker Copyright 2013 i Danmark Produceret af KFN ApS for www.kfn-ap.dk/ejlerbogen Forlaget Benée Bondevadvej 15 DK 8300 Odder F 1 2 3 For W.W. Norton & Company, Inc. 500 Fifth Avenue, New York, N.Y. 10110 W:W: Norton & Company, Ltd. 10 Coptic Street, Lonfon WC1A 1PU 4 5
5 Indhold Forord 7 1. Principper for ejltrim 11 2. Brøgdelriggen 31 3. Sejl kontrol 39 Kryd 39 Skæring 73 Læn 86 4. Beætningen placering teknik 97 5. Gear 105 Acceleration gear 105 Mindre afdrift gear 107 Højde Gear 109 Start Gear 112 6. Særlige forhold: Kryd 116 Drejende moment 116 Ødelagt vind 118 Bølger 122 Put kontrol 129 Let luft 132 Mellem luft 138 Hård luft 142 Meget hård luft 146 7. Særlige forhold: Skæring 149 Let og mellemluft 149 Hård luft kæring 156
6 Indhold 8. Særlige forhold for læn 163 Let og mellem luft på læn 163 Hård luft læn 170 9. Manøvre 179 Vende 179 Bomning på kæring 183 Bomning på læn 189 Spiler op 192 Spiler ned 194 Sætte piler ved bomning 199 (jibe et) Falde af 202 Luffe 204 Paere på kæring 206 At dække 211 10. Organiering 215 Trim kema 215 Kontrol ytemer 219 Kontrol metoder 229 Ordforklaring 237 Skemaer 243 Skema 1. Gear og kontrol overblik 244 Skema 2. Sejl valg kema 245 Skema 3A. Blankt trim kema 246 Skema 3B. Let luft torejl og fok 248 Skema 3C. Hård luft torejl og fok 250 D m e e M t D M d u f O h n a M V e a o b B k a f e a t D e e i
7 Forord Da jeg krev forordet til min idte bog, påtod jeg, at pykologi måke er den met afgørende faktor for udfaldet i kapejlad. Jeg er fritet til at kifte mening, til at ige, at nu er det farten der er det vigtigte og at med fart betyder andre forhold kun lidt. Men jeg tror jeg kan have ret i begge påtande! Med fart er det taktike forenklet og trategien behøver kun at være konervativ. Derfor, med fart, er en pyke på en lettere opgave og en aflap pet, elvikker attitude genererer uccefulde reultater. Med fart, er den enete måde man kan tabe, hvi en pyke kræ ver det. Sådan at pykologi tadig er den met afgørende faktor for udfaldet, men farten er den vigtigte faktor for pykologi! Intet får en rorgænger til at e (eller føle ig) bedre end en hurtig båd! Og elvfølgelig er det ejltrim, der betemmer båden fart. Når jeg hører andet, pekulerer jeg på, om vedkommende er godtroende, naiv eller forøger at gøre grin med mig. Glatte bunde, vægt, afdrift, ov. er af ringe betydning, bortet fra for de troende. Tony Marchaj har agt, at kapejlbåde, elv når de forvalte af ekper ter, jældent fungerer med mere end 85 procent af dere poten tiale VMG (hatighed opretholdt til luv), og at denne fiako kylde ektra turbulen forbundet med upaende ejltrim. Han mener, at virkeligheden er, at korrekt trim, når det nå, ker momentant og ved en tilfældighed. Implikationen er klar: ejltrim producerer be tydelige variationer i båden fart og forbedring i ejltrim giver tore gevinter i ydeevne. Bogen er beregnet til brug for og vil være af værdi for alle kap ejlere i alle typer kapejlere. At tørrelen og konfigurationen af ejlene der er involveret er forkellig, gør forholdvi lille forkel. Hvorvidt ejlet er en genua eller fok på en hav racer eller en fok på en Star, dækker principperne der dikutere anvendelen. Når forkelle i anvendelen ekiterer, er de noteret i tekten. De flete af de principper der dikutere, iær dem der vedrører ærlige omtændigheder (vindtød repon, bølger, bekidt luft, etc.) gælder anvendelen alle rigge. Men virkningerne af nogle ejl på nogle ærlige rigge (matetop eller mate uden tag, for ekempel) er tiltrækkeligt forkellige til at anbefalingerne i bogen ikke nødvendigvi er gældende.
8 FORORD Bogen overkuelige format er arrangeret i kite form, å der er hurtig adgang til de nødvendige oplyninger, og er beregnet til brug før, under, og efter kapejlad. En fortåele af formålet, håndtering og anvendele af ejl og rig vie, og efterfølge af en grundig præentation af hvordan die kontroller kal bruge for at opnå optimal højde og fart, ogå på lør og læn, i en bred vifte af vind og ejlad forhold. Der bliver lagt ærlig vægt på at kifte gear under forkellige ej lad forhold. Formålet er at tyre kompleke forhold, om bekidt luft, bølger, put, let luft, ov. til manøvrer, kryd, bomning, ætte, nedtage og indtille pileren amt runding af mærker. I denne håndbog har kapejleren for førte gang en reference, om vil forberede ham/hende til det optimale ejltrim under be temte forhold, tillade ham at revidere i hvilket omfang trimmet er korrekt under kapejlad, og give evnen til at evaluere trimmet med tilbagevirkende kraft, iær efter tævner. Det præenterede materiale tammer fra omfattende og fortatte erfaringer i nogle af verden met konkurrencedygtige kapejlad felter. De anvendte principper og anbefalinger har vit ig at finde an vendele i både joller og kapejlende kølbåde. Selv den met erfarne kapejler vil finde oplyninger der er nye og om måke ikke tidligere har været fortået. De flete vil for førte gang opleve en reource, om kan vare detaljeret på alle dere pørgmål om ejltrim.
EN HÅNDBOG OM SEJLTRIM 9
F A m m m D Y A S a f l l L t m a k l fl T 10
11 1 Principper for ejltrim Formål At tilføre energi og imen den kabe, genererer mindt mulig modtand, for at føre koget gennem vandet med tørt mulig fart mod luv, med den mindt mulige vinkel til vinden og med mindt mulig afdrift. De vigtige parametre Fart Højde Hydrodynamik kraft Balance Afdrift Ydele potentiale Aerodynamike og hydrodynamike kræfter. Sejlene er poitioneret og trimmet ådan at de forkyder og acce lererer lufttrømmen omkring ejlene læ overflade. Fra denne for kydning genererer det optimale ejltrim, det tørt mulige løft (kraft vinkelret på lufttrømmen retning) med mindt mulig luftmodtand (en modtand i vinden retning) (figur 1.1). Løft (eller tryk) bliver genereret på grund af, (Ifølge Bernoulli teori) at den amlede energi fra en lufttrøm ikke kan ændre, men kan fordele mellem hatighed, tryk og modtand på grund af hvirvel områder. Når lufttrømmen forkyde omkring en konvek læ over flade vil hatigheden af lufttrømmen øge og når lufttrømmen for øger at cirkulere (bakke) mod den konkave ide (luv overflade) falder luften hatigheden (figur 1.2). På læ flade hvor hatigheden tiger, falder trykket i det vandrette plan. Til luv hvor hatigheden daler øger det laterale tryk.
12 R l r D v f E v a k v E ø D e D d l i ø f D e a m h a N g E d p o A b f 1.1. Aerodynamik kræfter. Forholdet mellem løft og luften flow der vir ker vinkelret på ejlet og FT den aerodynamike kraft. 1.2. Deling af lufttrømmen. Lufttrømmen kan e om en kombination af en roterende lufttrøm (tartet af ejlene og agterligene hvirvler) og det frie flow over ejlfladerne. Flowet er accelereret på læ ide (iær af fokken) og decelereret på luv ide (iær på grund af fokken og af kanalen mellem ej lene) noter amtidig at fokken har en rum lufttrøm.
13 Reultatet er et væentligt negativt tryk (ug) på læ overflader (å længe lufttrømmen er ammenhængende) om trækker mod læ, amtidig med et bekedent tryk på vindiden der virker i am me retning. Det amlede reultat af den aerodynamike kraft, der trækker vinkelret mod læ er løft; energien der er ammenat af hvirvler er friktion, (drag) en del af den amlede modtand. Effekten af kræfterne fra løft og modtand kan opløe i to vekto rer, der er placeret agten for retningen af løftet. Die to aerody namike kræfter er den amlede ejlkraft og den krængende kraft der forøger at drive båden idelæn, reultatet af die to vektorer er den drivende kraft, der kaber båden fremdrift. Et forejl (en fok, genua) placeret foran og til læ for et andet ejl, øger det amlede løft om generere, i forhold til rigge med kun et ejlplan er dette mere effektivt i alle ejlretninger. Det aerodynamike løft og den reulterende drivende kraft er cirka dobbelt å tor om fra et torejl af amme tørrele. Dette er på grund af (1) agterliget på fokken er i zonen hvor den accelererede lufttrøm fra torejlet befinder ig, dette øger lufttrømmen om fok ken. (2) Fokken befinder ig i rum vind, i en lufttrøm der er afbøjet af torejlet, det giver fokken et øget fremadrettet løft. (3) Samtidig har fokken igen mat til at fortyrre vinden tilgang til ejlet. (Figur 1.2.) Den aerodynamike kraft der producere af torejlet er mindre end fokken, men mere effektivt. Vindtrømmen over meget af den læ flade er bremet af modtanden i kanalen (lottet) mellen fok og torejl. Dette reducerer tryk differenen mellem ejlet luv og læ ide, dog er lufttrømmen ved torejlet agterlig hjulpet af mindre modtand på grund af fokken læ acceleration af luft trømmen, der reducerer hvirvlerne ved torejlet agterlig. Netto reultatet flytter den drivende kraft frem, dette er ærligt til gavn for den højde der kan ejle. Et ejlplan med forejl har trækkraften fremme; fokken og den deign, kvalitet og trim er betemmende for fart. Effektivitet parametrene agter er torejlet deign, agterlig, kvalitet (tiltand), og trim der betemmer højde, afdrift, og ballance. Acceleration optår når løftet fra forkydningen af lufttrømmen bliver overført til kroget. Overførlen af kraften gennemføre fordi ejlene er fætet ved dere forlig til mat og tag og dere køder er forbundet direkte til kroget. Hvi et køde holde i
F D E m i r 14 hånden uden hjælp af pil eller blokke riikerer man at kraften opløe i bevæ gele af en arm. Efterhånden om kroget, kølen og ejlene bevæger ig gennem vand og luft, udvikle en modtand (på grund af friktion, elv kab te bølger og hvirvler i vand og luft) der vil ige den frembragte kraft er lig modtanden. I tarten af vinden påvirkning vil kroget bevæge ig mod læ, (af drift) når dette ker vil vandet dele og bevæge ig hurtigere over luv ide af kølen. Denne deling af vandtrømmen kaber et hydro dynamik løft der virker vinkelret på vandtrømmen. Fordi vand har å meget mere modtand end luft, vil en amlet hydrodynamik modtand (M T, Modtand Total) udligne den amlede aerodyna mike moment A M (Kraft Total) allerede ved 4-6 knob med en angreb vinkel på blot 3-5. 1.3. Hydrodynamike kræfter. Forholder mellem båden fart, og de hydrodynamike kræfter vandet flow over kølen kaber. N A o e h f m o D e D a ( D l f R k F r d h e
15 Når tiltrækkelig hydrodynamik kraft er kabt, vil kroget bevæge ig kontant frem med 3-5 læ afdrift fra kuren. Alle kræfter der oprindeligt er kabt af lufttrømmen, uanet om båden bevæger ig frem, glider til iden, krænger, pendulere, eller kære op, kal afbalancere af en tilvarende mængde hydrodynamike kræfter eller tatik tryk (oprettende moment, for ekempel, kølvægt). Når die kræfter er ude af balance vil det medføre at båden enten, accelererer - forøger eller ænker farten, kaber mere eller mindre afdrift, krænger, pendulere, eller kærer op. De aerodynamike kræfter er den primære leverandør af al energien - utiltrækkelig, ideel til båden deign, eller rigelig. De hydrodynamike kræfter er til gengæld en konekven af de aerodynamike kræfter, på grund af bevægelen gennem vandet (figur 1.3.). Den hydrodynamike kraft er begrænet af den fart, der er kroget makimale fart, (cirka 1.3 x kvadratroden af kroget længde, dette gælder ikke for katamaraner m.v.) og af den fate form og tørrele af køl, finner og ror. Roret er det enete værktøj der kan modificere de hydrodynamike kræfter. Sejlene kal overføre en aerodynamik kraft til kroget, om kal balancere af den hydrodynamike kraft uden at roret kal vinkle unødvendigt meget. Fremdrift i den ønkede retning og med den ønkede fart er et reultat af, at ejltrim, (1) kaber mængde, retning og ditribuerer den aerodynamike kraft der er til rådighed, å de matcher de hydrodynamike kræfter (kabt af fremdrift) og (2) producerer en fremadrettet drivende kraft tiltrækkelig til at imødegå den am lede modtand kabt af den fremadrettede bevægele. Fart Drivende kraft. Betemmende faktorer Vingeform En elliptik (bøjet topmat og bred top) i vingeform producerer mindt modtand (da lufttrømmen afbøje med den amme indu cerede hatighed hele vejen omkring vinge planet). Det ædvan lige trekantede ejl er en ærlig dårlig vingeform, fordi det reulterer i mere modtand og dermed mindre drivende kraft.
1 k t e a I d a k n ( l S f fl e l b e 16 Areal. Ved et tørre ejl areal, generere der ogå tørre aerodynamike kræfter, jo tørre krængende kraft producere der og amtidig ogå tørre drivende moment. For at reducere de krængende kræfter (om giver afdrift og krængning) kan ejl arealet redu cere, enten ved reb i torejlet eller ved at kifte til mindre forejl tilpaet vindtyrken. Angrebvinkel. Angrebvinklen (den vinkel forkanten af ejlet møder vinden) er det vigtigte juterbare værktøj til at kontrollere den drivende kraft (figur 1.4.). Ved at øge angrebvinklen (at tyre lavere eller køde hårdere) op 1.4. Angrebvinkel. Forholdet mellem angrebvinklen og det flow der er indikeret af ticklerne.
17 1.5. Angrebvinklen. Forholdet mellem vinden angrebvinklen og kræfterne der producere ved deviationen af lufttrømmen. til punktet for at talle øge den drivende kraft mod at der opnå en relativ tørre krængende kraft. Faktorerne der betemmer angrebvinklen er (figur 1.5.): Angrebvinkel - båden kur relativ til vinden. Skødevinkel - poitionen af bom og fok relativt ti båden centerlinje. Tvit- agterligene placering relativt til bom og fokken kødepunkt. Indgangvinklen (ammen med hvor dyb og hvor poitionen af den maximale dybde er) betemmer i hvilken grad lufttrømmen afvige af ejlene (dette betemmer løftet eller den aerodynamike kraft der producere af ejlene). Afvigelen og løftet er tørt når lufttrømmen omkring den læ flade er ammenhængende (indimellem lagvi, laminar, om regel turbulent) og mindt når luft trømmen dele eller taller) (figur 1.6). Sædvanligvi er det kun forkanten (den førte halve meter efter forliget) der kaber en laminar lufttrøm. Det mete af den læ flade har en turbulent lufttrøm, kun et kort tykke ved agterliget er tallet. En tørre del af den læ overflade har en turbulent lufttrøm og er derfor er i fare for at talle hvi indgangvinklen bliver tørre, eller ukontant, dybden er lille, poitionen af dybden er længere agten eller lufttrømmen er vagere og mere urolig.
P 18 1.6. Sammenhængende lufttrøm. Sammenhængende lufttrøm uden på den førte del af ejlet, eparation og uammenhængende luft på den agterte del. Dybden af ejlet. Sejlet dybde er efter (angrebviklen) det vigtigte element for hvor tor aerodynamik kraft der kabe. Generelt, jo tørre dybde de tørre kraft kabe totalt. Jo mere dybde jo tørre andel bliver til krængende kræfter og ejler derfor mindre effektivt på kryd. Dybden betemme af (figur 1.7.): Den deignede dybde Skøde pænding - kødevogn poition Underliget pænding - udhal eller fokke køde Mate kurve - frem og tilbage og til iden Fortag udfald - frem til iden og bagud Tvit S o N b A f d ( o e m S R 1 d Poitionen af dybden Dybden poition påvirker placeringen at ejlcentret og derfor det drejende moment, reaktionen på put, mulig højde og mulighe den for at forliget kan igangætte et laminar flow på læ overflade. Dybden fremme igangætter ammenhængende flow, derfor er det velegnet til bølger, ujævn luft (bekidt luft) og til put. Dybden tilbage, en flad indgang egner ig til at øge højde på fladt vand. Poitionen at den tørte dybde kontrollere af: Den deignede dybde poition Skøde pænding - kødevogn poition
19 Forlig pænding - Cunningham og forlig pænding Underlig pænding - udhal eller fokke køde Mate kurve - frem og tilbage og til iden Fortag udfald - frem til iden og bagud Praktike begrænninger Utabilitet Sejl, køl og finner (f.ek. ror) genererer optimalt løft ved den optimale angrebvinkel. Når ejl, køl og finner ikke er i den optimale angrebvinkel vil der blive produceret et dårligere end optimalt løft. At rulle, pitche (hugge), eller kære op, (det drejende moment) forandrer indfaldvinklerne - jo mere rul, pitch og kurforandring der er (jo tørre utabilitet) de mere uammenhængende flow (tall) hvirvler og vortexer (tørre ammenhængende hvirvler der optår iær hvor toppen af fokken ikke møder torejlet helt, ved enden af bommen mv.) jo tørre modtand (drag) der generere jo mindre løft kan der producere. Stabiliteten kan forbedre ved at: Minimere pitching, rul og afdrift. Reduktion af die bevægeler kan opnå ved: Ændring af perioden af de frie vingninger. Sejle en anden vinkel eller krængning. Ændre ejltrimmet (iær i toppen). 1.7. Sejl trim. Sejl trim elementerne der modificerer aerodynamikken og de drivende kræfter.
20 Fortyrret luft Vind hear (luften friktion modtand mod havoverfladen) Vindhatigheden (mindre hæmmet af friktion) er øget med højden over vandoverfladen. Derfor er den tilyneladende vind forkudt agterud i forhold til højden. Deuden reducere ejlarealet ved tre kantede ejl med højden. Tendenen til at talle (adkillele af flow) er omvendt proportional med kordelængde. For å at opretholde en enartet indfaldvinkel og mindke riikoen for tall, kal alle ejl under alle forhold tvite (vride) med højden. I det omfang, at lufttrømmen er uregelmæig (bekidt luft) og/eller riggen er ocil lerende (pitching, ruller eller krøjer) kal tvitet øge. Utabil lufttrøm (put og vindhuller) En utabil lufttrøm forandrer angrebvinklen og farten, derfor redu cere både ejl og kølen effektivitet, øger modtanden og fører til ektra brug af rorbevægeler. Ødelagt lufttrøm (fra andre både m.v.) Dette formindker ejl og køl effektivitet og forøger modtanden. Manglende tilpaning muligheder. På trod af indaten for at bevare tabilitet er ejlplanet i kontant i bevægele (i et direkte forhold til bølgerne bevægeler) og er udat for variation i både lufttrømmen tyrke og retning (der forholder ig til hvor uenartet flowet er pga. metrologik turbulen, ødelagte og utabil lufttrøm m.v.) Sejl arealet kal derfor gøre å flekibelt om muligt ved hjælp af følgende teknikker: Opmærkomhed på trim: Hurtige trim ændringer: Storkødevogn Storkøde Fokke køde Cunningham Forligpænding Årvågen tyring Hurtige korrektioner (kurændringer) af angrebvinklen. Æ T F F M A o ø N f T h r m m r
21 Ændring af krog trim Hurtig tilpaning af placeringen af beætningen vægt. Tvit Forkellig kødevinkel nedert til øvert i ejlene. (Dette tillader at der altid er teder af ejlene, der har den rette angrebvinkel) Flekibilitet Automatieret jutering af ejlene tilpaet irregulær luft trømme og bevægeler fra riggen i forbindele med linge rende kur, rul og pitch: Flekibel mat Fortag ag Kontrol af bom placering med kødevogn og kick (tillader bommen at løfte og åbne agterliget i put) Modtand Acceleration optår når de aerodynamike kræfter midlertidigt overtiger modtanden, og decelerere når det omvendte ker. Den øgede fart reulterer i forøgede hvirvler, friktion og hæg bølge. Når den ændrede modtand matcher den ændrede ejlkraft bliver farten igen kontant. (Figur 1.8.) Modtand elementerne er: Sejlene modtand (drag) Induceret modtand, Profil modtand, Anden hvirvel kabte modtande. Modtand gennem kabele af bølger (hækbølge) Skroget overflade modtand Skroget vindmodtand Modtand fra køl, ror m.v. Trim af ejlene ogå når det er nødvendigt, forårager øgede hvirvel danneler (ved agterligene) amt friktion fra ejl og rig (overflade modtand) og når det er unødvendigt øge modtanden blot. Sejltrimmet har ogå en effekt på bølge modtanden (krængning og utabilitet f.ek.) modtand fra køl og ror (ubalance der kræver overdrevne rorbevægeler f.ek.).
B B e e P n e k K M u t m 22 1.8. Modtand. Forholdet mellem modtand og fart. Induceret modtand Den inducerede modtand øge ved krængning, utabilitet, og ved ødelagt lufttrøm. Når angrebvinklen er andet end optimal vil den inducerede modtand (mangel på ejl effektivitet) øge. Anden modtand Anden modtand på grund af for ringe ejltrim kan reducere ved kontante tilpaninger af ejltrimmet, amt af en rig, hvi flekibilitet tillader at noget af uregelmæighederne opfan ge automatik af riggen. (Når det bedt mulige ejl trim opnå hænger dette andynligvi ammen med vankeligheden ved at nå mere end 85% af den mulige ydeevne. Når det ind imel lem kortvarigt ker at trimmet er rigtigt, er det andynligvi mere ved held end planlagt). H A m o G h m h a a d d v d o B I e
23 Bølgekabt modtand Bølgekabt modtand forøge ved krængning, ved at det påføre en tor afdriftvinkel, ved at ejle anderlede end båden vandlinje er deignet til, og ved utabilitet. På grund af kabelen af bølger, øge modtanden ekpotentielt når man nærmer ig krog farten. Kun ved at blive løftet af en egen hækbølge (at plane) eller ved at urfe på ekiterende bølger kan denne begrænning for farten overvinde. Køl og ror modtand Modtanden fra køl og ror øge ved ændringer i ejl tilen og ved utabilitet (om ved bølgekabt modtand). Når roret bliver brugt til at tyre båden, (ikke kun til at genere hydrodynamik løft) øge modtanden. Så meget om muligt bør båden tyre ved at æn dre ejltrim og flytte beætningen vægt. Højde At ejle højde er at vælge den kur, om rormanden finder, er den met effektive til at vinde ditance til luv, kuren mellem at luffe og talle, om opnår den bedte VMG. Gevint til luv er afhængig af fart - fordi fart betemmer det hydrodynamike løft, jo tørre løft for en given vindhatighed, de mindre afdrift vinkel er der for at opretholde en god højde. At ejle højt er afhængig af tolerancen af fokken forlig når det pege højt (med mindre vinkel) ind i lufttrømmen, og i hvilken grad agterligene kan bringe parallelt med den ejlede kur, med en afdrift vinkel (lidt over center linjen), uden at talle. Når forliget deler lufttrømmen nær denne vinkel, kan den tørt mulige deviation af lufttrømmen opnå med den mindte friktion vinkel (vinklen mellem løftekraften, vinkelret på lufttrømmen og den amlede Aerodynamike Moment, A M ) og det bedte reultat opnå. Betemmende faktorer I moderat vind er det henigtmæigt at øge højde, at øge højde er afhængigt af følgende.
24 Fokken indgangdybde Når der ejle på kryd bør forliget dele lufttrømmen. Når ind gangdelen af ejlet (ca. de førte 30 cm) er fladt, kan fokken (og bå den) pege højere ind i vinden uden at bakke. Det er med en flad indgang dog kun muligt at kabe et ammenhængende flow med en præci angrebvinkel, om kræver meget nøjagtig tyring. Poitionen af ejlet tørte dybde afgør ikke nødvendigvi ind gang dybden, men kan medvirke, det er hvi tørte dybde er tilbage, å vil indgangdybden ofte være mere flad Agterliget poition Når agterliget på både tor og forejl bliver bragt parallel med afdriftvinklen (over centerlinjen), er angrebvinklen makimal og den løftende kraft er å langt tilbage om muligt. Denne poition af fokken agterlig (parallel med torejlet tørte dybde) forårager den makimale acceleration af lufttrømmen over fokken læ fla de, om reducerer den inducerede modtand fra torejlet til et mi nimum. Reultatet er at ejlplanet opnår in makimale effektivitet - med mindt mulig induceret modtand i forhold til det etablerede løft og derved er tørt mulig aerodynamik ejlkraft produceret. Samtidig med at ejlene, med agterligene i denne poition kaber den tørt mulige agten forkydning foran torejlet, til luv af fokken. Dette betyder at fokken befinder ig i en rum lufttrøm, der gør det muligt at ejle højere - altå fokken indgang, læ forkant peger å højt om muligt, for at forbedre den ejlede vinkel makimalt. Ag terligene poition er afhængige af kødevinklen (kødevognene placering) den tyrede kur og tvit (kødepænding). H B e a S S k 1 a Praktike begrænninger Bølger, om forårager uro, urolig vind, om direkte ændrer an grebvinklen og det løft der er genereret, det påvirker højden mere end farten. Den forøgede modtand (kabele af bølger amt køl og ror modtand) om karakterierer ejlad i både bølger og dårlig luft, gør at højden må ofre for at øge den ejlende kraft (øg køde vinklen og ejl lavere). At ejle højt i let luft er ogå uhenigtmæigt, når farten, de hydrodynamike kræfter er lave, afdriften er tor og når den lang omme lufttrøm har vankeligt ved at bevare
25 ammenhængen, kal angrebvinklen være lav. Hydrodynamik kraft Bevægele i den ønkede retning er afhængig af kabelen af en hydrodynamik kraft om er (1) af amme kraft om, (2) i amme retning om, og (3) i linje med (ikke modat af ) den aerodynamike kraft (figur 1.9). Styrken af den hydrodynamike kraft Styrken af de hydrodynamike kræfter er afhængig og modificere kun af båden fart og afdrift vinklen. Hvi de aerodynamike 1.9. Jutering af balance. Balancen mellem hydrodynamike og aerody namike kræfter. (Luv, læ gerrighed)
26 kræfter øge, kal den balancere af forøget fart eller ved at afdriftvinklen bliver tørre. I let og moderat luft vil den forøgede aerodynamike kraft producere en markant forøgele af farten og tyrken af den hydrodynamike kraft. I hård luft når farten ikke kan øge væentligt kan den hydrodynamike kun øge af en tørre afdriftvinkel. Retningen af de hydrodynamike kræfter Retningen af den hydrodynamike kraft er afhængig af forholdet mellem fart og afdriftvinkel: jo tørre fart jo tørre bølge modtand kabe der (hydrodynamik modtand) og jo længere agter diri gere den hydrodynamike kraft (indtil tall punktet), jo længere fremme (vinkelret på kuren) den hydrodynamike kraft kommer jo bedre højde. Hvi den aerodynamike kraft bliver dirigeret mere frem, hvi båden tyre højere, hvi kødevinklen øge, kulle båden (og vil) øge farten og dirigere den hydrodynamike kraft bagud. Hvi den aerodynamike kraft dirigere længere agter (mere vin kelret på kuren), hvi båden falder eller ejlvinklen reducere vil afdriften øge og den hydrodynamike kraft vil bevæge mere ig frem. Balancen af den hydrodynamike kraft Jutering af de hydrodynamike kræfter med de aerodynamike kræfter er afhængig af at poitionen af Centret af Effekten (CE) fra ejlene og Centret af Lateral modtand (CLM) fra køl, ror og finner er over et. Båden kulle være deignet ådan at CE, med ejlene til læ af centerlinjen (om de må være), i moderat luft (eller den vind båden er deignet til) vil bringe CLM i balance med retningen af den Hydrodynamike modtand produceret af den fart der opnå i deign vinden. I al anden vind vil kræfterne være ude af balance med et tykke, eller en arm a. Et drejende moment, (eller luvger righed) reultatet vil da være reultatet (når momentet kalde F H, det lateralt virkende moment Fa, gange ditancen a ) om hvi båden kal holde kuren må modvirke. Tilpaning af det drejende moment kræver at CE, ved at flytte med mat eller ejltrim,(måke begge) ved at flytte CLM (værd, køle der kan flytte), eller ved vinkling af roret til a er elimineret. 1 m B A a ø B o k D m d p
27 1.10. Krængende moment. Det krængende moment og det oprettende moment Balance i de horiontale, laterale og vertikale planer Alle kræfter der har en tenden til at få båden til at bevæge ig anderlede end ret frem, i planet af den deignede vandlinje vil øge modtanden og afdriften (iær hægbølge og køl modtand). Balance i det horiontale plan (mellem tyrken, retningen og overentemmelen af de hydrodynamike og aerodynamike kræfter) Det betemme met af vindhatighed, krængning, kødevinkler, maten poition, køl, tikværd og ror poition, matehældning, de relative kræfter (drivende kraft) fremkaffet fra hvert ejl og poitio nen af den makimale dybde i hvert ejl.
28 Balance i det laterale plan (mellem tyrken, retningen og overentemmelen af den krængende kraft og den oprettende kraft). (Figur 1.10.) Betemme fortrinvi af vindhatigheden, angrebvinklen og dyb den af ejlene, mod den oprettende effekt (kølvægt, beætning vægt m.v.) der er til rådighed. Balance i det vertikale plan (mellem tyrken og placeringen af kræfterne opdrift og tyngdekraft) Betemme met af mat, køl, grej amt mandkabet vægt og placering. Afdrift For at kunne genererer det nødvendige hydrodynamike løft, for at imødegå idepåvirkningerne produceret af ejlene, når der ejle bidevind, må kroget ammen med køl og ror bevæge gen nem vandet med tiltrækkelig fart og paende (for bådtypen) angrebvinkel. Jo tørre angrebvinkel (råderum) uden at talle, jo tørre er det hydrodynamike løft ved en given hatighed. Jo lavere hatighed jo tørre er afdriftvinklen der er nødvendig for produktionen af det hydrodynamike løft. En tor afdrift er derfor karakteritik for let luft, elv om at idekræfterne er må. Det er karakteritik for hård luft at påvirkningen fra idekræfterne er høje, båden fart er høj og elv om den er høj, ikke kan øge yderligere. Sejlene trim har en direkte effekt på afdriften, da det betemmer, både båden fart og hvilke aerodynamike idekræfter der kal modvirke. Betemmende faktorer Båden fart Profilen af køl, ror, og finner Arealet af køl, ror, og finner Køl, ror, og finner angrebvinkel Dybden (nit formen) af køl, ror, og finner Makimum dybden placering på køl, ror, og finner Den enete af de betemmende faktorer der påvirke af ejltrim er båden fart, det gør båden fart til den met betydningfulde faktor. Selv en flad plade finne, kan generere hydrodynamik løft og lille afdrift hvi farten er høj nok. Det indbyrde forhold mellem fart og afdrift vinklen, gør at fart er den met betydningfulde faktor for gevint på kryd (velocity made god) ( a ( f P B a o a o r I V V t L F B F M F M F M k
29 (Vmg) under alle forhold undtagen i moderat luft på fladt vand. I alle andre forhold udligner afdrift den opnåede højde og afdriften (den nødvendige lave kur) kan kun blive for mindket ved en forøgele af farten. Praktike begrænninger Bølger, om kaber utabilitet og ubalance, om får båden til at bevæge ig gennem vandet med andet end den deignede opførel (kærende, drejende, gyngende bevægeler) forandrer angrebvinklen på finnerne, formindker dere effektivitet og kræ ver derfor en lavere tyret kur, med den fart der er til rådighed. Ikke modificerbare forhold af ydeevnen Vindhatighed Variationer i vindhatigheden er den væentligte faktor der gør trim nødvendigt. Let luft Fae I Begyndende bevægele kraft, Intet hydrodynamik idemoment Tilyneladende vind: 0-1 m. Primær bekymring: ejlkraft, afdrift og balance Fae II Makimum kraft efterøgt, ikke fundet Tilyneladende vind: 1-2 m. Primær bekymring: ejlkraft, højde Moderat luft Fae III Makimum krængende kraft uden at krænge Tilyneladende vind: 2-4 m. Primær bekymring: højde og ejlkraft (utiltrækkelig) Fae IV Makimum krængende kraft med moderat kontrolleret krængning Tilyneladende vind: 4-5 m. Primær bekymring: højde og ejlkraft