Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at styrke den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i Danmark. Folketinget vedtog den 1. juli 1998, at kommunerne skulle tilbyde mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg til alle ældre, der er fyldt 75 år. I 2005 blev loven ændret således, at kommunerne kan vælge at undtage ældre fra ordningen, som får både personlig og praktisk hjælp efter 83 i lov om social service. Kommunerne skal med virkning fra 1. juli 2010 tilbyde mindst et forebyggende hjemmebesøg indenfor en 12 måneders periode til alle der fyldt 75 år. Opgaven har ligget i forskellige afdelinger i Aalborg Kommune, men blev pr. 01.09.10 overført til Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og er organiseret i Sundhedscenter Aalborg. Forebyggende hjemmebesøg til de borgere, der modtager både hjemmepleje og praktisk bistand er fortsat organiseret i Ældre- og Handicapforvaltningen og varetages af hhv. plejehjemsledere og visitatorer. De forebyggende medarbejdere omfattede ved starten af 2011 11 medarbejdere med forskellige ansættelseskvoter i alt svarende til 8,7 fuldtidsstillinger. Denne årsrapport beskriver tiltag i 2011 og gør status for, hvor langt vi er nået. Rapporten afdækker også nogle generelle betragtninger og tendenser, som vi forebyggende medarbejdere har oplevet gennem 2011. Afslutningsvis opridses tanker for fremtiden. Det er vores håb, at rapporten vil blive drøftet, og at den vil medvirke til at udvikle de forebyggende hjemmebesøg og samarbejdet på tværs omkring disse. God læselyst Forebyggende medarbejdere 2012 1
Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune De forebyggende hjemmebesøg har flere formål. For det første skal den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre opprioriteres i hjemmebesøgene ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. For det andet skal de ældre oplyses om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Hjemmebesøgene skal bidrage til at støtte de ældres evne til at sørge for sig selv. Endelig skal hjemmebesøgene styrke de ældres muligheder for at øge det sociale netværk. De ældre kan på den måde få hjælp til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt. For at sikre at der er kontinuitet i besøgene, blev der i 2009 udviklet en samtaleguide, der blev anvendt ved besøgene. Samtaleguiden bliver hvert år rettet til, så det er nye fokusområder der tages op. Samtaleguiden er med til at afdække borgerens ressourcer og sikre, at forandringer i borgerens hverdag opfanges. Det forebyggende hjemmebesøg er frivilligt for borgeren at deltage i. Den forebyggende samtale skal først og fremmest tage udgangspunkt i den ældres egne ønsker. Den forebyggende medarbejder er samtidig opmærksom på, at inddrage overordnede fokusområder og specifikke samtaleemner i hjemmebesøgene, som primært handler om sociale forhold og den ældres funktionsevne og helbred. Hjemmebesøgene udgør en central del i den generelle forebyggende indsats på ældreområdet. Første besøg hos borgeren omhandler borgerens helhedssituation. Her afdækkes muligheden for aktiviteter, motion, social kontakt, kommunens service, bolig m.m. Er der brug for madordning, hjemmepleje, rengøring eller andre ydelser, henvises til visitator eller anden samarbejdspartner. I de fleste tilfælde vil borgeren selv være i stand til at tage kontakt, men i de tilfælde hvor borgeren ikke er i stand til at tage kontakt til en kommunal myndighed, og hvor borgeren ønsker hjælp, er vi forebyggende medarbejdere behjælpelige med at kontakte relevante samarbejdspartnere I det forebyggende hjemmebesøg er der god mulighed for at opdage de første tegn på en dårlig hukommelse, da de forebyggende medarbejdere ofte vil komme i hjemmet, inden borgeren får brug for anden hjælp. Borgere med hukommelsesproblemer opfordres til at tage kontakt med egen læge, eller borgeren tilbydes at blive kontaktet af Aalborg Kommunes demenskoordinator. Den forebyggende medarbejder har mulighed for at planlægge flere sammenhængende hjemmebesøg, hvilket ind i mellem kan være en nødvendighed for at støtte den ældre bedst muligt. De fleste tror, at man må opgive sine aktiviteter når man bliver gammel, men man kan også blive gammel af at opgive sine tidligere aktiviteter Klogbogen 2
Som udgangspunkt kontaktes alle borgere med et brev, hvor der fremgår dato og tidspunkt for besøg. Borgere, som ikke ønsker et besøg, skal selv melde afbud. For at sikre at den ældre har forstået tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg har vi udarbejdet en pjece, hvori der bliver orienteret om, hvad den ældre kan forvente af besøget. Denne pjece sender vi sammen med brevet til alle borgere der bliver tilbudt besøg for første gang, og den bliver også sendt til de borgere der tidligere har sagt nej tak til besøg. (se bilag 1 ) Følgende er en beskrivelse af, hvilke borgere der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, og hvor ofte borgerne kan forvente de får besøg: - Alle borgere på 75 år og derover skal tilbydes besøg af de forebyggende medarbejdere (borgere der modtager både hjemmepleje og praktisk bistand samt beboere på plejehjem modtager forebyggende hjemmebesøg af visitator eller plejehjemsleder) - Alle borgere skal som udgangspunkt kontaktes pr. brev en gang årligt. - Nye 75-årige tilbydes besøg indenfor 6 måneder. - Borgere der har mistet en ægtefælle, tilbydes et besøg af den forebyggende medarbejder indenfor 4 6 uger efter dødsfaldet. - Der afsættes ca. 1 time til hvert besøg. En række borgere vælger at takke nej til et besøg af en forebyggende medarbejder. Når en borger siger nej tak til et besøg, vil borgeren efterfølgende modtage brev en gang om året, hvoraf det fremgår, at borgeren altid er velkommen til at henvende sig, hvis behovet for et besøg skulle opstå. Borgeren er ikke forpligtiget til at melde afbud, når de har modtaget et nej tak brev, men mange borgere kontakter alligevel de forebyggende medarbejdere for at sige tak for henvendelsen. Det giver så også den forebyggende medarbejder mulighed til at få spurgt ind til hvordan det går. En forebyggende medarbejder modtager mail fra borger, der gerne vil takke nej til besøg: Tak for brev om forebyggende hjemmebesøg, også denne gang spiller jeg måske hasard ved at takke nej til hjemmebesøg, men jeg har det godt. 3
Forebyggende hjemmebesøg 2011 i tal Ved udgangen af 2011 var der ansat 11 forebyggende medarbejdere, hvilket svarer til 8,7 fuldtidsstilling. I 2011 fik 10824 borgere tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. 52,2 % sagde ja tak til besøg svarende til 5645 borgere. 47,8% sagde nej tak til besøg svarende til 5179 borgere. Medarbejderne der arbejder på fuld tid har ca. 20 besøg pr. uge. Hvis man sammenligner vores nej tak procent med den fra sidste år, kan det ses, at der er en stigning på 12,2 %. Dette skyldes bl.a. at vi i 2011 har haft nogle ændrede arbejdsgange i forbindelse med tilbud til besøg hos nye 75 årige. - I 2011 har vi sendt breve ud til de ny 75 årige, hvor de skulle tage kontakt med os, hvis de ønskede besøg, og dette kan vi se har haft en negativ effekt i forhold til at tage i mod tilbuddet om forebyggende besøg. - I 2010 valgte vi at registrere alle borgere der sagde nej tak til besøg på en måde, så de automatisk modtager et nej tak brev fremover. Tidligere har vi tilbudt tre besøg før vi registrerede borgeren som nej takker Mange borgere har oplevet flere skiftende forebyggende medarbejdere i løbet af få år, hvilket har medført at de vælger besøget fra, da det er svært altid at skulle forholde sig til en ny medarbejder. Vi er i 2012 igen begyndt at tilbyde de nye 75 årige et besøg, hvor der af brevet fremgår dato og tidspunkt for vores besøg, dvs borgeren nu selv skal melde afbud hvis ikke vedkommende ønsker besøg, og vi kan allerede se en positiv effekt. Vi mener også at vi på denne måde bedst kommer i kontakt med de ressourcesvage borgere, da de ikke altid magter selv at skulle tage kontakt. 4
Samtaleguide I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg har medarbejderen en samtaleguide med. Denne bliver udfyldt under eller efter hjemmebesøget, og den er med til at vi kan indsamle data fra vores besøg. I 2011 var vores fokusområde faldforebyggelse. (se bilag 2) Vi indsamlede også data om en del underemner, der alle kan sammenkobles med fald og faldforebyggelse, bl.a. væskeindtag, forbrug af alkohol, motionsvaner og søvnvaner. Her er et lille uddrag af, hvad vi kan trække ud af vores database fra 2011 Vi har i alt 3626 registreringer. 707 borgere har været faldet, fordelt på 235 mænd og 472 kvinder 19,5 % af de borgere der er registreret har været faldet, dvs. hver 5. borger. Ud af de 707 der har været faldet, er 190 bevilget et ganghjælpemiddel, 137 er bevilget træning og i alt har 110 borgere været indlagt pga. fald. Af de 707 borgere der har været faldet, har 124 et dagligt forbrug af alkohol og 61 har et dagligt forbrug af sovemedicin. Ud af 3626 borgere, dyrker 671 motion i hjemmet, mens 2495 dyrker motion uden for hjemmet. Ud af 3626 borgere er der 995 der jævnligt benytter aktivitetscenter. Faldforebyggelse er et emne der naturligt vil være en del af det forebyggende hjemmebesøg, og vi håber at vores indsamling af data omkring faldtendens, kan være med til at vejlede i forhold til forebyggende tiltag. I forhold til motion, er det tydeligt at se, at de ældre er gode til at komme ud at røre sig, det kan enten være med en daglig gåtur, eller det kan være motion under mere kontrollerede forhold. Det vigtigste er, at de får sig rørt, og det kan den forebyggende medarbejder være med til at holde dem fast i. Det er aldrig for sent at danse et forebyggende hjemmebesøg kan være med til at skabe et nyt indhold i livet for de ældre Karen Jespersen Forhenværende velfærdsminister 5
Særligt tilbud til borgere som mister deres ægtefælle Borgere der mister deres ægtefælle får tilbudt et ekstra besøg ca. 6 uger efter dødsfaldet. Dette kan evt. være med til at afklare spørgsmål om fremtiden. Borgerne oplevet hjemmebesøget som en støtte og trøst i en svær tid. Besøget handler primært om at sætte sig ned og lytte og iagttage, og der er altid mulighed for at den forebyggende medarbejder vurderer, om der er behov for yderligere besøg i den nærmeste fremtid. Forebyggende medarbejder kommer på besøg hos 92 årig mand, der har mistet ægtefælle. De har altid kørt i egen bil gennem Europa, og den ældre mand har lige selv kørt en mindetur ned gennem Europa, en tur på 3600 km. Ville meget gerne fortælle om turen, det havde været en rigtig god tur men selvfølgelig også af og til en sørgmodig oplevelse. Synspunkter fra borgerne Når vi som forebyggende medarbejdere besøger borgerne får vi en god snak om borgerens dagligdag og trivsel. Vi kommer som uvildig repræsentant fra Kommunen, og borgerne er meget interesseret i at fortælle os om, hvad der er godt og hvad der kan gøres bedre med hensyn til både kommunale og andre samfundsmæssige tiltag. Nedenstående er et lille udpluk af hvad vi hører ude hos borgerne. - De ældre borgere vil helst klare sig selv. - Synshandicappede, svagtseende og borgere som er psykisk syge kan ikke køre med NT-ordningen, da de ikke har et ganghjælpemiddel og ikke er pensionister. Oplever det som problematisk, hvis man gerne vil af sted til aktiviteter. - Hvis man er bosiddende i de områder, der før kommunesammenlægningen ikke hed Aalborg eller Nibe, er man ikke berettiget til at søge om haveservice og snerydning. Det er borgerne i disse områder generelt meget uforstående overfor. - Der mangler en bedre dækkende kollektiv trafik, specielt i forhold til aktivitetscentrene - De ældre kan ikke forstå at man ikke er berettiget til havehjælp medmindre man får hjælp efter servicelovens 83. At man kan holde sit hus er ikke ensbetydende med, at man kan holde ud til at slå græs og klippe hæk. 6
- Nogle distrikter har haft stor udskiftning af personale, hvilket betyder de har haft 3-4 forskellige forebyggende medarbejdere i løbet af de sidste 2 år, hvilket borgeren har givet udtryk for er meget frustrerende. Øvrige aktiviteter i 2011 Distrikterne er igen justeret i forhold til borger kontra medarbejdertimer Samarbejde med IT om fortsat udvikling af det forebyggende modul i Care Løbende revidering af informationsmateriale og breve Indsamling og registrering af data ud fra samtaleguide Udformet samtaleguide til brug i 2012 De forebyggende medarbejdere flyttede til andre lokaler i august 2011, hvilket har været meget ressourcekrævende Foruden ovenstående aktiviteter har de forebyggende medarbejdere også deltaget i flere kursusdage og temadage bl.a. To medarbejdere har været på årskursus med landsforeningen for sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg. Superbruger har været på tre temadage omhandlende Care Nøglepersoner indenfor ældre og selvmordsforebyggelse har været på temadag Der har været afholdt informationsmøde om journalskrivningens jura Der har været afholdt temadag om døv-blinde konsulenternes arbejde De forebyggende medarbejde har deltaget i et 2 dages internat sammen med Sundhedscenteret Der har været afholdt glatførekursus Der er introduceret i forhold til brug af Itella fjernprint Der har været afholdt informationsmøde med en udskrivningskoordinator, hvor der blev fortalt om deres arbejdsområder De forbyggende medarbejdere havde praktikantbesøg fra Grønland i en uge. Tanker for fremtiden I 2012 vil vi fortsætte med at arbejde ud fra en samtaleguide (bilag 3), da den har været et godt redskab i forbindelse med at kunne give et billede af de ældre borgeres hverdag. De ældres livskvalitet er baseret på, at hverdagen er tilpas fyldt med meningsfulde gøremål, med social kontakt, selvbestemmelse, brug af egne ressourcer og deltagelse i samfundslivet. Derfor har vi i 2012 valgt at fokusere på ældres trivsel i dagligdagen samt syn og hørelse. Samarbejdsrelationerne mellem samarbejdspartnere skal udbygges og struktureres, således at der skabes indsigt og viden om hinandens arbejdssituationer og kompetencer. 7
Planlægge årligt informationsmøde. Da vi tidligere haft dårlige erfaringer i forbindelse med afholdelse af informationsmøder, er det vigtigt med grundig evaluering af tidligere årsmøder og tid til forberedelse af evt. nyt informationsmøde. Se bilag 4 8