Etablering af plejecentre og -boliger

Udbudsportalen.dk Etablering af plejecentre og -boliger November 2011 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Baggrund... 4 2 Behovsafklaring... 6 2.1 Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen... 6 2.2 Den forventede udvikling i sygdomstyper... 6 2.3 Kortlægning af faciliteter... 7 3 Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter... 8 3.1 Øvrige kommunale aktiviteter... 8 3.1.1 Aflastning... 8 3.1.2 Genoptræning... 8 3.1.3 Sundhedscentre... 9 3.1.4 Dagcentre (daghjem)... 9 3.1.5 Madproduktion... 9 3.1.6 Hjemmepleje... 9 3.2 Omkringliggende faciliteter og aktiviteter... 9 4 Organisering af projektet... 11 4.1 Politisk håndtering... 11 4.2 Projektorganisation... 11 5 Projektplanlægning... 14 5.1 Plejecenterets/boligens funktioner... 14 5.1.1 Hjem... 14 5.1.2 Bolig... 16 5.1.3 Arbejdsplads... 18 2

5.2 Hverdagsrehabilitering... 19 5.2.1 Det private rum... 20 5.2.2 De fælles indendørs faciliteter... 20 5.2.3 De fælles udendørs faciliteter... 20 5.3 Velfærdsteknologi... 20 5.4 Dimensionering... 21 5.5 Lovgivningsmæssige krav til opførsel og boligstørrelser mv.... 22 6 Samarbejdsmodeller... 25 6.1 Samarbejde med øvrige kommuner... 25 6.2 Privat involvering... 25 6.2.1 Klassisk udbud... 26 6.2.2 Partnering... 27 6.2.3 Offentlig-Privat Selskab (Lov 548)... 29 6.2.4 Samlet udbud... 30 6.2.5 OPP... 31 6.2.6 OPI... 32 6.3 Friplejeboliger... 34 6.4 Selvejende institutioner... 34 7 Scenarier for udbud af plejecentre/-boliger... 36 7.1 En mindre plejeboligbebyggelse... 36 7.2 Det store "multifunktionelle" plejecenter i samarbejde med privat leverandør... 37 7.3 En plejeboligbebyggelse i mellemstørrelse... 40 3

1 Indledning 1.1 Formål Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der overvejer at etablere eller ombygge plejecentre m.v. til ét eller flere plejecentre og plejeboliger, jf. lov om almene boliger. Vejledningen er rettet mod den strategiske proces og fokuserer derfor på de facetter, der skal overvejes forud for igangsætning af et sådant projekt. Vejledning dækker således ikke håndtering af selve udbudsprocessen omkring opførsel eller drift af plejen. I forhold til sidstnævnte findes en konkret vejledning på Udbudsportalen.dk. Anvendelsen af begrebet plejecenter i denne vejledning dækker over både plejeboliger og andre aktiviteter, f.eks. aflastning, cafe, dagcenter mv. hvor plejeboliger alene dækker over et botilbud. I forhold til lov om almene boliger findes kun begrebet plejebolig. Vejledningen behandler overvejelserne i forbindelse med: Behovsafklaring, herunder den forventede udvikling i kommunens plejekrævende ældre befolkning, udviklingen i plejekrævende sygdomme samt kortlægning af kommunens eksisterende faciliteter. Effekterne af og mulighederne for integration med øvrige aktiviteter, herunder kommunens egne samt omkringliggende aktiviteter og faciliteter såsom butikker, offentligt tilgængelige parkarealer mv. Organisering af projektet, herunder politisk og på projektniveau. De elementer, der bør overvejes i forbindelse med projektplanlægningen, såsom plejecentrets/- boligernes primære funktioner, anvendelse af hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige krav til boligstørrelser mv. Samarbejde med eksterne parter, herunder øvrige kommuner, private aktører, friplejeboliger samt selvejende institutioner. Vejledningen fokuserer på, hvordan der kan sikres et ældrevenligt byggeri med ro og tryghed, der samtidig opfordrer til aktivitet. Vejledningen inddrager i vid ustrækning anbefalinger fra Erhvervs- og Byggestyrelsens modelprogram for plejeboliger samt øvrige vejledninger og rapporter om de enkelte emner. Der er dog ikke tale om en gengivelse af modelprogrammet samt de øvrige vejledninger og rapporter, men alene et uddrag af konklusioner og anbefalinger samt en henvisning til, hvor der kan findes yderligere information om det enkelte emne. Vejledningen er desuden udarbejdet på baggrund af COWIs viden om og erfaringer med drift og etablering af plejecentre/-boliger, organisering af de kommunale opgaver, varetagelse af træning af ældre samt samarbejde med private aktører. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af COWI A/S. 1.2 Baggrund I de kommende år vil der ske en stigning i ældrebefolkningen især blandt de over 80-årige, hvilket vil føre til stigende behov for plejeboliger. Ligeledes er der sket en stigning i antallet af patienter, som 4

bliver udskrevet fra behandling på sygehuse meget tidligere end for få år siden, hvilket kan skærpe behovet for midlertidige plejeboliger i form af aflastnings- og genoptræningsboliger. Også på handicapog psykiatriområdet ses stigende behov for boliger, blandt andet fordi målgruppen lever længere. Samtidig har mange kommuner stadig utidssvarende plejehjem, som skal nedlægges eller renoveres grundlæggende. Tilsammen betyder det, at kommunerne står over en betydelig opgave med at etablere plejecentre/-boliger i de næste mange år. Med denne vejledning ønsker udbudsportalen at give de kommuner, der står overfor etablering af plejecentre eller ombygning af plejehjem, et værktøj der kan skabe overblik over de enkelte facetter til brug for den strategiske planlægning af et sådant projekt. 5

2 Behovsafklaring I forbindelse med afklaring af det fremtidige behov for plejecentre/-boliger i en given kommune er der flere faktorer, der bør tages med i overvejelserne. Blandt disse faktorer kan nævnes befolkningsudviklingen i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning og udvikling af den fremtidige befolkning. Endvidere er det vigtigt at tage højde for den forventede udvikling i de forskellige sygdomskategorier i forhold til behovet for plejecentre/-boliger og de ydelser, der tilbydes på de enkelte plejecentre/-boliger. Det skyldes, at der kan være forskellige behov afledt af de forskellige sygdomstyper. Endelig er det i forbindelse med afklaring af det fremtidige behov vigtigt at danne sig et overblik over den nuværende kapacitet. KL har i øvrigt udviklet et værktøj til estimering af behov for plejeboliger, som kan findes på www.kl.dk/plejeboligmodel. 2.1 Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen Kommunerne har i dag effektive metoder til beregning af den forventede udvikling i den samlede befolkning i kommunen. Det er dog vigtigt, at disse beregninger også omfatter den forventede udvikling i befolkningssammensætningen. Ifølge Danmarks Statistik forventes antallet af personer, der er fyldt 65 år, at stige hvert år fra 2011 til 2044. Til den tid vil der være 1.491.000 personer i Danmark, som er fyldt 65 år mod 934.000 i dag. Det svarer til en stigning på ca. 60 pct. I samme periode forventes der en reduktion i gruppen af 40-64-årige på 5 pct., samt en stigning på 8 pct. blandt 18-39-årige. Det er især antallet af ældre i gruppen over 80 år, der stiger betragteligt i de kommende år, faktisk med faktor 2,2 i samme periode, som nævnt ovenfor. Med stigende alder stiger også forekomsten (prævalencen) af sygdomme og deraf nedsat funktionsevne og afhængighed af pleje, træning og omsorg. Det vil sige, at vi får en større gruppe ældre, der lever med sygdom og behov for pleje i flere år samtidig med, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder til at varetage de opgaver, der er afledt af dette behov. Det giver udfordringer i forhold til at vurdere det fremtidige behov for pleje og omsorg blandt ældregruppen. 2.2 Den forventede udvikling i sygdomstyper Det fremtidige behov er dels afhængigt af, hvilke kroniske sygdomme der typisk er i ældregruppen, og dels af hvordan disse sygdomme behandles og forebygges. I et EU studie blev forekomsten af de typiske ældresygdomme type 2 diabetes, KOL, blodprop i hjertet (AMI),) slagtilfælde (stroke), cancer (colon, rektal, lunge, bryst, and prostata), demens (herunder Alzheimer's sygdom), depression, og hoftefraktur vurderet. Studiet viste, at det for alle kroniske sygdomme gælder, at antallet af disse stiger med stigende alder. Det gør sig især gældende i forhold til kardiovaskulære sygdomme, prostatacancer, demens og hoftefraktur. Når dette sammenholdes med stigningen i antallet af ældre, målt som en andel af den totale population, vil der kunne forventes en kraftig stigning i trækket på sundhedsvæsenet afledt af den ændrede alderssammensætning i befolkningen. Ifølge Statistisk Årbog 2008 og Statistikbanken var de fem hyppigste diagnosetyper for ældre over 65 år i Danmark: hjerte-kar-lidelser, lungesygdomme, mave- og tarmsygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og urinvejssygdomme. Disse fem diagnoser udgjorde tilsammen lidt under halvdelen 6

af alle indlæggelser i 2008. En anden betydelig sygdom er demens. Ifølge Alzheimerforeningen er der cirka 85.000 mennesker med demens i Danmark. Cirka 15.000 nye tilfælde af demenssygdom opstår hvert år. Forekomsten af demens øges kraftigt med alderen - fra ca. 1,4-1,9 % i aldersgruppen 60-64 år til op imod 33-48% i aldersgruppen 90 år eller ældre. Der sker omtrent en fordobling af antallet for hvert femte leveår. Det vil betyde en stor stigning som følge af de demografiske ændringer. Det er svært at vurdere, om der er lineær sammenhæng mellem forskellige typer af sygdomme og stigende alder på den ene side og en tilsvarende udvikling i behovet for plejeboliger, personale o. lign. på den anden side. En væsentlig ubekendt faktor er forebyggelse. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) viser, at ældres selvvurderede funktionsevne bliver bedre og bedre, og dermed klarer flere ældre sig selv i flere år. Det er også påvist, at man bliver bedre og bedre til at forebygge sygdomme som f.eks. demens, hjerte-kar-sygdomme og cancer. Endelig har en dansk undersøgelse vist, at antal fald blandt ældre er mindre i forhold til tidligere, hvilket tilskrives forebyggelse. Med andre ord vil de kommende forebyggelsesstrategier i forhold til ældre og sundhed have stor betydning for fremtidens behov på plejeområdet. Desuden vil det også have betydning, om befolkningen vil "leve op" til de anbefalede sundhedsstrategier ved f.eks. at ændre livsstil til at være mere fysisk aktiv og spise sundere. 2.3 Kortlægning af faciliteter Som nævnt tidligere i dette afsnit hænger vurderingen af det fremtidige behov for plejefaciliteter tæt sammen med omfanget af de eksisterende facilliter. Det er derfor en kompleks ting for en kommune at vurdere dette fremtidige behov. I forbindelse med behovsafklaringen anbefales det derfor at kortlægge omfanget af de eksisterende faciliteter på følgende områder: Plejehjemspladser/-boliger Aflastningspladser Genoptræningspladser Akutpladser Sundhedscentre Dagcentre Kommunen skal også præcisere, hvilke behov et sundhedscenter og/eller et dagcenter skal/kan dække i forhold til ældregruppen, det kunne f.eks. være forebyggelsesindsatser. Det anbefales, at kommunen danner sig et overblik over fremtidige behov ved at vurdere antallet af ældre - især med henblik på stigning i antallet af 80+ årige ud fra kommunens egne demografiske fremskrivninger. Typisk anvendes antal plejeboliger pr. 100 80-årige (f.eks. de sidste 5 år), som en indikator for behov/serviceniveau. Disse fremskrivninger sammenholdes med kommunens sundhedsprofil, og med fokus på de typiske sygdomme i alderdommen. Endelig bør planer for forebyggelsesindsatsen inddrages i overvejelserne. 7

3 Integration med kommunale aktiviteter og faciliteter I forbindelse med især etablering af plejecentre/-boliger, men også i en vis udstrækning med ombygning af eksisterende faciliteter er det relevant at overveje mulighederne for synergieffekter ved integration med øvrige kommunale aktiviteter og faciliteter. Det vil altid være en konkret afvejning af, hvad kommunen har behov for inden for de forskellige serviceområder og skal sammentænkes med kommunens overordnede planer for området, f.eks. i forhold til kommunens ældre-, sundhedsforebyggelsespolitik mv. Se i øvrigt beskrivelsen af de to scenarier for plejeboliger i nærværende dokument. 3.1 Øvrige kommunale aktiviteter Overvejelserne omkring inddragelse af de enkelte faciliteter er kort beskrevet i det følgende. 3.1.1 Aflastning Behovet for aflastningspladser har igennem en årrække været stigende i mange kommuner. Årsagerne er, at mange ældre bor hjemme - enten alene eller med en ægtefælle - og har et stort plejebehov. Dette behov kan i perioder stige f.eks. i forbindelse med en influenza, eller hvis ægtefællen, som varetager en række af de daglige plejeopgaver, selv bliver syg og eventuelt indlagt. I disse situationer kan der være behov for at blive tilbudt en aflastningsplads på et plejecenter. En anden årsag er, at indlæggelsestiderne i forbindelse med hospitalsbehandlinger er blevet væsentligt forkortet i de seneste mange år. Det betyder, at en del patienter, der udskrives fra sygehus, ikke vil kunne klare sig i deres eget hjem. Kommunen skal derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at sikre en øget kapacitet af aflastningspladser i forbindelse med etablering eller ombygning af et plejecenter. Udgangspunktet for vurdering af behovet kan f.eks. være belægningsgrad på de nuværende pladser, ventetid på plads, antallet af færdigbehandlede patienter indlagt på sygehus. Der er ikke at forudbestemt niveau for pladser som der kan sigtes efter, men der skal foretages en konkret vurdering i kommunen, f.eks. i samarbejde med visitationen/myndigheden, der visiterer til aflastningspladser. Typisk vil aflastningspladserne blive indrettet som almindelige plejeboliger for at sikre fleksibiliteten i fremtiden. En række kommuner har etableret akutpladser, der skal begrænse borgernes behov for regionale sundhedsydelser, herunder indlæggelser. Behovet for akutpladser bør derfor analyseres som en del af de strategiske overvejelser omkring aflastnings- og genoptræningspladser. 3.1.2 Genoptræning Kommunerne har siden kommunalreformen haft det samlede ansvar for genoptræning. Det gælder f.eks. genoptræning efter sundhedsloven og genoptræning efter serviceloven, som kommunerne har haft ansvaret for i mange år. Særlig genoptræningen efter sygehusindlæggelse kan også forudsætte et behov for døgnpleje. Det bør derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at kombinere etablering af et plejecenter med genoptræning med døgnpleje. Det vil samtidig forudsætte, at der er de nødvendige faciliteter og lokaliteter til genoptræning på det kommende plejecenter. Men uanset om der er behov for genoptræning med døgnpleje eller ej kan det overvejes, om kommunens kapacitet og faciliteter på genoptræningsområdet er tilstrækkelige, da opførelsen af et nyt plejecenter giver mulighed for samtidig at etablere genoptræningsfaciliteter. 8

3.1.3 Sundhedscentre Nogle kommuner har etableret sundhedscentre i de kommunale plejecentre. Sundhedscentrene dækker over en bred vifte af tilbud, f.eks. inden for forebyggelsesområdet, genoptræning, indsatser over for særlige målgrupper f.eks. KOL patienter eller diabetikere. I nogle tilfælde lejer praktiserende læger sig også ind i bygningerne. Kommunen bør derfor på grundlag af sin strategi på sundheds- og forebyggelsesområdet overveje, om etableringen af et nyt plejecenter skal kombineres med et sundhedscenter. 3.1.4 Dagcentre (daghjem) I mange plejecentre er der samtidig dagcentre/daghjem, hvor ældre- og handicappede kan deltage i sociale aktiviteter, spisning og lettere træningsøvelser. Kommunens behov for dagcenterkapacitet bør derfor indgå i overvejelserne omkring etablering af et plejecenter. 3.1.5 Madproduktion Kommunen skal overveje, hvordan madproduktionen til beboerne på plejecentret skal varetages. Ønskes et produktionskøkken, som måske også kan levere til andre plejecentre eller til hjemmeboende? Ønskes maden bragt udefra, så der kun skal være modtagekøkkener, eller ønskes produktion af mad i de enkelte bogrupper? Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en større analyse af hvilken model, der ønskes, hvor der ses på fordele og ulemper i pleje, samspil med levering af mad til hjemmeboende, økonomiske konsekvenser ved de forskellige modeller mv. 3.1.6 Hjemmepleje I en række kommuner har man ønsket at samle hjemmeplejeenheder på kommunens plejecentre. Det har været ud fra et ønske om stordrift f.eks. i forhold til ledelse og bygninger og et ønske om fleksibilitet i forhold til udnyttelse af personale. Det vil være en naturlig overvejelse, om det er hensigtsmæssigt at sikre plads til hjemmepleje i forbindelse med planlægning af opførelse af et plejecenter. 3.2 Omkringliggende faciliteter og aktiviteter Udover de rene kommunale faciliteter, der er nævnt ovenfor, kan de omkringliggende faciliteter i lokalområdet også have positive effekter ved inddragelse i forbindelse med etablering og ombygning af plejecentre. Dette ligger desuden i nær forbindelse med udviklingen på ældreområdet, hvor der i de senere år i høj grad er fokuseret på hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering indebærer, at der i stigende omfang fokuseres på træning og fastholdelse af tidligere livsførelse med henblik på at fastholde funktionsniveauet i stedet for at tilbyde handicapkompenserede ydelser, når funktionerne er tabt. Denne tilgang vil tilsige, at plejecentre placeres i områder, hvor beboerne har mulighed for social interaktion. Det kan være i forhold til at "komme i byen" eller at der er liv omkring plejeboligcentret - f.eks. en børnehave. I modelprogrammet for plejeboliger er der desuden peget på, at når ældre flytter i plejebolig, oplever mange, at de mister relationen til det liv, de har levet tidligere og muligheden for at videreføre dele af det. Plejeboligens beliggenhed tæt ved et velkendt sted med gode offentlige trafikale forbindelser er 9

vigtig for at fastholde forbindelsen til venner og familie, så muligheden for at få besøg forøges. Let adgang til butikker, fri færden i nabolaget og korte afstande giver muligheder for at opretholde og fortsætte en del af det liv, man hidtil har levet, og det er med til at stimulere følelsen af frihed, selvstændighed og hjemlighed. I takt med, at mobiliteten mindskes, bliver det af stor betydning, at kontakten til omgivelserne kan fastholdes ved, at beboeren f.eks. kan sidde stille og betragte aktiviteter, der foregår uden for plejeboligen. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man løst ovenstående udfordringer ved, at kommunen i forbindelse med byudviklingen sammentænker opførelse af plejecenter med etablering af butikker. I et eksempel har man ønsket at udvide butiksarealet i bymidten og har samtidig planlagt at opføre et plejecenter som en del af bebyggelsen. Kommunen kan således overveje, hvordan et plejecenter kan indgå i den generelle byplanlægning, så det sikres, at beboerne også får mulighed for at opretholde kontakt til familie og venner og tidligere livsførelse i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Det kan også overvejes om der i byplanlægningen skal tages højde for etablering af boliger til seniorer i nærheden af plejecentret. Her tænkes på "almindelige" boliger - ejer eller lejer - hvor seniorer har mulighed for at bosætte sig. Denne gruppe vil formentlig kunne indgå i et frivilligt samarbejde med plejecentret eller benytte nogle af fælles faciliteterne. I forbindelse med integration af omkringliggende faciliteter kan det ofte være nærliggende for en kommune at indarbejde ikke-kommunale aktiviteter i et givet projekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med integration af pleje- og sundhedscentre eller øvrige forretningsaktiviteter. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der er forholdsvist snævre grænser for, hvilke faciliteter en kommune kan medvirke til at tilvejebringe. Der kan som udgangspunkt kun stilles faciliteter til rådighed for ikke-kommunale aktiviteter, hvis der er tale om udnyttelse af en eksisterende overkapacitet. Det er således ikke tilladt i forbindelse med et nybyggeri, at opføre kvadratmeter, der efterfølgende udlejes og/eller overdrages til private aktiviteter, herunder liberale erhverv som f.eks. privatpraktiserende fysioterapeuter. Det er jf. Indenrigsministeriet 1 derimod tilladt for en kommune i meget begrænset omfang at etablere faciliteter til såkaldte accessoriske opgaver, der principielt ikke er egentlige kommunale opgaver, men som har en tæt og naturlig tilknytning til varetagelsen af de kommunale opgaver. Dette vil eksempelvis omfatte etablering af faciliteter til en café i et plejecenter. 1 Jf. skrivelse af 21. december 2000 (j.nr. 2000/1113/700-1 10

4 Organisering af projektet Som ved alle andre projekter, afhænger succesen for projekter vedrørende etablering af et plejecenter eller ombygning af et plejehjem i høj grad af den måde, projektet er organiseret på. Dette afsnit fremhæver nogle af de overvejelser, der er vigtige at medtage i forbindelse med planlægning og håndtering af organiseringen af disse projekter. 4.1 Politisk håndtering Opførelsen af et plejecenter har en meget stor politisk betydning for en kommune. Det drejer sig både om det generelle serviceniveau over for borgerne, og en beslutning af stor økonomisk betydning. På den ene side er der omkostningerne til opførelsen af plejecentret/-boligerne, hvor kommunen selv skal finansiere serviceareal og har udgifter forbundet med etablering af en almen boligorganisation, og på den anden side er der de løbende driftsomkostninger, som på ældreområdet ofte ligger på ½ mio. kr. eller mere pr. år for hver plads. De områder, som især skal til politisk drøftelse, er: analyser af kapacitet af plejeboliger og forventninger til fremtidige plejebehov strategi på sundhedsområdet generelt byudviklingen i kommunen driftsøkonomiske konsekvenser af opførelse af plejecentret/-boligerne hele processen omkring opførelsen, f.eks. i forhold til ansøgning om støtte til opførelse, bygherrerådgivning, byggeprogram, licitation mv. Den politiske håndtering er derfor en kompliceret proces, som typisk involverer flere fagudvalg - sundhedsudvalg, teknisk udvalg, økonomiudvalg og i sidste ende kommunalbestyrelsen. Foruden de interne politiske processer vil der som minimum også skulle være dialog/høring med både ældreråd og handicapråd. Eksempel til inspiration: I nogle kommuner har man etableret et 17, stk. 4-udvalg til at varetage den løbende politiske styring af processen. Et 17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som en kommunalbestyrelse i henhold til styrelsesloven kan nedsætte til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Uanset den valgte organisering skal der på politisk niveau træffes beslutning om, hvilke typer af beslutninger, der kan træffes af projektets styregruppe, som beskrevet nedenfor, og hvilke beslutninger, der kræver en fornyet politisk behandling. 4.2 Projektorganisation Det anbefales, at man tidligt i projektforløbet opbygger en projektorganisation. Allerede i de indledende faser med at afklare behov og placering er det vigtigt at organisationen er på plads. I de efterfølgende 11

faser, hvor projektet konkretiseres, tegnes, beregnes, udbydes og opføres skal projektorganisationen gerne fungere. Projektorganisationen kan med fordel bestå af flere grupper, som er organiseret i et beslutningshieraki, som beskrevet i dette afsnit. Øverst i projektorganisationen ligger styregruppen. Styregruppens opgave er at følge projektets udvikling på et overordnet niveau. Alle grundlæggende beslutninger om projektets gennemførelse, projektets økonomi samt beslutninger af politisk karakter tages af styregruppen. Styregruppen præsenteres typisk for projektet, når det når afslutningen af en projektfase. Igangsætning af næste fase besluttes også af styregruppen. Styregruppen består af repræsentanter for kommunen og rådgivergruppen på ledelsesniveau. Ansvaret for projektets udvikling på det praktiske plan ligger i projektgruppen. Den forestår udarbejdelse af projektgrundlaget i de forskellige projektfaser. Projektgruppen fungerer som projektets kommandocentral. Her koordineres alle de faktorer og funktioner, som et byggeprojekt består af. Kommunens ideer og ønsker bearbejdes af specialister, arkitekter, ingeniører og entreprenører til et sammenhængende projektmateriale, som efterfølgende godkendes og opføres. Projektgruppen ledes af en overordnet projektleder og består af projektledere fra kommunen og de firmaer, som danner rådgivningsgruppen. Undervejs i processen dannes arbejdsgrupper, hvis opgave er at undersøge og definere specifikke problemstillinger. Arbejdsgruppernes sammensætning er meget forskellig afhængig af gruppens opgave. Deltagere i disse grupper er brugere, specialister fra fagorganisationen samt eventuelle rådgivere og projektledelsen. I forbindelse med sammensætning af bemanding af de grupper, som skal forestå arbejdet med at planlægge og opføre et plejehjem, er det vigtigt at fokusere på de rigtige personlige og faglige kvalifikationer i relation til gruppens arbejdsopgaver. Hver enkelt deltager skal være uundværlig for gruppens arbejde. Personer, der ikke er uundværlige i kraft af deres faglige eller personlige egenskaber, bør ikke sidde i gruppen. Det er vigtigt, at grupperne er små og kompetente. Kommunikation interne i grupperne og mellem grupperne bør styrkes ved korte og direkte beslutningsveje. Den valgte projektorganisation skal være i stand til at styre både udarbejdelse af byggeprogram, udbud, projektering, opførsel, tidsstyring, økonomi etc. Det samlede projektforløb kræver en håndfast styring for at sikre, at byggeprogrammets mål er rigtige i forhold til de konkrete ønsker og behov, og at de samtidig er realistiske i forhold til de økonomiske og tidsmæssige rammer. Gennem hele planlægningsprocessen bør der arbejdes mod de fastsatte mål, og der bør være fokus på, at projektet ikke kommer på afveje. Det er derfor nødvendig med en erfaren proces- og projektledelse. 12

I nedenstående diagram fremgår overblik over projektorganisation, kompetencebehov og eksempler på opgaver som kan/skal håndteres i diverse arbejdsgrupper. Politisk ledelse - fagudvalg/ 17, stk. 4 udvalg Styregruppe ledelse - kommunal organisation Forvaltningskompetencer Arbejdsgrupper Politisk betjening Økonomi/Budget Plangrundlag/myndighed Plejefaglig Terapeutfaglig Udbudsfaglig Projektgruppen F.eks. Kapacitets- og behovsanalyse Plangrundlag Økonomi Byggeprogram Udbud Samarbejdspartner, f.eks. almen boligorganisation Tekniske kompetencer ingeniør, arkitekt mv. Bygherrerådgiver 13

5 Projektplanlægning I forbindelse med planlægningen af et projekt om etablering af et nyt eller ombygning af et eksisterende plejecenter skal en lang række forhold inddrages. Det gælder plejecenterets funktioner, mulighederne for hverdagsrehabilitering, anvendelse af velfærdsteknologi, dimensionering samt de lovgivningsmæssige rammer, der har betydning for boligernes størrelse og udformning. Der kan i øvrigt henvises til Modelprogram for af plejeboliger, som findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. 5.1 Plejecenterets/boligens funktioner I forbindelse med planlægningen af etablering eller ombygning af eksisterende plejehjem til et plejecenter er det vigtigt at holde sig for øje, at et plejecenter reelt set har tre grundlæggende funktioner: Et plejecenter/bolig er et hjem Et plejecenter/bolig er en bolig Et plejecenter/bolig er en arbejdsplads for de ansatte. Dette afsnit indeholder en oversigt over de relevante overvejelser i forhold til varetagelse af disse tre grundfunktioner. For yderligere inspiration og information i forbindelse med projektplanlægningen i forhold til funktioner anbefales det at læse Erhvervs- og Byggestyrelsens "Modelprogram for Plejeboliger". 5.1.1 Hjem Når man planlægger et boligbyggeri, er man i gang med at skabe de fysiske rammer for andre menneskers hjem. Det gælder for alle typer af boligbyggerier, men i forbindelse med plejeboliger skal man være særlig opmærksom på, at planlægningen ikke senere bliver snærende for beboerne. De fremtidige beboere har ikke den samme mulighed for at ændre deres fysiske rammer, som andre befolkningsgrupper har, og heller ikke de samme muligheder for at flytte, hvis de ikke kan lide at bo der. Man skal også holde sig for øje, at beboere i plejeboliger har mindre personlig frihed, end man normalt har i sit eget hjem. Når man bor på et plejecenter er man typisk afhængig af hjælp til at udføre mange ting i hverdagen. Man kan derfor ikke altid selv bestemme hvornår man gør hvad. I forbindelse med planlægning af plejeboliger skal man gøre sig tanker om begrebet hjem. Hvad er det som gør, at vi definerer et sted som hjem? Hvordan sikrer vi, at planlægningen understøtter de kommende beboeres opfattelse af stedet som både et fælles og som individuelle hjem? Hjem er det sted, hvor vi er os selv. Hvor vores ting er. Hvor vi lever vores helt private liv. Hvor vi føler os sikre og trygge. Hvis plejeboligen ikke kan opfylde kravene til et hjem, forbliver den bolig, som er fraflyttet, det sted, der opfattes som hjem, og den ældre vil føle sig hjemløs. Der er en stor usikkerhed forbundet med ikke at føle, at man har sit eget hjem. Man skal derfor tilstræbe, at opfattelsen af hjem både kan være i forhold til at være i et hjemligt fællesskab med de andre beboere og i forhold til det individuelle hjem. Man skal forsøge at planlægge de fysiske rammer således at beboerne føler sig hjemme både i deres egen lejlighed og i fællesarealerne. 14

Det er derfor vigtigt at skabe rum for både privathed og for fællesskab. Der skal være fysiske rammer, som tilgodeser, at man kan vælge både fuldstændig privathed, fællesskab i varierende omfang og at være en del af hele fællesskabet. Det skal være valgfrit at deltage, men de fysiske rammer må gerne indbyde til fællesskabet. Der skal også være plads til fællesskab med familien, børn og børnebørn og til, at man kan have besøg af venner. Eksempel til inspiration Plejeboligerne kan indrettes så det råder over en ekstra lille spisestue, så familiemiddage, fødselsdage og lignende stadig - som tidligere - kan holdes hos den ældre. Fællesskab i forhold til omgivelserne er også en faktor, som skal overvejes grundigt i forbindelse med valg af placering af boliger. Vælg en placering, som tilgodeser et samspil med omgivelserne. En placering i et bymiljø, hvor plejecenteret ligger som et naturligt element på lige fod med andre boliger, butikker og erhverv, er at foretrække. Det gør det muligt for de ældre selv at færdes i et almindeligt bymæssigt nærmiljø med deraf følgende tilhørsforhold til det lokalområde, som den nye bolig er ligger i. Det optimale samspil med omgivelserne opnås, hvis plejecenteret kan tilbyde faciliteter, som omgivelserne også kan benytte. Foredragssal, møderum, restaurant etc. kunne være oplagte muligheder. Tilgængeligheden er meget vigtig i forbindelse med placering og planlægning. Lige som det skal være let at komme rundt i centeret skal det også være let og sikkert at komme ud i verden og at komme hjem igen. Niveaufri adgange, ramper, "ældrebaner", hvor man kan færdes i roligt tempo og ikke hele tiden er i vejen for andre, der har travlt, siddepladser, så der kan holdes pauser på turen, varierede adgangsveje og stisystemer så turene kan varieres - alt sammen elementer, man skal indarbejde i planlægningen. Haven omkring hjemmet er vigtig til udendørs ophold. Behovet for at være opmærksom på både fællesskab og tilgængelighed bliver yderligere skærpet i disse år, hvor hverdagsrehabilitering som nævnt tidligere får en mere fremtrædende rolle i tilrettelæggelsen af indsatsen. Balancen mellem hjem, plejehjem og institution skal gennemtænkes, defineres og indarbejdes i den fysiske planlægning. Privathed og integritet skal sammentænkes med behovet for hjælp. Det tab, som afhængigheden af hjælp medfører på det personlige plan, skal gerne kunne kompenseres ved en større tryghedsfølelse og ved en følelse af frivilligt fællesskab. 15

Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som hjem. Individualitet/ hjælp/ tryghed Definition af hjem Betydning af hjem Bolig/ plejehjem/ institution Tilgængelighed Hjem Tilhørsforhold til hjem Plejebolig som hjem Skabe tilknytning til omgivelserne - lokalsamfund Skabe fællesskab Skabe privathed Kilde: COWI 5.1.2 Bolig Beboere i plejeboliger har ofte nedsat rumlig forståelse. Det vil sige, at det kan være vanskeligt for dem at identificere ukendte rums anvendelsesformål. I forbindelse med planlægning af boliger i et plejecenter er det derfor essentielt, at man gør sig nogle overvejelser om rumlighed og proportioner. Der skal skabes genkendelige proportioner. Det er hensigtsmæssigt, at der er en hoveddør til boligen, som kan identificeres som en hoveddør, dvs. en dør, som markerer overgangen mellem det fælles område og det private område. En lille gang eller entre er både en praktisk foranstaltning til overtøj og sko og en zone mellem "inde i" og "ude af" boligen. Opholdsrum og soverum skal proportioneres, så de er genkendelige som det, de er - hovedrum og birum. Rummene skal placeres logisk i forhold til hinanden, og døre skal placeres i overensstemmelse med rummenes indbyrdes funktioner. Husk korte ganglinjer og logisk møblerbare rum medvariationsmuligheder i møbleringen. Variable planløsninger kan man også overveje. 16

Eksempel til inspiration Plejeboligen kan indrettes med en flytbar væg mellem soverum og stue, så beboere, der er fysisk mobile, kan vælge at indrette boligen med dagligstue og soveværelse. En beboer, som er sengeliggende, eller som har svært ved at komme rundt, kan vælge at fjerne væggen og nyde den rumlighed, som skabes når væggen er væk. I forbindelse med udformning af gangarealer og fællesområder skal man også arbejde med rumlig genkendelighed og variation. Det er vigtigt, at der er skiftende rumligheder, fordi det skaber funktionel forskellighed - store rum til mange mennesker og små rum til færre mennesker. Det skaber en genkendelig rytme af rumligheder, som støtter orienteringsevnen. Af samme grund, og for at skabe social variation, skal fællesrum kunne møbleres til varierende enheder. Hvis fællesrummene skal fungere som en udvidelse af den private bolig skal man også kunne sidde i en naturlig gruppering sammen med de mennesker man kan lide. Møbleringen skal altså understøtte at der dannes grupperinger af forskellig størrelse. Gangarealer skal være varierede i størrelse og udformning. De skal være proportioneret som genkendelige transportstrækninger og kan variere i materialer og farver for at støtte orienteringsevnen. Det er hensigtsmæssigt, at bebyggelsen generelt udformes, så der er kortest mulig afstand mellem alt. Det både letter personalets arbejde og fremmer mobiliteten hos beboerne. Gode lysforhold, både dagslys og kunstlys, er essentielt for oplevelsen af bygningen, fællesområderne og boligerne. Orienteringsevnen øges, hvis der er et godt og differentieret dagslysniveau. Humøret stiger for både beboere og personale i takt med dagslysmængden, og omkostningerne til belysning falder. Dagslysindtag kan også anvendes som pejlemærker i bygningen, og derved gøre det lettere at finde rundt. Eksempel til inspiration Ved at anvende varierende vinduesstørrelser og -placeringer i gangarealer skabes unikke lyssituationer, som kan bruges som orienteringsmæssige fikspunkter. Gangen med det store vindue på midten. Gangen med ovenlys. Gangen med de mange små vinduer på den ene side. I forbindelse med farvesætning kan det være en god ide at anvende forskellige farver i fællesområder så den rumlige oplevelse varieres og rummene får forskellig karakter. Boligen er en arbejdsplads, og arbejdspladsen er en bolig. Man skal overveje, hvorledes der tages hensyn til både det boligmæssige og det arbejdspladsmæssige perspektiv ved planlægning af et plejecenter. Krav til boligen skal overholdes, krav til arbejdspladsen skal også overholdes og kravene skal helst gå hånd i hånd i en samlet løsning, som både skaber et godt hjem og en god arbejdsplads. Centeret skal opfylde alle krav i gældende lovgivning m.v. Det anbefales, at det lovgivningsmæssige aspekt bringes ind i projektet på et meget tidligt tidspunkt. 17

Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som bolig. Proportioner, rumlighed Bolig som arbejdsplads. Orienterings muligheder Materialekvalitet Boligindretning Bolig Lys Planløsninger Farver 5.1.3 Arbejdsplads Kilde: COWI Plejeboliger er en arbejdsplads for flere forskellige faggrupper. Det stiller krav til bygningens indretning. Der skal være personalefaciliteter i form af f.eks. garderoberum, baderum, toiletter og pauserum. Desuden skal der være arbejdsrum, kontorfaciliteter, møderum, lagerrum, evt. storkøkken med tilhørende funktioner. Der skal være faciliteter til drift af huset. Rengøring, snerydning, havearbejde m.v. Bygningen skal også indrettes således at det arbejde der skal udføres - i dette tilfælde at passe de ældre der bor i bygningen - kan udføres i henhold til gældende arbejdsmiljølovgivning. Man skal forsøge at designe bygningen så arbejdet lettes mest muligt. Sørge for at rummene er dimensioneret så der er plads til at arbejdet kan udføres på forsvarlig vis. Skabe overskuelighed og rationelle arbejdsgange. Men plejeboliger er også en arbejdsplads i andre menneskers bolig. Det kræver finfølelse af både personale og beboer. Dermed stiller det yderligere krav til den fysiske planlægning af centret for at få det til at virke til alles tilfredshed i det daglige. Man skal gennem overvejelser om overskuelighed kontra intimitet. Man skal derfor afveje behov for rationelt udformede arbejdsarealer, som sikrer overblik og hurtige arbejdsgange, mod et miljø, hvor intimitet, nærhed og privathed er nøglen til personlig velvære og tryghed. Det kræver, at man finder gode gennemtænkte løsninger, som afvejer og balancerer modsatrettede krav allerede i den indledende planlægningsfase. Et tæt samarbejde mellem eksperter på begge områder er tilrådeligt. 18

Det er uundgåeligt at skulle forholde sig til døden på et plejecenter. Det anbefales derfor, at der i den fysiske planlægning tages hensyn til, hvorledes hele det praktiske forløb ved dødsfald håndteres på en måde, der tilgodeser både personale og beboere på bedst mulig måde. Det er vigtigt, at alle arbejdsgange, rutiner, sikkerhedsforhold m.v. indarbejdes i projektet på et tidligt tidspunkt. Gældende lovgivning skal ligeledes indarbejdes tidligt i projektforløbet. Nedenstående figur illustrer de elementer, der bør inddrages i planlægningen set i forhold til plejecenterets funktion som arbejdsplads. Arbejdsplads i en bolig Døden på arbejdspladsen Arbejdsplads Synlighed Rutiner/ arbejdsgange/ sikkerhed Overskuelighed/ intimitet Kilde: COWI 5.2 Hverdagsrehabilitering Langt de fleste borgere - herunder plejeboligbeboere - ønsker at klare de daglige gøremål selv længst muligt. Hverdagsrehabilitering fokuserer på, at borgeren styrkes i at mestre eget liv ved at motivere og opfordre til at borgeren selv udfører så mange daglige gøremål som muligt. Det kan være at tage tøj på, tage bad, gå omkring inde eller ude, socialt samvær osv. Motivation til at træne kan være vanskelig - ikke mindst hos svage ældre. Det er ikke kun et spørgsmål om personalets evne til at motivere, også boligens indretning kan påvirke lysten til at være mere fysisk aktiv. For ældre, der bor i plejeboliger, kan de fysiske rammer inddeles i tre områder: det private rum (boligen) plejeboligernes fælles indendørs faciliteter plejeboligernes fælles udendørs faciliteter. 19

De tre områder er beskrevet i det følgende. 5.2.1 Det private rum Det private rum har ofte begrænsede kvadratmeter. Det kan knibe med fri gulvplads, hvilket kan gøre det vanskeligt at bevæge sig omkring. Hverdags rehabilitering i det private rum vil typisk være tæt knyttet til mere personlige hverdagsaktiviteter som f.eks. hjælpe til egen hygiejne, dreje på vandhanerne, lægge tøj sammen, hjælpe aktivt til ved flytninger, selv at skænke kaffen etc. 5.2.2 De fælles indendørs faciliteter De fleste plejeboliger har velegnede fælles indendørs faciliteter, der kan understøtte hverdagsrehabilitering, f.eks. i forhold til mobilitet ved at anlægge en bevægebane der udfordrer sanserne, en lille bom hvor man kan gå balance, nogle ophængte skumbolde, der skal skubbes til (reaktionsevnen udfordres), planter eller andet der dufter, opfordring til at gå et lille stykke med lukkede øjne mv. Opstil et par trappetrin, der kan passeres. Placer en stol, hvor man skal rejse sig/sætte sig minimum tre gange, inden man går videre. Hæng billeder op af svage aktive ældre, der viser glæde ved at bevæge sig/være fysisk aktive. I nogle plejecentre er der en cafe, f.eks. i forbindelse med et dagcenter. Det kan være en god ide at beboerne har mulighed for at få deres daglige måltider i cafeen, det understøtter at beboeren skal bevæge sig rundt og indgå i større sociale sammenhænge. 5.2.3 De fælles udendørs faciliteter De fælles udendørs faciliteter er meget forskellige fra det ene plejecenter/-bolig til det andet. Men langt de fleste steder er der mulighed for på samme måde som indendørs at skabe forhindringsbaner eller aktivitetsområder. Er der en lille have, er det oplagt at plante planter med mange forskellige dufte. Til stimulering af fysiske aktiviteter kan der f.eks. etableres: En bro /overgang, der kan passeres. Hvis der hænges en elastik ved broens ender, kan der opstilles en regel om, at der skal "betales bropenge" for passage. Disse kan eksempelvis betales via 10 gange træk i elastikken Stier med forskelligt underlag - grus, sten, sand, asfalt etc. - kan desuden udfordre balance og mobilitet. Poser med sten, der skal flyttes til den røde cirkel (10 meter) eller den grønne cirkel (20 meter) vil ligeledes opfordre til bevægelse og dermed træning af funktionaliteten. 5.3 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologier og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe beboerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og lette arbejdet for medarbejderne. Inden for velfærdsteknologiområdet forsøger man at identificere, hvor ny teknologi og nye arbejdsgange kan medvirke til at frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område. Det gælder typisk arbejdsredskaber og hjælpemidler til både medarbejdere og borgere f.eks. nye typer lifte og kommunikationsredskaber. Det gælder også de 20

bygningsmæssige installationer, f.eks. fjernbetjening af persienner og døre, indretning af baderum, vasketoiletter mv., der har fokus i arbejdet. Inden for velfærdsteknologi på sundhedsområdet arbejdes der intensivt med nye måder at tilrettelæge behandling og opfølgning på. Det gælder f.eks. på det telemedicinske område, hvor konsultationer og monitorering af patienter er blevet udbredt. Det må forventes, at det telemedicinske område også får betydning for de tekniske faciliteter, der skal være til rådighed for beboere i et plejecenter fremover. Det gælder f.eks. helt basalt ved, at der er internetadgang i hver bolig - enten trådløs eller kabelbaseret. Det har for mange kommuner været en udfordring at få identificeret de velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes, og dernæst få markedet til at levere dem. I flere af de store byer f.eks. Aarhus, Aalborg og København har man arbejdet målrettet med at udvikle velfærdsteknologiske løsninger i samspil med leverandører inden for området. Det har f.eks. resulteret i fjernbetjent solafskærmning. Samtidig arbejder Servicestyrelsen med et velfærdsteknologiprogram, der skal medvirke til at udvikle de velfærdsteknologiske løsninger. Der er i øvrigt i scenariebeskrivelsen et eksempel på en kommune, som har specificeret i udbudsmaterialet, at der skal arbejdes med velfærdsteknologiske løsninger. Det anbefales, at kommunerne undersøger, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der findes på markedet. Ligeledes er det afgørende at sikre, at f.eks. bygningen skal kunne rumme teknologiske løsninger, at der er afsat midler i budgettet til arbejdsmiljøvenligt inventar og moderne teknologiske arbejdsredskaber, og at der er tænkt på, hvad der kan forventes at komme i fremtiden inden for området, der er i hastig udvikling. Det gælder f.eks. anvendelse af computere via trådløse netværk, kommunikation via nettet både som socialt medie og som plejeteknisk medie, e-health mv. I denne sammenhæng er det oplagt at gå i dialog med Servicestyrelsen herunder velfærdsteknologiprogrammet, som nok har det største overblik over, hvad der p.t. arbejdes med. Udvikling af velfærdsteknologiske løsninger vil være et af de områder, der med fordel kan organiseres via et OPI-samarbejde med én eller flere private aktører. OPI samarbejdet er beskrevet nedenfor under afsnit 6.2.6. 5.4 Dimensionering Plejecentre/-boliger skal dimensioneres ud fra en meget velovervejet analyse af både de nuværende og de forventede fremtidige behov for ældrepleje i kommunen. I forbindelse med overvejelser om dimensioneringen bør følgende spørgsmål besvares: Hvilken type ældrepleje vil kommunen vil yde i fremtiden? I hvilken grad regner man med at kunne servicere borgerne i deres egne hjem? I hvilken grad vil man benytte centre til servicering af borgerne? Hvor stor en grad af servicen kan der ydes i dagcentre, og hvor stor en grad skal ydes i døgncentre? Hvilken indflydelse forventes tekniske hjælpemidler at få på ældreplejen, og hvorledes kan de påvirke behovet for plejecentre/-boliger? 21

Det afgørende for dimensionering af plejecentre/-boliger er derfor behovet. Der er ingen gevinst ved at opføre et stort center, hvis ikke behovet understøtter det. Større centre er billigere at opføre end små centre. Det gælder for næsten alt byggeri, at der er en rationalitets gevinst ved mange kvadratmetre. Prisen pr. kvadratmeter falder med antallet af kvadratmetre. Dette selvfølgelig under forudsætning af at, bygningernes grundkonstruktioner er forholdsvis ens. Hvad den løbende drift angår, vil der i langt de fleste tilfælde være en gevinst ved at drive en større enhed end ved at drive en mindre. Således vil personalegruppen i større omfang kunne udfylde en hel arbejdsdag på den samme arbejdsplads i den større enhed, og der går derfor ikke arbejdstid tabt til transport mellem flere enheder. Visse størrelser af plejecentre/-boliger vil passe bedst, når normering af plejepersonale skal fastlægges. Typisk anbefales størrelser af på 24, 48, 72 og 96, fordi det giver en optimal udnyttelse af personale og jo større jo bedre. Det er dog stadig afgørende, hvor mange boliger kommunen har brug for, jf. deres behovsanalyser. Driften af bygninger kan varetages af én eller flere fastansatte, som specialiseres i at drifte præcis de pågældende bygninger, eller den kan udliciteres til en privat part i forbindelse med opførelse/ombygning eller efterfølgende. Dette er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 6.2 om samarbejdsmodeller. Bygningens materialevalg skal også overvejes i forhold til både dimensionering og drift. Det er, hvad driften angår, ikke uden betydning, om man ved bygningens opførelse har valgt materialer med god holdbarhed og ringe vedligeholdsbehov. Det kan være en god investering at få gennemført en livstidscyklusanalyse på bygningen i forbindelse med projekteringen, specielt hvis kommunen både står for opførelse og efterfølgende drift og vedligehold. Kommunens holdning til miljø skal også indgå i forhold til en driftsmæssig betragtning. Hvordan forholder man sig til bygningen i miljø- og energimæssig sammenhæng? Vil man investere i energibesparende foranstaltninger ved opførelsen for at spare energiomkostninger på den efterfølgende drift? Ved planlægning af en bygning gælder det altid om at optimere arealer til det mest hensigtsmæssige. Specielt er det vigtigt at reducere "tomme" arealer til et absolut minimum. I tilfælde med plejecentre skal man forsøge at få så meget areal som mulig anvendt til beboelse, fællesarealer og arbejdsrum og så lidt som mulig til gangarealer og sekundære funktioner. Man skal kort sagt skabe plads som tilgodeser beboeres og personales behov. 5.5 Lovgivningsmæssige krav til opførsel og boligstørrelser mv. Hvis en kommune ønsker at opføre et nyt plejecenter/-boliger kan det alene ske efter lov om almene boliger. Kommunen kan selv etablere boligorganisationen eller indgå aftale med en anden part, f.eks. de etablerede almene boliger organisationer om at opføre og drive boligerne (den bygnings- og lejemæssige del). De findes øvrige modeller for samarbejde, f.eks. omkring drift af pleje, som udfoldes i det følgende. 22

Krav til boligstørrelse i plejeboliger er fastlagt i Lov om almene boliger. 109. Almene familieboligers bruttoetageareal må ikke overstige 115 m 2, jf. dog stk. 5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger. 110. Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen eller Regionsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken. Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet. Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator. I praksis er alle plejecentre/-boliger opført med et selvstændigt boligareal - typisk ét værelse med eget bad og et mindre køkkenarrangement. Dertil kommer fælles areal for beboere - typisk fælles opholdsstue og køkken. Endelig råder kommunen over et serviceareal i plejecentret/-boligerne - det vil sige de faciliteter, som er nødvendige for at varetage pleje f.eks. kontor, omklædning og gangarealer. I praksis har begrænsningen på bruttoetagearealet på 115 m 2 kun beskeden betydning. Plejecentre/- boliger med et meget stort bruttoetageareal vil blive ekstremt dyre i leje, og kun meget få pensionister vil have råd til at betale den, og hvis de kan betale, vil mange synes det er så dyrt, at de vil kræve at få hjælpen i deres hidtidige bolig. Desuden har en stor del af de nuværende beboere i plejecentre/-boliger alene folkepension og ATP, og derfor er boligstøtte reglerne afgørende for, hvad de har råd til at bo i, da der f.eks. kun gives støtte til boligstørrelser på 65 m 2, - se neden for. Boligstøttereglerne giver folkepensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003 mulighed for at få boligydelse. Boligydelsens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er: Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue. Boligydelsen nedsættes progressivt ved indkomster over ca. kr. 140.000, og der reduceres ligeledes, hvis formuen overstiger visse niveauer. Boligens størrelse. Der gives kun boligydelse til et vist antal kvadratmeter. Er lejligheden større, indgår kun en del af huslejen i beregningen. Arealet opgøres som bruttoetagearealet herunder adgangsarealer som trappeopgange mv. For den første person i husstanden medregnes 65 m 2. For hver følgende person medregnes 20 m². Bor to personer i en lejlighed på 100 m², medregnes således kun 85/100 af huslejen, når boligsikringen skal beregnes. 23