2. Rejsebrev fra Sister Annes daycare Cebu City Filippinerne Studerendes navn: Pernille Larsen Studienummer: HS10047 E-mail.: 1004861@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 2.praktikperiode Praktik fra til dd.mm.år: 01.02.2013 til 01.08.2013 Institutionens navn: Sister Anne s daycare Institutionens adresse: Institutionens kontakt e-
mail og evt. www.: Institutions type: Dag institution: X Døgninstitution: Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge: X Mennesker med sociale problemer: Mennesker med nedsat funktionsevne: Alder: 10 mdr. til 5 år Alder: Alder: Ansatte antal og uddannelsesmæssige baggrund: Sister Anne en ældre Irsk nonne, der har startet det hele. Leah er præsident på stedet og Eddie er vicepræsident. Derefter er der en anden dame husker ikke hendes titel, som også holder til på kontoret. Der er to damer der styrer kantinen og en ældre mand der laver maden til kantinen. En mand der styrer rehab. Frank der køber ind og laver mad til Feeding og tager med derud. Manuel der kører bilen de har. Omkring 4 housemums som er i childminding, hvor deres opgave er at lave mad til børnene, skifte dem, bade dem, give dem rent tøj på og få dem til at sove. Indimellem kommer der nogle teenagere, hvor Sister Anne har betalt for deres skole, så til gengæld hjælper de herude, hvor de leger lidt med børnene og tager med til feeding. Så er der os studerende. Derudover kommer der nogle gange nogle nonner fra andre institutioner og hjælper. Noget nyt er at der er begyndt at komme caregivers studerende der er i praktik hos Sister Anne s i 2 uger og så kommer der nye. Har snakket med dem og det lyder til deres udd. er ligesom pædagog udd. Men med den væsentlige forskel at hele deres udd. kun tager et halvt år! De hjælper til i childmindingen og iagttager hvilke aktiviteter vi lave med børnene. Fysiske rammer: Stedet består en lille kantine, hvor vi kan købe mad og drikke og friskbagt brød. Derefter er der et udendørs køkken med et par blus, to håndvaske, et bord og nogle store gryder, hvor der bliver tilberedt mad til kantinen og til feeding. Der er også et depotrum, hvor de opbevarer bl.a. ris. Så er der et rehab rum med forskellige motionsting til genoptræning, blodtryksmåler osv. til at hjælpe handicappede, som kommer der næsten hver dag. Så er der 2 toiletter, en håndvask og et lille rum med en stor tønde
Beliggenhed: vand, hvorfra man øser vand op og hælder over børnene når de skal ha deres daglige bad. I samme lille rum er der to grønne spande, der bliver brugt til potter. Så kommer man ind i en stor hal, hvor der er et rum, som de bruger til kontor. I hallen er der en indhegning, hvor alle børnene er størstedelen af dagen. I indhegningen er der en rutchebane, et legehus, legoklodser, bamser, bolde og lidt blandet legetøj. Derudover er der et sove område i indhegningen, hvor der er en vugge, en tremmeseng og en slags hængekøje,samt en masse puder. Her sover børnene omkring en time hver dag. Uden for indhegningen er der et køkken med borde og stole. Her tilbereder de ansatte mad til børnene og der spiser børnene. Så er der et slags alter med billeder af Jesus, her beder de ansatte hver morgen kl 8 efterfulgt af morgengymnastik. Ved siden af alteret er der et musik anlæg der kan spille radio og bånd og vi har lige fået et fjernsyn og dvd også. Resten af hallen må vi bruge til forskellige aktiviteter med børnene. Hvis der ikke er andre arrangementer, som f.eks. messe, møde osv. Bag et stort gardin er der nogle skabe med forskellige ting. Blandt andet er der et par gåcykler, et svømmebassin og nogle gummimåtter som tidligere studerende har købt til stedet. Der er desværre ingen udendørsområde til børnene. Tæt ved Old White Gold House og Blessed sacrament Cebu City Fillipinerne. Området er rimeligt fattigt, men det ligger i gå afstand til storcentret SM. Åbningstider: Åbningstider: 7.30 16.30 Beskrivelse af det faglige indhold i praktikken, belyst ved hjælp af konkrete eksempler. -Beskriv de kulturforskelle som du især har hæftet dig ved i forhold til synet på brugergruppen, tilgangen til pædagogisk arbejde, værdier, metoder -Mulighederne for selvstændigt at planlægge og udføre pædagogisk arbejde - evt. pædagogiske begrænsninger Værd at vide: Børnene kan næsten ingen engelsk udover et par få ord. Så kommunikation foregår ved kropsprog, hvor vi ved en aktivitet viser dem, hvad de skal gøre og de så kopiere os, eller ved at vi får en kollega til at være tolk og forklare det på filippinsk først. Er begyndt at lege lidt med sproget, ved at jeg synger sange på dansk og børnene elsker sang og musik og de er begyndt at blive gode til at synge på dansk. Jeg synger f.eks. mester Jakob og tommelfinger hvor er du. Når vi ser i bøger fortæller børnene, hvad billedet forstiller på filippinsk og jeg fortæller på engelsk og på den måde lærer vi af hinanden.
- specielle krav - vejledningen - m.m. Fritiden - boligforhold - sociale og kulturelle aktiviteter - kontakt til uddannelsesinstitutioner / andre studerende Kulturmødet - glæder og besværligheder Andet?: Omfang 2-4 sider: Her er vi i gang med at læse i en spændende bog Vores filippinske kollegaer er rimelig gode til engelsk, så det er en stor hjælp i hverdagen, at vi kan kommunikere med dem og spørge dem til råds, når børnene fortæller os noget, som vi ikke forstår. Det sker tit at børnene kommer og snakker med os studerende, for personalet snakker ikke med børnene på samme måde her, som vi gør hjemme i Danmark. Kommunikationen mellem de ansatte og børnene er minimal og handler mest om, hvad de skal og ikke skal. Det er en af kulturforskelle, som at jeg har spottet. Derudover er det vigtigt at vide - det er os studerende, der står for alle aktiviteterne, men hvis vi spørger de andre ansatte, vil de godt hjælpe os. Men generelt er det dem, der står for at dække børnenes basale behov, som mad, bad, sove og bleskift. Og os der står for leg og aktiviteter. Har dog på det seneste fået lov til, at bade børnene nogle gange, men det er som om, at det ikke helt er vores område.
Tidligere studerende har købt denne pool, så den hygger vi med indimellem Vil lige gøre jer obs. på at man ved start her hos Sister Anne s skal skrive under på en kontrakt, hvor man skal betale 2000 pesos svarer til 300 kr. pr person for at være her. Vi vidste intet om dette, så vil gerne lige informere jer om det. Ved godt det måske ikke lyder af meget, men det er mange penge her på Filippinerne. Vi har ingen vejledning hernede. Det synes jeg virkelig at man mangler for at holde fagligheden oppe i hverdagen og bare det at få gode råd og ideér til arbejdet med læringsmålene ville være guld værd. Har dog haft en enkelt samtale med min vejleder over skype. Men den ugentlige vejledning er der desværre ingenting af. Et godt tip brug de andre studerende til at sparre med.
Altid gang i rutsjebanen den bliver aldrig kedelig for børnene Fritiden Jeg bor i et lækkert hus i Banawa med 3 piger. Jeg har et dobbeltværelse med eget toilet helt for mig selv. Så det er virkelig lækkert. For mig er det vigtigt at have mit eget space hvor jeg kan koble helt af, derfor har jeg prioteret det højt, at jeg vil have mit eget værelse. Der er omkring 50 danske studerende hernede nu. Vi har oprettet en gruppe på facebook, hvor vi kommunikere i et åbent forum når der f.eks. er fest eller andre arrangementer. Flemming har holdt et par barbeques, hvor vi alle også har været inviteret. Vores nabohus er fyldt med danske studerende, så man er aldrig helt alene. I selve Cebu City er der ikke meget andet at lave end at besøge Ayala eller SM stor center og spise, shoppe eller få massage. Nok også vigtigt at sige at Cebu City ikke er en lækker storby, men der er affald overalt og faldefærdige huse, hele familier der tigger og bor på gaden og en evig tæt trafik. Den anden dag, hvor jeg sad i en taxi kø og kiggede ud på de stakkels hjemløse mennesker, fik jeg det helt vildt dårligt, for her var jeg, i taxi på vej til Ayala, for at spise sushi på en fin restaurent! Følte mig som verdens største egoist! For var det ikke bedre at jeg brugte mine penge på disse mennesker, der absolut intet ejer?. Det er en ond cirkel, for hvis man giver dem penge, bliver de ved med at tigge og kommer jo aldrig videre og pengene bliver højst sandsynligt brugt på lim, som de sniffer. Så hvis man vil hjælpe dem er det bedste at købe mad til dem og aldrig at give dem, der bor tæt ved en eller ved sit job for rygtet går og så bliver man forfulgt af tiggere hver dag. Men det er ikke noget, som jeg tænker på i hverdagen, da jeg jo ser det hver eneste dag, er det ligesom bare blevet noget, som jeg lukker øjnene overfor, men indimellem slår det mig, hvor sørgeligt det egentlig er og at mange af disse mennesker ingen fremtid har, for staten gør intet for at hjælpe disse mennesker. Men selvom Cebu ikke er en drømmeby er der til gengæld mange
andre lækre steder at besøge i nærheden af Cebu, som f.eks. Moalboal, Bohol, Bantayan, Camotes osv. Hvor man kan opleve de lækreste strande og helt utrolig smukke snorkling/ dykke oplevelser, gudeskønne vandfald og en helt igennem fantastisk natur. Vi har taget på forlængede weekend ture og det har virkelig været dejligt og tiltrængt at få ladet op på den måde. Glæderne ved at arbejde hos Sister Anne s er, når jeg føler at jeg har taget initiativ til en aktivitet, som blev en succes. Når jeg kan mærke at børnene har det sjovt med aktiviteten. En anden glæde er, når jeg er med til feeding og bliver mødt af dejlige, taknemmelige smil og alle gerne vil snakke og fotograferes. De elsker at blive fotograferet. Og selvfølgelig når vi står over de store gryder og sveder som besat og så deler maden ud til dem. Det at kunne give dem noget de virkelig har behov for og så se dem spise med stor appetit. Her er et foto fra feeding, hvor de velsigner maden inden spisning Glæderne generelt ved at bo på Filippinerne er for mig, at blive mødt af smil og folk der hilser, de er høflige og venlige mod dig altid. Men det kommer an på mit humør, for nogle gange er det også negativt, at man ikke kan gå i fred. Altid skal man smile og sige hej til alle på sin vej. At opleve Filippinernes fantastiske natur er også virkelig noget som jeg har sat høj pris på. Så er der selvfølgelig det med at Su en rækker meget længere her end i Danmark, så man kan nyde livet med selvforkælelse og glemme at man blot er en fattig studerende. Kulturforskelle Der er mange kulturforskelle mellem Danmark og Filippinerne. De brokker sig ikke hernede, som vi jo evig og altid gør over den mindste ting i Danmark. De har 1000 gange hårdere vilkår end vi danskere har her i livet og alligevel har de overskud til at smile, le og
være venlige. Det syntes jeg virkelig er imponerende at opleve. F.eks. søsteren til et af vores børn i childminding blev voldtaget af deres mors ven. Skal siges at den lille pige kun er 7 år gammel og moren er prostitueret, så hendes ven var sikkert en kunde. Mit hjerte græd, da jeg hørte det. Men efter en uges tid kom søsteren op til os og legede og smilte og der var bare så meget livsglæde i det lille menneske. Det var virkelig rørende og livsbekræftende at opleve at selvom hun har været udsat for noget så frygteligt, som rigtig mange børn desværre bliver, så fortsætter livet og det med et smil på læben. En anden kulturforskel er at de har den indstilling, at vi når det nok hakuna matata de har ikke travlt og det er vigtigt, at man har god tålmodighed hernede og det kan nogle gange være udfordrende. F.eks. når du er ude at handle ind er der 5 personer om et job, som der vil være 1 person om i DK og alle har deres opgave og det går virkelig langsomt. Så glem alt om effektivitet og bare tag det roligt. Så er det også være at nævne, at de er katolske hernede og meget troende. Alle tager i kirke hver eneste søndag og har indtryk af at næsten alle beder, hver eneste dag. Så religion spiller en væsentlig rolle i den filippinske kultur. Måske fordi der netop er så stor fattigdom og de beder for et bedre liv. Who knows? Rent pædagogisk så er forskellene at pædagogerne ikke laver pædagogiske aktiviteter med børnene. De snakker og lytter ikke til børnene, som vi gør i Danmark. De prioterer dog højt at børnene får et bad, mad og får sovet. Det er andre grundlæggende værdier end vi er vant til. Har et indtryk af, at de forventer, at vi køber en masse ting til børnene for hvide mennesker er jo millionære i deres øjne, men faktisk er legetøj dyrt hernede, så vil råde jer til at få søgt nogle legater, så i har nogle penge at bruge på børnene hernede og det er vigtigt ikke at starte med at give dem ting fra dag 1. for så vil de have mere og mere. Vi har været med til at betale for en strandtur med børnene og forældrene, det var rigtig hyggeligt og også en god idé at bruge penge på oplevelser ud af huset. Og det der med dokumentation er heller ikke noget de går op i. Faktisk må vi ikke hænge noget op på væggene, fordi de er bange for malingen skaller af. Det savner jeg. At kunne udstille hvad børnene har lavet og dokumentere med et par linjer og fotos. På trods af alle udfordringer, sprog barriere and you name it kommer jeg virkelig til at savne børnene af hele mit hjerte, for har fået rigtig tætte relationer til dem og set dem udvikle sig så meget. Det bliver hårdt at sige farvel til de dejlige unger.
Slutter af med et danse billede, da det beskriver den filippinske kultur perfekt, for de elsker dans, musik og glade dage Til sidst vil jeg anbefale en praktik på Filippinerne (HVIS du er klar til at stå til ansvar for din egen læring, for husk, at der ingen ugentlig vejledning og ingen aktiviteter uden dit initiativ) da det er langt fra den danske dagligdag og det udfordrer en i det pædagogiske arbejde på en lærerig måde. Så længe man SELV tager initiativ, er der masser af læring:-d