Bilag 8b August 2013 SEKRETARIATET FOR DANMARKS VÆKSTRÅD Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Notat om serviceerhverv Tlf 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 Danmarks Vækstråd satte i 2012 fokus på Danmark som produktionsland, herunder fremstillingssektorens betydning for andre erhverv. Et af de vigtige fokuspunkter i den efterfølgende opfølgning var den gensidige afhængighed mellem produktions- og servicesektoren. En dagsorden, som også regeringen har beskæftiget sig med bl.a. ved i sit konkurrenceudspil at sætte fokus på produktiviteten i en række serviceerhverv samt via det igangsatte arbejde i produktivitetskommissionen. kontakt@danmarksvaekstraad.dk www.danmarksvaekstraad.dk Også i regeringens otte vækstteam har arbejdet har haft et bredt fokus på både service- og fremstillingsvirksomheder: Tabel 1. De otte vækstteams: Det blå Danmark Kreative erhverv design Vand-, bio- & miljøløsninger Sundheds- og velfærdsløsninger Energi og klima Fødevarer Turisme og oplevelsesøkonomi IKT og digital vækst Overvejende service Både produktion og service Både produktion og service Overvejende service Både produktion og service Både produktion og service Udelukkende service Udelukkende service Det tosidede fokus i regeringens vækstteam illustrerer, at der i langt de fleste værdikæder indgår både produktion og service, ligesom flere virksomheder både arbejder med fremstilling og service. Der mangler dog et samlet og entydigt billede af, om danske virksomheder til fulde udnytter de potentialer, der ligger i at integrere service og produktion i deres forretningsmodel, idet nogle internationale analyser indikerer, at Danmark på dette område halter bagefter.
2/9 Endvidere kan det være nyttigt at kaste et særligt lys på service og internationalisering. Danmark har traditionelt været gode til at udnytte globaliseringens muligheder og har på eksempelvis industri- og landbrugsområdet været en stærk eksportnation. Med serviceerhvervets stadig større rolle i økonomien er der er særskilt behov for at se på, om danske servicevirksomheder i samme høje grad formår at udnytte de muligheder, som den øgede globalisering medfører. Endelig har Danmarks Vækstråd specifikt rejst uddannelse som et eksempel på et voksende internationalt servicemarked, som Danmark kun i begrænset omfang har del i. Uddannelse er et eksempel på en service, der i stigende grad efterspørges internationalt, både i form af konkrete uddannelser, men også i form af uddannelse knyttet til fremstillingsvirksomheders produkter. Spørgsmålet er i forlængelse heraf, om der ligger et uudnyttet potentiale for dansk eksport på dette område. Ovenstående betragtninger fører til to helt overordnede spørgsmål til drøftelse Overordnede spørgsmål: a. Udnytter de danske produktionsvirksomheder de muligheder, der er i at integrere service i deres forretningsmodel? b. Er danske servicevirksomheder gode nok til at udnytte de muligheder, globaliseringen tilbyder på serviceområdet? Integration af produktion og service Som nævnt ovenfor integreres service i stadig stigende grad i fremstillingsindustrien. Endda i en sådan grad, at der fra flere sider peges på, at der ikke længere meningsfuldt kan tales om to uafhængige sektorer. Fremstillingsvirksomheder anvender således ikke blot service som produktionsinput (fx rengøring, revision og transport), men producerer og sælger service i tilknytning til deres fysiske produkter. Denne tendens åbner potentialer for en række virksomheder, idet virksomheder kan rykke op i værdikæden ved at udbyde service i tilknytning til deres produkter 1. Fx er salg af service i tilknytning til produkter en vigtig måde, hvorpå produktionsvirksomheder kan differentiere sine produkter og dermed øge sine indtjeningsmuligheder 2. Det kan være behov for at undersøge, i hvor høj grad danske fremstillingsvirksomheder har været en del af denne udvikling. En række analyser berører emnet, men konklusionerne peger i en vis grad i forskellige retninger. Danmark scorer højt på parametre som servicerelateret beskæftigelse i fremstillingssektoren (jf. figur 4), middel på parametre som værditilvækst fra tilkøbt service i fremstillingsvirksomhedernes output (jf. figur 1), men lavt i forhold til andelen af fremstillingsvirksomheder, der tilbyder service (jf. figur 2 og figur 3). Dog tyder noget på, at danske virksomheder i mindre grad end visse sammenlignelige lande har foretaget en omstilling til mere serviceorienterede fremstillingsvirksomheder, hvilket blandet andet fremgår af analyser fra OECD. OECD opgør, hvor stor en andel af værditilvæksten i fremstillingsvirksomheders output, der kan tilskrives tilkøbt service. En bilproducent kan eksempelvis tilkøbe specifikke services såsom logistik 1 Everybody is in Services, 2012, Kommerskollegium 2 Det bemærkes, at industrivirksomheders salg af service i tilknytning til produkter ofte ikke statistisk opgøres som værende serviceerhverv. Indtjeningen opgøres i stedet som en del af produktets pris. Indtjeningen vil derfor ofte ikke indgå som service i Nationalregnskabets input-output tabeller.
3/9 ud over de mange input (fx hjul, gummi mv.), der produceres af andre fremstillingsvirksomheder. Dertil kommer, at producenten af fx hjul sandsynligvis ligeledes har tilkøbt services. Service er således både indeholdt i de produktionsinput bilproducenten køber samt i bilproducentens egen produktionsproces. I gennemsnit tilkøber virksomheder i OECD-landene service for ca. 20 pct. af værditilvæksten i fremstillingsvirksomheder. Danmark ligger i denne opgørelse lige under gennemsnittet (18,9 % i 2005). Selvom lande som Finland og Holland ligger under Danmark, har disse lande formået at øge den andel af værditilvæksten, der kan tilskrives service mellem 1995 og 2005 mens den danske andel er uændret, jf. figur 1 3. Figur 1: Værditilvækst fra tilkøbt service i fremstillingsvirksomheders output 2005: % 40 1995 30 20 10 0 Anm.: Figuren viser værditilvækst fra servicesektoren indeholdt i produktionsoutput i 1995 henholdsvis 2005, som procent af værditilvæksten fra det samlede produktionsoutput. Kilde: OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011 Når andelen af værditilvæksten fra service i fremstillingssektoren ikke er højere i Danmark end det er tilfældet, kan det skyldes, at der er en relativ lav produktivitet i mange serviceerhverv, som medfører, at virksomhederne køber relativt dyrere serviceinput. Virksomhederne benytter sig derfor primært af den mere nødvendige revisions-, tranport- eller rengøringsservice, end anden service, der bidrager til merværdi og produktudvikling. Neely et al. opgør hvor mange fremstillingsvirksomheder, der tilbyder serviceydelser. I 2011 udbød gennemsnitligt 30 pct. af fremstillingsvirksomhederne i de lande, som indgik i analysen service. Andelen af danske fremstillingsvirksomheder, der udbyder service, ligger i 2011 lige under gennemsnittet. Danmark ligger desuden under mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med, såsom Finland, Holland, Norge og Sverige. Udviklingen fra 2007 til 2011 er heller ikke så stor i Danmark som i fx Sverige og Norge, jf. figur 2 4. 3 OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011 4 The servitization of manufacturing: Further evidence, Neely et al., 2011
4/9 Figur 2: Andel af produktionsvirksomheder, der tilbyder services Anm.: Baseret på data fra ORISIS-databasen. OSIRIS-databasen består af finansielle data om 50.000 virksomheder, registreret på forskellige aktiemarkeder i hele verden. Figuren er dog kun baseret på produktionsvirksomheder med mere end 100 ansatte. Produktionsvirksomheder er defineret som virksomheder med standard industrikoderne 10-39. Data er kodet vha. en automatiseret kodningsproces, der er udviklet vha. af en såkaldt grounded approach (empirisk/induktiv). Virksomhedsbeskrivelsen for hver virksomhed blev gennemgået mhp. at udlede nøgleord og sætninger, der indikerede, om virksomheden sælger service eller ej. Kilde: The servitization of manufacturing: Further evidence, Neely et al., 2011 For så vidt angår den procentvise vækst i andelen af service i fremstillingsvirksomheders output, er andelen af service i industriproduktionen steget i alle lande, der indgår i undersøgelsen, med undtagelse af Tjekkiet. Dette bekræfter den generelle tendens til stigende integration mellem service og produktion. Danmark ligger imidlertid relativt lavt, hvis man ser på den procentvise vækst i andelen af service i fremstillingsvirksomheders output. Den lave vækst er desuden uændret, når perioden 1995-2005 sammenlignes med perioden 2000-2005, jf. figur 3 5. Lande som Finland og Sverige har derimod oplevet en stigende andel af service i fremstillingsvirksomhedernes output. Dette kunne indikere, at integrationen mellem service og produktion går langsommere i Danmark end i sammenlignelige lande. 5 The servitization of European manufacturing industries, Dachs et al., 2012
5/9 Figur 3: Procentvis vækst i andelen af service i produktionsvirksomheders output, 1995-2005 og 2000-2005 Anm.: Baseret på Eurostat og US Bureau of Economic Analysis supply tables. Figuren viser service output divideret med det totale output fra fremstillingssektoren. Kilde: The servitization of European manufacturing industries, Dachs et al., 2012 Dachs et al. undersøger også, om lande, der investerer meget i forskning og udvikling (dvs. mere end OECD-gennemsnittet), har en stor andel af service i fremstillingssektorens output. Der findes en svag sammenhæng, men Danmark er blandt de lande, hvor de store investeringer i forskning og udvikling ikke resulterer i en tilsvarende større andel af serviceoutput i fremstillingssektoren 6. Så selvom Danmark er en lille, åben økonomi, med høj BNP og mange F&U-aktiviteter, som er karakteristika, der erfaringsmæssigt fører til serviceomstilling, udnytter danske virksomheder i mindre omfang dette potentiale end virksomheder i sammenlignelige lande. Danmark ligger imidlertid højt, når det opgøres, hvor mange ansatte i fremstillingssektoren, der beskæftiger sig med service i alle led af værdikæden. Danmark er blandt de lande, der har den højeste servicerelaterede beskæftigelse i fremstillingssektoren, jf. figur 4 7. Denne analyse indikerer således, 6 The servitization of European manufacturing industries, Dachs et al., 2012 7 OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011
6/9 modsat ovenstående analyser, at danske fremstillingsvirksomheder faktisk har formået at udnytte det potentiale, den øgede serviceintegration giver. Det fremgår dog ikke af analysen hvilke servicefunktioner, der er tale om (servicefunktioner som input (fx rengøring, forskning og udvikling, marketing) eller service-der sælges i tilknytning til produkter), samt hvilken værdi servicefunktionerne skaber. Figur 4: Servicerelateret beskæftigelse i fremstillingssektorer, 2000 and 2008: 2000 USA (2003,2008) GBR 0 10 20 30 40 50 60 % CHE DNK NLD FRA BEL NOR DEU AUS IRL FIN SWE (2000,2007) AUT ITA JPN (2003,2008) CZE SVN (2000,2007) ISL GRC ESP CAN HUN SVK LUX EST TUR PRT POL Anm.: Pct. beskæftigede med service i fremstillingssektoren af den samlede beskæftigelse i fremstillingssektoren. Kilde: OECD beregninger, baseret på EU Labour Force Survey; US Current Population Survey; Australian, Canadian and Japanese labour force surveys, May 2011. Eksempel Den danske virksomhed Viking life-saving-equipment solgte tidligere kun redningsflåder, men tilbyder nu også kunderne en 10-årig abonnementsordning på det lovpligtige serviceeftersyn. For Viking betyder det en merindtægt via denne serviceydelse samt jævnligt forekommende kundemøder i forbindelse med, at redningsflåden skal efterses. Dette giver indsigt i kundens behov, udviklingsmuligheder, nye forretningsområder, mere relevant markedsføring og dermed øget salg. Den forbedrede service giver således Viking en stærkere markedsposition og en højere enhedspris og dermed en øget indtjening. Kilde: Teknologisk institut Internationalisering af serviceleverancer Danske virksomheder er i høj grad eksportorienterede, og har haft succes med at udnytte de globale markeder, men fokus har i en vis udstrækning været på varer fremfor tjenesteydelser. Med et stigende globalt marked for serviceydelser er der behov for at betragte service ikke kun som produktionsinput, men også som en decideret eksportvare både selvstændigt og i tilknytning til produkter. Mange danske servicevirksomheder har succes med eksport og tal fra Dansk Erhverv viser, at antallet af arbejdspladser, der kan henføres til servicesektorens egen eksport (direkte eksportarbejdspladser) er i stigning, ligesom Danmark i forhold til sammenlignelige lande er langt fremme med serviceeksport til BRIK-landene. Det skal dog bemærkes, at transportsektoren i den forbindelse, står for 4 ud af 5 kr. af serviceeksporten 8, hvoraf navnlig skibsfarten står for en stor andel. 8 Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK, 2012
7/9 Men samtidig viser andre undersøgelser, at vi ikke til fulde udnytter det potentiale der er. En undersøgelse foretaget af Centre for Economic and Business Research fra 2010 viste et ikke-realiseret eksportpotentiale for danske servicevirksomheder på ni milliarder kr. pr. år for et begrænset antal sektorer, herunder IT og kommunikation og anden forretningsservice som arkitektvirksomhed, vikarbureauer og reklamevirksomhed. Spørgsmålet er derfor, om der er områder, hvor danske servicevirksomheder i højere grad kan udnytte internationaliseringens fordele. Udover serviceeksport kan internationaliseringen udnyttes ved, at virksomheder udflytter eller outsourcer aktiviteter til udlandet, hvis fx lavere lønomkostninger kan opveje de transaktionsomkostninger, der er forbundet med udflytning/outsourcing. Når danske virksomheder udnytter mulighederne for outsourcing/udflytning til udlandet, bidrager det til øget konkurrence og dermed øget produktivitet i den danske servicesektor. Spørgsmålet er, hvordan danske servicevirksomheder kan sikre, at deres service har international konkurrencekraft både som produktionsinput og som selvstændig eksportvare. I Danmark står service for over halvdelen af den samlede værditilvækst i eksporten og Danmark placerer sig over en række sammenlignelige OECD-lande. Selvom indenlandsk service bidrager til hovedparten af værditilvæksten i den samlede danske eksport, kan en ganske stor andel af den samlede værditilvækst henføres til udenlandsk service, jf. nedenstående figur 6. Samtidig med at den danske servicesektor er vigtig for dansk eksport, kunne noget tyde på, at danske servicevirksomheder fortsat skal arbejde for at være konkurrencedygtige i forhold til deres udenlandske konkurrenter (jf. produktivitetskommissionens arbejde). Figur 6: Værditilvæksten fra service, pct. af samlet eksport, 2009 Anm.: Baseret på OECD-WTO Trade in Value Added database (TiVA). Kilde: The Rise of Global Value Chains, OECD 2013, side 58
8/9 Udover at skulle konkurrere med udenlandske servicevirksomheder om at levere service til danske producenter, er der potentiale for, at danske servicevirksomheder kan sælge deres service som input til virksomheder i andre lande. De globale værdikæder inden for produktion er dog stadig langt mere udviklede end de globale værdikæder inden for service. Det afspejler, at en række serviceydelser ikke handles internationalt som fx offentlige ydelser og personlige ydelser. Det afspejler imidlertid også, at servicesektoren ofte sælger service til produktionsvirksomheder i samme land. Hvis man ser på værditilvæksten fra hhv. dansk, svensk og hollandsk service som pct. af en række andre landes eksport, tegner der sig et billede af, at den svenske og hollandske servicesektor i højere grad end i Danmark er integreret i andre økonomiers værdikæder, jf. figur 7. På trods af at service bidrager til en stor andel af dansk eksport, kunne noget tyde på, at danske servicevirksomheder har potentiale for øget integration i de globale værdikæder. Figur 7: Værditilvæksten fra dansk, svensk og hollandsk service i andre landes eksport, pct. af BNP Pct. af bruttoeksporten 10 9 8 7 Danmark Holland Sverige 6 5 4 3 2 1 0 EU-27 Øvrige Norden BRIK Amerika Anm.: Figuren viser værditilvækst fra dansk, svensk og hollandsk service som procent af andre landes bruttoeksport. Indenlandsk service (fx dansk serviceandel i dansk eksport) er ikke medtaget. EU-27 er uden Sverige, Finland og Danmark, da disse lande er indeholdt i Norden. Amerika er uden Brasilien, da dette er indeholdt i BRIK. Det bemærkes, at royalties medtages i landenes eksport. Dette kan påvirke opgørelsen af navnlig den hollandske eksport pga. bl.a. Phillips. Kilde: OECD/WTO (2013), OECD-WTO: Statistics on Trade in Value Added database; doi: 10.1787/data-00648-en; (Accessed on 24 June 2013) Med henblik på at sikre at den danske servicesektor har international konkurrencekraft, kan danske servicevirksomheder potentielt lære endnu mere af produktionsvirksomheders fokus på standardisering, den såkaldte produktificering. Standardisering, kodificering mv., som traditionelt associeres med klassisk produktionsvirksomhed, bruges i stadig stigende grad af servicevirksomheder, hvilket mindsker transaktionsomkostningerne ved eksport. Innovation, fornyelse af koncepter, serviceprodukter, processer og organisationsformer er vigtigt for servicevirksomheders ligesom for produktionsvirksomheders konkurrencedygtighed. Standardisering, kodificering, innovation mv. kan væ-
9/9 re nogle af de håndtag, danske servicevirksomheder kan bruge til at øge deres internationale konkurrencedygtighed. Eksempel: ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika samt Stillehavsområdet. ISS kan sikre en virksomhed et ensrettet serviceniveau på alle lokationer. Kvaliteten på serviceløsningen sikres med baggrund i den indgåede kontrakt. Af kravspecifikationerne i kontrakten fremgår det klart, hvilke services der skal leveres, i hvilke mængder og i hvilket omfang (Service level Agreements - SLA). Samtidig sikrer tilhørende KPI er (Key Performance Indicators), at den aftalte kvalitet udføres på alle opgaver. ISS er netop blevet placeret som nr. 1 på the International Association of Outsourcing Professionals' (IAOP) årlige liste over verdens bedste outsourcing-virksomheder. Kilde: www.iss.dk Uddannelse Uddannelse er et eksempel på et område, der både eksemplificerer, hvordan service (uddannelse) kan knyttes til et fysisk produkt, samt et eksempel på, hvordan service (uddannelse) kan eksporteres. Uddannelse er samtidig et eksempel på en service, der i stigende grad efterspørges internationalt, idet flere end nogensinde tager en videregående uddannelse på globalt plan. I Danmark er den primære viden inden for uddannelsesservice indlejret i offentlige institutioner, videninstitutioner mv., der ikke har et kommercielt sigte, hvilket afspejles i den lille tilstedeværelse af danske uddannelsesinstitutioner på eksportmarkederne. Navnlig i vækstlandene er der en stigende efterspørgsel efter uddannelse. Lande som Kina kan have svært ved at udbyde uddannelser i et omfang, der matcher efterspørgslen, hvilket har gjort det muligt for udenlandske investorer herunder Niels Brock at udbyde uddannelser på fx det kinesiske marked. Parallelt hermed er der en tendens til, at virksomheder i stigende grad udbyder uddannelsesservice. På den ene side er der et voksende privat kursusmarked. På den anden side udbyder private virksomheder i stigende grad uddannelse i tilknytning til deres fysiske produkter, som også nævnt ovenfor. Navnlig i tilknytning til salg af højteknologiske produkter, er der ofte stor efterspørgsel efter uddannelse i fx anvendelse og vedligeholdelse. En sådan uddannelsesservice kan være indlejret i det fysiske produkt i form af et brugervenligt design (fx smart phones). Uddannelsesservice kan også bestå i et læringsmodul til vedligeholdelse af et produkt (fx vindmøllesimulator). Ofte vil sådanne serviceydelser kunne øge værdien ved et givent produkt betragteligt, da der er et stort værditab forbundet med driftstop eller et produkt, der er vanskeligt at anvende. Uddannelsesservice kan dog også være en kilde til betydelig værditilvækst, når der er tale om mere simple produkter (fx en vejledning til hvordan man samler legoklodser). Eksempel Vestas har udviklet en vindmøllesimulator til at uddanne serviceteknikere i hele verden. Simulatoren træner teknikerne i, hvordan man installerer, fejlfinder, servicerer og vedligeholder Vestas vindmøller. Simulatoren giver teknikerne konkret erfaring før de skal løse en af disse opgaver. Træningen bevirkede, at andelen af vind, der gik tabt i Marble River vindmøllepark i New York faldt fra 4 pct. til 1,4 pct. på kun få måneder. Derudover værdsætter kunderne læringsmodulet, da de kan stifte bekendtskab med teknologien før den installeres. Kilde: www.vestas.com