Den nye globale virkelighed

Den nye globale virkelighed Af Mikael R. Lindholm Redaktør, Huset Mandag Morgen Når den kinesiske drage vågner, vil verden skælve. Napoleon Bonaparte Der skulle gå mere end tohundrede år. Men den kinesiske drage er omsider vågnet. Og verden skælver. Med rette. For Kina flankeret af de andre nye markedsøkonomier vil forandre alt. Den største strategiske fejltagelse Danmark og andre vestlige lande i dag kan begå er at undervurdere betydningen af Kinas opblomstring som økonomisk supermagt. En sådan letsindighed kunne undskyld udtrykket blive vores Waterloo. Det første vi skal forstå er at Kina ikke handler om billige hænder. Kina handler om kloge hoveder. Mange af dem. Den nye konkurrence, som er ved at tage form, handler reelt om et globalt kapløb på forskning og viden. Det kapløb er Kina ved at positionere sig til at vinde, og konsekvenserne af det fremstår endnu ikke klart for vesten, siger Sylvia Schwaag Serger, som analyserer kinesiske forhold for EU og den svenske regering. FN s seneste årsrapport om virksomhedernes grænseoverskridende investeringer altså de investeringer, som dikterer hvor fremtidens arbejdspladser og produktion finder sted giver et lille blik ind i denne kinesisk-dominerede fremtid. World Investment Report 2005 rummer den første kortlægning nogensinde af de grænseoverskridende forskningsinvesteringer. Ikke overraskende viser rapporten, at Kina med en meget stor margin er den absolut mest foretrukne destination for fremtidens forskningsinvesteringer. 62 pct. af de toneangivende forskningsvirksomheder har ifølge en spørgeundersøgelse Kina som mål for fremtidens forskningsinvesteringer, mens USA ligger på en andenplads med 41 pct. Danmark er slet ikke nævnt blandt de 40 mest foretrukne investeringsmål. Der er en meget god grund til erhvervslivets store interesse. I løbet af de sidste 10 år er Kina gået fra at have stort set nul til i dag mere end 700 forskningscentre, der allerede har tiltrukket investeringer fra 38.000 internationale virksomheder. Det største af forskningscentrene rummer 40 universiteter. Den kritiske forskningsmasse er med andre ord enorm inden for en hurtigtvoksende liste af specialer, hvilket signalerer kinesisk vidensmæssigt førerskab på stort set ethvert tænkeligt område, hvis det fatter kinesernes interesse. Og så er dragen først lige vågnet. Vi er vidner til en kolossal ny vidensopbygning. På område efter område bliver kineserne ikke bare billigere, men dygtigere end vi. Det forandrer konkurrencen afgørende. De vestlige lande kan ikke længere klare sig på viden. Vi skal derfor konkurrere på at tænke nyt og udvikle løsninger, som andre vanskeligt kan kopiere. Det er vores eneste chance for at vinde i fremtiden, siger professor Thomas Andersson fra den svenske tænketank IKED, som er ansvarlig for den skandinaviske del af FNrapporten. Kinas store videnssatsning Kinas satsning på at blive en førernation i fremtiden globale vidensøkonomi handler ikke kun om at bygge forskningscentre. Landet har iværksat massive og

målrettede uddannelsessatsninger og forskning i verdensklasse, som Europa og USA dårlig nok kan matche i ambitionsniveau, endsige indsats: Nye kinesiske lederskoler udklækker i stigende tempo MBA-uddannede topledere, der er blevet formet af de bedste ledelsestænkere i USA. En ny generation meget dygtige kinesiske iværksættere arbejder allerede i dag efter strategier, som eksperter mener, Vesten kan lære af. Det varsler en ny generation meget veldrevne kinesiske virksomheder, som repræsenterer en ny bølge af konkurrence. Førende universiteter som Tsinghua, Jiaotong og Fudan satser kraftigt på at udvikle fakulteterne, så Kina alene om ti år vil producere flere forskere og topakademikere, end USA og Europa tilsammen. Det varsler et skift i verdens vidensproduktion Vesten skal snart lære af Asien hvilket varsler en ny udviklingsdagsorden. Allerede i 2003 uddannede Kina og Indien mere end 700.000 ingeniører om året, og produktionen øges betydeligt år for år. Det er mere end ti gange USAs produktion og overvældende mange flere end de godt 2.000 ingeniører, som Danmark uddanner hvert år. Det udvider verdens kompetencekapacitet afgørende og udfordrer mange vestlige kompetencebastioner. Dertil kommer de øvrige nye asiatiske markedsøkonomier som Sydkorea, Singapore, Vietnam, Indien, m.fl. Sydkorea bruger allerede i dag 12 pct. af sit BNP på uddannelse og over 4 pct. på forskning. Tal, som overstiger målsætningen i Europas Barcelona-aftale. Det ville være farligt at undervurdere betydningen af denne kinesiske satsning. De internationale erhvervsmedier beretter allerede om tankevækkende reaktioner i mødet mellem de nye kinesiske kapitalister og den gamle verdens. For eksempel har den kinesiske it-koncern Lenovos køb af amerikanske IBM s pc-forretning skabt et interessant indblik i forskellen på og forestillingerne om forretningskulturerne i de to lande. De kinesiske erhvervsledere er blevet overraskede over hvor træg, bureaukratisk og udynamisk den vestlige virksomhed har vist sig at være og arbejder derfor på at modernisere organisationen. Kina-skeptikerne skal ikke glemme, at Kina oplever et gigantisk brain gain i disse år. Der er mange, der mener, at kineserne mangler forretningskompetencer og en vestlig markedsforståelse. Til dem vil jeg blot sige, at foreløbig har 150.000 vestligt topuddannede kinesere allerede valgt at vende tilbage til Kina for at tage vare på mulighederne og bidrage med deres professionalisme. Og mange, mange flere er på vej, siger Sylvia Serger. En ny global virkelighed Det for Danmark og Vesten afgørende nye i denne udvikling er, at de rige vestlige lande pludseligt bliver udfordret på den vidensbase, som i mere end hundrede år har bidraget stærkt til at sikre Europa og USA deres kommercielle konkurrencekraft og skærmet dem for en direkte konfrontation på markedspladsen med fattigere lande. Ifølge Innovationsrådets årsrapport Innovative Danmark står vi nu i en historisk situation, hvor størstedelen af verden har de samme kompetencer og kan de samme ting men tager vidt forskellige priser for det. Det ændrer spillereglerne på markedspladsen fundamentalt for Danmark såvel som andre vestlige lande. Mange danske ingeniører, laboranter, analytikere, farmaceuter, revisorer, ITspecialister og andre veluddannede grupper bliver allerede i dag udfordret på de faglige kompetencer af billigere kolleger. Faglig viden i verdensklasse ved at blive en

nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for overhovedet at være med i konkurrencen. Hvis man dertil har et ønske om at vinde og vokse, så skal der mere til. Det er selvfølgelig muligt, at det kinesiske mirakel bryder sammen sammen Japan gjorde det og viser sig at være en illusion men hidtil har det kinesiske lederskab vist sig at være uhyre dygtigt og fastholdt et historisk ekstremt højt udviklingstempo. Det ville derfor være en meget sårbar strategi at sætte sin lid til, at Kina og andre af de nye markedsøkonomier snubler. En meget mere sandsynlig fremtid er, at vi i de kommende år vil se stort set alt og alle blive udsat for en global test på egenskaber og nytteværdi. Derfor vil alle aktører på den globale markedsplads nationer, virksomheder, mennesker ifølge Innovationsrådets analyser meget snart blive nødt til at revurdere og nytænke deres raison d etre; hvad er det, de bidrager med, som andre ikke kan levere billigere og bedre? Kravet om verdensklasse i alt, hvad vi gør som nationer, som organisationer, som individer, skaber slet og ret en ny strategisk virkelighed som tvinger alle udviklede lande til at forholde sig følgende nye nøglespørgsmål: Hvad er vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder? Hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere? Der er tale om en markant ny og anderledes vækststrategisk dagsorden. Det vil ikke være muligt at kultivere verdensklasse i et lille land som Danmark, medmindre samfundets ressourcer prioriteres og fokuseres på udvalgte områder hvilket uvilkårligt vil ske på bekostning af andre. Tilmed skal den prioritering ske uden at nogen på forhånd kan vide sig sikker på, at den ender med succes. Det kræver en ny og langt mere risikovillig måde at formulere politik på. Spørgsmålet er, om der er bred forståelse for dette i befolkningen. Hvis ikke, har en mere risikovillig politisk kultur en svær fremtid en fremtid, som også er Danmarks. De nye succeskrav Danmark kan i dag umuligt konkurrere med Kina på løn. Danmark kan i det hele taget kun konkurrere, hvis danskerne for deres høje lønninger kan fremstille noget, som har tilsvarende større økonomisk værdi. Eftersom kineserne har eller meget snart får adgang til den samme viden som vi, så handler det oveni om at være bedst til at komme først på markedet med de nye løsninger. Det er en konkurrence, som forudsætter både faglige spydspidskompetencer, innovationskompetencer og globaliseringskompetencer i verdensklasse. Danskerne skal med andre ord ikke bare være dygtigst i verden og kunne begå sig i en global hverdag, de skal også være mere nytænkende og hurtigere til at få nytænkningen ud til kunderne, end alle andre. Reelt former der sig en ny global innovationskonkurrence, som stiller nye krav til nation, virksomheder og menneske: For den enkelte virksomhed og medarbejder bliver det stadig vigtigere at være en del af et dynamisk, førende innovationsmiljø, som konstant

frembringer ny spydspidsviden. Det er vigtigt at være markedsleder for at kunne sætte en høj pris. For det enkelte land gælder det om at være hjemsted for så mange globalt førende innovative vidensmiljøer, som muligt. Det er forudsætningen for at tiltrække de dygtigste virksomheder og stærkeste talenter. For det enkelte menneske gælder det om at bo i et land, der fområr at skabe globale innovationsmiljøer, og blive en del af et sådant miljø. Det er nødvendigt for at udvikle og vedligeholde kompetencer i verdensklasse, hvilket er nøglen til et rigt arbejdsliv. Vi skal i Danmark med andre ord blive meget, meget præcise på hvilke spydspidsområder, vi skal være verdensmestre inden for. De områder, hvor vi ikke mestrer verdensklasse, kan vi ikke bruge til forfærdeligt meget. Det strategiske spørgsmål bliver, om de kan løftes eller om de skal afvikles. Kapløbet ingen har råd til at tabe Det er her, i disse overvejelser, det hurtigt voksende antal kinesiske videnscentre fremstår som et ubehageligt problem for Danmark. For hvordan skal vi være synlige om fem eller 10 år, når Kina, Indien og de andre nye markedsøkonomier har fordoblet deres hidtidige satsninger? De hurtigtvoksende globale forskningsinvesteringer løber allerede udenom os. Verdens toneangivende virksomheder flytter i et stigende omfang forsknings- og udviklingsopgaver til andre lande, hvor der er globalt stærke innovationsmiljøer. Omkring 28 pct. af de globale virksomheders forskning foregår allerede i dag i udlandet, og tallet stiger hurtigt. Ifølge en FN-spørgeundersøgelse vil 69 pct. af virksomhederne øge udflytningen af forskningsaktiviteter i de kommende år. 29 pct. bevarer dem på et uændret niveau og kun 2 pct. vil mindske udflytningen. Tendensen er derfor helt klar: Stadig flere af de vestlige virksomheders forskningsaktiviteter vil ligge udenfor hjemlandets grænser. Det er en meget afgørende tendens. Det er først og fremmest virksomhedernes forskningsinvesteringer, der baner vej for udvikling og vækst. Intet sted i verden har det offentlige været i stand til at kompensere for manglende private investeringer i forskning. Hvis erhvervslivet det danske såvel som det udenlandske derfor vælger ikke at investere i forskning og udvikling, så truer en egentlig afindustrialisering. Det bliver derfor helt afgørende for det enkelte land at positionere sig sådan, at det bliver genstand for en del af investeringerne. De globale virksomheder står for halvdelen af de samlede forsknings- og udviklingsbudgetter verden over, som i 2002 løb op i over 4.000 milliarder kr. Et udskilningsløb om hvor disse investeringer skal placeres kan Danmark ikke tillade sig at tabe De lande, der ikke formår at koble sig på de globale virksomheders forsknings- og udviklingsnetværk og dermed tiltrække vidensinvesteringer, vil få alvorlige problemer fremover, siger professor Thomas Andersson. Desværre ser Danmark ikke ud til at have stort held med sig. Mens de danske virksomheder investerer i forskning globalt, hvilket styrker deres vidensopbygning og konkurrenceevne, så har de globale virksomheder ingen større planer om at investere her. Samlet set var de udenlandske investeringer i Danmark i 2004 ligefrem negative de udenlandske virksomheder trak med andre ord flere investeringer ud, end de bragte ind.

Det danske paradoks Paradoksalt nok har Danmark umiddelbart gode muligheder for at begå sig i den nye innovationsdrevne konkurrence. Ifølge FN s innovationsindeks ligger Danmark på en global 4.-plads lige efter USA med Finland og Sverige på en 1.- og 2.-plads. Målt på innovationsrammer befinder Danmark sig med FN s målestok i den absolutte superliga. Det er væsentligt at lægge mærke til, at FN s innovationsindeks bygger på forhold som antal forskere, patenter og videnskabelige artikler, samt uddannelsesniveauet målt på forskellige parametre. Målestokken udtrykker derfor ikke hvor innovativ et land rent faktisk er, men hvor gode forudsætninger landet har for at være innovativt. Og Danmarks minus på investeringsbalancen tyder på, at vi ikke evner at tage specielt godt vare på forudsætningerne. Det er ikke en ny konstatering. Danmark tilbyder de billigste videnarbejdere i Europa. Hvis man skal finde en administrerende direktør, som er billigere end i Danmark, skal man til lande som Grækenland, Portugal, Island og Norge. Og når det handler om en produktionschef eller en personaledirektør, så kan kun Grækenland og Portugal byde på noget billigere. Og samtidig er det lettere at komme af med de dyre videnarbejdere i Danmark, end i noget andet europæisk land. Reelt fremstår Danmark som et af vidensøkonomiens billiglande. Det billede tegner flere internationale undersøgelser og det bliver bakket op af Roel Spee, partner og leder af IBM Global Service, som hvert år rådgiver verdens store koncerner som Volvo, 3M, Citibank, General Electric, Nestlé, Telia, Coca Cola, m.fl. om hvor de med fordel kan outsource arbejdsopgaver til en samlet værdi på anslået tre milliarder kr. årligt Danmark har gode vilkår inden for videnstunge industrier, fordi det er relativt billigt at have højtuddannede medarbejdere ansat i Danmark. Kvaliteten er høj, lønniveuaet er relativt lavt og Danmark er et godt og ikke så dyrt sted at bo, siger Roel Spee. Det er en stærk anbefaling at få. Men alligevel kniber det altså med de toneangivende virksomheders interesse. Rammerne er der, men fremtidens investeringer mangler. Hvad er der galt? Danmark er verdens eksperimentarium For at finde svaret på det danske paradoks skal vi tilbage til den nye vækststrategiske udfordring. Hvis Danmark skal spille en rolle på den globale markedsplads, hvor teknologien har elimineret afstandene, så skal det være tydeligt, hvad vi gør uanset, om det vi tilbyder er globale videnscentre eller forskningsfyrtårne eller andre styrker, som gør det oplagt at investere her. For eksempel er Danmark det land i Europa, hvor nye produkter hurtigst bliver optaget af forbrugerne en egenskab, som gør Danmark til det perfekte testmarked for nye produkter og meget egnet som eksperimentarium eller udviklingscenter. Det fremgår af en ny omfattende markedsforskningsundersøgelse gennemført af University of Southern California. Se figur xx. Problemet er ifølge professor Gerard Tellis, en af verdens førende forskere i marketing, at de danske erhvervsledere ikke selv er klar over denne styrke og bruger den derfor ikke bevidst i deres strategier ligesom samfundet heller ikke har indrettet sig efter denne styrke. Virksomhederne indfører ikke produkterne i Europa efter hvor de hurtigst bliver taget i brug. Det kan skyldes, at erhvervslederne ikke er bevidste om hvordan markederne fungerer, siger professor Gerard Tellis. Problemet med den manglende indsigt er, at hvis mange nye produkter blev lancerede på de markeder, der er hurtigst til at tage dem i anvendelse det vil sige

Danmark så ville virksomhederne også kunne rette fejl, mangler og beregne de fremtidige indtægter meget bedre. Dagens danske erhvervs- og vækstpolitik taget slet ikke hensyn til sådanne kulturelle styrkepositioner. Danmark fungerer i dag vækststrategisk som en økonomisk stormagt, ikke en kreativ stormagt, som vi reelt er. Globaliseringen er en historisk chance Globaliseringen må ikke trods de mange meget væsentlige udfordringer opfattes som alene en trussel. Tværtimod. Det er også en historisk set unik vækstmulighed for Danmark og alle andre lande. Ganske vist vokser konkurrencen med øget prispres og skærpede krav til effektivitet, kompetencer og innovationsevne men samtidig vokser markedsmulighederne mere end nogensinde før, ligesom mange job får et mere spændende indhold og bliver bedre betalt. Globaliseringen gør produktionen mere effektiv, dæmper inflationen og øger købekraften verden over. Det udvider efterspørgslen, skaber mere produktion og flere job. Globalt set vil hundreder af millioner mennesker i de kommende årtier opnå en velstand, som hidtil kun har været forbeholdt en lille del af verdensbefolkningen. Blot siden 1981 er over 400 millioner mennesker løftet ud af absolut fattigdom. Aldrig har så mange fået et så stort velstandsløft, som nu. Det var ikke muligt uden globaliseringen. I de kommende år vil en ny, kolossal asiatisk middelklasse, der kan måle sig med Europa og USA lagt sammen, efterspørge alt fra forbrugsgoder til specialiserede serviceydelser, og i takt med at velstanden stiger, vil den også efterspørge livsstilsprodukter, oplevelser og velfærdsprodukter med indbygget livskvalitet, forstået som f.eks. brugerhensyn og miljøhensyn produkter med indbyggede værdier og egenskaber, som vi har årtiers, hvis ikke århundreders forspring på at udvikle og fremstille. Globaliseringen rummer derfor en mulighed for at alle bliver rigere. Det store spørgsmål er blot hvordan vi forvandler den mulighed til velstand tæmmer dragen, så vi kan ride på den ind i en ny historisk epoke. Det kræver en dyb national samtale om vores fremtid og rigeligt med nytænkning. Farmaceuten, november, 2005