Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud Institutionsnavn: Vartov Døgn Konsulent: Gitte Mikkelsen Dato for faglig dialog: 10.1 2019 Deltagere: Pædagog Flemming, pæd. leder Fransiska Tvede, klyngeleder Anne Jensen, pæd. konsulent Gitte Mikkelsen 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag I anbefales at skrue op for den pædagogiske position at gå foran I anbefales at skærpe positionen den voksne som positiv rollemodel i de små uformelle læringsrum Der ses et velfungerende relationsarbejde overalt i huset både i udflytter og hjemme delen. Det pædagogiske personale har 100 procent fokus på børnene og spotter hurtigt ud, når enkelte børn har brug for støtte og hjælp til samspil og konfliktløsning. Personalet fordeler sig relevant i praksis og via strukturen, som børnene virker til at kende godt. Idet de samarbejder, er aktive og deltagende f.eks. når de tager overtøj på og af, når der skal gøres klar til samling m.m.. Stemningen er positiv og imødekommende. F.eks. om morgenen, hvor alle børnene bliver set, deres navne nævnes, der hilses og tales grundigt med forældrene. Enkelte børn er lidt kede af det efter juleferien. De får en favn, en krammer, nærvær og omsorg og bliver hurtigt klar til samspil med andre. I dialogen talte vi samtidig om, at I alle er meget tydelige i positionen at stå til rådighed for børnene. Dette både signalerer og bevirker, at miljøet er trygt og godt. Det er samtidig her, I har mulighed for at skrue på pædagogikken, så I bliver endnu skarpere på læringsperspektivet. Når I står til rådighed for børnene og følger børnenes spor så skarpt, så kommer I samtidig til at spørge ind til børnene, som om de har en færdig legeplan i hovedet. Ringsmose påpeger (i overensstemmelse med den styrkede læreplan), at legene skal fodres, at børn i dag har brug for at blive stimuleret til at videreudvikle deres lege og aktiviteter. Det er således et godt greb at komme med nye legeidéer: 1 - Ved at gå med ind i legene. Jeg så et konkret eksempel herpå i dukkekrogen. Voksen spørger ind til barnet hvad skal du lave. Barnet siger jeg laver mad. Voksen hvem laver du mad til? Barnet dig. Voksen siger Vi kunne jo dække et bord til al det mad vi laver, - vil du hjælpe med at dække bord? Herefter fortsætter barn og voksen med at dække bord i samarbejde med hinanden. Der tales om, at der hentes skeer, laves mad med bouillon feta m.m 1
2 - Ved at animere, - at sætte rummet op. Det ses, at der er blevet arbejdet med rum og indretning i stort set hele huset. Der er rigtig meget legetøj, som er sorteret i kasser. Dejligt at se, at dukkerne har dyner, puder, dukketøj, mange køkkenting m.m.. Der er flere borde som fungerer som aktivitets og legezoner. Dvs. børnene spørger efter legetøj eller materialer, som placeres på bordene, som så fungerer som legesteder. Der er indrettet legezoner på begge stuer, men det er ikke helt tydeligt, hvad man kan lege i disse zoner. Indretningen står til rådighed for børnenes idéer, lyster og ønsker. Mange legemuligheder og I har systematiseret og organiseret i legekasser, som børnene ser ud til at kende godt. Hvis vi køber Ringsmoses forståelse af, hvad børn har brug for i forhold til at udvikle deres lege og legekompetencer, så kalder dette også på et rum som balancerer mere mellem at stå til rådighed og at gå foran. At I viser og inspirerer børnene til nye og anderledes lege via rummet og indretningen. I kan f.eks. bygge en spændende tog, bilbane op, arrangere et læse hjørne, indrette et inspirerende legohjørne i et af de mere utydelige legezoner. Udnytte vindueskarmene til små legesteder for 2-3 børn (dyr, dukker, lego m..). Dette kan I gøre mere eller mindre permanent, alt efter hvad I vurderer børnegruppen har brug for. På den måde holder I fast i jeres ønske om at bruge rummet dynamisk, samtidig som I tager ledelse af rum og indretning som et pædagogisk greb. Det handler om at give børnene nogle bedre betingelser for at udfordre hinanden positivt i nye lege og legeidéer. 3- Ved at agere som positive rollemodeller børnene kan spejle sig i. Krop afspejler krop. F.eks. når I tegner med børnene, så er det en rigtig god idé at sidde med sin egen tegning og sætte ord på det, man gør. Derigennem bliver børnene positivt inspireret til nye farver, nye tegninger, nye figurer, mønstre m.m.. Det handler om at gå reelt med ind i tegne fællesskabet. Såfremt man vælger positionen at stå til rådighed, så kommer man hurtigt til at kommentere og servicere børnene. Ligesom det faktisk er en rigtig svær position at stimulere børn til videreudvikling i, fordi børnene spejler sig i det vi gør og ikke hvad vi siger. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Tilpasning I anbefales at samarbejde og inddrage børnene i de praktiske opgaver før, under og efter frokostmåltidet I dialogen talte vi om observationen af perioden lige før frokosten i Stjernehøj. Her var personalet på hårdt arbejde og havde travlt. Børnene havde placeret sig i 3 grupper, hvorefter de sad og ventede på, at de voksne fik fordelt service, mad og drikke på bordene. Der var en del larm og mange børn der tjattede lidt ud efter hinanden, ting der røg på gulvet. Der blev shysset og irettesat, hvad man jo godt kan forstå. Pointen her er nemlig, at sådanne situationer giver rigtig dårlige betingelser for pædagogerne i forhold til at udmønte den positive omsorgsfulde pædagogik og ligeledes dårlige betingelser for børnene i forhold til at samarbejde via aktiv deltagelse. Når vi servicerer børnene, så får de jo kun tilbudt den passive position at blive serviceret. Ifølge den styrkede læreplan, så skal vi arbejde henimod læring hele dagen og se de systematiske og gentagende rutiner som unikke pædagogiske mulighedsrum for aktiv deltagelse i små og større 2
fællesskaber (Søren Schmidt). Så se borddækning i et læringsperspektiv og gør denne til en central del af jeres pædagogiske praksis. Det kan betyde, at man måske går i gang 20-40 før man skal spise. Så der er god tid alt efter hvad gruppen har brug for. Der er masser af læring, man kan sætte i spil i denne situation både i forhold til at understøtte børnenes indbyrdes samarbejde. Og muligheder for at udfordre børnene tilpas og individuelt. Der skal tælles, huskes, dækkes fint m.m.. Under selve måltidet tænker I allerede på denne måde. Her bliver børnene opfordret til at gå i dialog med hinanden i stedet for at I servicerer. Øvrigt I et inklusionsperspektiv er det en rigtig god rutine I har, når I parer børnene inden de skal op i bussen. I tager derved ansvaret for børnene i forhold til hvem der skal sidde sammen. Det betyder, at de ikke behøver at være optaget af at konkurrere med hinanden om, hvem der skal sidde sammen eller være i risiko for at komme i udsat position fordi man ikke har fundet en sidekammerat. 3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Husk at rum og indretning kan understøtte implementering af sprogstimulerende læringsmiljøer Husk at tænke bussen med ind som et unikt pædagogisk læringsrum i forbindelse med jeres kommende sprogkompetenceudviklingsforløb I har gennem mange år valgt at sprogvurdere alle børnene. I har således et databaseret grundlag at vurdere jeres sprogarbejde ud fra. I dialogen talte vi om, hvordan I kan inspirere børnene til nye lege via rum og indretning. Det betyder noget for børnene, hvis I arbejder strategisk med rum og indretning i forhold til deres betingelser for at være både kropsligt og sprogligt aktive (som anbefalet under sociale relationer). Klyngen skal nu i gang med et sprogkompetence udviklingsforløb. Herunder afholdes en pædagogisk dag med fokus på at udvikle sprogunderstøttende læringsmiljøer for alle børn. Det vil være et forløb, hvor I kommer til at arbejde med at koble praksis med de teoretiske og forskningsmæssige perspektiver I bliver præsenteret for. I den forbindelse talte vi om busturen, hvor observationen allerede her kan bekræfte, at dette er et helt unikt læringsrum for de længerevarende sprogudvekslinger i dialoger børnene, og børn og voksne imellem 3
4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab I anbefales at fortsætte det gode forældresamarbejde med fokus på forældrepartnerskabet I Observationer begge morgen stunder viser, at I formår at modtage både børnene og deres forældre omsorgsfuldt, positivt og imødekommende. I er som beskrevet i de tidligere tilsynsrapporter skarpe i forståelsen af, hvad det vil sige at udmønte et partnerskab i forældresamarbejdet. I er jo en institution som modtager børnene hele døgnet. I siger selv, at det derfor er vigtigt at være fleksibel og lydhør i forhold til forældrenes perspektiver. I er eksplicitte i forhold til ikke at vil placere et problem i barnet eller familien. Samtidig er I skarpe på at være tydelige og eksplicitte på de udfordringer, børnene kan bøvle med. Det er vigtigt for jer at finde løsninger og strategier herpå i et samarbejde med forældrene også selvom dette betyder at I skal justere i egen praksis. 5. Sammenhæng også i overgange I forhold til overgangssituationerne anbefales I at vedligeholde og skærpe den systematik, som sikrer, at der altid kobles en tryg base på de situationer, hvor den store gruppe lukkes ud eller ind. - som f.eks. på legepladsen i Stjernehøj og i salen før påklædning, samling og afgang.. I dialogen talte vi om salen, som fungerer som en overgangssituation, idet alle Stjernehøj børnene samles her. Det er således et rum og en situation, som både skal være positiv og meningsfuld for børnene i en forholdsvis tidsafgrænset periode inden afgang med bussen. Observationen viser, at I lykkedes godt med at gøre denne overgangssituation til et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø. I dialogen talte vi om, hvad det er I gør som lykkedes så godt. Pointen er at få highligtet de pædagogiske greb I bruger med henblik på at sikre den fælles bevidsthed og systematik i alle de situationer, hvor børnene i den store gruppe slippes fri. Det handler om at automatisere disse uformelle overgangssituationer, således at disse altid tænkes sammen med nedenstående pædagogiske greb: Observationen viste nemlig at I havde skabt: 1 - en tryg og sikker base, som børn kan trække sig hen til, hvis de føler sig alene eller idéforladt til leg og aktivitet. Konkret kom det til udtryk ved, at der sad en voksen ved et bord, som 3-4 børn allerede havde samlet sig omkring. Her foregik der noget, der inspirerede børnene. Der blev både tegnet og klippet små mobiltelefoner ud sammen med børnene. Børnene var fordybede og optagede. 4
2 - at sætte rummet op, så det inspirerer børnene til lege. Konkret kom det til udtryk ved, at der var lavet 2 spændende huler, som børnene hurtigt indtog til leg. Pointen er nemlig, at når vi sætter store børnegrupper fri, så skal vi erkende, at dette altid vil være en potentielt udsat situation. Det er derfor vigtigt altid at tilbyde børn et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor de kan trække sig hen samt at hjælpe med at organisere børnenes leg ved at stimulere disse via rum og indretning. Endelig kan det være en god idé at brainstorme over særlige relevante tilbud i forhold til de børn der bøvler og er i risiko for at komme i udsatte positioner i børnegruppen. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis I anbefales at genbesøge omsorgsbegrebet samt implementere en systematik som sikrer refleksioner over børnenes omsorgsbehov på jeres faste teammøder Klyngens ledelsesteam besluttede sidste år, at alle institutioner skal reflektere og planlægge praksis med udgangspunkt i omsorgsbegrebet. Der er således udarbejdet en omsorgspolitik. Herunder er metodikken og systematikken i fuld gang med at blive implementeret i alle klyngens institutioner. F.eks. skal alle pædagoger udarbejde en omsorgsanalyse, når de er bekymret for et barns trivsel før ressourceteam. I dialogen talte vi om dette arbejde og vi var alle enige i, at det vil være en god hjælp, hvis I genbesøger omsorgsbegrebet, herunder får præsenteret begrebet igen og får mulighed for at udarbejde en konkret omsorgsanalyse på et barn. I har derfor allerede nu lavet en aftale med pæd. konsulent, som vil facilitere processen på et personalemøde i marts. Derudover kom pædagogen med et forslag til mødeforberedelse, når der skal tales om børnenes trivsel. Dette vil sikre, at personalet har reflekteret over barnets omsorgsbehov med udgangspunkt i barnets reaktioner og adfærd i forhold til egen praksis (brug samme skabelon som i forberedelsen til ressourceteam). Derudover talte vi om, at det giver god mening at få rapporten fremlagt på samme møde. Dette med henblik på at få foldet de faglige begrundelser bag anbefalingerne mere grundigt ud samt give mulighed for at stille spørgsmål. 5