Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor køber investeringsbeviser, får han eller hun løbende pleje og spredning af risikoen. Der er åbenhed om afkastene af de forskellige investeringer samt om de omkostninger, investorerne betaler. Men hvordan ser de egentlig ud de 810.000 danskere, der har valgt at betro investeringsforeningerne deres opsparing? Er der forskel på mænd og kvinders investeringsvaner? Hvordan investerer de yngste investorer? Hvor stor er den gennemsnitlige investering hos de forskellige befolkningsgrupper? Og hvilke typer af investeringsbeviser foretrækker investorerne at spare op i? Det er nogle af de spørgsmål, vi besvarer i denne analyse, hvor vi går tæt på de private investorer i de danske investeringsforeninger. Formålet er at tegne et portræt af Hr. og Fru Jensen, som ejer investeringsbeviser. I NDHOLD Investbeviser har overhalet aktier og obligationer Hver 7. dansker investerer i forening Private investerer forsigtigt En nem måde at investere på Flest investorer mellem 60-69 år De ældre investorer investerer mest Udlandet trækker Mændene er mere til aktier Når familiens yngste investerer De fleste spreder investeringerne Flest investorer i Østjylland 70.000 danskere ejer for mere end 1 mio. kroner Mændene handler mest
december 06 september 07 juni 08 marts 09 december 09 september 10 juni 11 2 Investeringsbeviser fylder mest i depoterne. Kursværdi mia. kroner. Investeringsbeviser 286 Direkte investeringer 154 111 0 50 100 150 200 250 300 Danske aktier Danske obligationer Kilde: VP Investeringsbeviser har overhalet danskernes direkte placeringer i danske aktier og obligationer 300.000 260.000 Ultimo 2011 ejede private investorer danske aktier for 154 mia. kroner og danske obligationer for 111 mia. kroner. Opsparingen i investeringsbeviser udgjorde 286 mia. kroner. Dermed er investeringsbeviserne blevet en klar nummer 1 hos de private investorer. De har nu større summer i investeringsbeviser end i danske aktier og obligationer til sammen. Privates opsparing i investeringsbeviser blev i 2011 påvirket i negativ retning af kursfald på flere aktiebørser samt i positiv retning af yderligere indskud i foreningerne. Samlet steg værdien af privates investeringsbeviser fra 285 til 286 mia. kroner i løbet af 2011. Dermed er værdien af privates opsparing i investeringsbeviser næsten tilbage på rekordniveauet fra før finanskrisen. Tallene omfatter kun direkte ejerskab og kun papirer registreret i VP SECU- RITIES. Privates direkte investeringer i eksempelvis udenlandske værdipapirer tæller således ikke med. 220.000 180.000 Grafen viser udviklingen i kursværdien af privates investeringsbeviser i femåret 2007-2011. Mio. kroner. Kilde: VP.
dec-08 feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 okt-09 dec-09 feb-10 apr-10 jun-10 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 3 Hver syvende dansker investerer i forening Ultimo 2011 ejede cirka lidt over 810.000 private investorer et eller flere investeringsbeviser. Det er et fald på cirka 10.500 investorer i løbet af 2011. sparede skat, når de investerede via allemandsfondar. Derudover kan den ATP-lignende premiepension investeres i investeringsbeviser. Antallet svarer til, at cirka 15 pct. af befolkningen ejer investeringsbeviser. Det er lavere end eksempelvis i Norge og Sverige. Cirka 29 pct. af nordmændene ejer beviser. I Sverige er andelen langt højere. Det hænger blandt andet sammen med, at svenskerne tidligere Medlemstallet i Danmark toppede ved cirka 875.000 i sommeren 2007 lige før finanskrisen begyndte at kradse. Det gennemsnitlige investeringsbeløb pr. investor stiger. For tre år siden ejede den gennemsnitlige investor beviser for cirka 225.000 kroner. I dag er tallet steget til 350.000 kroner. 375.370 kvindelige investorer 436.541 mandlige investorer 810.000 danskere investerer i forening. Der er en overvægt af mandlige investorer i investeringsforeningerne. Kilde: VP. Den gennemsnitlige investor investerer større og større beløb i forening. Kroner. 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 Kilde: VP.
4 Private investerer forsigtigt Investeringsbeviser er både til dem, der vil investere med livrem og seler og til dem, der har mod på en opsparing med bedre afkastmuligheder, men til gengæld med risiko for større udsving undervejs. De mest kursstabile investeringsbeviser er dem med korte danske obligationer. I den anden ende finder man de aktiebaserede beviser med fokus på et enkelt land eller en enkelt sektor. Men hvordan fordeler husholdningerne egentlig deres sparepenge på investeringsbeviser med lav, mellem eller høj risiko? Det regner Nationalbanken på. Analysen viser, at husholdningerne generelt går forsigtigt til værks. Ultimo 2011 lå hele 42 pct. af husholdningernes investeringer således i lavrisikoafdelinger. 31 pct. ligger i mellemrisiko, mens de resterende 27 pct. placeres i højrisiko-afdelinger. Se søjlediagrammet herunder. Beregningen vedrører kun investeringsbeviser og tager ikke højde for investorernes samlede porteføljer, som jo kan indeholde meget andet end investeringsbeviser. De private lægger hovedvægten på de mest sikre investeringsbeviser. Procentfordeling. Høj risiko Mellem risiko Lav risiko 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Kilde: Danmarks Nationalbank.
5 En nem måde at investere på Investeringsbeviser giver alle investorer fordele i form af løbende pleje og risikospredning fra første krone. For en investering på bare 5.000, 10.000 eller 20.000 kroner i investeringsbeviser kan investor f.eks. blive medejer af en vifte af europæiske aktier eller globale obligationer uden at skulle bekymre sig om at passe og pleje investeringerne. Samtidig får investor en gennemført risikospredning fra første krone. Langt de fleste private investorer køber investeringsbeviser gennem landets banker. Her kan de få råd om investering, her kan de få afdækket deres investeringsprofil, og her kan de handle beviserne. Investeringsbeviser kan fx også købes og sælges via netbanker på lige fod med andre værdipapirer. Private kan investere frie midler (penge, der ikke er bundet) pensionsopsparing (kapitalpension, ratepension eller selvpension) midler under virksomhedsordningen børneopsparinger direkte i investeringsbeviser. Derudover kan private med opsparing i pensionskasser m.v. investere i investeringsbeviser gennem unit linkordninger. 810.000 danskere ejer investeringsbeviser direkte. Men afkastene af investeringsbeviserne har betydning for langt flere. De fleste danskere er indirekte medlemmer af investeringsforeningerne, fordi danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber samt ATP og LD investerer milliardbeløb gennem investeringsforeningerne. Disse investeringer, som primært stammer fra danskernes pensionsopsparing, indgår ikke i denne analyse.
6 Antal investorer i forskellige aldersgrupper og som procent af befolkningen. 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 0-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ 30 20 10 0 Antal investorer (venstre akse) % af befolkningen (højre akse) Kilde: InvesteringsForeningsRådet og Danmarks Statistik. Flest investorer i aldersgruppen 60-69 år Der er store forskelle i antallet af investorer i de enkelte aldersgrupper. fjerde dansker (28,3 pct.) i den aldersgruppe. Der er flest investorer i aldersgruppen 60-69 år. Her ejer næsten 200.000 danskere et eller flere investeringsbeviser. Det svarer til flere end hver De 50-59-årige følger lige efter med cirka 168.000 investorer. Det svarer til 23 pct. af de 50-59-årige danskere. og de ældre investorer har også investeret størst beløb De 810.000 investorer ejer i gennemsnit investeringsbeviser for cirka 350.000 kroner. Men beløbet varierer betydeligt med alderen. De ældre aldersgrupper, som har kunnet spare op gennem et langt liv, har ikke overraskende placeret mest i investerings- foreningerne. For investorer over 90 år er gennemsnitsinvesteringen over 600.000 kroner. Mændene har inden for alle aldersgrupper placeret større gennemsnitlige beløb i investeringsbeviser end kvinderne. De ældste investorer investerer mest i investeringsbeviser. Gennemsnit kroner. 800.000 600.000 400.000 200.000 0 0-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ Alle Kvinder Mænd Kilde: VP
7 Udlandet trækker i investorerne Investor får en bedre risikospredning i sine investeringer ved at kombinere danske og udenlandske papirer. Kun de færreste private investorer har dog en tilstrækkelig formue til at opnå en fornuftig spredning på papirer, hvis de investerer på egen hånd. Investerer man i stedet sammen med andre, opnår man de samme fordele som landets allerstørste investorer. Gennem de senere år er andelen af beviser med udenlandske papirer da også vokset i investorernes porteføljer. Kun afdelingerne med korte danske obligationer kommer med på listen over de 10 kategorier, der har oplevet størst vækst siden 2001. Ellers indeholder alle kategorier udenlandske papirer. Se søjlediagrammet herunder. For 10 år siden var 42 procent af den samlede formue i detailrettede afdelinger placeret i afdelinger med udenlandske papirer. Ultimo 2011 var andelen steget til 56 pct. Se lagkagen til højre. Blandede m.v. 6% Danske papirer 38% Udenlandske papirer 56% Lagkagen viser, hvordan den samlede formue i detailafdelinger er fordelt på investeringsområde. Kilde: IFR. De mest populære typer af investeringsbeviser de seneste 10 år. Vækst i procent. Blandede Emerging markets obligationer Nordamerikanske aktier Emerging markets aktier Erhvervsobligationer Enkeltlande aktier Latinamerikanske aktier Korte danske obligationer Brancheaktier Fjernøstlige aktier Søjlediagrammet viser formuevæksten i procent siden 2001. Eksempelvis er formuen i afdelinger med emerging markets-obligationer vokset næsten 1.400 procent på 10 år. Væksten kan både stamme fra afkast og indskud i foreningerne. 0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400 1.600 Kilde: InvesteringsForeningsRådet.
8 Kvinderne har mest i de stabile obligationsafdelinger. Procentfordeling. Mænd Kvinder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Obligationsbaserede Aktiebaserede Blandede mv. Kilde: VP. Mændene er mere til aktier end kvinderne Analysen viser, at kvinder og mænd investerer meget forskelligt. Kvinder er traditionelt lidt mere forsigtige med deres sparepenge. Obligationer er normalt en mere kursstabil investering end aktier. Derfor har de kvindelige investorer en større andel placeret i investeringsbeviser med obligationer, end mændene har. Kvindernes obligationsandel er på hele 67 pct. mod mændenes 55 pct. Til gengæld har mændene en større andel af aktiebaserede beviser 36 pct. mod kvindernes kun 25 pct. Blandede afdelinger, som mikser obligationer og aktier, udgør 8-10 pct. hos begge køn. Når familiens yngste investerer Investeringsbeviser er velegnede til investering af børneopsparinger men familiens yngste kan naturligvis også købe beviser for eventuelle frie midler. Cirka 77.000 investorer under 20 år ejer investeringsbeviser. Det svarer til cirka 6 pct. af de unge. Og de yngste investorer har investeret et ret stort beløb lige omkring 60.000 kroner i gennemsnit i investeringsbeviser.
9 Investorerne spreder investeringerne på forskellige typer af investeringsbeviser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ Kurverne viser, hvor stor en andel af investorerne inden for de enkelte aldersgrupper, der ejer beviser i henholdsvis obligationsafdelinger, aktieafdelinger eller blandede afdelinger. Et eksempel: Blandt de 50-59-årige ejer 73 pct. aktiebaserede beviser. Andel der ejer obligationsafdelinger Andel der ejer blandede afdelinger Andel der ejer aktieafdelinger Kilde: VP. De fleste investorer spreder investeringerne Som investor i en investeringsforening er man altid sikret en grundig risikospredning. Det afbøder nogle af de værste knubs på markederne. For de fleste investorer er det en god ide at have en investering, der er baseret på både aktier og obligationer. Da de fleste afdelinger blandt andet af skattemæssige årsager - investerer i enten aktier eller obligationer, bør investor fordele opsparingen på forskellige typer af beviser. Analysen viser, at investorerne har taget det budskab i faglige termer porteføljetankegangen til sig. Flertallet af investorerne ejer nemlig både aktie- og obligationsbaserede beviser. Selv blandt de alleryngste investorer ejer næsten halvdelen af investorerne et eller flere aktiebaserede beviser. Andelen af investorerne, der ejer aktiebaserede beviser, stiger frem til 50 erne. I aldersgruppen 50-59 ejer næsten tre ud af fire investorer aktiebaserede beviser. Herefter reducerer investorerne stille og roligt i aktieinvesteringerne og fokuserer mere på obligationsbaserede beviser. I aldersgruppen 90+ ejer ni ud af 10 investorer mindst et obligationsbaseret bevis, mens de aktiebaserede kun tiltrækker fire ud af 10 investorer. Andelen, der ejer blandede afdelinger, falder allerede fra 30-årsalderen og fremefter.
10 Investeringsforeningerne har flest medlemmer i Østjylland Cirka hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. Men der er ret store forskelle mellem de enkelte områder. Investeringsbeviser er mest populære i Østjylland. Her bor 137.000 af foreningernes 810.000 investorer. På Fyn har foreningerne 70.000 investorer. Her bor investorerne "Whisky-bæltet" Øvrige Nordsjælland Kbh. & Fr.berg Kbh. omegn Fyn Nordjylland Midt- og Vestjyl. Syd- og Sdrjyl. Syd- og Vestsj Østjylland 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 Kilde: VP 70.000 danskere ejer investeringsbeviser for mere end 1 mio. kroner Som søjlediagrammet herunder viser, ejer de fleste investorer investeringsbeviser for mellem 100.001 og 500.000 kroner. Men 70.000 danskere har placeret mere end 1 mio. kroner i investeringsbeviser. Og hver femte investor (168.000) ejer beviser for mindre end 25.000 kroner. Så investeringsbeviser er både for dem med store og små pengepunge. Antal investorer i forhold til investeringsbeløb i kroner 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Kilde: VP
11 Mændene handler mere end kvinderne Mænd har en tendens til at handle deres investeringsbeviser hyppigere end kvinderne. I 2011 stod mændene for 62 procent af omsætningen med investeringsbeviser. Det skal ses i forhold til, at mænd udgør 54 pct. af investorerne og ejer 59 pct. af samtlige investeringsbeviser. Hvis mændene lægger deres investeringer om til beviser med bedre afkastmuligheder, kan det være en god ide at handle men man skal være opmærksom på, at der løber omkostninger på ved hver handel. InvesteringsForeningsRådet anbefaler, at investorerne får vurderet sammensætningen af deres investeringsbeviser med jævne mellemrum - fx en gang årligt. Kvinder; 38% Mænd; 62% Lagkagen viser fordelingen af omsætningen med investeringsbeviser i 2011 målt i kroner. Kilde: VP. InvesteringsForeningsRådet er interesseorganisation for de danske investeringsforeninger. Vi arbejder for optimale rammer, så private og institutionelle investorer altid har nem adgang til professionel forvaltning af deres investeringer. Læs mere på www.ifr.dk. Analysen er udarbejdet af økonom Christian Kaasen (ck@ifr.dk) og kommunikationschef Torben Groth Hansen (tgh@ifr.dk). Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til analysen. Analysen er baseret på tal og statistikker fra VP SECURITIES (VP), Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og InvesteringsForeningsRådet. Alle tallene er ført frem til eller gjort op pr. 31.12.2011.