Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att.: Kaare Bertelsen Dantoft Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 08-11114 - 44 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 09. december 2013 Vedr. deres j.nr. 09.02.16 P19-5-13 Høring over udkast på afslag på miljøgodkendelse supplerende høringssvar om krav om nødvendighed På vegne af Fyns Affalds Koordinerings Selskab (FAKS) retter jeg hermed på ny henvendelse til Faaborg-Midtfyn Kommune med mine supplerende bemærkninger til kommunens udkast til afslag på miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, listepunkt K 206, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 (godkendelsesbekendtgørelsen). I det følgende skal jeg uddybe mit høringssvar af 22. november 2013. 1. Nødvendighed eller dokumenteret behov Det fremgår af Faaborg-Midtfyn Kommunes udkast til afslag af 6. november 2013, at kommunen ved sin vurdering af det ansøgte projekt har lagt afgørende vægt på, at der ikke er et dokumenteret behov for at gennemføre det ansøgte projekt. På et møde den 27. november 2013 mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og FAKS har kommunen uddybet sin vurdering. Faaborg-Midtfyn Kommune har således oplyst, at det efter kommunens opfattelse følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der gælder et krav om, at anlægget skal være nødvendigt for, at kunne godkendes. Kommunen oplyste videre, at kravet om nødvendighed skulle forstås således, at både kommunen og ansøger skulle vurdere, at anlægget var nødvendigt. Videre oplyste kommunen, at nødvendighed ikke skulle forstås som, at anlægget kun kunne etableres, hvis der var lovkrav herom. Endelig oplyste kommunen, at kommunen var bekymret for, at anlægget reelt var skjult deponering. Efter min vurdering, er der ikke i Natur- og Miljøklagenævnets praksis et krav om, at kommunen kun kan miljøgodkende anlæg, hvis kommunen kan fastlægge, at anlægget er nødvendigt. Side 1/9
Kommunen har via lokalplanen mulighed for, under inddragelse af offentligheden, adgang til at tage stilling til, hvilke lokalplanpligtige anlæg, kommunen vurderer, er relevant i kommunen. Når kommunen, som i dette tilfælde via lokalplanen, har taget stilling til, at anlægget er såvel relevant som hensigtsmæssigt i planmæssig henseende, skal anlægsejeren søge om miljøgodkendelse, såfremt anlægget kan være forurenende. Kommunen må behandle FAKS ansøgning om miljøgodkendelse inden for rammerne af såvel lovens ordlyd som Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Hverken i lovens ordlyd, bekendtgørelse eller i praksis er det angivet, at anlæg skal være nødvendigt for at kunne miljøgodkendes. Derimod indgår i nævnets vurdering, om anlægget på baggrund af lokalplan, landzonetilladelse m.v. må anses som relevant. Anlægget, som FAKS har ansøgt om miljøgodkendelse af, er en jordvold, som kan etableres i henhold til godkendt lokalplan. Anlægget kræver en miljøgodkendelse, fordi FAKS ønsker, at indbygge lettere forurenet jord i volden. Årsagen til, at FAKS ønsker, at benytte lettere forurenet jord frem for ren jord, er, at ren jord er en knap ressource. Anlæggelsen af volden ved brug af lettere forurenet jord bidrager således til en bedre ressourceudnyttelse, idet lettere forurenet jord nyttiggøres. I det følgende omtales praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet. Dernæst uddybes begrundelsen for, at den af FAKS ansøgte miljøgodkendelse af etablering af jordvold ved nyttiggørelse af lettere forurenet jord både kan og skal meddeles af Faaborg-Midtfyn Kommune. 2. Natur- og Miljøklagenævnets praksis om miljøgodkendelse indenfor rammerne af listepunkt K 206 2.1 De overordnede krav til miljøgodkendelse efter listepunkt K 206 Anlæg, som kan være forurenende, kan kun etableres efter forudgående miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 samt listebekendtgørelsen. En jordvold, hvori indbygges lettere forurenet jord, skal miljøgodkendes. I afgørelse af 25. januar 2011 vedr. Nyborg Kommune fastlagde Natur- og Miljøklagenævnet de krav, der skal være opfyldt, for at et bygge- og anlægsarbejde kan miljøgodkendes indenfor rammerne af listepunkt K 206: Anvendelsen af listens pkt. K 206 forudsætter, at den tilførte jord er affald, at der er tale om et anlæg, og at der sker nyttiggørelse snarere end deponering. 2.2 Kravet om nyttiggørelse Side 2/9
Ved vurderingen af, om der var tale om nyttiggørelse efter listepunkt K 206 i godkendelsesbekendtgørelsen, udtalte Natur- og Miljøklagenævnet, at nyttiggørelsesbegrebet fra affaldsbekendtgørelsen skulle anvendes: Det listepunkt, der efter nævnets opfattelse bør finde anvendelse på projektet i den foreliggende sag, er imidlertid ikke pkt. K 105, men pkt. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald efter én af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209-K 215 nævnte anlæg. Af den gældende affaldsbekendtgørelse, nr. 1309 af 18. december 2012, fremgår definitionen af nyttiggørelse af 3, nr. 40: nr. 40 Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. (min understregning) Som det fremgår af affaldsbekendtgørelsen, er det afgørende, for at der er tale om nyttiggørelse, at affaldet erstatter anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt, ikke om det er nødvendigt at anvende materialerne. 2.3 Øvrige krav? Natur- og Miljøklagenævnet stillede ikke i afgørelse af 25. januar 2011 øvrige krav for, at anlægget kunne godkendes, herunder krav om, at anlægget skulle være nødvendigt. Natur- og Miljøklagenævnet lagde dog vægt på, at projektet gennemførtes i henhold til en vedtagen lokalplan: Projektet gennemføres i henhold til en vedtagen lokalplan som udbygning af en eksisterende støjvold, hvor der er et dokumenteret behov for forbedret støjafskærmning som følge af øget trafik fra motorvejen, og hvor der ved beregninger er påvist en støjdæmpende effekt af det ansøgte projekt. Som det fremgår, bemærkede Natur- og Miljøklagenævnet, at jordvolden skulle etableres i henhold til en vedtaget lokalplan, hvor der var et dokumenteret behov for forbedret støjafskærmning. I lokalplanen var der ikke taget stilling til, om støjvolden skulle etableres ved brug af ren eller lettere forurenet jord. Bemærkningen om hvor der er dokumenteret behov for forbedret støjafskærmning henviser til lokalplanen, ikke til miljøgodkendelsen. Henvisningen til støjmåling er endvidere en henvisning til støjmåling som begrundelse for vedtagelse af lokalplanen. Det afgørende for nævnet var således, at jordvolden var optaget i en lokalplan som udtryk for en politisk vurdering af, hvad der var behov for ved den fremtidige anvendelse af området. Støjmålingen dannede således alene baggrund for, at kommunalbestyrelsen ved lokalplanen vedtog, at der kunne anlægges en jordvold. Side 3/9
Natur- og Miljøklagenævnet fandt i sagen, at støjvolden kunne etableres ved brug af lettere forurenet jord, idet der herved skete en nyttiggørelse snarere end deponering. Med andre ord tog Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen ikke stilling til, om etablering af jordvolden ved brug af lettere forurenet jord var nødvendig ud fra de faktiske forhold. Nævnet lagde blot til grund, at kommunalbestyrelsen havde vurderet, at der var et behov for at etablere jordvolden i og med optagelsen i lokalplanen, samt at ren jord ville blive erstattet af forurenet jord og dermed nyttiggjort. I en senere afgørelse om miljøgodkendelse efter K 206 har Natur- og Miljøklagenævnet, se afgørelse af 5. marts 2013 vedrørende Odense Kommune, taget stilling til, om en vold omkring en skydebane kunne etableres ved brug af lettere forurenet jord. Arealet, hvor støjvolden skulle være anlagt, lå i landzonen, og var ifølge lokalplan udlagt til miljøbelastende fritidsaktiviteter, herunder flugtskydningsanlæg. Støjvoldens beliggenhed og dimensioner var vurderet og godkendt af Odense Kommune i forbindelse med en landzonetilladelse, som blev meddelt af kommunen den 26. januar 2011 og stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 19. oktober 2011. Odense Kommune godkendte efter miljøbeskyttelseslovens 33, at støjvolden kunne anlægges ved brug af lettere forurenet jord, men med slutafdækning af rent jord. Miljøgodkendelsen blev påklaget af naboen, som producerede grøntsager til konsum på naboarealet. Vedrørende Odense Kommunes miljøgodkendelse bemærkede nævnet, at: Det omhandlede anlæg er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet anlægget er optaget på listen over godkendelsespligtig virksomhed 6... Odense Kommune har som grænseværdier anvendt bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord med én undtagelse. Bekendtgørelsen angiver, at grænsen på 1000 mg/kg gælder for "chrom bortset fra chrom VI". Nævnet finder det ikke rimeligt uden videre at antage, at der ikke findes chrom VI i jorden, og mener derfor, at vilkåret skal suppleres med en grænseværdi for chrom VI, der er identisk med kravet til ren jord, dvs. 20 mg/kg TS 7. En spredning af forurenende stoffer fra jorden til omliggende arealer vil kunne ske ved vindbåren spredning i forbindelse med håndtering af jorden. Da der ikke findes nogen kendte, gængse målemetoder til at vurdere dette, har Odense Kommune i overensstemmelse med praksis fastsat vilkår (vilkår M19) om, at anlægsarbejdet ikke må give anledning til lugt- eller støvgener, som efter kommunens vurdering er væsentlige, suppleret med krav om sprinkling af materialerne med vand ved risiko for støvflugt. Nævnet finder, at dette vilkår i tilstrækkelig grad sikrer mod, at forurenende stoffer fra jordvolden spredes til naboarealer, herunder til klagers arealer. En anden mulig spredningsvej er via opløsning af stoffer og afdræning til naboarealer eller til vandløb. Nævnet finder, at vilkår M9 sikrer mod dette, og skal desuden bemærke, at der alene er tale om forureningskomponenter, som er svært opløselige i vand. Side 4/9
Endelig er der mulighed for spredning via overfladevand i perioden, indtil volden er afdækket med ren jord. Nævnet finder, at den beskrevne opbygning med en midlertidig vold sikrer mod dette. På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at afgørelsen skal stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Odense Kommunes afgørelse af 28. marts 2012 til etablering af en støjvold af lettere forurenet jord på adressen [adresse1], 5220 Odense SØ med følgende ændring Natur- og Miljøklagenævnet har således ikke i sin afgørelse indsat en betingelse om, at det er nødvendigt, at støjvolden skal etableres. Nævnet tager alene stilling til, om de vilkår, som kommunen har fastsat ved miljøgodkendelse, er tilstrækkelige til, at beskytte de omboende. I nævnets sagsfremstilling kan det dog ses, at nævnet har lagt vægt på, at volden etableres i tilknytning til en miljøbelastende virksomhed, og kommunen ved landzonetilladelse har taget stilling til, at der kan etableres en støjvold. Ved landzonetilladelsen har kommunen dog ikke kunne tage stilling til, om volden kan eller skal etableres ved brug af lettere forurenet jord. Heller ikke ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2013 vedrørende Slagelse Kommunes godkendelse af en støjvold indgår et nødvendighedskrav i nævnets præmisser. Indledningsvist henviser nævnet, i sagsfremstillingen, til kommunens vurdering: Støjvolden ved boligområdet [adresse1] i Svenstrup er en del af lokalplan nr. 130 og skal beskytte boligområdet mod støj og indsigt fra motorvejen Kommunens vurdering Ved at nyttiggøre lettere forurenet jord fra nærområdet undgås transport til eksterne anlæg samtidig med, at den lettere forurenede jord erstatter tilførsel af ren jord. Jorden fra [adresse2] er lettere forurenet med dibenz(a,h)anthracen, PAH, totalkulbrinter og benz(a)pyren. Idet kulbrinterne er ikke-flygtige, immobile stoffer, som bindes kraftigt til jorden, vurderer kommunen, at indbygningen af den lettere forurenede jord ikke vil udgøre en trussel mod grundvandet. Der er ingen vandforsyningsboringer i området omkring støjvolden. Den nærmeste indvindingsboring ligger ved Frølunde Vandværk, der ligger ca. 1.700m nord nordøst for støjvolden. Der er begrænsede drikkevandsinteresser i området. Støjvolden etableres med en hældning på 1:2, og hermed afstrømmer nedbør hovedsageligt uden kontakt til den forurenede jord. Dernæst foretager nævnet en vurdering af, om afgørelse med rette er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 19, eller om afgørelse skal meddeles som miljøgodkendelse efter 33. Nævnet fandt, at afgørelse skulle træffes efter miljøbeskyttelseslovens 33 og ikke 19, hvorfor sagen blev hjemvist til kommunens fornyet behandling. Der er imidlertid ikke noget i nævnets præmisser, som indikerer, at indbygning af lettere forurenet jord kun kan finde sted, hvis det er nødvendigt. Nævnet bemærker derimod: Side 5/9
Støjvolden etableres med henblik på at reducere støj- og indbliksgener for kommende beboelse fra den nærliggende motorvej. Støjberegninger foretaget af bygherren bekræfter, at støjvolden vil reducere støjbelastningen af boligerne. Det forurenede jord, der ønskes tilført, nyttiggøres, idet det erstatter andet materiale, som ellers ville have været nødvendigt for at opføre støjvolden, jf. herved dagældende affaldsbekendtgørelses 3, nr. 38 og nugældende 3, nr. 40. Nævnet lægger således vægt på, at der ved anvendelse af lettere forurenet jord sker en nyttiggørelse af jorden og at støjvolden etableres i henhold til lokalplan. Endelig kan der henvises til, at Natur- og Miljøklagenævnet ved afgørelse i sag af 19. oktober 2012 vedrørende Køge Kommunes etablering af dige, bemærker følgende i forbindelse med vurdering af godkendelse af indbygning af lettere forurenet jord i dige: I sin ansøgning om 19-tilladelse til projektet angiver virksomheden, at diget / terrænhævningen skal sikre virksomheden mod fremtidige oversvømmelser. Køge Kommune har i forbindelse med nævnets behandling af sagen indsendt fotodokumentation, der viser forhøjede vandstande på virksomhedens areal. Hertil bemærkes, at Køge Bugt er udpeget som et risikoområde for oversvømmelser, se Naturstyrelsen og Kystdirektoratets rapport "Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde", december 2011 (s.77 ff.). Rapporten følges op af Kystdirektoratets og Naturstyrelsens detaljerede gennemgang af oversvømmelsesrisici i de enkelte udpegede risikoområder med henblik på at identificere, hvilke konkrete foranstaltninger der bør iværksættes i de enkelte risikoområder. En afrapportering forventes ifølge Kystdirektoratet at foreligge om ca. 2 år. Det må derfor anses for relevant, at der i forhold til [virksomhed1] A/S etableres foranstaltninger, der sikrer virksomheden mod oversvømmelser. Nævnet lægger således vægt på, at det er relevant at etablere diget, ikke krav om, at det er nødvendigt at etablere diget. 2.4 Sammenfatning Natur- og Miljøklagenævnets praksis Natur- og Miljøklagenævnets praksis vedrørende miljøgodkendelse af anlæg efter K 206, særligt støjvolde, diger og terrænregulering, kan sammenfattes således, at nævnet i sin vurdering af det pågældende anlæg undersøger, om det er dokumenteret, at der er behov for anlægget. Det er ikke ifølge praksis et krav, at der skal bestå et krav om, at ansøgeren skal etablere anlægget, men det skal dokumenteres, at anlægget er relevant, hvilket kan ske via anlæggets hjemmel i lokalplan, landzonetilladelse m.v. Når det er dokumenteret, at anlægget er relevant, kan anlægget ifølge Natur- og Miljøklagenævnet etableres ved brug af lettere forurenet jord, såfremt det dokumenteres, at der herved sker en nyttiggørelse af affaldsjord. Såfremt kommunen som følge af områdets sårbarhed Side 6/9
har behov for, at særlig beskyttelsesforanstaltninger gennemføres, sikres det ifølge nævnets praksis ved brug af de vilkår, som kommunen stiller ved miljøgodkendelsen. Der er ikke i Natur- og Miljøklagenævnets praksis eksempler på, at nævnet stadfæster en kommunens afslag på miljøgodkendelse af anlæg, hvori lettere forurenet jord indbygges. 3. Etableringen af jordvolden langs Sandholt-Lyndelse deponi Etableringen af jordvolden sker i overensstemmelse med lokalplan 2010-12 Område til affaldshåndtering Sandholt-Lyndelse, hvoraf følgende fremgår af 9.5: Der kan etableres en jordvold som afskærmende foranstaltning langs lokalplanområdets afgrænsning mod syd. Jordvolden skal beplantes med naturligt forekommende hegnsbeplantning. I forbindelse med vedtagelse af lokalplanen har Faaborg-Midtfyn Kommune, som det fremgår, fundet det hensigtsmæssigt, og dermed relevant, at der etableres en jordvold ved Sandholt-Lyndelse deponi. Etableringen af volden tjener flere formål og tilgodeser en lang række hensyn af betydning for lokalområdet. Aktiviteterne på affaldsforsyningsvirksomheden består i modtagelse og sortering af forskellige fraktioner af affald. Det kan f.eks. være jord-, have-, park- eller bygningsaffald, som afleveres af borgere på de kommunale genbrugsstationer, og som efterfølgende køres til Sandholt-Lyndelse. Disse fraktioner kan efter sortering og eventuel neddeling i mange tilfælde genanvendes eller nyttiggøres. I praksis kræver dette, at der er et vist volumen at arbejde med. Arbejdet medfører således, at der ofte ligger store bunker affald på pladsen, som ligger, indtil der sker neddeling eller genanvendelse. Jordvoldens formål er at afskærme for indblik til de bunker, der ligger på pladsen, således at det omgivende kuperede, naturskønne område ikke skæmmes af indblik til driftspladsen. Jordvolden tjener dog ikke kun et formål i forhold til at afskærme for indblik. Jordvolden medvirker samtidig til, at støj og støv fra pladsen ikke spreder sig ud i det omkringliggende område til gene for naboejendommene. Som Faaborg-Midtfyn Kommune ganske rigtigt bemærker, medfører lokalplanen ikke en pligt for FAKS til at etablere volden. Lokalplaner kan, således som planloven er formuleret, ikke skabe handlepligter for borgerne, se planlovens vejledning. Det forhold, at planloven ikke muliggør en pligt for FAKS til at etablere volden, kan ikke begrunde et afslag på miljøgodkendelse af volden. FAKS ønsker, at etablere jordvolden ved indbygning af lettere forurenet jord, idet ren jord er en begrænset ressource. FAKS brug af lettere forurenet jord til etablering af volden sikrer således en bedre ressourceudnyttelse. Side 7/9
FAKS anvendelse af den lettere forurenet jord til etablering af volden bidrager endvidere til opfyldelsen af det nærhedsprincip, der gælder på affaldsområdet. Kommunens miljøgodkendelse af anlæggelsen af volden med lettere forurenet jord sikrer, at der er en placering i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor den lettere forurenede jord fra området kan bortskaffes og nyttiggøres. Endelig bidrager en miljøgodkendelse af FAKS jordvold til at mindske mængden af transport med jord i lokalområdet og dermed også CO2-belastningen fra transportområdet. Det skal endvidere understreges, at anvendelsen af lettere forurenet jord i en vold, der er beliggende nær af et gammelt affaldsdepot, giver god mening, idet området i forvejen er miljøbelastet. Selve affaldsdepotet er registreret som forurenet på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven, med lokalitetsnummer 435-00009. Se også lokalplan 2010-12 med kortgrundlag. Volden etableres på et areal, som ikke er registreret som forurenet, idet der er opkøbt landbrugsjord rundt om depotet, men arealet ligger hele vejen rundt om depotet. FAKS erstatter således anvendelsen af ren jord til volden med lettere forurenet jord, fordi selskabet dels ønsker at reservere den knappe ressource ren jord til anlægsarbejder til områder, som ikke er forurenet eller ikke er beliggende nær forurenede områder, dels ikke ønsker at forurene den rene jord af afdampning fra depotet ved, at den indbygges i volden placeret rundt om affaldsdepotet. FAKS foretager dermed en nyttiggørelse af jorden, idet den erstatter andet materiale ren jord som eller ville have været nødvendig for at etablere volden. FAKS anvendelse af lettere forurenet jord muliggør, at jordvolden hurtigere vil kunne etableres, idet der er rigelighed af lettere forurenet jord i relativ nær afstand fra Sandholt-Lyndelse. FAKS har allerede påbegyndt etablering af jordvolden i sydligste ende af driftspladsens matrikel. Jordvolden etableres her med det rene jord, som FAKS modtager. Imidlertid modtager FAKS kun meget beskedne mængder ren jord, og det vil med det nuværende niveau tage ca. 10-12 år, inden jordvolden er etableret med ren jord. Faaborg-Midtfyn Kommunes skønsmæssige afvejning i forbindelse med miljøgodkendelse er underlagt et proportionalitetsprincip. Med proportionalitetsprincippet forstås, at hvis forvaltningen har et valg mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, følger det af princippet, at forvaltningen er forpligtet til, at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse af formålet. Det vil sige, der ligger i proportionalitetsprincippet et krav om, at et indgreb af den påtænkte art er nødvendigt. Et afslag på FAKS ansøgning om miljøgodkendelse af volden etableres ved brug af lettere forurenet jord, vil efter min vurdering være i strid med proportionalitetsprincippet. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at beskytte områdets sårbarhed, må det ske ved at meddele miljøgodkendelse til det ansøgte anlæg med de relevante vilkår. 4. Sammenfatning På baggrund af ovenstående redegørelse for Natur- og Miljøklagenævnets praksis samt baggrunden for FAKS ansøgning om miljøgodkendelse af etablering af jordvold ved indbyg- Side 8/9
ning af lettere forurenet jord, er det min vurdering, at det ansøgte såvel kan som skal godkendes af Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen har ved lokalplanen taget stilling til, at volden er relevant og kan etableres, idet volden vil kunne skåne nærmiljøet for indbliksgener, støj og støv. Anvendelsen af lettere forurenet jord i volden muliggør, at jordvolden hurtigere vil kunne etableres, idet der er rigelighed af lettere forurenet jord i relativ nær afstand fra Sandholt- Lyndelse. Anvendelsen af lettere forurenet jord i volden bidrager til opfyldelse af det nærhedsprincip, som gælder på affaldsområdet, hvormed menes, at affald skal bortskaffes så nær ved kilden som muligt. Indbygning af lettere forurenet jord i volden bidrager således til en bedre ressourceudnyttelse, idet den lettere forurenede jord nyttiggøres, da den erstatter andet materiale ren jord. Kriterierne for miljøgodkendelse af jordvolden efter listepunkt K 206 er opfyldt: Det tilførte jord er affald Der er tale om et anlæg i form af en jordvold Der sker en nyttiggørelse, idet den lettere forurenede jord erstatter andet materiale ren jord. Et afslag på FAKS ansøgning om miljøgodkendelse ville være i strid med det proportionalitetsprincip, som Faaborg-Midtfyn Kommune er underlagt. Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at beskytte områdets sårbarhed, må det ske ved, at meddele miljøgodkendelse til det ansøgte anlæg med de relevante vilkår, ikke ved at meddele afslag. Med venlig hilsen Pernille Aagaard Truelsen Side 9/9