Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Relaterede dokumenter
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjorden og vandmiljøproblemer

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Endelave Havbrug. 26. januar

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

25 års jubilæum for Det store Bedrag

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Stenrev som virkemiddel:

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Notat vedrørende fiskeri af blåmuslinger og søstjerner i Lovns Bredning 2018/2019

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Stenrev som marint virkemiddel

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Velkommen til Informationsmøde

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Jagten på den gode økologiske tilstand

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Vandområdeplaner

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Referencetilstand - udfordringer

Udfordringer og indsatser på havet

Teknik og Erhverv d

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Implementering af Vandrammedirektivet

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Transkript:

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Videnskabelig Eelgrass trawl-monitering 1980 2012 Bundnære fisk fanget ved 30 min trawling 25 20 12,4 15 10 5 0 0,44 Erik Hoffmann, DTU Aqua 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Landinger (tons) 3 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Nøglefiskere 4 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Vestlige Limfjord: Garn Ruse 5 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Østlige Limfjord: Garn Ruse 6 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Skive Fjord & Lovns Bredning: 5 0 2005 2009 2013 2016 7 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Skive Fjord & Lovns Bredning: 5 0 2005 2009 2013 2016 Roskilde Fjord & Isefjord: 20 10 0 8 DTU Aqua, Danmarks Tekniske 2005 Universitet 2009 2013 2016

Skive Fjord & Lovns Bredning: 30 20 10 0 2002 2006 2010 2016 9 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Skive Fjord & Lovns Bredning: 30 20 10 0 2002 2006 2010 2016 Roskilde Fjord & 20 Isefjord: 10 10 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet 0 2002 2006 2010 2016

Iltforhold 11 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Novana 2016

Ilt-indhold -0.026 mg O 2 /l/år Severe hypoxia is a big problem 12 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Novana 2016

Makro alger (tang) og ålegræs: 13 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Hvorfor er ålegræs og makro alger vigtige? Fiskeri: Skjul til fisk Føde til fisk Kystbeskyttelse Stabiliserer sediment Øger biodiversiteten Gør vandet mere klart Mindre risiko for sygdom 14 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Hvorfor er ålegræs og makro alger vigtige? Fiskeri-værdi: 11.000 kr. / ha / år Fiskeri: Skjul til fisk Føde til fisk + Vegetation - Vegetation Jeffres et al., 2008 15 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Moksnes et al., 2016

Dækning på stenrev (%) Makro alger (tang): 16 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Novana 2016

Ålegræs Eelgrass dækning 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2-4 m 1990 2007 2016 17 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Novana 2016

Fjernelse af næringsstoffer Hvordan? 18 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Fjernelse af næringsstoffer 600-900 kg N/ha/år 3-39 kg N/ha/år 19 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Restaurering af stenrev Hvordan kan vi rette op på forholdene? 20 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Rev-restaurering Forventede effekter 21 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gen-etablering af ålegræs Sand capping 22 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Photos: Mogens Flindt/Troels Lange/Nele Wendländer

Problemer: Delvis løsning: Reducere næringsstoffer Hvordan? 23 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Nitrogen (tons / year) Nutrients are a major problem Phosphorus (tons / year) How are nutrient releases develping? 30000 1600 Kvælstof, tons/år 25000 20000 15000 10000 5000 1400 1200 1000 800 600 400 200 Fosfor tons/år 0 1980 1990 2000 2010 Year 24 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet År 0 Source: Stiig Markager, Århus Uni.

Severe hypoxia is a big problem 25 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Nitrogen (tons / year) Phosphorus (tons / year) Nutients 2000-2016 Kvælstof, tons/år 15000 440 14000 420 13000 400 12000 380 11000 360 10000 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 26 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet År Year Fosfor tons/år Source: Præsentationens Stiig Markager, navn Århus Uni.