Åbent Referat. til. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Varde Kommune Åbent Referat til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: Onsdag den 13. maj 2015 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 9, BCV Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen, Keld Jacobsen, Søren Laulund, Peder Foldager Hansen, Poul Rosendahl, Holger Grumme Nielsen Ingen Lena Andersen

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Indholdsfortegnelse Side 168. Godkendelse af dagsorden...368 169. Præsentation af strategier under Sundhedspolitikken 2014-2018...369 170. Drøftelse af Råderumskatalog 2016-2018...371 171. Orientering om resultater fra Varde Kommunes kontrolgruppe i 2014...373 172. Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om fokusområder i forhold til beskæftigelsesplanprocessen 2016...375 173. Opstart af Beskæftigelsesplan 2016 - Generelle beskæftigelsesmæssige udfordringer samt den borgerrettede indsats...377 174. Opfølgning på Særlig indsats 2015 - Sygedagpenge...379 175. Orientering om projekt Indsats i Udkanten...381 176. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik...384 177. Orientering om status på integrationsområdet maj 2015...386 178. Beslutning om Studietur til Stockholm...387 179. Orientering til pressen...389 180. Gensidig orientering...390 Bilagsliste...391 Underskriftsblad...392 Side 367

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 168. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 8252 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Godkendt, herunder også tillægsdagsordenen. Side 368

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 169. Præsentation af strategier under Sundhedspolitikken 2014-2018 Dok.nr.: 7693 Sagsid.: 11/921 Initialer: 46010 Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommunes Sundhedspolitik 2014-2018 blev vedtaget af Byrådet 1. april 2014. Sundhedspolitikken har seks målsætninger: Bevægelse bliver naturligt for alle borgere (strategien er godkendt) Rusmidler: Forebyggelse, behandling og opfølgning (strategien er godkendt) Sund mad og drikke i hverdagen God hygiejne på alle områder En styrket rehabiliteringsindsats Røgfri kommune For hver målsætning er udarbejdet en strategi. Mental sundhed og lighed i sundhed er overordnede fokusområder, som indgår i samtlige strategier. Forud for godkendelsen af de sidste fire strategier i Udvalget for Social og Sundhed drøftes perspektiver for implementeringen i de øvrige fagudvalg. Sundhedschef Kirsten Myrup og AC-medarbejder Sara Møller Olesen deltager på udvalgsmødet med en præsentation forud for drøftelsen. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at strategierne er et godt redskab i det tværgående samarbejde, der er nødvendigt for at omsætte den politiske målsætning til konkret forandring og dermed fremme livskvaliteten og styrke borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. For Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget er strategien vedrørende rehabilitering af særlig interesse. Sundhedsperspektivet for nyankommne flygtninge gør dog strategierne relevante for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget bredt set. Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, om strategierne indarbejdes i såvel beskæftigelsesplanen som drifts- og udviklingsaftalen. Konsekvens i forhold til visionen Sundhedspolitikken og visionen supplerer hinanden, idet mange indsatser under sundhedspolitikken vil kunne foregå og udnytte mulighederne i naturen. Tilsvarende kan ophold og aktiviteter i naturen være med til at fremme mental sundhed, rehabilitering og bevægelse. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 om sundhedsloven 119 Økonomi De fleste indsatser i strategierne finansieres indenfor den almindelige drift i de enkelte afdelinger og fagområder. Derudover anvendes sundhedspuljen til at igangsætte nogle af de konkrete indsatser i strategier og handleplaner. Side 369

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Høring Da strategierne Sund mad og drikke, God hygiejne og Røgfri kommune også rummer målsætninger og indsatser relateret til kommunens ansatte, har disse strategier været i høring hos Hoved-MED. Bilag: 1 Åben Strategi rehabilitering 2014-2018 45240/15 2 Åben Hygiejne strategi 2014-2018 45234/15 3 Åben Strategi røgfri 2014-2018 45235/15 4 Åben Strategi mad og drikke 2014-2018 60606/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, at Udvalget for Arbejdsmarked og Integration drøfter perspektiver for implementeringen af strategierne på eget udvalgsområde, at Borger- og Arbejdsmarked kommer med forslag til implementering af strategierne på udvalgets område, og at forslagene behandles på udvalgsmøde senere på året. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Perspektiverne for implementeringen af tværgående strategierne på alle udvalgsområder blev drøftet. Der er behov for en tværgående implementering af strategierne. Side 370

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 170. Drøftelse af Råderumskatalog 2016-2018 Dok.nr.: 8267 Sagsid.: 15/1480 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Direktionen har af Økonomiudvalget fået til opgave at udarbejde et råderumskatalog økonomihandlingsplan 2016-2019. Råderumskataloget indeholder forskellige forslag, der samlet beløber sig til ca. 52,3 mio.kr. Den 6. maj 2015 fremlagde Direktionen råderumskataloget for Byrådet. Nogle af forslagene blev gennemgået af direktionen, og andre af forslagene der fra byrådet stillet afklarende spørgsmål til. Forud for budgetforhandlingerne i august/september 2015 er processen, at fagudvalgene i maj eller juni måned drøfter de enkelte forslag i råderumskataloget. Formålet med denne drøftelse er at få afklaret eventuelle spørgsmål eller uddybet nogle af Direktionens forslag. Der er tillige mulighed for at, udvalget kan pege på yderligere spareforslag. Retsgrundlag Varde Kommunes Økonomiregulativ Økonomi Den 29. oktober 2014 godkendte Udvalget for Økonomi og Erhverv at der skulle udarbejdes et råderumskatalog på 40 mio. kr. Høring --- Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslagene i råderumskataloget drøftes. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Råderumskataloget blev drøftet. Der skal være fokus på øget samarbejde mellem Jobcentret, Varde Kommunes øvrige afdelinger samt private virksomheder i kommunen. Nye forslag, der ønskes konkretiseret: Side 371

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Oplæg omkring interne ventetider indenfor Social- og Sundhedsområdet, og hvordan de kan reduceres. Brug af anden aktør Effekt på forslagene ved at inddrage den private sektor Side 372

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 171. Orientering om resultater fra Varde Kommunes kontrolgruppe i 2014 Dok.nr.: 8269 Sagsid.: 15/6011 Initialer: hmar Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommunes kontrolgruppe består af 3 medarbejdere, som arbejder med at sikre, at der ikke sker fejlagtige udbetalinger af sociale ydelser. Ingen af de 3 medarbejdere er fuldt beskæftiget med denne opgave der forbruges i alt 51,5 timer pr. uge. Gruppens opgaver består i håndtering af de anmeldelser, vi modtager, dels fra borgere, dels fra kolleger i andre afdelinger eller fra SKAT, Udbetaling Danmark (UDK) eller andre kommuner. I 2014 har vi i alt modtaget 183 anmeldelser. Herudover bliver der også lavet opsøgende kontrolarbejde bl.a. i samarbejde med SKAT. Anmeldelser kan indgives anonymt, bl.a. via link på kommunens hjemmeside, belysning af sager på anmodning fra UDK, jf. lov om Udbetaling Danmark 9, 10 og 11, opsøgende kontrolarbejde sammen med SKAT. Når vi modtager en anmeldelse om en borger, indkalder vi hurtigst muligt denne til en samtale, hvor borgeren får lejlighed til at forklare sig. I nogle tilfælde kan vi henlægge sagen, i andre tilfælde bliver vi enige med borgeren om at rette tingene til fremadrettet, og i nogle sager er der grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling. I et enkelt tilfælde i 2014 er sagen overgivet til videre foranstaltning hos Syd- og Sønderjyllands Politi. Sager der vedrører andre myndigheders område oversendes hertil f.eks. SKAT og SU styrelsen. I 2014 har indsatsen i gruppen ført til besparelser på i alt 3.964.656 kroner. Beløbet fordeler sig således: Fremtidige besparelser* 871.474,- Tilbagebetalingskrav* 782.742,- Besparelser hos Udbetaling Danmark 2.310.440,- *resultatet af indsats i 41 sager, hvoraf der i 19 tilfælde er udsendt tilbagebetalingskrav. På baggrund af erfaringer fra 2014 har vi besluttet, at vi i 2015 vil have ekstra fokus på sygedagpengesager for selvstændigt erhvervsdrivende. Borgerservicechef Helle Marquertsen deltager under sagens behandling. Retsgrundlag Lov om Udbetaling Danmark Økonomi Indsatsen har betydet en reduktion i forbruget på diverse konti på i alt 2.310.440 kr. Der er bevilget lønmidler til indsatsen på i alt 700.000 kr. pr. år. Side 373

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Høring Ingen Bilag: 1 Åben Årsrapport 2014 20796/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 374

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 172. Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om fokusområder i forhold til beskæftigelsesplanprocessen 2016 Dok.nr.: 8191 Sagsid.: 15/2768 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland har på dets seneste møde drøftet beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Drøftelsen har resulteret i et brev til de beskæftigelsespolitiske udvalg i kommunerne, med en række fokuspunkter, som det gerne vil opfordre de politiske udvalg til at inddrage i arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2016. Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjyllands fokusområder: Opkvalificering af arbejdsstyrken. Der skal skabes en opadgående spiral, hvor arbejdsstyrken opkvalificeres fra bunden, således at opkvalificering af faglærte skaber plads til ledige med færre kompetencer. Flere ufaglærte ledige skal opkvalificeres målrettet inden for områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft f.eks. gennem den regionale uddannelsespulje. Virksomhedsindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft og de kompetencer, de har behov for. Bl.a. gennem en effektiv formidling af arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Flere unge skal gennemføre en uddannelse. Gennem en styrket uddannelsesrettet indsats skal flere unge gennemføre en uddannelse. Det er således vigtigt, at flere unge vejledes og motiveres til at tage en erhvervsuddannelse. Kan de ikke umiddelbart påbegynde en uddannelse, skal de understøttes i at blive i stand til det. Aktiv indsats for udsatte borgere. Alle udsatte borgere skal have en aktiv indsats, så deres tilknytning til arbejdsmarkedet kan styrkes. Færre langvarige kontanthjælpsmodtagere skal stå uden beskæftigelsesrettede tilbud. Samarbejde på tværs. En vellykket beskæftigelsesindsats forudsætter et velfungerende samarbejde på tværs af politikområder, aktører og kommunegrænser. Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre. Bl.a. for at sikre èt sammenhængende samtaleforløb for de ledige. Forvaltningens vurdering Samtlige fokusområder, som er medtaget i Arbejdsmarkedsrådets skrivelse, er også fokusområder i den beskæftigelsesrettede indsats i Varde Kommune. Der er således fokus på opkvalificering af ufaglærte, ex. gennem jobrotation og voksenlærlingeordning. Varde Kommunes jobcenter har i snart 1 ½ år haft en succesfuld formidlingsindsats, ligesom der på ungeområdet er iværksat en lang række initiativer, herunder partnerskabsaftaler for at skaffe flere praktikpladser. Side 375

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Retsgrundlag Lov L 59, vedtaget 18. december 2014. Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben VS: RAR-Sydjyllands fokuspunkter til Beskæftigelsesplan 2016 - Brev til beskæftigelsespolitiske udvalg 290415.pdf 59229/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager Det Regionale Arbejdsmarkedsråds henvendelse til efterretning, samt at fokusområderne inddrages i det videre arbejde med beskæftigelsesplanen for 2016. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 376

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 173. Opstart af Beskæftigelsesplan 2016 - Generelle beskæftigelsesmæssige udfordringer samt den borgerrettede indsats Dok.nr.: 7900 Sagsid.: 15/2768 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune står igen over for at skulle udarbejde en plan for beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune denne gang for 2016. Planprocessen er samtidig ændret fra centralt hold, idet planen skal være udarbejdet og godkendt inden den 31. december 2015. Der er således ikke indlagt høringsfaser som tidligere (Beskæftigelsesregion og LBR). Til en opstart foreslås, at Udvalget for Arbejdsmarked og Integration drøfter de generelle beskæftigelsesmæssige udfordringer, som kommunen står over for i 2016. Dette bl.a. ud fra vedhæftede debatoplæg, udarbejdet af det nye Arbejdsmarkedskontor Syd og det powerpoint, som vil blive gennemgået på mødet. Generelle udfordringer i den nuværende beskæftigelsesplan for 2015 ligger inden for følgende områder: Fortsat fokus på at øge arbejdsstyrken og undgå tidlig tilbagetrækning Fokus på at flytte mennesker i arbejde eller uddannelse Fokus på at jobparate borgere skal mødes med en målrettet job- og uddannelsesindsats Fokus på at de unge skal mødes med en sammenhængende indsats Fokus på at aktivitetsparate borgere skal mødes med aktive tilbud Fokus på en aktiv linje over for sygemeldte Fokus på et tæt og professionelt samspil med virksomhederne Beskæftigelsesministeren vil også for 2016 udmelde en række(ca. 4) ministermål for den beskæftigelsespolitiske indsats. Disse er dog p.t. ikke kendte, men forventningen er, at målene vil matche de mål, som er udmeldt for 2015. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har for 2015 fastsat lokale målsætninger for ministerens mål, specifikt inden for følgende hovedområder: Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne På mødet vil udvalget ligeledes blive præsenteret for fokusområder og tilbudsviften inden for den borgerettede indsats inden for følgende områder: - De forsikrede ledige - Kontanthjælp Side 377

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 - Sygedagpenge - Fleks- og ledighedsydelse Præsentationen vil danne grundlag for en drøftelse af den fremtidige indsats på de nævnte områder. Retsgrundlag Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Økonomi Ikke kendt p.t. Drøftes i et nedsat budgetudvalg. Høring Ingen Bilag: 1 Åben VS: Debatoplæg - Varde.pdf - nyeste apriludgave 49219/15 2 Åben Udvalgsmøde 13. maj 2015 31701/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Udvalget for Arbejdsmarked og Integration indledende drøfter de overordnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen samt den borgerrettede indsats i Varde Kommune, samlet set ud fra Arbejdsmarkedskontorets debatoplæg for Varde Kommune. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Følgende fokuspunkter blev drøftet. 1. Unge i uddannelse 2. Helhed og sammenhæng i indsatsen for borgere langt fra arbejdsmarkedet eller på vej 3. Indsatsen på sygedagpengeområdet 4. Samarbejdet med virksomhederne 5. Omlægningen af statens refusion til kommunerne 6. Fokus på sæsonarbejdere. Der arbejdes videre med de enkelte punkter. Side 378

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 174. Opfølgning på Særlig indsats 2015 - Sygedagpenge Dok.nr.: 8140 Sagsid.: 15/370 Initialer: last Åben sag Sagsfremstilling Punktet vedrører opfølgning på den særlige indsats på sygedagpengeområdet, som udvalget drøftede på mødet i februar 2015. Baggrunden for den særlige indsats var, at antallet af sygedagpengesager over 52 uger ved årets start lå på 160, hvilket er væsentligt over det budgetterede niveau. Ved udgangen af april 2015 er der 148 sager over 52 uger, og målet med indsatsen er at komme ned på 130 sager ved årets udgang. Der er som nævnt i planen iværksat en række initiativer: Gennemgang af eksisterende langvarige sager i afklaringsforløb i kompetenceteamet. Her er udvalgt 44 sager, som gennemgås med bistand fra ekstern konsulent. Vurdering forventes at foreligge i løbet af maj 2015. Målet er at afslutte yderligere 30 sager i alt. Herudover vil de øvrige langvarige afklaringssager blive gennemgået i maj og juni 2015 med henblik på at vurdere, om der er yderligere sager, der kan afsluttes hurtigere. Aftale om eksternt afklaringsforløb som supplement til jobcentrets egne afklaringsforløb på kompetenceteamet. Omfang er 14 sager hos ekstern leverandør. Forventes afsluttet i juni 2015. 1 års barselsvikar ansat ultimo marts 2015. Mindre midlertidige administrative omprioriteringer mellem fleksjob og sygedagpengeområdet har også bidraget til øget fokus på sygedagpengeområdet. Studentermedhjælpen er konverteret til ansættelse af en 12 timers sagsbehandler resten af 2015. Aftale med anden aktør på sager uden ydelse for perioden frem til juni 2015. Indtil videre har anden aktør 18 igangværende/afsluttede sager. Desuden skal den eksterne konsulent, som er tilknyttet under punkt 1, bidrage til inspiration til et kommende koncept for afklarings- og udviklingsforløb, som der sideløbende arbejdes på at udvikle med procesbistand fra kommunens udviklingsafdeling. Det nye koncept forventes at kunne tages i brug i september 2015. Yderligere igangsættes i maj 2015 et projekt med en tidlig tværfaglig indsats for sygemeldte ledige. Ud over den prioriterede sagsbehandling i de sager skal projektet indgå i udviklingen af sygedagpengeopfølgningen. Forvaltningens vurdering Det er fortsat forvaltningens vurdering, at de iværksatte tiltag vil bidrage til at afbøde noget af virkningen af det store antal sager over 52 uger, men det er ikke tilstrækkeligt til at bringe balance i budgettet isoleret på sager over 52 uger. Det er fortsat vurderingen, at det realistisk tager 1-2 år at komme væsentligt ned i antal sager over 52 uger. Side 379

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Retsgrundlag Sygedagpengeloven Økonomi Vurderingen af betydningen af den særlige indsats på sygedagpengeområdet indgår med særligt fokus i budgetopfølgningerne 2015. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Specialindsats 2015 - Sygedagpenge 3576/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at opfølgningen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Der skal fortsat være fokus på de langvarige sygedagpengesager. Status til udvalget i løbet af 3. kvartal 2015. Side 380

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 175. Orientering om projekt Indsats i Udkanten Dok.nr.: 7912 Sagsid.: 10/10234 Initialer: 42613 Åben sag Sagsfremstilling KFUM s sociale arbejde har i 2011-2014 gennemført projekt Indsats i Udkanten. Projektet blev støttet af midler fra satspuljen, og Cafe Paraplyen i Varde har været en del af projektet med den socialøkonomiske virksomhed Koppen/Igenbrug. Projekt Indsats i Udkanten er nu afsluttet og evalueret. Udvalget har modtaget evalueringsrapporten i papirform. Koppen/Igenbrug åbnede i februar 2012 på Vestergade i Varde. Koppen er en café, som sælger økologisk kaffe, friskpresset appelsinjuice mv. Igenbrug er en genbrugsbutik med salg af tøj, møbler mv. Koppen/Igenbrug er en selvstændig virksomhed, men drives i tæt samarbejde med Cafe Paraplyen. Koppen/Igenbrug har fra starten haft en aktiveringsaftale med Varde Kommune og Jobcentret. Et mål for projekt Indsats i Udkanten var, at 300 af de mest socialt udsatte borgere skulle komme i job eller uddannelse. På landsplan har projektet haft 625 deltagere i hele projektperioden, og af dem er 381 kommet i beskæftigelse eller uddannelse. For Koppen/Igenbrug er det ca. 30 personer, der i projektperioden er startet i job eller uddannelse efter at have været i Koppen/Igenbrug. Evaluator, som har evalueret projektet for KFUM s sociale arbejde, har i erfaringsopsamlingen haft fokus på caféernes betydning som kraftcentre for udviklingen af de social- og arbejdsmarkedsrettede indsatser for socialt udsatte borgeres vej til job eller uddannelse. Det er Evaluators indtryk, at de sociale caféer besidder en stor mængde tavs viden om sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for socialt udsatte borgere. Et andet mål for projektet var, at 100 frivillige skulle tilknyttes projektet. På landsplan blev der tilknyttet 115 frivillige til projektet. I Varde er der ca. 20 frivillige, der hjælper til i Koppen/Igenbrug. De frivillige er både borgere i arbejde, førtidspensionister og pensionister. For det tredje formulerede projektet et mål om, at der skulle oprettes 30 socialøkonomiske arbejdspladser. På landsplan er der skabt mindst 48 socialøkonomiske arbejdspladser, herunder også Koppen/Igenbrug i Varde. Koppen/Igenbrug har foreløbig skabt 6 arbejdspladser; 5 personer er i flexjob, og 1 er i skånejob i Koppen/Igenbrug. Al overskud i Koppen/Igenbrug går til at skabe flere arbejdspladser i virksomheden. De borgere, der kommer i aktivering hos Koppen/Igenbrug, er alle matchgruppe 2 borgere. Hvilket betyder, at borgerne udover ledighed også har andre problemer. Disse problemer er meget forskellige, og kan både være fysiske og psykiske. For alle borgere gælder det, at selvværd og selvtillid er meget lavt, således at bare det at møde frem kan være meget vanskeligt for borgeren. Koppen/Igenbrugs aktiveringsaftale med Jobcentret i Varde Kommune er på 6 borgere ad gangen, og der er i øjeblikket en venteliste på ca. samme antal borgere. I Koppen/Igenbrug får borgerne lov at beskæftige sig med meget forskellige opgaver. Der kan fx være afhentning og levering af effekter, modtagelse af effekter der leveres i Side 381

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 butikken, prismærkning, kundeekspedition, rengøring og efter grundig oplæring cafearbejde med brygning af kaffe mv. Opgaverne fordeles i dialog med borgerne ud fra den enkeltes ressourcer og ønsker, og hver borger får sit eget ansvarsområde. Minimum en gang i kvartalet afholdes personalemøde, hvor trivsel er det vigtigste punkt på dagsordenen. Et stort mål med aktivering i Koppen/Igenbrug er naturligvis at hjælpe borgerne videre i beskæftigelse eller uddannelse. Koppen/Igenbrug har derfor også mulighed for at tilbyde borgerne en mentorordning, når de forlader Koppen/Igenbrug. På den måde kan borgeren få støtte i sit videre forløb med job eller uddannelse. Udover borgere i aktivering har Kriminalforsorgen ofte også en borger i fx samfundstjeneste i Koppen/Igenbrug. De borgere, der er i aktivering i Koppen/Igenbrug, giver udtryk for, at de føler sig som medarbejdere, og at de har en stor vi følelse af at være en del af arbejdsfællesskabet. Selvom Projekt Indsats i Udkanten blev afsluttet i 2014 på landsplan, så fortsætter Koppen/Igenbrug i Varde som socialøkonomisk virksomhed. Der er indgået aftale med Jobcentret om aktivering og mentortimer, og der ydes tilskud fra Udvalget for Arbejdsmarked og Integration i Varde Kommune. Faglig koordinator Frederik Jeppesen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at det har været til gavn for Varde Kommune, at Cafe Paraplyen har deltaget i projekt Indsats i Udkanten, og via projektet har fået etableret den socialøkonomiske virksomhed Koppen/Igenbrug. Det har bl.a. betydet, at ca. 30 borgere er kommet videre i job eller uddannelse. Konsekvens i forhold til visionen Projektet blev afsluttet, inden Varde Kommunes vision blev vedtaget. Cafe Paraplyen og Koppen/Igenbrug tænker naturligvis fremover visionen ind, hvor det er muligt. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi Udvalget for Arbejdsmarked og Integration støtter i 2015 Koppen/Igenbrug med 305.370 kr. Støtten fortsætter løbende i de kommende år. Høring Ikke relevant. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Side 382

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Taget til efterretning. Side 383

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 176. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik Dok.nr.: 7937 Sagsid.: 13/13901 Initialer: 42613 Åben sag Sagsfremstilling Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken blev den 18. marts 2015 godkendt af Direktionen til politisk behandling i udvalgene for Social og Sundhed, Børn og Undervisning, Arbejdsmarked og Integration samt Plan og Teknik, idet politikken berører områder inden for alle disse fire udvalg. Direktionen godkendte desuden, at styregruppens forslag til strategier, som styregruppen mener, bør udarbejdes i tilknytning til politikken, også sendes videre til udvalgene til politisk behandling. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken er en af Varde Kommunes 12 overordnede visionspolitikker. Politikken formulerer følgende vision for området Mennesket før handicappet, sindslidelsen eller graden af udsathed. Politikken beskriver 6 overordnede politiske målsætninger for området: Tilgængelighed og sammenhæng Dagtilbud, skole, beskæftigelse og uddannelse Bolig og hjemmeliv Fritid, idræt og kultur Forebyggelse og tidlig indsats Sociale relationer Velfærdsteknologi For at omsætte de politiske målsætninger til handling udarbejdes strategier for henholdsvis handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Heri beskrives de enkelte indsatsområder, og der opstilles konkrete succeskriterier og mål. Forvaltningen anbefaler, at følgende strategier udarbejdes: Strategi for voksne indenfor psykiatriområdet Strategi for voksne udviklingshæmmede Strategi for voksne indenfor senhjerneskadeområdet Strategi for voksne indenfor udsatteområdet Strategi for børn og unge indenfor handicapområdet Strategi for tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri og udsatteområdet. Desuden anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes et værdipapir for Varde Kommunes møde med handicappede, sindslidende og udsatte borgere, samt disses pårørende. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken og de underliggende strategier, som foreslås i udarbejdet i tilknytning til politikken, giver et godt fundament for det videre arbejde med de tre områder, både i forhold til børn, unge og voksne. Det er desuden forvaltningens vurdering, at en bred politisk behandling af Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken vil give det bedste afsæt for det videre arbejde med strategier under politikken. Side 384

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Konsekvens i forhold til visionen Forvaltningen forventer, at arbejdet med en øget tilgængelighed vil føre til, at handicappedes adgang til naturen lettes. Desuden tænkes visionen naturligt ind i arbejdet med de øvrige strategier. Retsgrundlag Politikken dækker meget bredt handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Økonomi Ingen. Høring Der er blevet afholdt høring om politikken. Bilag: 1 Åben Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken 9992/15 2 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast 13007/15 3 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik 38555/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalgene for Social og Sundhed, Børn og Undervisning, Arbejdsmarked og Integration samt Plan og Teknik godkender Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken samt forslag til strategier. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 14-04-2015 Fraværende: Ingen Politikken og strategierne blev godkendt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015 Fraværende: Ingen Politikken og strategierne blev godkendt. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Politikken og strategierne blev godkendt. Side 385

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 177. Orientering om status på integrationsområdet maj 2015 Dok.nr.: 8255 Sagsid.: 12/5236 Initialer: pimn Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har anmodet om en status på integrationsområdet vedr. nye flygtninge. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der arbejdes målrettet med strategier og handlinger på området, der er i tråd med de politiske intentioner. Retsgrundlag Integrationsloven Udlændingeloven m.fl. Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Notat til status på integrationsområde maj 2015 63215/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Der er modtaget 61 flygtninge indtil nu i 2015. Der er skaffet boliger til disse flygtninge. Orientering om status på området blev taget til efterretning. Udvalget orienteres om status på udvalgsmøderne fremover. Udvalget besluttede, at der afholdes en række dialogmøder med udgangspunkt i udviklingsrådene i de enkelte lokalområder. Møderne tager udgangspunkt i de lokale behov. Forvaltningen udarbejder oplæg til rammer for møderne. Side 386

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 178. Beslutning om Studietur til Stockholm Dok.nr.: 8271 Sagsid.: 15/1178 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Økonomiudvalget har lagt op til, at der i 2015 kan arrangeres studietur til udlandet i de enkelte fagudvalg. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration traf på møde den 4. februar beslutning om et studiebesøg i Stockholm med følgende overordnede tema: Besøg i regi af ambassaden, med foredrag om de strukturelle forskelle såvel som ligheder på det danske og det svenske arbejdsmarked samt forskelle i arbejdsmarkedsindsatser mellem de to lande. Besøg på og kontakt til jobcenter med fokus på ungdomsarbejdsløshed, integration og rehabiliterende indsatser. Besøget vil indeholde rundvisning på jobcenteret. Eventuel deltagelse i en konference/temamøde for politikere og ledende embedsmænd vedr. arbejdsmarkedsindsatser eller integration. Udvalget bad forvaltningen arbejde videre med studieturens tema herunder datoer for turen. Forvaltningen har været i kontakt med ambassaden i Stockholm og har arrangeret oplæg om arbejdsmarkedet dér. Ligeledes har forvaltningen truffet aftale om et besøg på Rinkeby skolen og teknologivirksomheden Knightech, der har et samarbejde med fokus på integration. Herudover vil der blive besøg på den svenske udgave af et Jobcenter. Forvaltningen har arbejdet med en afrejsedato mandag den 21. september, om morgenen og hjemrejse onsdag den 23. september sent aften. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at udvalget af hensyn til værterne i Sverige holder fast i den 21.- 23. september som afrejsedage. Det er forvaltningens vurdering, at indholdet i studieturen vil medvirke til at give udvalget et overblik over den svenske, nationale indsats ift. integration og beskæftigelse, men også inspiration på et mere borgernært niveau. Her tænker forvaltningen på samarbejdet mellem skoler og virksomheder, som byrådsmedlemmer i Varde Kommune har udvist interesse for. Konsekvens i forhold til visionen Der er ingen umiddelbar konsekvens i forhold til visionen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Side 387

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Økonomi Udgifterne til studieturen afholdes indenfor Økonomiudvalgets budget. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Program til studietur, A&I September 2015 41515/15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender tidspunktet for studieturen, og at udvalget godkender programmet for studieturen. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 388

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 179. Orientering til pressen Dok.nr.: 8268 Sagsid.: 14/53 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Udvalgsformanden orienterer pressen om følgende punkter. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Drøftet. Side 389

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 180. Gensidig orientering Dok.nr.: 8253 Sagsid.: 14/53 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Orientering v/direktøren Gensidig orientering Sekretariatsbetjening af Integrationsrådet (Keld Jacobsen). Orientering om sagerne om gensidig forsørgelsespligt. Ingen tilbagebetaling (Erik Schultz) Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 390

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Bilagsliste 169. Præsentation af strategier under Sundhedspolitikken 2014-2018 1. Strategi rehabilitering 2014-2018 (45240/15) 2. Hygiejne strategi 2014-2018 (45234/15) 3. Strategi røgfri 2014-2018 (45235/15) 4. Strategi mad og drikke 2014-2018 (60606/15) 171. Orientering om resultater fra Varde Kommunes kontrolgruppe i 2014 1. Årsrapport 2014 (20796/15) 172. Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om fokusområder i forhold til beskæftigelsesplanprocessen 2016 1. VS: RAR-Sydjyllands fokuspunkter til Beskæftigelsesplan 2016 - Brev til beskæftigelsespolitiske udvalg 290415.pdf (59229/15) 173. Opstart af Beskæftigelsesplan 2016 - Generelle beskæftigelsesmæssige udfordringer samt den borgerrettede indsats 1. VS: Debatoplæg - Varde.pdf - nyeste apriludgave (49219/15) 2. Udvalgsmøde 13. maj 2015 (31701/15) 174. Opfølgning på Særlig indsats 2015 - Sygedagpenge 1. Specialindsats 2015 - Sygedagpenge (3576/15) 176. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik 1. Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken (9992/15) 2. Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast (13007/15) 3. Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik (38555/15) 177. Orientering om status på integrationsområdet maj 2015 1. Notat til status på integrationsområde maj 2015 (63215/15) 178. Beslutning om Studietur til Stockholm 1. Program til studietur, A&I September 2015 (41515/15) Side 391

Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 13-05-2015 Underskriftsblad Lisbet Rosendahl Marianne Bruun Kristiansen Keld Jacobsen Søren Laulund Peder Foldager Hansen Poul Rosendahl Holger Grumme Nielsen Side 392

Bilag: 169.1. Strategi rehabilitering 2014-2018 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45240/15

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI REHABILITERING SOM TILGANG AKTIV I EGET LIV

Rehabiliteringsstrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for rehabilitering lyder: Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. VISION At mødet mellem borgere og fagprofessionelle er forankret i den rehabiliterende tilgang. DEFINITION AF REHABILITERING Rehabiliteringsstrategien er funderet på WHO s definition af rehabilitering: Rehabilitering skal sætte borgere med nedsat funktionsevne i stand til at nå og opretholde deres bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Det sker ved at give borgerne de fornødne værktøjer til at opnå uafhængighed og selvbestemmelse WHO anser adgang til rehabilitering for at være en grundlæggende menneskerettighed, der giver borgere, med behov for rehabilitering, mulighed for medborgerskab på lige fod med andre borgere. MÅLGRUPPE Borgere i Varde Kommune med nedsat evne eller i særlig risiko for at få nedsat evne - til at mestre egen hverdag. RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- INDSATSER I STRATEGIEN Rehabiliteringsstrategien sætter rammerne for den tværkommunale opgaveløsning i mødet med borgerne. Varde Kommune vil arbejde systematisk og tværfagligt med rehabilitering, så borgerne støttes i at klare sig selv længst muligt i eget liv. En rehabiliterende tilgang bygger på en flerstrenget indsats: DEN REHABILITERENDE TILGANG Forvaltningerne i Varde Kommune vil arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgeren støttes i at vedligeholde og udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag og hele livssituation. Den rehabiliterende tilgang har fokus på, at borgeren trives og forbliver aktiv og deltagende ved at tage udgangspunkt i borgerens styrker, positive fremtidsudsigter, selvbestemmelse og kontrol. At være aktiv og deltagende indebærer blandt andet at flest mulige borgere opnår og fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringstrategien understøtter således kommunens kerneopgaver i forhold til uddannelse og job. BORGEREN I CENTRUM Rehabilitering er en tidsafgrænset proces der styres af fastsatte mål, der skal modsvare borgernes forskellige behov og under hensyntagen til mental sundhed, uddannelse, køn og etnicitet. Derfor er der også løbende fokus på borgerens progression. Et vellykket rehabiliteringsforløb forudsætter, at borger og fagprofessionelle i samarbejde udarbejder plan og målsætning for rehabiliteringen, så den rehabiliterende indsats ligger i forlængelse af borgerens hverdagslivsaktiviteter, interesser og kompetencer, samt de omgivelser hvor i de indgår. Rehabilitering er et samarbejde mellem borger og fagprofessionelle og borgerens pårørende eller nærmeste netværk med borgeren i centrum. Borgerens aktive deltagelse i planlægningen af rehabiliteringsforløbet er en væsentlig forudsætning for, at borgeren er motiveret til at gennemføre forløbet med størst mulig udbytte og en øget livskvalitet. IMPLEMENTERING På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog med beskrivelse af konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers ansvarsområder, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Ved at skabe partnerskaber på tværs gøres brug af forskellige kompetencer og viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser og initiativer. De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på at tage medansvar for at fremme rehabiliteringen i Varde Kommune. Herudover vil en del af implementeringen bestå i, at den rehabiliterende tilgang er udgangspunktet for udarbejdelsen af drifts- og udviklingsaftaler samt beskæftigelsesplaner. 2 //REHABILITERING

SUCCESKRITERIER Succeskriterierne specificerer de overordnede mål, der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder I perioden 2014-2018. At forvaltningerne møder borgerne ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang. At forvaltningerne arbejder ud fra planlagte kon krete rehabiliterende indsatser. hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier for rehabilitering i Varde Kommune. EVALUERING Ved udgangen af 2018 gennemføres evaluering af ovenstående succeskriterier. Desuden vil implementeringen af rehabiliteringsstrategien blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår af indsatskataloget. At der er etableret samarbejde på tværs af for valtningerne om rehabiliterende indsatser. Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til, at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på eget område, men også ved at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, VISION // Mødet mellem borgere og fagprofessionelle er forankret i den rehabiliterende tilgang 3

MÅLGRUPPE / / Borgere i Varde Kommune med nedsat evne eller i særlig risiko for at få nedsat evne til at mestre egen hverdag RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR- 4 //REHABILITERING

Bilag: 169.2. Hygiejne strategi 2014-2018 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45234/15

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for hygiejne lyder: God hygiejne på alle områder. kommunen som følge af et stigende antal accelererede patientforløb og en større andel borgere er over 65 år. En udvikling, der er nødvendig at understøtte med en styrket hygiejneindsats. Der er god videnskabelig dokumentation for effektive indsatser på hygiejneområdet, og effekten øges, når flere indsatser supplerer hinanden, og når indsatsen sker på tværs af forvaltningsområder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse. VISION At hygiejneniveauet løftes og udgør en hjørnesten i den forebyggende indsats på alle områder. Definition af hygiejne Strategien definerer hygiejne som en renhedstilstand, og begrebet hygiejne signalerer fremme af renhed, forebyggelse af sygdom og forurening samt hindring af smitteoverførsel. MÅLGRUPPE Alle borgere og ansatte i Varde Kommune Indsatser i strategien Strategien skal understøtte, at hygiejneniveauet i kommunen løftes Strategien tager udgangspunkt i evidensen på hygiejneområdet, der spænder bredt og omhandler: Håndhygiejne Pleje af syge og svækkede Værnemidler Syge- og raskmelding Hoste-etikette RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- Rengøring, desinfektion og udluftning Anvendelse af arbejdsdragt i pleje- og sundhedsektoren Skadedyrsbekæmpelse Vandbårne infektionssygdomme Derfor sætter Varde kommune fokus på hygiejne blandt både borgere og ansatte. Mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelse af smitsomme sygdomme. Spredningen af smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for den enkelte borger, men rammer også samfundet i form af sygefravær og tabt arbejdsevne. Der er således et stort forebyggelsespotentiale i at undgå smittespredning i Varde kommune. Der er de seneste år sket en øget forekomst af resistente mikroorganismer. Desuden er nye opgaver opstået i Forskellighed, herunder i borgernes behov og ressourcer, betyder, at hygiejneindsatserne vil favne bredt. Alle borgere skal have den fornødne viden, rammer og ikke mindst ressourcer til at opnå god hygiejne, da smittespredning og infektionssygdomme for særligt sårbare borgere kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Blandt andet indlægges socialt udsatte borgere meget hyppigere med infektionssygdomme end befolkningen i øvrigt. Endvidere ved vi, at lighed i sundhed og mental sundhed har stor indflydelse på trivsel og livskvalitet. I alle strategier under sundhedspolitikken er lighed i sundhed og mental sundhed derfor opmærksomhedspunkter, hvorfor inklusion af udsatte grupper som kronisk syge, handicappede, sindslidende og etniske minoriteter m.m. tænkes ind i hygiejnestrategiens indsatsområder. Implementering På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers ansvarsområder, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Foruden det interne tværfaglige samarbejde understøttes hygiejneindsatsen af en samarbejdsaftale med Sydvestjysk Sygehus, Infektionshygiejnisk Enhed. Samarbejdsaftalen sikrer, at der gøres brug af ekspertviden og erfaringer, som styrker Varde Kommunes fremtidige tværgående hygiejneorganisation. De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på at tage medansvar for en styrket hygiejneindsats på alle områder. SUCCESKRITERIER Succeskriterierne specificerer, hvilke overordnede mål, der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder i perioden 2014-2018. Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke - Hygiejne samt flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. Hygiejneindsatsen på skoleområdet styrkes med udgangspunkt i kommunale data fra Skolesundhed.dk. 2 // GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER

Der etableres en velfungerende hygiejneorganisation på forvaltningsområdet Social og Sundhed primo 2015 med efterfølgende inddragelse af Børn og Unge, Beskæftigelse samt Kultur- og Fritid. Antallet af såvel overløb som rotter reduceres for at forebygge smittespredning. Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til, at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på eget område, men også ved at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier for bedre hygiejne i Varde Kommune. Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier, som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. EVALUERING Ovenstående succeskriterier evalureres i 2018 ved hjælp af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed. dk samt ved opfølgning på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne. Endelig vil implementeringen af hygiejnestrategien blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke indsatser, der fremgår af indsatskataloget for hygiejnestrategien. FAKTA Sådan sikrer Hygiejneorganisationen i Varde Kommune den gode hygiejne: Undervisning til medarbejderne i god hygiejne Udpegede nøglepersoner i alle en heder formidler viden og sikrer at hygiejne kommer på dagsordenen Alle skal følge retningslinjerne for god hygiejne (fx beklædning, hånddesinfektion og handsker) I faste intervaller tjekker personalet deres håndhygiejne ved hjælp af en særlig lyskasse og arbejdsgange gennemgås Aktuelle indsatser planlægges løbende VISION // At hygiejneniveauet løftes og udgør en hjørnesten i den forebyggende indsats på alle områder 3

God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- 4 // GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER

Forebyggelsespakke Hygiejne Rammer (G) Hygiejnepolitik (G) Handleplaner for kommunale institutioner og arbejdspladser (G) Organisering af infektionshygiejne (G) Samarbejdsaftaler mellem region og kommune (G) Nødvendig viden om hygiejne hos personale i kommunale institutioner (G) Gode fysiske rammer i kommunale institutioner Akut Beredskab (G) Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G) Lokalovervågning af udbrud Løbende opgaver (G) Rengøring og håndhygiejne (G) Pleje af særligt sårbare og svækkede borgere (G) Hjælpemidler og udstyr (G) Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G) Hygiejnerutiner i dagtilbud og skoler (G) Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G) Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G) Rådgivning vedr. god hygiejne (U) Fleksible arbejdspladser (U) Vejledning om tilrettelæggelse af hygiejne i private virksomheder (U) Rådgivning til ungdomsuddannelser

(G) Forebyggelse af smitte Information og undervisning (G) Information til borgerne om håndhygiejne, raskmelding mv. (G) Undervisning af børn og unge (G) Nye familier og ældre informeres om god hygiejne ved henholdsvis sundhedspleje og forebyggende hjemmebesøg Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2014/01jan/forebygpkhygiejne.pdf

Uddybende succeskriterier for Hygiejnestrategien Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest mulige uddybende succeskriterier. For succeskriterierne på børneområdet betyder det, at selvom der måles på lokale data fra Skolesundhed.dk, er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af disse. Nedenstående beskriver den forventede forandring fra 2014 til 2018. Succeskriterierne er fastsat ud fra fagområdernes vurdering af hvilke forventninger, Varde Kommune kan have til fremgangen på hygiejneområdet i perioden 2014-2018. Tallene skal betragtes som et måleredskab til brug ved evalueringen af strategien for sund mad og drikke, og vil være med til at synliggøre udviklingen på området. Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk Børn i 0. klasse Andelen, som børster/får børstet tænder mere end en gang dagligt, er steget fra 80 % til 84 % Børn i 5. klasse Andelen, som plejer at vaske hænder efter at have været på toilettet, forbliver konstant 99 % Andelen, som plejer at vaske hænder, før jeg spiser, er steget fra 41 % til 50 % Andelen, som plejer at vaske hænder, før jeg laver mad, er steget fra 81 % til 85 % Andelen, som sjældent eller aldrig vasker hænder, forbliver konstant 0 % Andelen, som børster tænder mere end en gang dagligt, er steget fra 89 % til 90 % Andelen, som har det hhv. godt og meget godt med at gå til tandlæge, er steget fra 63 % til 70 % Børn i 8. klasse Andelen, som plejer at vaske hænder efter at have været på toilettet, forbliver konstant 100 % Andelen, som plejer at vaske hænder, før jeg spiser, er steget fra 35 % til 41 % Andelen, som plejer at vaske hænder, før jeg laver mad, er steget fra 74 % til 81 % Andelen, som sjældent eller aldrig vasker hænder, forbliver konstant 1 % Andelen, som børster tænder mere end en gang dagligt, er steget fra 82 % til 89 % Andelen, som har det hhv. godt og meget godt med at gå til tandlæge, er steget fra 55 % til 60 % Andelen, som synes, at toiletforholdene på skolen er ok eller helt ok, er steget fra 80 % til 85 % Andelen, som synes, at rengøringen på skolen er ok eller helt ok, forbliver konstant over 90 % Side 1 af 2

Succeskriterier med udgangspunkt i fraværsdata Sygefraværet blandt børn i SFO, daginstitutioner og dagpleje er reduceret med 20 % i perioden 2014-2018. Succeskriterier med udgangspunkt i rottehandleplan og vandhandleplan Forekomsten af rotter i kommunen kortlægges med henblik på aktiv forebyggelse og bekæmpelse. Mængden af rotteanmeldelser skal reduceres med minimum 20 %. Rottebestanden skal holdes på et niveau, så den giver mindst mulige gener. Varde Kommune og Varde Forsyning A/S arbejder på, at separatkloakere flest mulige byområder for at undgå oversvømmelser i kældre og lignende med spildevand opblandet i regnvand. Succeskriterier i relation til hygiejneorganisationen Den tværgående hygiejneorganisation har til formål at organisere, planlægge og udvikle hygiejneområdet i Varde Kommune. For at opnå et samlet billede af hygiejneniveauet udføres evalueringen af hygiejnestrategien derfor i sammenhæng med evalueringen af hygiejneorganisationen. Nedenfor fremstilles succeskriterier i relation til etableringen af hygiejneorganisationen. Der er udarbejdet hygiejniske retningslinjer på de relevante fagområder, som implementeres i kommunen og opdateres løbende og minimum hvert 3. år. Alle hygiejneansvarlige og hygiejnekontaktpersoner i kommunen har deltaget i et grundlæggende hygiejnekursus. Der udføres årligt hygiejneaudits på udvalgte/alle institutioner i Varde Kommune, hvorfor det forventes at se en fremgang i udkommet af disse audits. Ansatte på kommunens virksomheder oplever en naturlig italesættelse af hygiejniske udfordringer for dermed at opnå læring og udvikling. Rammer for telefonrådgivning ved Infektionshygiejnisk Enhed SVS følges, og der samles i hygiejneorganisationens styregruppe op på eventuelle mønstre og tendenser i kommunens henvendelser til SVS. Side 2 af 2

Bilag: 169.3. Strategi røgfri 2014-2018 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45235/15

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018

Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for røgfri kommune lyder: Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. gennem livet. At være rask og sund har stor betydning for den enkeltes muligheder for at kunne arbejde og have et godt familieliv begge dele noget som er meget vigtigt i forhold til menneskers livskvalitet. FREMME AF RØGFRI MILJØER Loven om røgfri miljøer har til formål at skabe rammer, der er røgfrie. Det er for at begrænse rygningen - særligt de steder hvor børn og unge færdes. Ved at begrænse rygningen indendørs forebygges de sundhedsskadelige effekter, som passiv rygning er skyld i. VISION Varde Kommune vil være en røgfri kommune for borgere såvel som medarbejdere. DEFINITION AF RYGNING Ved rygning forstås brugen af cigaretter, cigarer, cerutter, pibe, vandpibe og e-cigaretter. MÅLGRUPPE Borgere og medarbejdere, der er : Rygere i risiko for at starte med at ryge Udsat for passiv rygning INDSATSER I STRATEGIEN Strategien skal understøtte en positiv udvikling, hvor borgere og medarbejdere er røgfrie. En røgfri kommune har en flerstrenget indsats: Sikre røgfrie kulturer, miljøer og fællesskaber Kommunen bakker op om nationale, kommunale og private initiativer, der har til formål at forebygge rygestart Kommunen bakker op om nationale, kommunale og private initiativer, der har til formål at reducere Antallet af rygere. Kommunen har et øget fokus på de borgere, som særligt har brug for hjælp og støtte til rygestop. RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- Rygning er den livsstilsfaktor, der alene har størst betydning for sundheden og dødeligheden i Danmark. Omkring 14.000 mennesker dør hvert år af årsager relateret til rygning. Det svarer til, at hvert fjerde dødsfald skyldes rygning. Mennesker, der ryger, er i gennemsnit også mere syge Vi ved, at færre børn og unge starter med at ryge, når de færdes i røgfrie miljøer, og vi har en helt særlig forpligtelse til at passe på vores børn og unge. Derfor skal vi fortsat arbejde på at skabe flere røgfri miljøer, da det har betydningsfulde gevinster. FOREBYGGELSE AF RYGESTART Andelen af borgere, der aldrig har røget er stigende i Varde Kommune, og vi er den kommune i Region Syddanmark, hvor flest angiver, at de aldrig har røget. Varde Kommune er ligeledes den kommune, der har færrest daglige rygere. En placering, som vi ønsker at fastholde. Forebyggelse af rygestart blandt børn og unge fremmer sundhed og trivsel, men indsatserne skal tilrettelægges, så der tages højde for hele familiens forudsætninger og ressourcer. FREMME AF RYGESTOP Næsten alle, der ryger, har et ønske om at stoppe med at ryge. Og mange vil gerne have hjælp til at stoppe. Dog ser borgerne ikke kommunen som en aktør, der kan hjælpe dem på vej til at blive røgfri. Varde Kommune ønsker med denne strategi at tydeliggøre de kommunale tilbud og muligheder, der kan hjælpe borgere, der ryger, til at blive røgfri. Varde Kommune er godt på vej i den rigtige retning. Set over en årrække vælger flere og flere borgere vælger at kvitte tobakken, men der er en stor ulighed, når vi ser nærmere på, hvem det lykkedes for at stoppe, og hvem det ikke lykkedes for. Borgere, der oplever udfordringer som eksempelvis arbejdsløshed og fysisk og psykisk sygdom, har sværere ved at kvitte tobakken. Derfor skal indsatserne målrettes, så de på bedste vis imødekommer den enkeltes behov for hjælp og støtte. Kommunen ønsker i tråd med Sundhedspolitikkens fokus på lighed i sundhed og mentalt sundhed at tilbyde 2 // RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

målrettet hjælp og støtte til dem, der har mest brug for det. Netop forskelligheden, herunder borgernes behov, ressourcer og interesser betyder, at kommunen må have en flerstrenget indsats. IMPLEMENTERING På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers ansvarsområder, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Udover det kommunale tværfaglige samarbejde skal nationale indsatser og muligheder tænkes ind i indsatskataloget og implementeringen. Ved at skabe partnerskaber på tværs gøres brug af forskellige kompetencer og viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser og initiativer. De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på at tage medansvar for at fremme røgfri miljøer og reducere antallet af rygere i Varde Kommune. SUCCESKRITERIER Succeskriterierne specificerer, hvilke overordnede mål, der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområderne i perioden 2014-2018: Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på grundniveau i Sundheds styrelsens Forebyggelsespakke Tobak samt flest mulige anbefalin ger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på eget område, men også ved at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvalt- VISION // Varde Kommune vil være en røgfri kommune 3

ningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier omkring flere røgfrie miljøer og færre rygere i Varde Kommune. Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier, som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. EVALUERING Ovenstående succeskriterier evalueres i 2018 ved hjælp af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed.dk samt ved opfølgning på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. Endelig vil implementeringen af strategien for Røgfri Kommune blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår af indsatskataloget. MÅLGRUPPE / / Borgere og medarbejdere, der er rygere I risiko for at starte med at ryge Udsat for passiv rygning RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- 4 // RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Forebyggelsespakke Tobak Rammer (G) Kommunal tobakspolitik (G) Røgfri miljøer indendørs (U) Røgfrihed i arbejdstiden (G) Røgfri matrikler for børn og unge (G) Udbredelse af røgfri miljøer gennem opsøgende indsats (U) Røgfri miljøer på ikke- kommunale arbejdspladser (U) Overholdelse af love og regler om salg af tobak Tilbud (G) Nationale rygestoptilbud (G) Reaktive rygestoptilbud for alle borgere (U) Opsøgende rekruttering på udvalgte uddannelsesinstitutioner (U) Udbygning af samarbejde med praktiserende læger og sygehuse (G) Iværksættelse af markedsføringsindsatser (G) Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud (U) Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder (U) Opsøgende rekruttering på udvalgte arbejdspladser (U) Rygestop tilbud på væresteder Information og undervisning (G) Understøtte nationale kampagner og information (U) Gennemføre selvstændige informationsindsatser (G) Information om nationale rygestoptilbud

(G) Systematisk undervisning og forældremøder (U) Udbygge samarbejdet med lokale foreninger (G) Børn og unge informeres (G) Information til fritidsmiljøer (G) Information om love og regler (G) Information til detailhandel (U) Opsøgende informationsaktiviteter Tidlig opsporing (G) Udskolingssamtale om tobak (G) Information og henvisning hos den kommunale tandpleje (G) Særlig indsats i forhold til gravide og barslende (G) Samarbejde med praktiserende læger (U) Udbygget samarbejde med praktiserende læge og sygehuse (U) Opsøgende indsatser i boligområder Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/06juni/forebyggpk/tobak.pdf

Uddybende succeskriterier for Strategien for flere røgfrie miljøer og færre rygere Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest mulige uddybende succeskriterier. For succeskriteriet på børneområdet betyder det, at selvom der måles på lokale data fra skoleprofilundersøgelsen, er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af denne. Succeskriterier med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil Antallet af borgere, der ryger dagligt reduceres fra 16,1 % til under 13 % i 2018 Antallet af borgere, der er storrygere reduceres fra 8,7 % til under 7 % i 2018 Antallet af borgere, der ikke er daglig-rygere, men som udsættes for passiv rygning reduceres fra 7,7 % til under 6 % i 2018 Antallet af borgere, der aldrig har røget stiger fra 53,4 % til over 56 % Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk Antallet af børn og unge der angiver, at de har prøvet at ryge ved 8. klasses undersøgelsen reduceres fra 7 % til 5 % Side 1 af 1

Bilag: 169.4. Strategi mad og drikke 2014-2018 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60606/15

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for sund mad og drikke lyder: Sund mad og drikke i hverdagen. Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og drikke. VISION Sund mad og drikke hver dag. sætte fokus på sund mad og drikke gennem hele livet ønsker Varde Kommune at skabe en generel bevidsthed om kostens betydning for den enkeltes sundhed, trivsel og velvære. Dette kræver en flerstrenget indsats med fokus på sunde vaner, rammer og tilgængelighed, vejledning, støtte, kommunens ansatte som rollemodeller samt fællesskab og ressourcebevidsthed. MADDANNELSE OG SUNDE VANER Grundlaget for sunde mad og drikkevaner starter allerede i barndommen og skabes i samspil mellem barnet og omgivelserne. Forældrenes og hjemmets påvirkning er den primære ramme, men tidligt øges indflydelsen fra andre. Det er derfor vigtigt, at børn både i hjemmet men også i dagtilbud og i skolen vokser op i en måltidskultur, som skaber gode og sunde vaner, der varer hele livet. DEFINITION AF SUND MAD OG DRIKKE Sund mad og drikke defineres ud fra de officielle retningslinjer for sund kost: Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Ved at følge kostrådene, får man de næringsstoffer, man har brug for i passende mængder, og har større chance for at holde sig sund samt forebygge overvægt, underernæring og livsstilssygdomme. DE 10 KOSTRÅD Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand RØGFRIE MIL- RØGFRIE MIL- JØER OG FÆR- Udover de nationale kostråd henvises der til de officielle anbefalinger, der tager hensyn til forskellige målgruppers individuelle ernæringsbehov fx i forhold til spædbørn eller ældre. MÅLGRUPPE Alle borgere og ansatte i Varde Kommune. INDSATSER I STRATEGIEN Strategien skal fremme sund mad og drikke blandt borgerne, og herved understøtte sundhedspolitikkens mission om, at gøre det sunde valg det lette valg. Ved at Selvom både forældre, pædagoger og lærere alle er rollemodeller, vil det altid være forældrenes primære ansvarsområde. De har et ansvar for at servere sund og varieret mad og drikke, der giver næring og trivsel samt forebygger overvægt, underernæring og livsstilssygdomme. Maddannelse kan tænkes ind i hverdagen: Ved at inddrage børnene i madlavningen udfordres deres nysgerrighed, så de får en viden og erfaring med fødevarer, måltider og forbrug. For at støtte op om kostrådet Spis mindre sukker, anbefaler vi i Varde Kommune, at børn normail ikke skal have tomme kalorier som fx chokolade, slik og saftevand, mens de er i kommunale institutioner. RAMMER OG TILGÆNGELIGHED Rammer og tilgængelighed er centralt, når det handler om at gøre det sunde valg til det lette valg. Derfor skal der være særlig opmærksomhed på de rammer barnet, den unge, voksne eller ældre møder i kommunens institutioner, skoler, arbejdspladser, plejecentre og i fritiden. Eleverne i kommunens skoler, har med den nye folkeskolereform, fået en længere skoledag, og flere skoler har besluttet, at eleverne ikke må forlade skolens område i skoletiden. Når eleverne ikke længere har mulighed for at købe mad uden for skolens område, er det særligt vigtigt, at børnene har en sund madpakke med. Og at skolen overvejer, om der skal stilles et alternativ til rådighed, for at sikre at eleverne har energi til den længere skoledag. Scoremad i kommunens haller har fokus på at tilbyde brugerne sunde alternativer inden for mad og drikke samt på at skabe sammenhæng mellem sport og sund mad. 2 // SUND MAD OG DRIKKE

Erfaringerne kan med fordel udbredes til andre områder i kommunen, og være med til at inspirere til at gøre det sunde valg til det lette valg. Arbejdspladsen er en velegnet arena for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser herunder at fremme sunde mad og drikkevaner. Arbejdspladser med en kantine har mulighed for at tilbyde medarbejdere en sund kost. Arbejdspladser uden kantine kan øge opmærksomheden omkring sund kost og skabe nogle gode rammer for spisesituationer. Den enkelte arbejdsplads kan også gennem mødekulturen være med til at sætte rammerne, så det sunde valg bliver det lette valg. VEJLEDNING Sund mad og drikke styrker den mentale og fysiske sundhed og kan give overskud til at klare hverdagens udfordringer. For borgere uden for arbejdsmarkedet kan vejledning i kostens betydning for sundhed og trivsel være et godt redskab til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Rådgivning i sund mad og drikke er ligeledes et vigtigt element i kommunens tilbud til sygdomsramte. STØTTE TIL SÆRLIGE MÅLGRUPPER Som hos alle andre er sund mad og drikke vigtig i forhold til at opretholde god livskvalitet, et sundt og aktivt liv hos handicappede, psykisk syge, ældre og udsatte borgere. Der skal være en generel opmærksomhed på at undgå fejlernæring, om det så gælder over- eller undervægt. Hvor udfordringen hos handicappede og psykisk syge borgere oftest er overvægt, er det hos ældre og svækkede borgere oftest underernæring. Ved ikke kun at have fokus på ernæringsdelen men også på eksempelvis fællesskab og æstetik, kan appetitten vækkes også på livet. ROLLEMODELLER SOM INSPIRATION Kommunens ansatte skal generelt møde borgerne med en understøttende og motiverende tilgang med henblik på at fremme en sund og nærende kost. I sammenhænge og situationer hvor det giver mening, er de ansatte rollemodeller for borgerne. Det gælder fx når pædagogen eller læreren spiser madpakke med børnene eller når en psykisk syg guides i indkøb af fødevarer. Der skal være opmærksomhed på, at Varde Kommune har et særligt ansvar overfor de borgere, der er afhængige af hjælp. Fællesskab og ressourcebevidsthed Kostens ernæringsmæssige værdi er vigtig, men sund mad og drikke handler om meget mere end det. Det handler om: Måltidets sociale element Madens æstetik som duft, smag og udseende Rammerne hvor måltidet indtages Det handler også om at være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer. Der er både en økonomisk, smagsog ernæringsmæssig gevinst ved at variere maden efter årstiderne. En øget opmærksomhed på at reducere madspild, kræver en holdings- og handlingsændring i kommunens institutioner, kantiner og hjem. IMPLEMENTERING På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers ansvarsområde, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Udover det interne tværfaglige samarbejde vil implementeringen ske i samarbejde med foreningslivet og frivillige. Ved at skabe partnerskaber på tværs, gøres brug af forskellige kompetencer og viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser og initiativer. De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på VISION // Sund mad og drikke hver dag 3

at tage medansvar for at fremme sund mad og drikke for borgerne hver dag. SUCCESKRITERIER Succeskriterierne specificerer hvilke overordnede mål, der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder i perioden 2014-2018. Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mad og Måltider samt Overvægt og flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. SUND MAD OG DRIKKE HVER DAG BLIVER EN NATURLIG DEL FOR FLERE BORGERE Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på eget område, men også ved at samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier for sund mad og drikke i Varde Kommune. Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier, som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag. EVALUERING Ovenstående succeskriterier evalureres i 2018 ved hjælp af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed. dk samt ved opfølgningen på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om Mad og Måltider samt Overvægt. Endelig vil implementeringen af strategien blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår af indsatskataloget. DE 10 KOSTRÅD // 4 // SUND MAD OG DRIKKE

Forebyggelsespakke Mad og Måltider Rammer (G) Fokus på mad og måltider i kommunens sundhedspolitik (G) Handleplan for mad- og måltider i daginstitutioner, dagpleje og SFO/klubber (G) Handleplan for mad og måltider i skoler (U) Etablering og kvalificering af skolemadsordninger (U) Etablering af skolefrugt/grøntordninger (U) Rådgivning om mad- og måltidspolitik på ungdomsuddannelser (G) Handleplan for mad og måltider i kommunens kantiner (U) Handleplan for mad og måltider i kommunale ejendomme, herunder idrætshaller (G) Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder for borgere med særlige behov (G) Handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. madudbringning Tilbud og tidlig opsporing (G) Rådgivning til nye familier (G) Sundhedspædagogiske samtaler med elever i skolen (G) Forebyggende hjemmebesøg til ældre (75+årige) Information og undervisning (G) Undervisning om mad og måltider i skolen (G) Information til borgerne om sund mad og måltider Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2014/02feb/forebygpkmadmaaltider.pdf

Forebyggelsespakke Overvægt Rammer (G) Kommunal politik for overvægt (G) Handleplaner på kommunens arbejdspladser og institutioner (G) Forebyggelse af overvægt i dagtilbud (G) Forebyggelse af overvægt i skoler og fritidsordninger (G) Forebyggelse af overvægt på bosteder og former samt på aktiverings- og samværstilbud (G) Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og fritidsordninger (G) Forebyggelse af mobning og stigmatisering relatereret til overvægt på kommunens arbejdspladser, bosteder og samværstilbud Tilbud (G) Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn og i første leveår (U) Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3-årige børn (U) Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i førskolealderen (G) Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt (G) Vejledning om vægt ved den kommunale sundhedstjenestes skoleundersøgelser (G) Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G) Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (U) Tilbud til unge med moderat overvægt (G) Rådgivning om overvægt ved rygestop (U) Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (U) Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg (G) Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre

(U) Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet (U) Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser Information og undervisning (G) Den kommunale sundhedstjenestes konsulent funktion i dagtilbud (G) Sundhedsundervisning i skolen (U) Sundhedssamtale på ungdomsuddannelser (G) Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt (G) Information til borgerne om vægt Tidlig opsporing (G) Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for overvægt (G) Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for overvægt (G) Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for overvægt (G) Opsporing af børn og voksne med overvægt på bosteder og former samt på aktiverings- og samværstilbud (G) Opsporing af ældre med overvægt ved forebyggende hjemmebesøg Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/06jun/forebygpk/overvaegt.pdf

Uddybende succeskriterier for Strategien for sund mad og drikke Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest mulige uddybende succeskriterier. For succeskriterierne på børneområdet betyder det, at selvom der måles på lokale data fra Skolesundhed.dk er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af disse. Nedenstående beskriver den forventede procentvise forandring fra 2014 til 2018 beregnet ud fra de Nationale sundhedsmål, hvor der forventes en forbedring på 10 % over de næste 10 år. Tallene skal betragtes som et måleredskab til brug ved evalueringen af strategien for sund mad og drikke, og vil være med til at synliggøre udviklingen på området. Succeskriterier med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil Andelen med usundt kostmønster er faldet fra 18,5 % til 14,5 % Andelen der spiser frugt dagligt er steget fra 61,4 % til 65,4 % Andelen der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gang om ugen er faldet fra 14,1 % til 10,1 % Andelen er spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen er faldet fra 12,5 % til 8,5 % Andelen der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen er faldet fra 12,8 % til 8,8 % Andelen der er undervægtige (BMI< 18,5) er faldet fra 2,1 % til 0 % Andelen der er moderat overvægtig (BMI>25) er faldet fra 54,3 % til 50,3 % Andelen der er svær overvægtige (BMI >30) er faldet fra 16,3 % til 12,3 % Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk Børn i 0. klasse Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 68 % til 72 % Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 75 % til 79 % Andelen der drikker sodavand, saft eller kakao 2-4 dage om ugen er faldet med 40 % til 36 % Andelen af forældre der synes barnets vægt passer til højden er steget fra 84 % til 88 % Side 1 af 2

Andelen der er overvægtige er faldet fra 8 % til 4 % Børn i 5. klasse Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 66 % til 70 % Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 48 % til 52 % Andelen der spiser grøntsager hver dag er steget fra 47 % til 51 % Andelen der spiser morgenmad på hverdage er steget fra 84 % til 90 % Andelen der spiser frokost på hverdage er steget fra 89 % til 93 % Andelen der spiser aftensmad på hverdage er steget fra 99 % til 100 % Andelen der spiser mellemmåltider er på hverdage er steget fra 7 0% til 74 % Børn i 8. klasse Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 54 % til 58 % Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 44 % til 48 % Andelen der spiser grøntsager hver dag er steget fra 43 % til 47 % Andelen der spiser morgenmad på hverdage er steget fra 78 % til 82 % Andelen der spiser frokost på hverdage er steget fra 77 % til 81 % Andelen der spiser aftensmad på hverdage er steget fra 96 % til 100 % Andelen der spiser mellemmåltider er på hverdage er steget fra 63 % til 71 % Andelen der er overvægtige er faldet fra 15 % til 11 % Side 2 af 2

Bilag: 171.1. Årsrapport 2014 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20796/15

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014

Indhold Team Kontrol...3 Samlet resultat:...4 Specifikation af samlet resultat:...5 Anmeldelser:...6 Oversendelse til politi:...7 Oversendelse til SKAT:...7 Oversendelse til andre interne afdelinger:...7 Oversendelse til andre kommuner:...7 Oversendelse til Ankestyrelsen:...7 Udbetaling Danmark...8 Samtaler:...9 Samarbejde med SKAT:...10 ERFA-gruppe:...11 2015:...12 2

Team Kontrol Team Kontrol er i løbet af 2014 blevet udvidet til 3 personer. Nancy Pedersen 37 timer Dorthe Vogt Houmøller 7,5 time (fra 01.04.2014) Heidi O. Pedersen 14 timer juridisk bistand (fra 01.12.2014) 3

Samlet resultat Fremtidige besparelser 871.474 kr. Tilbagebetalinger 782.742 kr. UDK 2.310.440 kr. I ALT 3.964.656 kr. ========= Ovennævnte resultat hidrører fra 41 sager, hvoraf der i 19 af sagerne var krav på tilbagebetaling. Det er ikke muligt at få oplyst fra UDK hvor mange sager, der er indeholdt i beløbet. 4

Specifikation af samlet resultat Fremtidige besparelser: Økonomisk friplads Kontanthjælp I alt 401.100 Kr. 470.374 Kr. 871.474 Kr. ========= Tilbagebetalinger: Økonomisk friplads (2 sager) Kontanthjælp (14 sager) Sygedagpenge (1 sag) Ledighedsydelse (1 sag) Uddannelseshjælp (1 sag) I alt 101.364 Kr. 644.663 Kr. 4.075 Kr. 9.862 Kr. 22.778 Kr. 782.742 Kr. ========= Udbetaling Danmark (UDK): Fremtidige besparelser (stop/nedregulering) Boligstøtte Pension Familieydelser Tilbagebetalingskrav: Boligstøtte Pension Familieydelser 236.652 kr. 460.200 kr. 371.604 kr. 47.982 kr. 1.063.501 kr. 130.501 kr. 2.310.440 kr. ========= 5

Anmeldelser Team kontrol har fra borgerne modtaget i alt 130 anmeldelser om socialt bedrageri. Anmeldelserne er hovedsagelig modtaget via Varde kommunes hjemmeside, hvor der er mulighed for anonymt og med navn - at anmelde personer for socialt bedrageri. Vi har modtaget i alt 32 henvendelser fra kollegaer i andre afdelinger. Desuden har vi samlet modtaget 21 henvendelser/anmeldelser fra Skat, Politi, boligforeninger, UDK og andre kommuner. 6

Oversendelse til politi I alt 1 anmeldelse er videre sendt til Syd- og Sønderjyllands Politi til videre foranstaltning. Oversendelse til SKAT: I alt 27 anmeldelser omkring sort arbejde mv. er oversendt til Skat til videre undersøgelse. Oversendelse til andre interne afdelinger: I alt 30 anmeldelser er videresendt til andre interne afdelinger ved Varde kommune til videre undersøgelse. Oversendelse til andre kommuner: I alt er 7 anmeldelser omkring borgere, med bopæl i en anden kommune sendt til de respektive kommuner til videre undersøgelse. Oversendelse til Ankestyrelsen: Der er i 2014 ikke videresendt nogle klagesager til Ankestyrelsen. 7

Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark havde opstart 1. oktober 2012. Efter aflevering af udbetaling af pension, boligstøtte, børneydelser og barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, har Team Kontrol haft opmærksomheden på de ydelser, der fortsat er ved Varde Kommune, herunder økonomisk friplads, kontanthjælp og sygedagpenge. Det at flere ydelsesområder er overgået til Udbetaling Danmark har givet Team Kontrol væsentlig mere administrativt arbejde. Jævnfør Lov om Udbetaling Danmark 9, 10 og 11 skal Udbetaling Danmark og kommunen videregive oplysninger til hinanden i sager om formodet snyd både på eget initiativ og efter anmodning. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren. Team Kontrol/Kommunen har også pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysningen om tilbagebetaling af ydelser eller tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde såfremt Udbetaling Danmark anmoder om dette. Team Kontrol har i 2014 sendt 57 sager til videre undersøgelse hos Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har i samarbejde med Team Kontrol i 2014 stoppet ydelser for 2.310.440 kr. Heraf udgør tilbagebetalingskravet 1.241.984 kr. Team Kontrol har gennemgået alle anmeldelser og videresendt anmeldelser til Udbetaling Danmark, hvor borgeren modtager ydelser fra dem. Hvis borgeren også modtager ydelser fra Varde Kommune er de blevet indkaldt til samtale. Team Kontrol samler data sammen, afholder samtaler med borgerne og herefter sendes det samlede materiale til Udbetaling Danmark, som ud fra oplysningerne træffer en afgørelse på deres ydelsesområder. 8

Samtaler Team Kontrol har haft succes med at indkalde borgeren hurtigst muligt efter at kommunen har modtaget en anmeldelse. Team kontrol oplever ofte, at borgeren efter en samtale bliver samboende. Anmeldelsen er vedlagt mødeindkaldesen, der sendes til borgeren. Borgeren har mulighed for at tage en bisidder med og enkelte vælger, at gøre brug af denne mulighed. Team kontrol har i 2014 afholdt 86 samtaler af en varighed af ca. 1 time. Til samtalen deltager 2 personer fra Team kontrol. 9

Samarbejde med SKAT Team kontrol har 3 dage/gange i 2014 i samarbejde med SKAT været på besøg i virksomheder, hvor der har været mistanke om kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere der er i arbejde. Team Kontrol varetager også selv disse kontrolbesøg uden SKAT. Team kontrol deltager 1 gang halvårligt i et samarbejdsmøde med SKAT, politi, fødevarekontrollen, STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) samt Esbjerg og Fanø kommune. 10

ERFA-gruppe Team kontrol deltager 1 gang i kvartalet i Erfa-gruppemøde. Medlemmer af Erfa-gruppen er kontrolgrupper fra Struer, Svendborg, Ærø, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Fredericia, Varde, Nyborg, Vejen, Billund, Kolding, Nordfyn, Middelfart, Tønder, Fåborg-midtfyn, Assens, Langeland, Billund, Kerteminde, Vejle og Esbjerg. I dette forum diskuteres bl.a. diverse problemstillinger og udveksles erfaringer i sager omkring misbrug af sociale ydelser. 11

2015 Fra 01.01.2015 er Nancy på 30 timer. Projekter: Team kontrol har i foråret 2015 valgt at sætte ekstra fokus på sygedagpengesager med selvstændige, som er sygemeldt. Varde, den 23. januar 2015 Nancy Pedersen / Heidi O. Pedersen / Dorthe Vogt Houmøller 12

Bilag: 172.1. VS: RAR-Sydjyllands fokuspunkter til Beskæftigelsesplan 2016 - Brev til beskæftigelsespolitiske udvalg 290415.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59229/15

Til de beskæftigelsespolitiske udvalg i de sydjyske kommuner RAR Sydjylland Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: +45 7222 3800 E: amksyd@star.dk www.rar-bm.dk Dato: 29. april 2015 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjyllands fokusområder i forhold til beskæftigelsesplanprocessen 2016 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland ønsker at være en aktiv del af en stærk fælles beskæftigelsesindsats i Sydjylland og sætter med dette brev fokus på en række centrale fokusområder i beskæftigelsesindsatsen i Sydjylland. Arbejdsmarkedsrådet håber, at de sydjyske kommuner vil bære disse fokusområder med ind i beskæftigelsesplanarbejdet. Ledigheden er fortsat faldende, og det seneste år er beskæftigelsen steget svagt. I de kommende år er der også forventning om stigende beskæftigelse. Vi er således i en situation, hvor der fortsat er en stor gruppe af ledige, men også begyndende mangelproblematikker inden for nogle områder. Det er derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen målrettes efter behovene på arbejdsmarkedet, og at arbejdsstyrken opkvalificeres både de ledige og de beskæftigede. Det er samtidig vigtigt, at flere unge gennemfører en uddannelse herunder at flere unge bliver motiveret til at tage en erhvervsuddannelse. Der er i dag en generationsproblematik med mange ældre faglærte, der forlader arbejdsmarkedet, og en begrænset søgning blandt de unge til de faglærte uddannelser. Hvis arbejdsstyrken ikke opkvalificeres, risikerer vi, at virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft ikke kan imødekommes, og at arbejdspladser derfor flyttes ud af landet. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjyllands fokusområder Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland har på denne baggrund en række fokusområder, som rådet vil opfordre kommunerne til at tage med ind i beskæftigelsesplanarbejdet: Side 1 af 2

Opkvalificering af arbejdsstyrken. For at imødekomme kompetencekravene på arbejdsmarkedet er det centralt med opkvalificering af både ledige og beskæftigede. Der skal skabes en opadgående spiral, hvor arbejdsstyrken opkvalificeres fra bunden, således at opkvalificering af faglærte skaber plads til ledige med færre kompetencer. Flere ufaglærte ledige skal opkvalificeres målrettet inden for områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft f.eks. gennem den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft. Virksomhedsindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kompetencer, de har behov for. Bl.a. gennem en effektiv formidling af arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Et godt samarbejde med virksomhederne er desuden en forudsætning for at kunne tilvejebringe det fornødne antal virksomhedsrettede tilbud til ledige. Flere unge skal gennemføre en uddannelse. Gennem en styrket uddannelsesrettet indsats skal flere unge gennemføre en uddannelse. For at imødegå den stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft er det samtidig væsentligt, at flere unge vejledes og motiveres til at tage en erhvervsuddannelse. Kan de ikke umiddelbart påbegynde en uddannelse, skal de understøttes i at blive i stand til det. Aktiv indsats for udsatte borgere. Alle udsatte borgere skal have en aktiv indsats, så deres tilknytning til arbejdsmarkedet kan styrkes. Den aktive indsats skal fortsat udvikles, f.eks. gennem styrket brug af virksomhedsrettede tilbud. Færre langvarige kontanthjælpsmodtagere skal stå uden beskæftigelsesrettede tilbud. Samarbejde på tværs. En vellykket beskæftigelsesindsats forudsætter et velfungerende samarbejde på tværs af politikområder, aktører og kommunegrænser. Samarbejde mellem a-kasser og jobcentre. Bl.a. for at sikre ét sammenhængende samtaleforløb for de ledige. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland håber på et godt samarbejde omkring beskæftigelsesindsatsen. Med venlig hilsen Marita Geinitz Formand for det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland Side 2 af 2

Bilag: 173.1. VS: Debatoplæg - Varde.pdf - nyeste apriludgave Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 13. maj 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49219/15

Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Varde Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 2015 1

Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN STIGER IGEN EFTER FLERE ÅRS FALD... 4 1.2. UDVIKLINGEN I OFFENTLIGT FORSØRGEDE OG JOBCENTERETS MÅLGRUPPE... 6 2. BESKÆFTIGELSESREFORMEN... 9 2.1. SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN... 9 2.2. INTENSIVERET OG FÆLLES KONTAKTFORLØB... 9 2.3. INDIVIDUEL INDSATS MED FOKUS PÅ VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD OG MÅLRETTET OPKVALIFICERING... 11 2.4. STYRKET VIRKSOMHEDSINDSATS... 12 2.5. FOKUSOMRÅDER IFT. BESKÆFTIGELSESREFORMEN... 13 3. KONTANTHJÆLPSREFORMEN... 14 3.1. SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN... 14 3.2. UDVIKLINGEN I KONTANTHJÆLPSGRUPPEN... 14 3.3. FOKUS PÅ FORBEREDELSE TIL OG FASTHOLDELSE I UDDANNELSE... 15 3.4. INDSATSEN FOR KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆLPSMODTAGERE VARIERER... 15 3.5. FOKUSOMRÅDER IFT. KONTANTHJÆLPSREFORMEN... 17 4. FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMEN... 18 4.1. SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN... 18 4.2. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION, FLEKSJOB OG RESSOURCEFORLØB... 18 4.3. TIMEFORDELINGEN I FLEKSJOB... 19 4.4. INDSATSEN I RESSOURCEFORLØB... 19 4.5. FOKUSOMRÅDER IFT. REFORMEN AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB... 20 5. SYGEDAGPENGEREFORMEN... 21 5.1. SIGTET MED REFORMEN OG HOVEDELEMENTER I REFORMEN... 21 5.2. UDVIKLINGEN I SYGEDAGPENGE... 21 5.3. JOBAFKLARINGSFORLØB... 22 5.4. INDSATSEN FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE... 23 5.5. FOKUSOMRÅDER IFT. SYGEDAGPENGEREFORMEN... 23 6. BILAG: NØGLETAL FOR DE SYDDANSKE KOMMUNER... 24 2

Forord Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt stabilt det seneste år har den været svagt stigende. Der er dog fortsat ledige i særlig risiko for langtidsledighed. Selv om færre får førtidspension og dermed falder helt uden for arbejdsmarkedet, så er der også fortsat mange borgere med lang varighed på offentlig forsørgelse. Der kan allerede inden for de kommende år opstå mangel på arbejdskraft inden for visse brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Der er de seneste år vedtaget en række reformer af beskæftigelsesindsatsen som skal være med til at imødegå disse udfordringer. På tværs af reformerne er der bl.a. fokus på: - En aktiv linje for alle. - Indsats på tværs af aktører, sektorer og kommunegrænser. - En individuel indsats med udgangspunkt i den enkelte borger. - Uddannelse og opkvalificering så unge og ufaglærte får kompetencer til at få en plads på arbejdsmarkedet. - At styrke den virksomhedsrettede indsats, så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for og for at styrke samarbejdet om indsatsen. Dette notat er struktureret efter de enkelte reformer og giver en status på udfordringer og indsats. 3

2009 2010 2011 2012 2013 4kv13-3kv14 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Situationen på arbejdsmarkedet i Syddanmark er stabiliseret efter finanskrisen. Faldet i beskæftigelsen er vendt til en stigning, og i de fleste sektorer stiger beskæftigelsen. Desuden forventes beskæftigelsen at stige i løbet af de næste par år. Udviklingen på arbejdsmarkedet har medvirket til et fald i antallet af borgere i offentligt forsørgede, herunder især et fald i antallet af dagpengemodtagere. 1.1. Beskæftigelsen stiger igen efter flere års fald Både under lav- og højkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650- og 730.000 jobåbninger. I Sydjylland har der siden 2009 hvert år været mellem 78- og 90.000 jobåbninger. Som figur 1.2 viser har jobomsætningen dog været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning er således steget fra ca. 50.000 i 2009 til ca. 53.500. I Varde har der det seneste år været en jobomsætning på ca. 6.000, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Jobomsætning 4. kvt. 2013 3. kvt. 2014 5.981 3.107 5.091 323 13.915 4.443 13.190 6.818 11.471 6.592 6.035 4.436 4.598 7.934 3.218 652 25.475 5.534 6.903 2.668 3.270 1.266 Figur 1.2: Udvikling i jobomsætning i Sydjylland 92.000 90.000 88.000 86.000 84.000 82.000 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 78.417 89.336 92.000 90.000 88.000 86.000 84.000 82.000 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 Kilde: jobindsats.dk Kilde: jobindsats.dk Også beskæftigelsen er det seneste år steget efter flere år med faldende beskæftigelse. Beskæftigelsen i Syddanmark er inden for det seneste år steget med ca. 5.500 personer, svarende til en stigning på 1 pct. Stigningen har især gjort sig gældende i industrien, bygge og anlæg, handel og transport samt privat service, mens der har været en faldende beskæftigelse inden for offentlig service, jf. tabel 1.1. I Varde er antallet i lønmodtagerbeskæftigelse steget ca. 1 pct., jf. figur 1.3. 4

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Figur 1.3: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (bopæl), dec. 13-dec. 14 Tabel 1.1: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i Syddanmark fordelt på brancher, 2012-2014 Antal 2012 Udvikling 2012-2013 Antal 2013 Udvikling 2013-2014 Antal 2014 Landbrug mv. 13.800 2,0% 14.100 0,1% 14.100 Industri mv. 88.000-4,2% 84.300 2,0% 86.100 Bygge og anlæg 30.700-1,7% 30.200 2,0% 30.800 Handel og transport 135.500-0,7% 134.500 2,1% 137.300 Øvrig privat service 69.400 5,1% 72.900 2,4% 74.700 Offentlige service 192.100-0,3% 191.500-0,7% 190.100 I alt 529.500-0,4% 527.600 1,0% 533.100 Kilde: jobindsats.dk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Antallet af lønmodtagere i 3. kvartal i det pågældende år. Lønmodtagere med uoplyste brancher er udeladt. Den positive beskæftigelsesudvikling forventes at fortsætte i løbet af de næste par år. Der forventes således let stigende beskæftigelse i Syddanmark i 2015 og 2016, jf. figur 1.4. På landsplan forventes beskæftigelsen at stige med ca. 19.000 personer i løbet af 2015 og ca. 17.000 personer i løbet af 2016. I Syddanmark forventes perioden samlet set at give 6.600 ekstra job, svarende til en stigning i beskæftigelsen på i alt ca. 1,2 pct. Derfor bliver det en central opgave for beskæftigelsesindsatsen at have fokus på at øge arbejdsudbuddet både i antal og kvalifikationer. Det vil give virksomhederne de bedste muligheder for at skabe vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor en udfordring for arbejdsmarkedet i Syddanmark, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år af demografiske årsager, jf. figur 1.4. Allerede i dag betyder udviklingen, at arbejdsstyrken i Syddanmark ikke umiddelbart vil kunne understøtte en høj-beskæftigelsesperiode som i 2007-09, og der bliver fremadrettet flere ældre og færre under 50 år, som tabel 1.2 også illustrerer. Figur 1.4: Udvikling i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Syddanmark Personer 640.000 620.000 600.000 580.000 560.000 540.000 520.000 500.000 Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2014 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er den regionale prognose. Tabel 1.2: Befolkningsfremskrivning 2014-24 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tilbagetrækningsreform Personer 640.000 620.000 600.000 580.000 560.000 540.000 520.000 500.000 Varde Sydjylland Syddanmark 0-19 år -1.509-12.826-20.197 20-49 år -1.733-18.338-28.175 50-66 år 178 5.587 7.518 Over 66 år 2.215 29.817 49.628 I alt -849 4.240 8.774 Stigningen i arbejdstyrken frem til 2008-2009 viste dog, at arbejdsstyrken er fleksibel, og at arbejdsudbuddet i et vist omfang kan øges, når der er et stort behov det. En aktiv beskæftigelsesindsats og den politiske tilbagetrækningsreform vil derfor kunne opretholde arbejdsstyrkens størrelse i Syddanmark i de kommende år. 5