SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN

SEKSUALPOLITIK PÅ DJURSLANDSSKOLEN Hvorfor Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller uden nedsat funktionsevne. Almindeligvis udvikles seksualiteten og kanaliseres ind i socialt acceptable rammer. For børn og unge med handicap kan det forløbe anderledes og der kan derfor være behov for særlig støtte. Seksualitet ens egen og andres opfattes normalt som noget privat og forbindes ofte med en vis blufærdighed. Dette kan betyde, at man som personale kan komme til at springe over, hvor gærdet er lavest når det gælder elevernes seksualitet og eventuelle problemer. At vi enten bliver for restriktive og forbyder ethvert seksuelt udtryk. Eller at vi bliver for passive og dermed utilsigtet skaber rum krænkelser og overgreb. En seksualpolitik kan være med til at forebygge overgreb blandt børn og unge med handicap. Samtidig kan en seksualpolitik være med til at skabe rammerne for, at eleverne får en sund seksuel udvikling. Hvordan På Djurslandsskolen arbejdes der med seksualitet i form af undervisning og vejledning. På teammøder og på tema-dage diskuteres hvilke regler, der skal gælde, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt, hvordan man kan støtte og passe på samt hvilke materialer, der er gode at anvende i undervisningen. En seksualpolitik består af overordnede retningslinier for, hvordan vi forholder os til elevernes seksualitet, seksuelle udvikling og adfærd. Så det er synligt for alle elever, forældre, gamle og især nye medarbejdere, at vi arbejder fagligt også med den del af elevernes udvikling. Dvs. det drejer sig om, hvad vi gør og om hvad vi synes, man bør gøre. Hvilke normer og regler, der gælder her og som vi mener, kan være vores elever til gavn i deres liv både nu og fremover. Definition Vi tager udgangspunkt i WHO s definition af seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret

Det betyder, at alle mennesker er født med en seksualitet. Den ubevidste barneseksualitet må ikke forveksles med den voksne seksualitet. Men den er der ikke desto mindre. Som udgangspunkt forløber den seksuelle udvikling af sig selv. Den voksnes rolle er først og fremmest at være accepterende og neutral, så børn får lov at udvikle sig på egne præmisser, uden at deres udvikling forceres eller forstyrres. Den voksne har imidlertid en opgave i forhold til at lære børn om blufærdighedsgrænser. Vi mennesker skal på alle områder lære, at der er sociale regler, man må indordne sig under, og sådan er det også, når det gælder krop og seksualitet. Det vigtigste omkring en sund seksuel udvikling er, at barnet i det hele taget støttes i en udvikling, hvor det i sit eget tempo lærer sig selv at kende og opbygger et solidt selvværd. Det er nemlig den vigtigste forudsætning for at få et balanceret forhold til sin egen seksualitet. Seksuel leg Mange børn undersøger og eksperimenterer med sig selv og hinanden. Det er en fuldstændig naturlig del af deres udvikling, og det er derfor vigtigt, at man ikke skammer dem ud, heller ikke selv om de endnu ikke har fundet ud af at vælge rette sted og tid til legen. I stedet har barnet brug for positive anvisninger i stil med det er en rar leg. Den må du lege, når du er alene. Nu skal vi have matematik. Eller jeg vil ikke have, at du slår mig i numsen. Du må klappe mig på skulderen. Nok så væsentligt er det imidlertid, at ingen lider overlast. Derfor må de voksne have et øje på legen og blande sig, hvis legen ikke er forsvarlig og i orden. Forældresamarbejde Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er vigtigt også omkring holdninger og viden om børn og unges seksuelle udvikling, udtryk og behov. Derfor kan emnet seksualitet også drøftes, f.eks. ved de årlige skole-hjem samtaler. For unge over 15 år kræves så vidt muligt, at de giver deres samtykke til det. Forældre er til enhver tid velkomne til at henvende sig til barnets klasselærer, kontaktpædagog eller en af skolens seksualvejledere, hvis de har spørgsmål eller overvejelser omkring deres barns seksualitet. Handleplan Den samlede seksualpolitik er tilgængelig for alle ansatte på skolens personaleintra. Derudover implementeres seksualpolitikken ved, at der undervises efter Folkeskolens vejledning for faget seksualundervisning på alle klassetrin. materialet Spillerum implementeres løbende. Seksualvejlederne er allerede instruktører, og der er flere lærere og pædagoger der er i gang med at uddanne sig til instruktører. alle teams har temaet seksualitet på dagsorden på mindst et team-møde årligt alle teams får besøg af en af skolens seksualvejledere på mindst et team-møde årligt seksualvejlederne deltager i et forældremøde i løbet af den periode, eleven går i mellemtrinnet og igen i løbet af den periode, eleven går i udskolingen. Skolebestyrelsen evaluerer seksualpolitikken en gang om året.

Seksualvejledning på Djurslandsskolen Alle elever på Djurslandsskolen modtager seksualundervisning iflg. Folkeskolelovens bestemmelser som det er formuleret i Fælles Mål, faghæfte 21, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover har Djurslandsskolen en særlig opgave, der handler om at støtte den alsidige personlige udvikling hos børn med handicap, dvs. også den seksuelle udvikling. Den seksuelle udvikling er ofte alderssvarende også hos børn og unge med handicap, mens kompetencerne i forhold til at forvalte egen seksualitet kan være meget forskellige. Igennem de sidste 30 år er der sket en anerkendelse af også de udviklingshæmmedes seksualitet, og i forlængelse heraf er der også fokus på, hvordan seksualitet kan praktiseres på en måde, der er til glæde for den enkelte uden at være i modstrid med almindeligt gældende normer og regler. Så enkelt og så vanskeligt er det. For hvordan gør vi det i praksis, når barnet er fysisk handicappet, udviklingshæmmet eller har svær autisme Uadskilleligt fra seksualiteten er følelserne, forelskelserne og drømmene. Hvordan hitter man rede i, hvad man føler, og hvordan giver man udtryk for det på en ordentlig måde? Hvad vil man gerne og hvad vil man ikke være med til? Og hvordan lærer man, at man har ret til at sige nej? Der er masser af udfordringer og dilemmaer og ingen nemme løsninger, men sammen kan vi forholde os til dilemmaerne og på den måde komme et stykke af vejen. På Djurslandsskolen er der to seksualvejledere, der kan inddrages både i forhold til generelle temaer eller konkrete sager. Det kan fx være temaer som pubertet, seksualundervisning i indskolingen, seksualitet hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, drømmen om at få børn, seksuelle overgreb m.m. Eller det kan være konkrete sager, hvor seksualiteten er kommet til at fylde på en uheldig måde. Overskriften for vores arbejde er at støtte barnets seksuelle udvikling, så den forløber så harmonisk som muligt samtidig med, at den finder udtryksformer, der er almindeligt socialt accepterede. Seksualvejlederne tilbyder råd og vejledning til de voksne omkring børnene/de unge både lærere, pædagoger og forældre. Generelle emner kan tages op på team-møder, temadage, forældremøder mv. Konkrete sager kan tages op i samarbejde med forældrene. Kontakt: Pædagog og seksualvejleder Birgitte Holsegård Psykolog og seksualvejleder Lise Weiss

Djurslandsskolens beredskabsplan ifht seksuelle overgreb - udarbejdet på baggrund af SISO s inspirationskatolog 1 Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer (Kempe, 1978). Børn og unge har krav på de bedst mulige vilkår for deres opvækst. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse, og de har krav på at blive set og hørt og på at opleve sammenhæng i deres tilværelse. Børn og unge har brug for voksne, der fortæller dem om livet og loven, om rettigheder og pligter. Voksne, der kender deres egne grænser, og som hjælper børn og unge med at sætte grænser. Børnene skal lære om retten til deres egen krop, de skal lære om gode og dårlige hemmeligheder, og de skal lære at sige nej, når andre børn eller voksne overskrider deres grænser fysisk, psykisk eller seksuelt. Denne læring er ikke alene forældrenes ansvar. I skolen er det yderst relevant at sætte temaet seksuelle overgreb på dagsorden. Ét overgreb er ét for meget. Konsekvenserne for barnets videre liv kan være store og alvorlige. Det er afgørende med tidlig indsats for at begrænse skaden og for at sikre barnet mod yderligere overgreb samtidig med, at den bedst mulige behandling skal tilbydes såvel barnet som barnets nærmeste omsorgspersoner. Forebyggelse er vigtig. At temaet omkring børns ret til egen krop, retten til at sige fra overfor andres handlinger imod dem sættes på dagsorden meget tidligt i barnets liv er afgørende. Men nok så vigtigt er det, at barnet oplever gode, sunde relationer og omsorg, der befordrer den gode trivsel og udvikling. På Djurslandsskolen har vi et særligt ansvar. Det er altid svært for et barn at skulle sige fra overfor en voksen, men handicappede børn er særligt udsatte. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner. Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke-verbale signaler. For at kunne handle hensigtsmæssigt i et felt, der er særdeles kompliceret at navigere i, er der udarbejdet en beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb. Planen skal bruges, når personalet får mistanke eller viden om, at der sker seksuelle overgreb mod et barn. Det handler om forebyggelse, om handling, når skaden er sket og om indsatsen på længere sigt. 1 SISO videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, Socialministeriet: Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Før, under og efter

Hvem har ansvar for hvad? den korte version I Danmark har forældrene ansvaret for at passe på børnene men ikke alene. Skolen har også et ansvar ligesom socialforvaltningen. Politiet har ansvaret for at love og regler bliver overholdt. Ved seksuelle overgreb er alle aktører involveret og det er derfor vigtigt at have blik for hvem, der gør hvad. Den der får mistanke eller viden om seksuelle overgreb, har pligt til at dele denne viden eller mistanke 2. Som ansat på Djurslandsskolen skal du videregive viden til din nærmeste leder. Husk at underretningspligten ikke tilsidesættes, selv om der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Lederens opgave Lederen orienterer forældrene og sagsbehandler. Ved mistanke om overgreb fra forældrene orienteres forældrene IKKE. Socialforvaltningens opgave Socialforvaltningen kvitterer for modtaget underretning Socialforvaltningen vurderer barnets og familiens behov for hjælp og støtte 3. Socialforvaltningen melder sagen til politiet. Politiets opgave Politiet vurderer sagen mhp hvorvidt der skal rejses sigtelse. Hvis politiet rejser sagen indkaldes barnet til (video)afhøring. Ved retssagen indkaldes andre relevante personer, f.eks. den voksne, barnet har betroet sig til. 2 Er du pædagog, lærer eller på anden måde uden lederansvar, så er din primære opgave at videregive din viden til din leder. Du har skærpet underretningspligt, pligten er personlig, dvs. du har ansvar for at følge op på, om din ledelse har givet underretningen videre til de sociale myndigheder 3 Krisehjælp kan iværksættes straks, også mens politiets efterforskning pågår. Det bør dog nævnes for politiet, hvilken hjælp, der gives. Egentlig behandling og bearbejdning af det seksuelle overgreb skal vente, til afhøring af barnet er afsluttet for at undgå / minimere risikoen for at forstyrre politiets bevismateriale.

Hvordan reagerer børn på et seksuelt overgreb? Børn reagerer forskelligt hos nogle ses en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Hos andre ses mere generel mistrivsel hvor de kan blive indadvendt, stille og isolere sig. Eller de kan blive mere udadvendte, aggressive og styrende. Eksempler på reaktioner kan blandt andet være: barnet virker angst / skræmt barnet bliver ukoncentreret barnet isolerer sig / isoleres barnet klæber til de voksne / holder sig på afstand barnet bliver urenligt barnet har blå mærker barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt barnet er ukritisk i sin kontakt barnet er ekstremt påvirkeligt af uro i omgivelserne barnet har ufrivillig vandladning eller afføring barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin barnet strejfer rundt, sætter ild på eller stjæler barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd barnet får spiseforstyrrelser Listen er ikke udtømmende, ligesom reaktionerne ikke behøver at skyldes overgreb. Hos mange af vores elever skyldes en række af de samme reaktioner deres særlige handicap. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. Udsatte børn Børn er særligt udsatte, når de har oplevet - opvækst under ustabile familieforhold - anbringelse udenfor hjemmet - vold i hjemmet - mobning - skoleskift - belastende oplevelser som sygdom og død i familien - dårlig kontakt til forældrene - ensomhed - handicap

Tjekliste / personale underretningspligt 4 videregive viden til din leder hold fokus på barnet tavshedspligt 5 Personalets opgave Ved bekymring / en diffus oplevelse af, at noget er galt skal du observere barnet og dets omgivelser. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Ved mistanke / stærk mistanke, der bygger på udsagn eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler skal du formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets behov for beskyttelse samt drøfte det videre forløb med din leder. Ved konkret viden skal du formulere din viden skriftligt og kontakte din leder, der har ansvaret for det videre forløb, som vil være afhængigt af sagens karakter. Fortsæt med at - være opmærksom på barnets trivsel - give seksualundervisning (grænser, ja-og-nej-følelser, retten til at sige fra) - lytte til barnet, tag barnet alvorligt Under evt. sag - anerkend at barnet har sagt fra - lyt til barnet men lad være med at spørge ud - støt barnet i, at de voksne vil hjælpe barnet - oprethold i videst muligt omfang de daglige rutiner - støt barnet i grænsesætning Efter evt. sag - anerkend og støt barnet i, at det har handlet - støt barnet i, at de voksne vil hjælpe barnet - oprethold i videst muligt omfang de daglige rutiner - støt barnet i grænsesætning 4 Er du pædagog, lærer, medhjælper eller på anden måde ansat uden lederansvar, så er din primære opgave at videregive din viden til din leder. Du har, som enhver kommunalt ansat, skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og du kan opfylde den ved at videregive din viden til din leder. Dog har du fortsat ansvar for også at følge op på, at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. 5 Sager om seksuelle overgreb vækker stærke følelser hos alle involverede. Netop derfor er der grund til at understrege tavshedspligten, som siger, at kun oplysninger der kan komme barnet til gavn må drøftes med andre omkring barnet.

Tjekliste / ledelse underretningspligt skynd dig langsomt og vurder tyngden af den viden, du har fået! Er der mulighed for at drøfte bekymringssag i tværfagligt team 6? Håndtering af sagen internt på skolen Tavshedspligt Hvor mistanken retter sig mod en eller begge forældre skriftlig underretning til de sociale myndigheder Husk, at du i dette tilfælde ikke må orientere forældrene om mistanken Hvis mistanken retter sig mod en medarbejder eller leder kontakt kommunens personalechef om håndtering af sagen skriftlig underretning til de sociale myndigheder pressehåndtering orientering til berørte / alle forældre og børn Hvis mistanken retter sig mod en anden person end ansat eller forældre skriftlig underretning til de sociale myndigheder Orientering til de berørte forældre og børn Overvej, om der skal ske orientering til øvrige forældre og børn Pressehåndtering Hvis mistanken retter sig mod et andet barn på skolen pædagogisk indsats mod børnene samtale med de involverede børn og deres forældre underretning til socialforvaltningen, så der sikres hjælp til begge / alle involverede børn orientering til tilsynsmyndighed pressehåndtering Sådan forebygger du seksuelle overgreb Ved at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre føler sig trygge Ved at drøfte iagttagelser og mistanker Ved at have fokus på særlige risikofaktorer Gennem gode procedurer, når der ansættes personale Via et godt beredskab Gennem bevidst arbejde med temaet Respekt for grænser 6 Tværfaglig gruppe Servicelovens 37a gør det klart, at der i enhver kommune skal være en tværfaglig gruppe med det formål at sikre, at støtte og indsats til udsatte børn og unge ydes tidligt og sammenhængende, og at den nødvendige faglige viden og kompetence er til rådighed. Mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung kan således også drøftes i den tværfaglige gruppe, før der sendes underretning til de sociale myndigheder. I Norddjurs kommune er der omkring hver skole / daginstitution etableret et team bestående af sundhedsplejerske, PPR og socialrådgiver. Der holdes KUK-møder - konsultation, udvikling og koordinering efter behov. Skoleleder / institutionsleder indlader til møderne.

Hvordan passer man på sig selv? Sager om seksuelle overgreb vækker stærke følelser hos alle. Det er derfor vigtigt at være opmærksom og drage omsorg for hinanden. Både for at sikre trivsel hos personalet, men også for at sikre, at følelserne ikke medfører, at vi enten overreagerer eller underreagerer på det, vi oplever. Personalets opgave at være opmærksomme på hinanden at gøre nærmeste leder opmærksom på, at der er brug for særlig støtte evt. involver skolens psykolog med henblik på, hvilke muligheder personalet har for at støtte barnet Ledelsens opgave at være opmærksomme på den enkelte medarbejder sammen med den enkelte medarbejder vurdere behovet for særlig støtte i forbindelse med den konkrete sag. Seksualundervisning på Djurslandsskolen (inspireret af Frederiksborg Amts vejledende læseplaner, 2005) Der henvises i øvrigt til faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (hvor trin- og slutmål er beskrevet) Om emnet Iflg. Folkeskolelovens 7 er undervisning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab obligatorisk for alle elever. På specialskolen Emnet er vigtigt for alle elever, og specialskolens elever har generelt behov for støtte, når det drejer sig om viden og færdigheder, der har at gøre med sundhed og seksualitet. Formål med emnet 46 Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre.

Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. I relation til elevgruppen Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs kompetence og erfaringsverden samt nysgerrighed og engagement. Dvs. underviseren bør være åben for spontane spørgsmål om menneskets forplantning og det faktum, at ikke alle udvikles ens eller lige hurtigt. Det er væsentligt at gå i dybden med emner som pubertet, forelskelse, ansvar overfor hinanden (etik) for at forebygge usikkerhed, angst og eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Uhensigtsmæssig seksuel adfærd bør forebygges eller korrigeres så tidligt som muligt evt. i samarbejde med skolens seksualvejleder. Det faglige indhold Generelt Fælles Mål er rammen om det faglige indhold. I seksualundervisningen skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder udvikles gennem hele skoleforløbet både i seksualundervisningen og i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af seksualundervisningen, således at eleverne kan anvende viden om sundhed, seksualitet og familieliv som baggrund for at handle for at fremme egen og andres sundhed inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for at tage stilling, give/foreslå begrundede løsnings- og handlemuligheder (Fælles Mål) I relation til elevgruppen Faget er en hjælp til den enkelte elev til at forstå sig selv og sine omgivelser. En hjælp til at få indflydelse på sin livssituation. Beskrivelser og temaer for de enkelte trin indskoling, mellemtrin og udskoling er vejledende, da samme tema kan optage elever uanset alder og kan behandles på forskellige måder. Man bør endvidere være opmærksom på, at faget indeholder dele, der kan ligge tæt på personlige og kulturelle grænser og inddrage dette i planlægning og udførelse af undervisningen. Følgende er forslag til temaer og emner: I Indskolingen Sådan får man børn - fra undfangelse til fødsel Min krop - om kropsbevidsthed og kroppens signaler Piger & drenge - om fysiske ligheder og forskelle Ja&nej-følelser - om retten til at sige ja og nej - om respekten for egne og andres grænser Mig selv og min familie

Mig selv & de andre - om at forstå egne og andres grænser og lære at respektere dem. - om samspillet med andre, familie, venner, kammerater, og folk man ikke kender, inddrages. Følelser - om at forstå egne og andres følelser og handlinger. - om at kunne aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner, f.eks hvad gør børn og voksne glade? Eller kede af det? På Mellemtrinnet Min krop - om kroppens udvikling, kropsbevidsthed og kroppens signaler Piger & drenge - om fysiske ligheder og forskelle Ja&nej følelser - om retten til at sige ja og nej - om respekten for egne og andres grænser Mig selv & de andre - om at forstå egne og andres grænser og lære at respektere dem. - om samspillet med andre, familie, venner, kammerater, og folk man ikke kender, inddrages. Følelser - om forståelsen af egne og andres følelser og handlinger. - om at kunne aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner, f.eks glæde, sorg, vrede, men også som følelser for andre, venskab, forelskelse, jalousi og kærlighed Pubertet - om de fysiske og psykiske forandringer, der sker i forbindelse med puberteten Onani - hvad, hvordan, hvor og hvornår Identitet - om kønsidentitet og ungdomsidentitet - hvem er jeg? I Udskolingen Min krop - om at udsende signaler, påklædning Ja&nej følelser - om respekt for egne og andres grænser Onani - hvad, hvordan, hvor og hvornår Pubertet - om de fysiske og psykiske forandringer, der sker i forbindelse med puberteten Piger & drenge - om fysiske ligheder og forskelle Mig selv & de andre - om at forstå egne og andres grænser og lære at respektere dem. - om samspillet med andre, familie, venner, kammerater, og folk man ikke kender, inddrages. Følelser

- der arbejdes med måder at håndtere forskellige følelser på en personlig og socialt acceptabel måde. Identitet - om kønsidentitet og ungdomsidentitet - hvem er jeg? Selvtillid, selvværd, selverkendelse - hvad kan jeg lide? - hvad er jeg god til? - hvad vil jeg gerne? Sex - om forskellige former for seksualitet - sex med sig selv eller med andre - om hygiejne, prævention og kønssygdomme Det gode liv Herunder Bo&samlivsformer Man kan leve alene eller sammen med andre, i bofællesskaber, familier, parforhold og man kan bo sammen på forskellige måder, på institution, i bofællesskab, i egen lejlighed med støtte osv. Andre fællesskaber Familie, bosted, skole, arbejdssted, foreninger, klubber eller andre aktuelle fællesskaber. Forslag til Læseplan Kære Underviser Hermed lidt inspiration til seksualundervisning på Djurslandsskolen. Der er ikke meget materiale, der retter sig direkte mod børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder, så den smule der findes har fået stor plads. Derudover er der nævnt en række bøger og især film, som vi mener, kan være egnede i undervisningen. Ikke nødvendigvis hele bøger eller filmen i sin helhed, men små afsnit og klip, der kan sætte gang i en snak i gruppen. Vi har forsøgt at fordele temaer på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling men afhængig af den konkrete elev eller gruppe af elever må I naturligvis tilrettelægge undervisningen på tværs af alle forslag. Mange af materialerne findes på skolen, ligesom der er en del på skolebiblioteket på Ørum skole, bla. en kasse med bøger, der henvender sig til elever i udskolingen. Noget af det kan anvendes direkte, men ofte vil der være for meget tekst og for få billeder.

Til læreren Anne Louise Stevnshøj: BØRN OG SEKSUALITET. Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. Til professionelle og forældre, Børns Vilkår - bedste bud på en overskuelig og alligevel grundig gennemgang af de mest almindelige spørgsmål og dilemmaer omkring børns seksualitet Annette Løwert & Karsten Løt: På vej til voksen - et undervisningsmateriale beregnet for unge med udviklingshæmning. Består af lærervejledning og flot billedmateriale både tegninger og sort/hvide fotos. obs: inklusiv henvisning til egnede materialer og film Jørgen Buttenschøn: Sexologi en bog for professionelle og forældre om udviklingshæmmede menneskers sexualitet, EIBA Press - grundbog om bla. den seksuelle udvikling, særlige forhold vedr. udviklingshæmmede, lovgivning og etiske overvejelser På nettet: Det danske Filminstitut Sex og Samfund - www.bedreseksualundervisning.dk Sexlinien Sex og sundhed Seksualvejlederforeningen NFSS.NO (den norske seksualvejlederforening) Sexlinien SUS SISO

Indskoling Forslag til Temaer: Selvtillid/selvværd/selverkendelse (se på ve til voksenj s.27-29,30-39) Barnets tilblivelse (se på vej til voksen s.61) Krop og kropsbevidsthed, kønsforskelle (se på vej til voksen s.30-39) Seksuelle overgreb grænser (se på ve til voksenj s.38) Familieformer/familieroller (se på vej til voksen s.44) Forslag til Materialer: Bøger: Sabine Thor-Wiedemann & Birgit Reiger: Stor, større, voksen Hvad sker der i min krop? - let læselig, anvendelig på alle trin (findes på Damgården) Liller Møller: Sådan - får man altså børn!, Agertofts forlag -sød tegneserie bygget på tegnefilmen af samme navn. Lotte Nyholm: Når du føler på noget, Maaholms forlag Lotte Nyholm: Når du hører noget, Maaholms forlag Lotte Nyholm: Når du lugter til noget, Maaholms forlag Lotte Nyholm: Når du ser noget, Maaholms forlag Lotte Nyholm: Når du smager på noget, Maaholms forlag - 5 bøger om sanser, henvender sig til børn i alderen 5-8 år Film: Sådan får man altså børn! - skøn tegnefilm. Underholdende at se i et stræk kommer omkring mange temaer, hvor der er gode muligheder for fælles samtale. Kalder Katrine - en film af Per Fly om hvordan man kan kontakte en pige, når man ikke er stor nok til at kende spillereglerne. Opgaver: Kræftens bekæmpelse: Sådan ser jeg ud indeni (klippe-klistre-ark) Bogen om mig selv (opgavebog)

Plakater Fra CESEL (Center for Social og Emotionel Læring) der fra april kontaktes på Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 7400 Herning Tlf.: 97 12 84 33 Fax: 97 21 01 07 E-mail: forlag@spf-herning.dk Hjemmeside: www.spf-herning.dk Labyrintplakater Til træning af de seks basale følelsesudtryk. Et supplement til den røde Trin for Trin kasse. De 6 plakater har følgende overskrifter: Find børn der er glade Find børn der er kede af det Find børn der er vrede Find børn der er overraskede Find børn der er bange Find børn der føler afsky Plakaterne kan hænges op på væggen i børnehøjde, så børnene selvstændigt har mulighed for at følge labyrintsporet i den enkelte plakat. Enkeltvis kan plakaterne anvendes af en mindre gruppe som oplæg og inspiration til at genkende og skelne mellem de ansigtsudtryk, der er karakteristiske for de seks grundlæggende følelser. Plakaterne kan også danne grundlag for en dybere gruppesamtale sammen med en voksen om, hvad der kan fremkalde de forskellige følelser hos børn og voksne. Læs mere om labyrintplakaterne her

Mellemtrin Forslag til Temaer: Selvtillid/selvværd/selverkendelse (se på vej til voksen s.27-29,30-39) Pubertet (se på vej til voksen s.30-42) Krop og kropsbevidsthed, kønsforskelle (se på vej til voksen s.30-39) Forelskelse og kærlighed (se på vej til voksen s.48,53-61,74) Onani (se på vej til voksen s.51-53) Prævention (se på vej til voksen s.61-66) Seksuelle overgreb(se på vej til voksen s.38, 55-66) Familieformer/familieroller og sociale netværk (se på vej til voksen s.44, 74-76) Forslag til Materialer: Bøger: Robie H. Harris: Kend din krop sex, pubertet & prævention - en bog om at vokse og forandre sig indeni og udenpå Susan Meredith: Pubertet krop, sex og følelser Syliva Schneider: Pubertet hvad er det? Sabine Thor-Wiedemann og Birgit Reiger: Stor, store, voksen hvad sker der I min krop? - let læselig og mange billeder (findes på Damgården) Dorthe Brunsgård Pedersen: Laura og Lasse-bøgerne - enkle tegneseriehistorier om venskab, kærester og bolle (findes på Damgården og på psykologkontoret) Sanderijn van der Doef: Når venner bliver kærester pubertet og sex for første gang, Forlaget Klematis - meget tekst, søde tegninger. Anders Robstrup: Børges bedste bryster, Høst og søn - god til de ikke så store mange billeder, kun lidt tekst

Film: Min krop er min - opdelt i afsnit, to skuespillere i en klasse sætter fokus på Ja-følelser og Nej-følelser Piger - en stemningsbeskrivelse af piger i 10-års alderen, hvor veninder og sammenholdet.betyder alt KYS KYS - om at kysse og de følelser, der opstår når man er 9 år Fra Barbie til Babe - en film om piger / veninder og de første kæresterier, når man er ca. 13 år Anja og Viktor 1 - en sjov film om den nye 1. g er, der falder pladask for den uopnåelige 3. g er. Mange underholdende elementer om hikkeanfald, det lovende kys af den eneste ene, om den lodne fugleedderkop og lillebror og kardongerne. Miraklet - en skøn film om Dennis P. en ganske almindelig dreng med alle de problemer store drenge har: en pylret mor, en bedste ven, der er forelsket i samme pige som Dennis. Og så har han ikke noget hår dernede. Dennis har hårdt brug for et mirakel! Tsatsiki - om venskab og forelskelse, familie og at skulle ha en lillesøster

Udskoling Forslag til Temaer: Selvtillid/selvværd/selverkendelse (se på vej til voksen s.27-29,30-39) Samlivsformer (se på vej til voksen s.43-48, 73-75) Krop og kropsbevidsthed, kønsforskelle (se på vej til voksen s.30-39) Hygiejne Forelskelse og kærlighed (se på vej til voksen s.48, 53-60, 74-75) Seksuelle minoritetsgrupper (se på vej til voksen s.53-54) Onani (se på vej til voksen s.51-53) Prævention, abort, sterilisation (se på vej til voksen s.61-66) Seksuelt overførte sygdomme, (se på vej til voksen s.68-71) Pornografi Seksuelle overgreb (se på vej til voksen s. 38, 55-60, og hæfte fra Socialt UdviklingScenter seksuelle overgreb nej tak! ) Familieformer og sociale netværk (se på vej til voksen s. 43-48, 73-76) Børn er det noget for mig? (se på vej til voksen s.66) Rådgivning vedrørende muligheden for tilfredsstillelse af behov følelsesmæssigt og fysisk (hjælpemidler, krkopsmassage, wellness ) Brug af mobiltelefon og internet Rusmidler Forslag til Materialer: Bøger: Jacqui Bailey: Sådan overlever du puberteten en bog om at blive voksen, velegnet til højtlæsning (desværre udsolgt fra forlaget, kan lånes på bilblioteket) Susan Meredith: Pubertet krop, sex og følelser Syliva Schneider: Pubertet hvad er det? Sabine Thor-Wiedemann og Birgit Reiger: Stor, store, voksen hvad sker der I min krop? - let læselig og mange billeder (findes på Damgården) Dorthe Brunsgård Pedersen: Laura og Lasse-bøgerne - enkle tegneseriehistorier om venskab, kærester og bolle (findes på Damgården og på psykologkontoret) Lisbeth Nielsen og Inger Parnas: Søren forelsker sig, Gyldendal

- enkel tekst og retro-billeder om forelskelse, sex og prævention (findes i AV-rummet) Sanderijn van der Doef: Når venner bliver kærester pubertet og sex for første gang, Forlaget Klematis - meget tekst, søde tegninger (findes i av-rummet) Ib Christensen og Trine Johnsen: Kim er snart voksen, Gyldendal - undervisningsmateriale bestående af lærervejledning til et billedmateriale, tekstbog med enkel tekst og retro-billeder samt et arbejds-hæfte (findes i av-rummet) Anders Lund Madsen og Signe Lundkvist: Blod, tis og tårer historier om kroppen, Politikens børnebøger - God til de lidt større elever også sjov for de voksne Teen-age-bog - et elev-materiale med billeder, enkel tekst og plads til at skrive selv (findes på Damgården og psykolog-kontoret) Film: Min krop er min - opdelt i afsnit, to skuespillere i en klasse sætter fokus på Ja-følelser og Nej-følelser Hvad er det, der sker? - facts om livet i puberteten, vist med varme, sympati og humor Sex en brugsanvisning for unge - tegnefilm om teknik, følelser, orgasme og prævention Skal jeg på nu? - en humoristisk tegnefilm om at dyrke sikker sex med kondom Body Bio - to læger fortæller, om mande- og kvindekroppen, samleje og fødsel. Kys og bolle - om følelser, kærlighed og sex. En film hvor unge fortæller om egne oplevelser

Aldrig mere uden - en film om HIV og AIDS Dem derovre og de andre / Billy Boy 900 - vampyrkysset - to spøjse animerede film om kærlighed og venskab Tøser og drengerøve - en film af Aage Rais om en klassefest. Medvirkende 7.B fra Kochs skole Fra Barbie til Babe - en film om piger / veninder og de første kæresterier, når man er ca. 13 år Vil du se min smukke navle? - ren retro-film om en 8. klasses hyttetur til Sverige, indbyrdes intriger og ikke mindst forelskelser Kundskabens træ - En film, hvor man følger en skoleklasse i et par år omkring konfirmationsalderen. Om venskaber og kliker, om at holde hånd, danse kind mod kind og opleve det første kys. Kan også anbefales pga tempoet i filmen Tro, håb og kærlighed - En film om lidt ældre unge. Bjørn på 17 presses til at forlove sig med Kirsten, men forelsker sig voldsomt i Anna. Handler også om forholdet til den generte ven Erik. Kærlighed ved første hik - Den generte og kejtede Viktor er håbløst forelsket i den dejlige Anja og mod alle odds og med god hjælp fra et par underholdende lillebrødre bliver der faktisk scoret. Fra Barbie til Babe - en film om piger / veninder og de første kæresterier, når man er ca. 13 år Spil: Følelser og fornemmelser på spil - et seksualspil for unge i 13-18 års alderen med social-kognitive vanskeligheder

Ålborgskolen har udgivet et billedmateriale Kan man det? Kend dine grænser. Nej- gå-fortæl. Materialet kan rekvireres gratis til døve elever, ellers koster det 400 kr.