FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om Furesø, har man deres opmærksomhed. Alle lystfiskere er selvfølgelig interesserede, men selv kulturpaver, der normalt fornægter alt det våde, vindombruste og levende derude, hører efter. Hvorfor nu al den positive velvilje? Af Kaj Sand-Jensen, Inge Thorsgaard, Bjarne Moeslund & Niels Lagergaard Pedersen Jo, Furesø er Danmarks søklenodie par excellence. Den ligger smukt mellem bakkerne, skovene og villaerne nord for København som et levende åndehul lige midt i pengebæltet som skal være flommefedt hvis man skal have råd til egen have og bådebro ned til søen (fig. 1). Kulturinteresserede er også lydhøre fordi Furesø er en vigtig brik i Danmarks historie og kultur. Konger har boet her i den tidlige Middelalder og reguleret vandstanden med henblik på at forbedre forsvaret af deres borge. Senere i Middelalderen blev talrige 1. Så smukt kan Furesøen tage sig ud. (I. Thorsgaard) 28 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
A B 2. Furesøs konger. A: Otto Frederich Müller portrætteret midt i 17-tallet. B: Professor Carl Wesenberg-Lund på sin 8 års fødselsdag i 1947. vandmøller oprettet ned gennem Mølleå fra søens afløb ved Frederiksdal til åens udløb i Øresund. De dannede rygraden i Danmarks tidlige industrialisering. Frederiksdal Kro og området omkring søen og åen var et populært opholdssted og udflugtsmål for hovedstadens kunstnere og bedsteborgere i 17- og 18-tallet. I dag er sammenrendet af fodgængere, kondiløbere og naturkiggere endnu større. For en biolog er Furesø og Frederiksdal historiske steder. Midt i 17-tallet fungerede Otto Frederich Müller, Danmarks Linné, som huslærer for grevesønnen på Frederiksdal (fig. 2A). Som den første i verden tegnede, beskrev og navngav Müller en lang række smådyr som han indsamlede i søen og i nærliggende damme og studerede med landets første mikroskoper. I 1897 oprettede den navnkundige ferskvandsbiolog, Carl Wesenberg- Lund (fig. 2B), Danmarks og Skandinaviens første ferskvandsbiologiske laboratorium ved Frederiksdal. Med laboratoriet som base gjorde Wesenberg-Lund og de forskellige universitetskolleger han fik lokket med i bådene, i de næste 2 år en række vigtige opdagelser for dansk og international ferskvandsbiologi. Kemikeren Brøndsted målte her for første gang indholdet af opløst ilt og kulstof i vandet fra overfladen til bunden; dengang var der ilt i bundvandet på 38 m dybde om sommeren. Wesenberg-Lund fandt tre arter af kuldeelskende reliktkrebs hvoraf én senere er uddød, mens to stadig lever i søen. Botanikeren Boye Pedersen påviste hvordan rørsumpens planter voksede bedre i beskyttede vige end på bølgeeksponerede søbredder, og han fandt planterne fordelt i bælter bestemt af vanddybden. Inderst voksede rørsumpen og flydebladsplanterne. Længere ude under vandet fulgte rankegrøden, vandmosserne og kransnålalgerne. FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 29
Fosforbelastning i tons pr. år 4 3 2 1 3. Der er sket dramatiske ændringer i tilførslen af fosfor til Furesø gennem de seneste 1 år. Fra 19 til 197 steg belastningen fra skønsmæssigt 1 til 37 tons pr. år, men siden er belastningen faldet til blot 1,5-2 tons i 25, pga. effektiv rensning og afledning af spildevandet. I Wesenberg-Lunds og kollegers store værk om Furesøen fra 1917 fik man overblik over søens dybdeforhold og over bundplanternes og bunddyrenes fordeling på søbunden. Værket er et af verdens første samlede økologiske studier af et helt økosystem. Wesenberg- Lund satte desuden for første gang ord og adresse på den begyndende forurening af Furesø med spildevandet fra husholdninger og gårde. Han beskrev også den omfattende industriforurening af Mølleå. Senere, i 192 erne, skrev han om vandforurening i de landsdækkende aviser og blade, desværre uden at man politisk tog notits af hans indignation over ødelæggelserne og hans krav om vandrensning og anstændig opførsel fra borgernes, landbrugets og industriens side. Når man i de sidste 3 år har hørt Befolkning i oplandet (tusinde) 4.4 9.3 13.6 21.2 35.1 Totalt Spildevand Kloakering og WC Fosforholdige vaskemidler År Aflastning og rensning 19 1925 195 1975 2 udtalelser og læst bøger om forureningen som et nymodens fænomen der aldeles har overrasket os i omfang og styrke, er det derfor udtryk for bekvem uvidenhed. Sandheden er at diskussionen om Furesøs og de ferske vandes forurening har været i medierne og tidsskrifterne i de sidste 9 år. FORURENINGSHISTORIEN Furesøs forureningshistorie fra 19 til 199 er tidligere blevet omtalt i Naturens Verden (1995, nr. 5). Men nu er vi nået frem til 27 og der er sket positive ting gennem de seneste 17 år der gør en opdatering og uddybning nødvendig. Den særlige interesse for Furesø er velbegrundet da man her har de bedste informationer i verden om en søs udviklingshistorie i form af direkte målinger gennem en 1-årig periode. Efter den intense forurening der kulminerede i 197, har den fortsatte begrænsning af tilførslerne med næringssalte efterhånden forbedret vandets kvalitet og langsomt fået undervandsplanterne til igen at brede sig. Initiativerne til kunstigt at ilte søens bundvand har øget fosfortilbageholdelsen i søbunden, men er af så ny karakter at man endnu ikke kan vurdere de langsigtede konsekvenser. Under forureningen fra 19 til 197 gik det efterhånden helt galt med Furesøs vandkvalitet. Fosfortilførslen til søen steg fra omkring 1 ton i 19 til over 1 tons i 195 og hele 37 tons om året sidst i 196 erne (fig. 3). Den vigtigste grund til den øgede tilførsel var at befolkningen 1- dobledes, og villaer bredte sig i søens opland (fig. 4). Husene fik indlagt vand og WC, og spildevandet blev ledt urenset ud i søen. Efter 197 faldt fosforbelastningen brat da en del af spildevandet blev ledt uden om Furesø og direkte til Øresund, og spildevandet fra Farum der løber til søen, blev renset stadigt bedre (fig. 5). Forureningen fra fritliggende gårde og huse og fra Farum Sø reduceredes også gradvis, fra 4 tons fosfor i 1975 til knap 1 ton i 25, således at den samlede årlige belastning nu er bragt ned på 1,5-2, tons. Et vigtigt og ofte fremhævet problem for de tidligere forurenede søer er at næringssaltene fra den lange forureningsperiode ligger ophobet i næringsrigt mudder på søbunden. Ved nedbrydningen af mudderet og ved kemisk frigivelse vil næringssaltene igen frigøres til vandet så søen år 3 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
1897 1994 Bistrup Bistrup Stavnsholt Storekalv Stavnsholt Storekalv Mølleå Vejlesø Mølleå Vejlesø Furesø Virum Furesø Virum Mølleå Mølleå Kollekolle Kollekolle Bagsværd Sø Bagsværd Sø Bagsværd Bagsværd Skov Marker Bebyggelse 4. Furesø ligger i et kuperet morænelandskab omgivet af skov og villaer. Det bakkede morænelandskab fortsætter ude på Furesøs bund. Hovedbassinet har stejle skrænter og dybe huller på op til 38 m dybde hvilket er rekord for Danmark. Store Kalv og Lille Kalv er lavvandede afsnit mod øst. For 1 år siden var der marker ned til søen og Virum, Lyngby, Farum og Bistrup var små landsbyer. Men landsbyerne bredte sig og smeltede sammen. Mens der for 1 år siden boede ca. 4. mennesker i oplandet omkring Furesø (hvorfra den modtager vand og næringsstoffer) så er befolkningstallet i dag omkring 4.. for år forurener sig selv. Men fosforen i søbunden vil ikke i al evighed udgøre en tikkende bombe. Hvert år begraves noget fosfor på en svært tilgængelig form i søbunden, indbygget i visse organiske stoffer og mineralske forbindelser med især kalk, aluminium og jern. Et stykke nede i sedimentet er det gamle fosfor derfor ude af søens næringscirkulation. I takt med den nedsatte næringstilførsel til søen fra 1975 til 25 er der sket en endnu mere markant reduktion af fosforindholdet i søvandet med næsten 1 gange (fig. 6). Så tidligere forureninger skaber ikke permanent dårlige forhold. Tværtimod reagerer Furesø og andre søer markant på en reduktion af tilførslerne, og Furesø reagerer ikke med nær den tidsforsinkelse, vi tidligere frygtede på baggrund af vandets lange opholdstid på omkring 1 år (fig. 7). Der er derfor også fortsatte forbedringer at hente ved at begrænse de resterende fosfortilledninger fra regnvandsoverløb og spredt bebyggelse samt ved endnu bedre rensning af det spildevand der stadig ledes ud i søen fra Farum. Ifølge Wesenberg-Lund var Furesø FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 31
5. Stavnsholt Centralrenseanlæg renser spildevandet fra Farum, og anlægget er en vigtig grund til at Furesø igen har fået det bedre. Bedre rensningsteknologi har gennem årene gradvist nedsat udledningerne af fosfor fra anlægget. LYSET SLUKKEDES OG TÆNDTES omkring 19 så klarvandet at man kunne se fiskene svømme rundt nær bunden på store dybder. Målte man vandets gennemsigtighed som den dybde hvor en hvidmalet skive ikke mere kunne ses fra vandoverfladen, lå den i gennemsnit på omkring 6 m for perioden maj til oktober. Da forureningen for alvor accelererede i 194-6 erne, blomstrede planteplankton op, og gennemsigtigheden var i begyndelsen af 197 erne faldet til under 2 m (fig. 8). I takt med lavere tilførsel og indhold af fosfor i søvandet gennem de sidste 3 år er vandet igen blevet mere klart, og gennemsigtigheden er nu næsten fordoblet til små 4 m. Det skyldes færre mikroskopiske partikler i vandet i form af planteplankton, dyreplankton, bakterier og andet. I det klarere vand vokser undervandsplanterne bedre og har øget deres udbredelse. Med 35 arter af undervandsplanter i UNDERVANDSPLANTERNES HISTORIE 1911 var Furesø blandt de mest artsrige søer i Nordeuropa og endog i hele verden. Den høje artsrigdom skyldtes det kalkholdige, klare vand, de store lavvandede arealer i Store Kalv, de varierede bundforhold der strakte sig fra grus over sand til mudder, samt endelig søens store størrelse. Artsrigdommen omfattede både små og store langskudsplanter i rankegrøden samt adskillige vandmosser og kransnålalger (fig. 9). Mange af arterne kunne findes helt ned til den nedre grænse for plantevækst på 8 m dybde (fig. 1). Dog dominerede store arter af blomsterplanter altovervejende på lavt vand ned til 5 m dybde, mens kransnålalger, og ganske særligt arten Nitellopsis obtusa dominerede på dybder fra 5 til 8 m (fig. 11). I takt med forureningen og den stadigt dårligere nedtrængning af lyset gennem vandet faldt antallet af undervandsplantearter til 16 i 1951 og blot 11-12 i 1983-87 (fig. 9). De store kraftige blomsterplanter klarede sig bedst gennem denne mørketid. De er konkurrencestærke, begunstiges af en vis næringsberigning og kan takket være deres højde vokse til 32 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
,6,4 Total fosfor i mg P pr. L,5,4,3,2,1, 1975 198 1985 199 1995 2 25 Total fosfor i mg P pr. L,3,2,1 1995 199 1993 1996 1989 1997 1999 21 23 2 25 24 1998 1992 1991 1994 22, 1 2 3 4 5 År Fosforbelastning i tons pr. år 6. Fosforindholdet i Furesøs vand er faldet næsten 1 gange i løbet af de sidste 3 år fra godt,5 mg P pr. liter i 1975 til godt,5 mg P pr. liter i 25. Kurven viser medianværdien som angiver midtpunktet af alle målinger fra maj til oktober. 7. Der er en tæt sammenhæng mellem fosfortilførslen til Furesø udefra og fosforindholdet i vandet i de enkelte år. Furesø reagerer hurtigere end vi tidligere forventede, så nedsat tilførsel udløser ret hurtigt et markant fald i søvandets indhold. Secchi-dybde i m 6 5 4 3 2 1 Antal arter af makrofyter 35 3 25 2 15 1 5 Mosser Grønalger Kransnålalger Langskudspl. (små) Langskudspl. (store) 19 1925 195 1975 2 1911 1951 1983 1987 1997 25 År År 8. Furesø havde klart vand med gennemsigtigheder på i gennemsnit 5-6 m om sommeren (maj-oktober) i begyndelsen af 19-tallet. Men i takt med forureningen blev vandet uklart af plankton og gennemsigtigheden faldt til omkring 2 m først i 197'erne. I de seneste 3 år er forureningen nedbragt, og gennemsigtigheden er steget til små 4 m. 9. Undervandsplanterne gik tilbage under Furesøs heftige forurening fra 19 til 197, men går nu langsomt frem. I 1911 voksede 35 arter af undervandsplanter i Furesø. I 1983-87 var der blot 11-12 arter da alle vandmosser, kransnålalger og de fleste små langskudsplanter var skygget bort, mens forureningsarter i form af grønalgerne vandhår og rørhinde indvandrede. I 25 var der 23 arter, idet flere kransnålalger og små langskudplanter var dukket op. I forhold til 1911 mangler vandmosser og flere arter af kransnålalger, og de grønne forureningsalger dominerer fortsat. FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 33
Dybdegrænse i m 1 8 6 4 2 Nitellopsis obtusata Vandpest Hjertebladet vandaks 1. De maksimale dybdegrænser af udvalgte undervandsplanter i Furesø lå på store dybder i 1911, men på meget lavere dybder i 1987-93. I 25 var planterne igen rykket nedad og havde i flere tilfælde nået de samme dybder som 1 år tidligere. overfladen fra betydelig dybde og derved delvis kompensere for dårlige lysforhold i vandet (fig. 12). Men selv de gik voldsomt tilbage, og deres dybeste voksesteder ændredes til blot 2-3 m dybde mod tidligere 7 m (fig. 1). De små konkurrencesvage mosser og kransnålalger der voksede på de største dybder, forsvandt efterhånden helt, mens grønne trådalger som dusk-vandhår og rørhinde tydelige tegn på forurening med næringsstoffer indvandrede på dybder mellem 1 og 3 m og efterhånden blev dominerende her (fig. 13). Målinger i 1997 og især 25 viste at undervandsplanterne gradvist vendte tilbage i takt med at vandet blev mere klart. I 25 fandt man 23 arter, heriblandt flere små blomsterplanter og kransnålalger, der længe Kredsbladet vandranunkel Tornfrøet hornblad Akstusindblad 1911 1951 1987 Børstebladet vandaks 1993 1997 25 Chara globularis havde været forsvundet. Arternes nederste dybdegrænse var også øget og for enkelte arters vedkommende var den i 25 den samme som den var i 1911, før forureningen for alvor satte ind. DOMINANSEN FASTHOLDES BLANDT VANDPLANTERNE Mange ændringer i Furesø under den langvarige forurening har altså vist sig reversible inden for rimelige tidshorisonter. Efter reduktionen af fosfortilførslen fra omgivelserne er fosforindholdet og mængden af plankton i søvandet således faldet meget markant og gennemsigtigheden øget. Undervandsplanterne er også i stort tal vendt tilbage og deres udbredelse øget. Derimod er der foreløbig kun sket små ændringer af den relative hyppighed blandt de forskellige arter af undervandsplanter. De konkurrencesvage og forureningsfølsomme vandmosser og de fleste kransnålalger er endnu ikke dukket op, og de indvandrede grønalger vandhår og rørhinde dominerer fortsat vegetationen. I det samlede billede skete der også nogle karakteristiske forskydninger i hyppigheden af vandpest og børstebladet vandaks under forureningen, og disse forskydninger er siden blevet opretholdt. I 1911 var vandpest nummer 2, altså næsthyppigst, i rækkefølgen af samtlige arter, i 1987 var arten nummer 11, og nu er den nummer 9. Børstebladet vandaks er rykket den modsatte vej fra nummer 15 i 1911 til nummer 1-4 fra 1987 og fremefter. De indbyrdes forskydninger i arternes hyppighed er altså meget markante mellem de store blomsterplanter i rankegrøden (fig. 14). Børstebladet vandaks og akstusindblad, der begge begunstiges af en vis næringsberigelse og delvis kan kompensere for uklart vand ved at vokse op i lyset og sprede løvet som en krone nær overfladen, er blevet de hyppigste arter i rankegrøden i løbet af de forgangne 1 år. Kruset vandaks, der tåler forurening, var tidligere sjælden i Furesø, men er også gået frem. Til gengæld er glinsende vandaks og tornfrøet hornblad gået markant tilbage. Tornfrøet hornblads følsomhed for forurening skyldes at den ofte vokser løst liggende på ret store dybder og derfor rammes hårdt hvis vandet bliver uklart. I 1993 var den næsten væk, men i 25 var den tilsyneladende på vej tilbage. Konklusionen på udviklingen ligger snublende nær. Planktonalger kan 34 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
11. For 1 år siden havde Furesø udbredte bevoksninger af kransnålalger. Chara globularis var en af arterne. (J.C. Schou/ Biopix) 12. Tætte bevoksninger af hjertebladet vandaks vokser op til vandoverfladen fra dybder på 2 m. (I. Thorsgaard) reagere hurtigt på de ændringer af forholdene som sker når forureningen ophører. Og med bedre lysforhold i søvandet kan undervandsplanterne hurtigt sprede sig til større dybder. Men undervandsplanternes indbyrdes hyppigheder ændrer sig kun meget langsomt, sandsynligvis fordi søbundens kemiske og fysiske forhold også ændrer sig langsomt, og fordi planterne kan udnytte næringspuljer dybt nede i sedimentet og derved få dækket deres næringsbehov i mange år. Planterne strækker helt bogstaveligt rødderne ned i gamle lag i sedimentet der blev aflejret, mens søen var allerrigest på næringsstoffer. Arternes hyppighed i det enkelte år er også meget afhængig af hyppigheden i de foregående år da adskillige vandplanter har flerårige jordstængler i søbunden, og da det endvidere er svært og tager tid at overtage pladsen fra arter der allerede dækker hele bunden (fig. 12). Disse forhold begrænser den fart hvormed samfundene af vandplanter kan ændre sig. Beskrivelser fra 1911 tyder på at vegetationen dengang voksede spredt inden for områderne med gunstige lysforhold så der var god plads til at nye arter kunne indvandre. Nu står vegetation tæt på de mere begrænsede arealer hvor der er tilstrækkeligt med lys, og det er svært for nye arter at presse sig ind. BUNDDYRENES UDVIKLING Furesø er også berømt for at den omkring 19 husede et rigt og varieret liv af bløddyr, krebsdyr og insekter. I bredzonen levede dengang en lang række arter af store døgnfluer, slørvinger og guldsmede sammen med mange FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 35
13. Rørhinde (Enteromorpha) var sammen med dusk-vandhår (Cladophora glomerata) de to forureningsdominanter blandt grønalgerne der vandt frem under forureningen og fortsat dominerer vegetationen. Her ses Enteromorpha intestinalis fra en dansk fjord. (J.C. Schou/Biopix) arter af snegle. Wesenberg-Lund skrev poetisk om, hvordan den sjældne døgnflue Ephemera vulgata sværmede i stort antal ved søens bredder. Forureningen øgede produktionen af planktonalger og udsynkningen af organisk stof til søbunden. Det gjorde bunden mere mudret og næringsrig, og om sommeren skabte det et omfattende iltsvind under springlaget, på dybder større end 15 m. Levevilkårene blev derfor markant dårligere for mange smådyr i og nær bunden. Ikke mindre end 25 arter af bløddyr er forsvundet fra Furesø eller er gået tilbage siden 19, mens kun to arter er gået frem. Blandt søens insekter gik 22 arter tilbage eller forsvandt helt, heriblandt Ephemera, mens blot to arter har oplevet fremgang. Det er også karakteristisk at en række dyr fra søens dybeste bund gennem 19-tallet er rykket op på lavere vand i takt med at iltforholdene blev dårligere og søbunden mere mudret, mens dyr der tidligere levede på den faste, grove bund i bredzonen, helt er forsvundet. Både dyrenes og planternes udvikling peger således på markante ændringer af søbunden hen mod en mere blød, mudret og næringsrig bund som har givet problemer med forsyningen af ilt til dyr og planterødder, og som ændrede konkurrencen mellem arterne. BEDRE, MEN STADIG ET STYKKE FRA MÅLET Man kan undre sig over at samfundet og de velstående beboere omkring Furesø dengang tolererede at søen i 36 5/27 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ
den grad blev forurenet og ødelagt. Man overhørte kraftige advarsler om søens forurening fra Wesenberg-Lund og hans efterfølger, professor Kaj Berg. I dag er det selvfølgelig langt vanskeligere og dyrere at genskabe tidligere tiders klare vand og rige liv ved vandrensning og øvrige indgreb, nu da skaden er sket, end det ville have været at forhindre at forureningen udviklede sig så voldsomt. I Furesø er vi i disse år på vej mod bedre tilstande, men vi er stadig et langt stykke fra tidligere tiders herligheder. Og det vil tage lang tid at nå dem, for søbunden og sammensætningen og hyppigheden af arterne er stadig dybt præget af forureningen. Faktisk kan vi ikke regne med nogensinde at nå 19-tilstanden, for mange af de arter der er forsvundet fra Furesø, findes ikke mere på Sjælland. Det gælder flere af bunddyrene og rosetplanten strandbo. For sidstnævntes vedkommende skal vi til Jylland eller Sverige for at finde de nærmeste livskraftige bestande. Så selv om livsbetingelserne genetableres, er sandsynligheden for at eksempelvis strandbo vender tilbage ved egen kraft forsvindende lille. Relativ hyppighed i % 6 4 2 2 1 Vandpest Aks-tusindblad Børstebladet vandaks Kruset vandaks 19 1925 195 1975 19 1925 195 1975 2 År Hjertebladet vandaks Glinsende vandaks Tornfrøet hornblad 14. Den relative hyppighed af de syv store langskudsplanter i Furesø har undergået betydelige forskydninger gennem de seneste 1 år. Børstebladet vandaks og akstusindblad er blevet de dominerende arter blandt langskudsplanterne. De modstår dårlige lysforhold ved at vokse op i lyset og sprede løvet nær søens overflade. Hjertebladet vandaks har holdt sin placering uændret. Vandpest, tornfrøet hornblad og glinsende vandaks er gået voldsomt tilbage, men der er tegn på at de to sidstnævnte igen er på vej frem. 3 2 1 1 5 15. Børstebladet vandaks er den blomsterplante der har klaret sig bedst i Furesøen fordi den begunstiges af næringsrige forhold og er god til at vokse op mod lyset og sprede løvet nær vandoverfladen. (J.C. Schou/Biopix) FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ 27/5 37