Newtons afkølingslov miniprojekt i emnet differentialligninger Teoretisk del Vi skal studere, hvordan temperaturen i en kop kaffe aftager med tiden. Lad T ( t ) betegne temperaturen i kaffen til tiden t. I modellen betegnet Newtons afkølingslov vil temperaturfunktionen adlyde følgende differentialligning, hvor T er ivelsernes faste temperatur og k er en positiv konstant. dt (1) = k ( T T ) dt a) Giv en sproglig fortolkning af differentialligningen. Hvad udtrykker den sagt med ord? Inddrag heri begrebet proportionalitet. b) Hvornår i afkølingsprocessen vil temperaturen falde kraftigst i kaffen: I starten eller senere? Begrund svaret ud fra differentialligningen? c) Vi har tidligere studeret en forskudt eksponentiel vækst som løsning til differentialligningen y = b a y. Redegør for, hvorfor differentialligningen (1) netop er på denne form. Hjælp: Gang ind i parentesen i (1) og fortæl hvad y, a og b svarer til.
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk d) Som bekendt har differentialligningen y = b a y følgende løsning: b (2) f ( t) c e a = + t a hvor c er en arbitrær konstant, som afhænger af begyndelsesbetingelserne. Vis ved at oversætte hvad y, a og b svarer til, at den oprindelige differentialligning (1) har en teoretisk løsning på følgende form: (3) T ( t) = c e k t + T Den arbitrære konstant c kan bestemmes, hvis man har en begyndelsesbetingelse. Lad T 0 betegne kaffens temperatur til tiden t= 0. Vis nu, ved at indsætte t= 0 i (3), at den arbitrære konstant c er lig med T0 T. Indsættes denne værdi for c i (3), får vi alt i alt følgende teoretiske løsning til differentialligningen (1): (4) T ( t) ( T0 T ) e k = t + T hvor kaffens starttemperatur er T 0 og ivelsernes temperatur er T. Eksperimentel del Vi skal nu eksperimentelt undersøge, hvor godt modellen passer i praksis. Du skal have fat i noget dataopsamlingsudstyr og et program til at behandle data. Det kan fx være en Go Temp temperaturføler (fra firmaet Vernier) tilkoblet en computer via en USB indgang. Som program kan benyttes Logger Pro. a) Lav først en stabil opstilling, hvor temperaturføleren fastgøres i et stativ, så det hele tiden måler det samme sted i kaffen. Se evt. figuren på forsiden. b) Indstil programmet, så temperaturføleren foretager en måling for hver 30 sekunder (I Logger Pro kan det gøres via menuen Forsøg > Dataopsamling ). c) Opvarm noget kaffe i en kaffemaskine eller vand i en elkedel. Hæld det over i koppen, hvor temperaturføleren allerede er placeret. Start målingerne. Lad gerne forsøget køre i 2-3 timer. Databehandling Vi skal nu foretage et fit med en funktion på formen (4) ovenfor. Du kan enten vælge at gøre det direkte i dataopsamlingsprogrammet eller gøre det i CAS-programmet Maple. Hver har deres fordele. Hvis du blot skal foretage et fit er det som regel nemmest bare at blive i databehandlingsprogrammet. Skal du derimod foretage beregninger, er det bedst at få tingene over i Maple.
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 I Logger Pro Her har du allerede data stående. Klik på ikonen Kurvetilpasning i værktøjslinjen. Tryk på knappen Definer funktion og skriv fittet (4) ind, som vist nedenfor. I stedet for et nedre indeks kan du skrive en underscore: (T_0-T_)*exp(-k*t)+T_. Tryk på knappen OK. Du vil herefter se, at der er defineret en ny funktion ovre i listen til venstre. Til højre ser vi tre parametre T_0, T_ og k. Programmet skal nu forsøge at afpasse disse, så grafen for fit-funktionen kommer til at ligge så tæt på målepunkterne som muligt. Det gøres ved at trykke på knappen Prøv tilpasning.
4 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Tryk på OK for at få gennemført handlingen: Du kan nu læse værdierne for de tre parametre, der fik fittet til at blive bedst muligt. I Maple Vi skal først transportere data over i Micrrosoft Excel og derfra tage data over i Maple. 1. Marker alle måledata i Logger Pro ved at sætte cursoren i en af målepunkterne og trykke Ctrl+A. Kopier så data over i udklipsholderen med Ctrl+C. 2. Lav på computeren en mappe med navnet "Newtons afkølingslov". 3. Åben Excel. Sæt cursoren i cellen A1 og kopier alt fra udklipsholderen ind ved hjælp af Ctrl+V. Derved kommer tiderne i minutter ind i søjle A, mens temperaturerne i C anbringes i søjle B. Noter dig lige hvor langt de går ned. Gem filen i mappen fra punkt 2. 4. Åben Maple og gem filen i samme mappe som Excel filen. Skriv først en restart kommando og kald derefter pakken Statistics med with kommandoen. Vælg dernæst menuen Tools > Assistants > Import Data. Gå hen til mappen hvor Excel-filen ligger og tryk Next.
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 5 Angiv celleområdet i Excel, som du vil importere, her A1:A361 (sidste række er 361). Tryk på Next: Tryk bare Next i næste dialogboks:
6 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Undlad at skrive noget i Variable Name. Vi vil angive den på en anden måde senere. Tryk blot Done: Du skulle nu gerne have fået en mærkelig matrixting indsat i Maple. Højreklik på den og vælg Assign to a Name. Skriv store X i boksen og tryk på OK. Det skulle nu gerne så således ud i Maple: Tryk på Enter for at få cursoren ned på næste linje i Maple. Importer derefter på analog vis y-koordinaterne fra Excel-filen, altså start med Tools > Assistants > Import Data. Du skal importere området B1:B361 (eller hvor din søjle går til). Assign to a Name Y. Det skal nu se således ud:
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 7 Vi skal nu til at foretage fit. Hertil har Maple en Fit kommando. Funktionen vi skal fitte med er ( ) ( 0 ) e k T t = T T t + T fra (4). Maple vil forsøge at tilpasse de tre frie parametre T 0, T og k, så funktionen på bedst måde tilpasses målepunkterne. Skriv nedenstående i Maple. Bemærk, at man kan tildele fittet til et funktionsnavn T ( t ) ved at højreklikke og vælge Assign to a Name. I plotdelen sammensættes et funktionsplot og et punktplot. Hvis du vil have plottet større, kan du blot hale i håndtagene i plotfeltet! Det gode ved at have det i Maple er, at du nu kan bruge CAS delen til at regne videre på fitfunktionen, om ønskeligt.
8 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk For den avancerede læser Til den avancerede læser vil vi slutte af med en teoretisk pointe: Argumenter hvorfor ( T ( t) T ) = T ( t) og brug det til at forklare hvorfor differentialligningen (1) er ækvivalent med følgende differentialligning: (5) d ( T T ) = k ( T T ) dt hvilken simplere type differentialligning tilfredsstiller funktionen g( t) = T ( t) T? Hvilken løsning fås for g( t )? Sæt udtrykket for løsningen lig med T ( t) T og isoler T ( t ). Hvilket udtryk giver det for den fuldstændige løsningen til (1). Konklusion: Hvis man ikke kender løsningerne til differentialligningen for den forskudte eksponentielle vækst i (1), kan man altså bruge dette lille fif til at reducere problemet til ét man kender!