Antal timer: 43,5 +brobygning + praktik



Relaterede dokumenter
Verden omkring os, 2 & 3. periode, nr. 41. Lærer: DH Antal timer: 36. Formålet med undervisningen

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Matematik på Humlebæk lille Skole

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Årsplan for matematik i 2. klasse

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

MATEMATIK. Formål for faget

Læreplaner. Vores mål :

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Aktivitets- og handleplan 2015

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

S o l r ø d G y m n a s i u m

Ovenstående områder vil alle rette sig mod målgrupperne; børn/unge, ældre og handicappede.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Alsidige personlige kompetencer

Årsplan og skema gr. 2

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan for matematik i 1. klasse

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Orange samfund og boligfag Lærere: CH, BA Antal timer: 225,5 Nr.:

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Undervisningsplan for hjemkundskab

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Forord. Indholdsfortegnelse

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Handleplaner for 2. årgang.

Fagene i Haver til Maver

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

USB-en - Ungdomsuddannelse til unge med Særlige Behov

Årsplan C Skoleåret Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Pædagogiske Læreplaner

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Indholdsplaner for matematik 2017/18

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Klart på vej - til en bedre læsning

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Matematik. Matematiske kompetencer

Katalog over tiltag ift. fastholdelse af unge under uddannelse

Læseplan for faget matematik klassetrin

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens

Indholdsplan Køkken og Sundhed

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Transkript:

Grøn Antal timer: 43,5 +brobygning + praktik NR.16,130,135 Lærer: KM At eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Du og din omverden, - normer og værdier herunder social adfærd i forskellige roller i henholdsvis primær- og secundær grupper. Du er individualist men også gruppe medlem. Her arbejdes med selvstændighed, selvværd, jeg - identitet, adfærds- og signalværdier. Gruppens betydning for individets placering i hierarkiet, herunder mobning. Krops- og personidentitet. Hvem er jeg? Eleven arbejder med egen person og identificerer sig selv set i relation til andre unge. Der vil være mulighed for at arbejde med kønsrolleproblematik, politisk identitet og andre. Introduktion, - fælles oplæg omkring erhverv, uddannelse og arbejde. Port folio, - eleven arbejder med sin egen port folio, herunder arbejdes med egne mål og ønsker for fremtiden. Uddannelsesplan er en naturlig del af dette. Erhvervspraktik forberedes, - eleven finder et egnet praktiksted, laver aftale om mødetid, påklædning mm. Eleven har mulighed for praktik i to perioder. Brobygning: at eleven deltager på en uddannelsesinstitution efter eget valg. Valgmulighederne ligger fra Nykøbing F i syd til Roskilde i nord. Eleven oplever en uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Hverdagen skal samtidig med rumme ændringer som madpakke, stå tidligt op, komme til tiden med offentlig transport, samt have en fritid efter hjemkomst. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: I undervisningen tages udgangspunkt i elevernes ønsker for fremtiden. Der vil i forløbet være klasseundervisning og samtalegrupper på 2 3 elever til introduktion. Der arbejdes i ønskegrupper omkring forskellige erhverv som: Kostområdet Håndværk Handel og service Social- og sundhed Daginstitution Landbrug / gartneri Andet Det er vigtigt, at eleven vedkender sig, at det er mit liv min fremtid, derfor er der god plads til personlige samtaler.

Eleven arbejder individuelt i forhold til port folio, uddannelsesplan og erhvervspraktik. I forløbet vil klassen have mulighed for besøg på andre uddannelsesinstitutioner, ungdomsmesser o.l. Der vil være gæstelærer og DVD bånd fra forskellige uddannelser og arbejdspladser. I forlængelse af planlægningen af praktik, vil eleven arbejde i sin praktik i en uge 5 dage svarende til ca. 30 35 timer. Eleven vil i brobygning deltage i ca. 20 25 timer pr. uge. Hver elev deltager i udskolingsmøde med følgende aktuelle aktører: UU vejleder, sagsbehandler, forældre / plejeforældre og kærnelærer. Formålet er at forberede / afklare eleven på skiftet fra Vordingborgskolen til fremtidig uddannelse. Samfundsmæssigt, demokratisk og politisk, vise ansvar og engagement. Eleven evaluerer på praktikugens oplevelser i grupper. Systematiseret viden gives videre til alle på klassen. Den vigtigste evaluering ses ved at eleven træffer valg/ beslutning i forhold til fremtiden ved tilmelding til ungdomsuddannelse i det kommende år. Parat til uddannelse / erhverv.

Dansk grønt hold Nr: 17 Lærere: JM, MD Antal timer: 43,5 Formålet med undervisningen i dansk er at øge evnen til at forstå og anvende dansk i dagligdagen, samt bruge sproget i samspil med andre. Eleverne skal arbejde med forskellige litterære tekster, både ældre og nyere. Der arbejdes med anden fiktion herunder film. Der arbejdes med skriftlig fremstilling, grammatik og retstavning - herunder diktater. Der arbejdes i årets løb med 4 længere forløb med hovedoverskrifterne: Medier og Reklamer, Noveller, Digte, Eventyr Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og ressourcer, og opgaverne tilrettelægges herefter. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, opgave og problemløsning, hvor eleverne arbejder i klassen, både individuelt og i grupper. Eleverne vil også skulle fremlægge deres arbejde for holdet. Samfundsmæssige Kulturelle Historiske Personlige Etiske Der evalueres mundtlig efter hvert emne. Løbende gennem skoleåret vil der være forskellige prøver i retstavning, læsning, skriftlig fremstilling og grammatik.

Grøn ernæring, hygiejne og kostfag Nr. 18 og 20 Antal timer, ernæring og hygiejne: 43,5 Antal timer, kostfag: 125 Lærer: SL Formål: At eleverne lærer at fremstille sund og varieret mad til hverdag og fest. At de opnår forståelse for hvad sund og varieret kost er, så de selv kan vælge, hvad de ønsker at spise. Eleverne får viden om de forskellige tilberedningsmetoder, der findes stegning, kogning, bagning samt forskellige former for udendørs tilberedning som fx grill og bålmad. Eleverne får kendskab til kostvaner i Danmark gennem tiderne, og får viden om, hvorfor kosten har ændret sig i løbet af de sidste 100 år. De får kendskab til kosten i andre lande, og opnår viden om, hvorfor der er forskel på kosten i forskellige lande. Eleverne får viden om årstidernes forskellige tilbud af grøntsager og frugter samt kendskab til måltidernes tyngde året igennem. De får kendskab til forskellige typer af bakterier og herigennem får en bevidsthed om hvad god køkkenhygiejne er, så de kan rengøre og vedligeholde køkkenet og dets inventar. Eleverne lærer at forholde sig til faktorer som miljø og økonomi, så de fremover kan tage vare på egen husholdning. Ernæring: Der tages udgangspunkt i de tre energigivende stoffer kulhydrat, fedt og protein. Vi gennemgår kroppens sammensætning, ernæringsfysiologi og kroppens næringsbehov og hvilken indflydelse motion har på denne. I denne forbindelse kommer vi ind på over- /undervægt, fejlernæring samt kostens indflydelse på kroppens velbefindende, både fysisk og psykisk. Tilberedningsmetoder: De forskellige former for tilberedning gennemgås og afprøves. Eleverne prøver at stege, koge og bage indendørs samt grille i almindelig grill og over bål. Levnedsmiddellære: Der arbejdes med forskellige råvarer. Vi ser på produktionsformer, både konventionelle og økologiske forskelle og ligheder, pris og kvalitet. Vi ser på de enkelte råvarers næringsindhold, opbevaringskrav og anvendelsesmuligheder. Vi vurderer forskellen på friske råvarer, halv- og helfabrikata og sammenligner pris og tidsforbrug i køkkenet. Hygiejne: Vi ser både på den personlige hygiejne og levnedsmiddelhygiejnen. Vi ser på vigtigheden af, at hygiejnestandarden er høj. Eleverne bliver undervist i de forskellige bakterier, både de gavnlige, de skadelige og de sygdomsfremkaldende. Vi ser på bakteriernes vækstvilkår, og hvordan vi bedst bekæmper de bakterier vi ikke ønsker, herunder korrekt forarbejdning og opbevaring af forskellige fødevarer Eleverne får omfattende undervisning i rengøring af køkkenet og dets inventar, fx diverse maskiner. Køleskabe, fryser mm. Eleverne kan vælge, om de ønsker at gå op til en prøve i hygiejne, og således erhverve et hygiejnebevis. Årstidens sunde hverdagsmad: Vi arbejder med forskellige typer at sund og næringsrig hverdagsmad både morgen-, middag-. Og aftensmad. Vi taler om tallerkenmodellen og om, hvordan en sund dagligdagskost ser ud. Vi afprøver de forskellige typer af frugter og grøntsager samt diverse former for kød og fisk. Mad og gæster, også til højtiderne: Eleverne prøver at tilberede lidt finere madlavning, og de øver i at sammensætte festmenuer, ligesom vi taler om indbydende borddækning, takt og tone. Vi arbejder med de forskellige højtiders traditioner og fremstiller festmenuer til de enkelte højtider, herunder jul, fastelavn, påske samt til personlige festligheder som fødselsdage og familiens fester. Mad og traditioner i andre lande: Vi ser på forskellige landes udbud af fødevarer og deres sammensætning af måltider. Eleverne er selv med til at vælge, hvilke lande de ønsker at sætte fokus på. De arbejder selvstændigt med at undersøge landets demografi, fødevareudbud, typisk måltidssammensætning og øvrigt særkende. De fremstiller herefter en menu fra landet og afslutter med en mundtlig fremlæggelse. Indkøb og prissammenligninger: Eleverne vil prøve at handle ind til deres måltid i de lokale supermarkeder, hvorefter vi vil lave prissammenligninger mellem de forskellige butikker.

Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes i variable par og grupper året igennem. Hver undervisningsgang starter med en teoretisk gennemgang af dagens emne, hvorefter eleverne arbejder selvstændigt, med lærervejledning og dialog. Gennem året lægges vægt på forskellige perspektiver, såsom historie, samfund, kultur, æstetik, og naturvidenskab. Hver enkelt undervisningsgang evalueres når måltidet indtages. Ved årets afslutning evalueres elevernes viden gennem en lille prøve, hvor de viser deres praktiske egenskaber og teoretiske kunnen.

Matematik. Grønt hold Lærer: JM Antal timer: 43,5 Nr: 19 At eleverne tilegner sig, samt udvikler matematiske færdigheder, de kan bruge både i deres videre skolegang, og i deres hverdag som helhed. Formålet er desuden at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører hjem, skole, fritid og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Der undervises i matematik på elevernes niveau, fra 1. 9. klasse. Gennem skoleåret vil vi arbejde med følgende emner: - Brøker; - udover traditionel brøkregning vil vi lægge vægt på at arbejde med emnet så det kan overføres til elevernes køkkenundervisning. - Tal og algebra; - de naturlige tals opbygning, de fire regnearter, decimaltal, hovedregning, overslagsregning. Der arbejdes også med emnet så eleverne kan bruge det i køkkenundervisningen, samt i deres hverdag i al almindelighed. - Procentregning; - der lægges vægt på procentregning relateret til elevernes hverdag Skat, Moms, Tilbud, evt. rente. - Geometri; - i undervisningen vil vi arbejde med geometriske figurer, grundlæggende geometriske begreber såsom vinkler og paralellitet, arealberegning, rumberegninger både i koordinatsystem og i praksis). - Brug af koordinatsystemet; her vil vi komme ind på sammenhængen mellem tal og tegning F.eks. økonomiske kurver, kurver fra vejrudsigter, statistikker. - Problemløsning; der arbejdes med forskellige problemløsnings opgaver. - Matematik i anvendelse; at anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv her vil vi inkludere computer i undervisningen. - Statistik og sandsynlighed. - indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, her vil vi inkludere computer i undervisningen. - Ligninger. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Undervisningen vil tage udgangspunkt i de unges forskellige læringstile og vil bestå af læreroplæg, gruppearbejde, praktiske øvelser samt selvstændigt arbejde. Eleverne samt udvikle deres matematiske færdigheder til senere brug i deres uddannelse. Gennem arbejdet med forskellige matematiske emner, skal den enkelte elev blive mere fortrolig med deres matematiske færdigheder. Samtidig er det vigtigt at der bliver arbejdet praktisk med alle emner så eleverne kan bruge deres tillærte færdigheder i deres hverdag udenfor matematikundervisningen. Eleverne vil løbende blive blive evalueret gennem samtale med underviseren.

Grøn ernæring, hygiejne og kostfag Nr. 18 og 20 Antal timer, ernæring og hygiejne: 43,5 Antal timer, kostfag: 125 Lærer: SL Formål: At eleverne lærer at fremstille sund og varieret mad til hverdag og fest. At de opnår forståelse for hvad sund og varieret kost er, så de selv kan vælge, hvad de ønsker at spise. Eleverne får viden om de forskellige tilberedningsmetoder, der findes stegning, kogning, bagning samt forskellige former for udendørs tilberedning som fx grill og bålmad. Eleverne får kendskab til kostvaner i Danmark gennem tiderne, og får viden om, hvorfor kosten har ændret sig i løbet af de sidste 100 år. De får kendskab til kosten i andre lande, og opnår viden om, hvorfor der er forskel på kosten i forskellige lande. Eleverne får viden om årstidernes forskellige tilbud af grøntsager og frugter samt kendskab til måltidernes tyngde året igennem. De får kendskab til forskellige typer af bakterier og herigennem får en bevidsthed om hvad god køkkenhygiejne er, så de kan rengøre og vedligeholde køkkenet og dets inventar. Eleverne lærer at forholde sig til faktorer som miljø og økonomi, så de fremover kan tage vare på egen husholdning. Ernæring: Der tages udgangspunkt i de tre energigivende stoffer kulhydrat, fedt og protein. Vi gennemgår kroppens sammensætning, ernæringsfysiologi og kroppens næringsbehov og hvilken indflydelse motion har på denne. I denne forbindelse kommer vi ind på over- /undervægt, fejlernæring samt kostens indflydelse på kroppens velbefindende, både fysisk og psykisk. Tilberedningsmetoder: De forskellige former for tilberedning gennemgås og afprøves. Eleverne prøver at stege, koge og bage indendørs samt grille i almindelig grill og over bål. Levnedsmiddellære: Der arbejdes med forskellige råvarer. Vi ser på produktionsformer, både konventionelle og økologiske forskelle og ligheder, pris og kvalitet. Vi ser på de enkelte råvarers næringsindhold, opbevaringskrav og anvendelsesmuligheder. Vi vurderer forskellen på friske råvarer, halv- og helfabrikata og sammenligner pris og tidsforbrug i køkkenet. Hygiejne: Vi ser både på den personlige hygiejne og levnedsmiddelhygiejnen. Vi ser på vigtigheden af, at hygiejnestandarden er høj. Eleverne bliver undervist i de forskellige bakterier, både de gavnlige, de skadelige og de sygdomsfremkaldende. Vi ser på bakteriernes vækstvilkår, og hvordan vi bedst bekæmper de bakterier vi ikke ønsker, herunder korrekt forarbejdning og opbevaring af forskellige fødevarer Eleverne får omfattende undervisning i rengøring af køkkenet og dets inventar, fx diverse maskiner. Køleskabe, fryser mm. Eleverne kan vælge, om de ønsker at gå op til en prøve i hygiejne, og således erhverve et hygiejnebevis. Årstidens sunde hverdagsmad: Vi arbejder med forskellige typer at sund og næringsrig hverdagsmad både morgen-, middag-. Og aftensmad. Vi taler om tallerkenmodellen og om, hvordan en sund dagligdagskost ser ud. Vi afprøver de forskellige typer af frugter og grøntsager samt diverse former for kød og fisk. Mad og gæster, også til højtiderne: Eleverne prøver at tilberede lidt finere madlavning, og de øver i at sammensætte festmenuer, ligesom vi taler om indbydende borddækning, takt og tone. Vi arbejder med de forskellige højtiders traditioner og fremstiller festmenuer til de enkelte højtider, herunder jul, fastelavn, påske samt til personlige festligheder som fødselsdage og familiens fester. Mad og traditioner i andre lande: Vi ser på forskellige landes udbud af fødevarer og deres sammensætning af måltider. Eleverne er selv med til at vælge, hvilke lande de ønsker at sætte fokus på. De arbejder selvstændigt med at undersøge landets demografi, fødevareudbud, typisk måltidssammensætning og øvrigt særkende. De fremstiller herefter en menu fra landet og afslutter med en mundtlig fremlæggelse. Indkøb og prissammenligninger: Eleverne vil prøve at handle ind til deres måltid i de lokale supermarkeder, hvorefter vi vil lave prissammenligninger mellem de forskellige butikker.

Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes i variable par og grupper året igennem. Hver undervisningsgang starter med en teoretisk gennemgang af dagens emne, hvorefter eleverne arbejder selvstændigt, med lærervejledning og dialog. Gennem året lægges vægt på forskellige perspektiver, såsom historie, samfund, kultur, æstetik, og naturvidenskab. Hver enkelt undervisningsgang evalueres når måltidet indtages. Ved årets afslutning evalueres elevernes viden gennem en lille prøve, hvor de viser deres praktiske egenskaber og teoretiske kunnen.

Familie, bolig og kreativt. Grøn Antal timer: 100,5 Nr. 21 Lærere: KM At give eleven viden, forståelse og praktisk kunnen i de mest almindelige arbejder i boligen / hjemmet. At give eleven mulighed for at se miljøspørgsmål i sammenhæng med egen levemåde. Eleven arbejder med praktiske opgaver omkring rengøring og vedligeholdelse af boligen / hjemmet i forhold til hverdagen, men også i forhold til større rengøringsopgaver. Der arbejdes i elevens egen bolig på skolen - indgang, værelse samt bad og toilet. Hertil kommer fælles arealer ved elevboligerne. Der arbejdes med emner: Hvorfor gør vi rent? Husstøv og allergi! Dosering af midler. Indkøb af rengøringsmidler. Pris contra kvalitet. Forskellige redskaber ( koste, støvsuger mm) i forbindelse med boligfag. Vurdering af priser, kvalitet og egnethed. Arbejdsstillinger og ergonomi i forbindelse med praktisk arbejde i hjemmet. Tøjets vandring fra vasketøjskurv til skuffe og skab. Vask, sortering af tøj efter materiale og farver, tørring. Vand og miljøspørgsmål. Der arbejdes med emnet set i forhold til egen levemåde den enkelte lokalsamfundet det nationale og det globale. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes med emner for derved at give eleven mulighed for aktiv medvirken omkring delemner. Det er vigtigt at eleven oplever, at det praktiske arbejde er relevant og nærværende for egen situation. Æstetik, engagement og ansvar. Der vil også være samfundssyn samt et historisk perspektivering. Elevens egen vurdering af udført arbejde. Multichoise om miljøspørgsmål Familie og samfund At give eleven viden og forståelse om og for samfundets opbygning, virkemidler og måder. At give eleven indsigt i egen og familiens rolle i forhold til samfundet. At udvikle elevens mulighed for at være aktiv deltager i et demokratisk samfund. Hvordan er det danske samfund opbygget, herunder rettigheder og pligter for de enkelte borger. Familiebegrebet, det traditionelle billede og det ændrede. Familiens rolle i samfundsbilledet, herunder nye kulturer i det danske billede familier med anden etnisk baggrund.

Børneliv samfundets tilbud til børnefamilier: vuggestuer, dagpleje, børnehave, fritidshjem, SFO samt økonomiske tilbud. Hvor er de ældre / gamle i de unges verden. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevens kendte verden nemlig deres egen familie. Her vil vi systematisere samt føje ny viden til. For at udvikle elevens aktive deltagelse og medbestemmelse vil der være mulighed for debat og diskussion om væsentlige samfunds- og familiespørgsmål. Der etableres kontakt til flere institutioner, som vi besøger og får besøg af. Vi arbejder med de bløde værdier, herunder menneskesyn og ansvar for andre. Hertil kommer samfundssyn historisk, socialt, polisk og kulturelt Eleven udfylder skema med 10 highlights fra undervisningen. Kreativt : At eleven arbejder med emner i nær tilknytning til at flytte hjemmefra og etablere egen bolig, herunder fremstilling af boligtilbehør. Den unge forbruger indtægter og udgifter. SU og andre indtægter. Hvordan hænger det sammen? Hvad med skat og forsikringer. Besøg hos en kunderådgiver i bank Mit hjem er min borg! nøglen til mit eget hjem sammenhæng mellem livsstil og boligen. Fra værelse til villa fra skrot til slot ønsker, krav og forventninger. Besøge en eller flere unge der bor i eks. ungdomsbolig Hvordan bliver min bolig indrettet? besøg i forskellige forretninger møbelforretning, tømmerhandel og isenkram. Fremstilling af personligt boligtilbehør Besøg i Næstved Storcenter. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Der vil være klasseundervisning, gruppe- og pararbejde. Undervisningen vil i høj grad tage udgangspunkt i elevens første egen bolig og situation i forhold til indtægt på SU eller elevløn. Ansvar og engagement. Samfundsmæssigt. Mundtlig evaluering i forhold til dagens arbejder.

Grøn, kropsværksted. Nr: 22 Lærer: JM Antal timer: 43,5 At eleverne inspireres til at blive aktive, deltagende, og engagerede. At vi oplever at eleverne bliver mere ansvarlige. At styrke det sociale og fællesskabende element. At eleverne får bedre kendskab til egen krop og formåen. At stifte bekendtskab med forskellige mere eller mindre kendte idrætsgrene. Se hinanden i forskellige sammenhænge (Lærer/elev). At eleverne bliver bedre til at sætte sig mål, og arbejde målrettet for at nå det. At eleverne på skift skal forsøge at stå for en aktivitet. Boldspil; Ballebold Høvdinge/stikbold touch rugby alternative boldspil f.eks. ultimate. Det er vigtigt at eleverne kommer til at stifte bekendtskab med mange forskellige boldspil, så de får en opfattelse af at det ikke kun er fodbold man kan bruge en bold til. Slagspil; softball hockey, og forskellige former for rundbold/langbold. Kondition; løb som en del af opvarmningen, men også med henblik på at forbedre elevernes generelle kondition. Styrketræning; at arbejde og træne med forskellige redskaber, udholdenhed, forskellige former for cirkeltræning til musik Atletik; eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige discipliner indenfor atletikken. Her er der altid noget de kan være med til, hermed er det også nemt at diffenrentiere. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der kan arbejdes i større og mindre grupper. Både lærer- og elevstyret undervisning. Skadede elever tænkes med ind i timen, så hele holdet så vidt muligt er på. Sociale, demokratiske, personlige, kulturelle. Der vil blive evalueret mundtligt efter hver undervisningslektion, ligesom der regelmæssigt vil blive indlagt time-outs i løbet af lektionen, hvor eleverne kan rette til og eller udvikle øvelserne.

Introuge Grønt, orange og røde hold Nr.125 Lærer: alle fra ovennævte teams At give eleverne et optimalt grundlag for et udbytterigt skoleår. At eleverne, inden for de respektive kernegrupper, bliver introduceret for hinanden samt for kernelærerne og for øvrigt personale. At eleverne får etableret starten til et socialt netværk hinanden imellem. At de kommer rundt på skolens areal, og i miljøet omkring skolen og bliver trygge herved. At eleverne bliver indført i skolens faciliteter, muligheder, tilbud, leve- og samværsregler, ugeskema, m.v.. Leve- og samværsregler, øvrige husregler, elevskemaer, vagtplaner m.v. gennemgås og forevises. Der gives introduktion/ instruktion til rengøringsområder. Der laves aktiviteter, der er med til at ryste flokken sammen. Der foretages ture rundt i byen, konkurrencer og smålege og fælles hygge. Der laves aktiviteter, der er med til at give eleverne den fornødne tryghed, til at færdes på egen hånd på skolen. Der foretages valg til fælles valgfag, fritidsfag og idræt. Mixgrupperne bliver etableret og eleverne mødes i grupperne med deres mixlærere til fælles samvær og hygge. Der vil være fælles aftenaktiviteter for alle. Holdene afholder en introtur med en enkelt overnatning. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der vil være information/instruktion på kernehold. Af sociale initiativer vil der være: besøg på hinandens værelser, samarbejdsøvelser, lege, stafetter, konkurrencer, tid til individuelle snakke og samtaler. Mundtlig i plenum på holdene og på lærermøde.

Orange/rød/grøn: Studierejse Prag 2012 Antal timer: 1 uge Nr. 126 Lærere: CH -MI-AF-KM-SL-SS-PF-BA-TE At fremme elevens forståelse for at identificere sig med omverdenen, først og fremmest Europa. At eleverne opnår kendskab til Tjekkiets ungdomskultur, madkultur samt historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. At eleverne oplever samværet med kammerater og lærere i et andet land. Før afrejse sættes der fokus på kultur, historie og geografi i henholdsvis Tjekkiet og Danmark. På rejsen lærer eleverne Prag at kende ved en guidet tur i byen. Eleverne skal desuden besøge Karlsbroen den indre by quidet tur til diverse seværdigheder Karlstjen ( Tjekkiets flotteste borg ) drypstenshuler sort teater sejltur på Moldaufloden det gule marked - Theresienstadt. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Før rejsen vil eleverne deltage i klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, hvor de bliver præsenteret for et udbud af aktuelle emner, herunder valuta og geografi/ kortlæsning, Samfundsmæssig Kulturel Historisk Demokratisk Politisk Ansvar Der evalueres mundtligt og skriftligt, hvor hver elev giver sin vurdering af turen til Tjekkiet.

Præsentationsdage på Celf Antal timer: 3 dage på Celf Nr. 133 Lærere: HP Formålet med undervisningen : At eleverne får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleverne får mulighed for at opleve dagligdagen på en teknisk skole. Eleverne, skal afprøve 3 forskellige værksteder på Celf. Præsentationsdage på CELF: Kurset er af 3 dages varighed her får eleverne en fornemmelse af, hvordan det er at gå på en erhversskole. De får mulighed for at afprøve 1 dag på følgende værksteder køkken slagter og bager Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Klasseundervisning gruppearbejde. Samfundsmæssigt, demokratisk, ansvar og engagement Der evalueres mundtligt og skriftligt. Eleverne evaluerer egne oplevelser og erfaringer efter besøget.

Studie og erhverv Antal timer: 14,5 + brobygning + praktik Nr. 27,130,135 Lærere: KM At eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Introduktion - fælles oplæg omkring erhverv, uddannelse og arbejde. Uddannelsesplan er en naturlig fortsættelse af dette. Erhvervspraktik forberedes, - eleven finder et egnet praktiksted, laver aftale om mødetid, påklædning mm. Brobygning: At eleven deltager på en uddannelsesinstitution efter eget valg. Tilbuddene ligger fra Nykøbing F i syd til Næstved i nord. Eleven oplever en uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Hverdagen skal samtidig rumme ændringer som madpakke, stå tidligt op, komme til tiden med offentlig transport, samt have en fritid efter hjemkomst. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: I undervisningen tages udgangspunkt i elevernes ønsker for fremtiden. Det er vigtigt, at eleven vedkender sig, at det er mit liv min fremtid, derfor er der også plads til personlige samtaler, som holdes individuelt på vejlederens kontor. Eleven arbejder individuelt i forhold til uddannelsesplan og erhvervspraktik. I forlængelse af planlægningen af praktik, vil eleven arbejde i sin praktik i en uge 5 dage svarende til ca. 30 35 timer. Eleven vil i brobygning deltage i ca. 20 25 timer pr. uge. Hver elev deltager i udskolingsmøde med følgende aktuelle aktører: UU vejleder, sagsbehandler, forældre / plejeforældre og kærnelærer. Formålet er at forberede / afklare eleven på skiftet fra Vordingborgskolen til fremtidig uddannelse. Samfundsmæssigt, demokratisk og politisk, vise ansvar og engagement. Eleven evaluerer på praktikugens oplevelser / erfaringer. Systematiseret viden gives videre til alle på klassen. Den vigtigste evaluering ses ved at eleven træffer valg/ beslutning i forhold til fremtiden ved tilmelding til ungdomsuddannelse i det kommende år. Parat til uddannelse / erhverv.

Emneuge, Grønne - Gourmet mad Nr: 136 Antal timer: 13,5 Lærere: SL og JM At eleverne opnår glæden ved at kunne sammensætte- og fremstille forskellige festmenuer - receptionsbuffet, smørrebrød og festkager. At de udvikler egen æstetisk sans i forhold til anretning og servering af festmad. At de forholder sig til takt og tone omkring gæstebud. Menusammensætninger til forskellige arrangementer, med udgangspunkt i frokostbuffeter, middage og receptioner. Der arbejdes med grundprincipper for menusammensætning samt produktvalgårstid- farve- og smagssammensætning. I forbindelse med selve madlavningen og anretningen kommer eleverne til at arbejde med vanskeligere teknikker, end til den mere daglige madlavning. Vi sætter fokus på omhyggelig tilberedning og anretning af det færdige produkt. Vi vil fremstille festkager, både små og store, til forskellige lejligheder, herunder konditorkager, lagkager, tærter, kransekager og bryllupskager med forskelligt hjemmelavet chokolade- eller sukkerpynt. I forbindelse med borddækning, vil vi, ud fra forskellige temaer, dække borde, der pyntes med forskelligt f.eks. blomster, eller anden passende pynt, svarende til bordets tema. Der tales om takt og tone, både de skrevne og uskrevne regler i forbindelse med gæstebud. Der arbejdes bredt med alt fra invitation til tak for sidst. Bordskik og servering. Bordplan og konversation osv. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Efter oplæg fra læreren arbejdes der selvstændigt i små grupper. Eleverne vælger emner ud fra egne interesseområder, de planlægger producerer anretter og præsenterer egne færdige produkter. - Emnet ses gennem et æstetisk og kreativt perspektiv. hver ny dag startes med, at se gårsdagen i bakspejlet

Emneuge, Grønne - Gourmet mad Nr: 136 Antal timer: 13,5 Lærere: SL og JM At eleverne opnår glæden ved at kunne sammensætte- og fremstille forskellige festmenuer - receptionsbuffet, smørrebrød og festkager. At de udvikler egen æstetisk sans i forhold til anretning og servering af festmad. At de forholder sig til takt og tone omkring gæstebud. Menusammensætninger til forskellige arrangementer, med udgangspunkt i frokostbuffeter, middage og receptioner. Der arbejdes med grundprincipper for menusammensætning samt produktvalgårstid- farve- og smagssammensætning. I forbindelse med selve madlavningen og anretningen kommer eleverne til at arbejde med vanskeligere teknikker, end til den mere daglige madlavning. Vi sætter fokus på omhyggelig tilberedning og anretning af det færdige produkt. Vi vil fremstille festkager, både små og store, til forskellige lejligheder, herunder konditorkager, lagkager, tærter, kransekager og bryllupskager med forskelligt hjemmelavet chokolade- eller sukkerpynt. I forbindelse med borddækning, vil vi, ud fra forskellige temaer, dække borde, der pyntes med forskelligt f.eks. blomster, eller anden passende pynt, svarende til bordets tema. Der tales om takt og tone, både de skrevne og uskrevne regler i forbindelse med gæstebud. Der arbejdes bredt med alt fra invitation til tak for sidst. Bordskik og servering. Bordplan og konversation osv. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Efter oplæg fra læreren arbejdes der selvstændigt i små grupper. Eleverne vælger emner ud fra egne interesseområder, de planlægger producerer anretter og præsenterer egne færdige produkter. - Emnet ses gennem et æstetisk og kreativt perspektiv. hver ny dag startes med, at se gårsdagen i bakspejlet