Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind i den vandskrækkes måde at reagere på? Vi arbejder med en case ud fra casen laves et bud på 20 min. program til anvendelse i svømmehallen. Med vilje laver kursisterne et bud jeg kommer også med et bud. 11.00 12.30 Svømmehal praktik Gruppearbejde omkring case Øvelsesforslag til at afhjælpe vandskrækken 12.45 13.30 Frokost
Dagens program efter frokost 13.30 16.00 Teoridel angstens væsen [2] Er man født med vandskræk? Måder at lære på kan man lære at blive vandskræk? Frygt og angst Børns angst og voksnes angst Spejling mellem mennesker Tabula rasa Forskellige slags angst Hvordan kan vi observere angst? Hvad er en fobi? Vandskræk som fobi En historie om en pandekage Overvejelser i forhold til miljøet, når vi har med vandskrække at gøre Kunsten at bryde grænser, så de ikke lukker sig igen At dele sin vandskræk med andre 16.00 16.30 Hvad tager jeg med hjem? 16.30 17.00 Kursusevaluering og afslutning
Vandskræk og anden skræk Rigtig mange mennesker har områder i deres liv, som er forbundet med ængstelighed! Nogle er bange for at køre med elevator Nogle har ikke lyst til at komme højt op Nogle har ikke lyst til at holde tale Nogle er bange for vand en del endog meget bange for vand
Børns medfødte reaktioner - ingen er født med vandskræk! Børn fødes ind i verden - Ved de, hvad det vil sige at være bange? Det nyfødte barn sanser straks verden Der er faktisk ting, som småbørn er født til at være bange for! Forsøg med at lade børn kravle på en glasplade - ud over en afgrund... Børn er ikke født til at være bange for vand, men de registrerer f.eks. ubehag i forbindelse med høje lyde og kuldepåvirkning
Ingen er født med vandskræk! Børnene registrerer en del i forhold til omverdenen De registrerer vældig meget, hvordan forældrene reagerer - deres anspændthed eller deres velbehag. DERFOR er forældrenes vandskræk en afgørende faktor.
En udflugt til udviklingspsykologi En "moderne" børneforsker - John Bowlby Hans udgangspunkt var etologi (Men han var også både pædiater og psykoanalytiker) Hvorfor er mor og barn forudbestemt til at søge hinanden? Mor skal beskytte barnet mod alle farer Barnet skal søge beskyttelse fra en, som kan sikre dets overlevelse Kort om tilknytningskvalitet...
Et element fra udviklingspsykologien Spejlingsfunktionen Den er der, som en mekanisme mellem mor og barn Er den der også mellem voksne?
Udviklingen af vor tænkning Der sker forandringer i menneskets tænkning gennem livet, men visse aldre er centrale! Småbarnets tænkning Børnehavebarnets tænkning Skolestarterens tænkning Pubertetsbarnets tænkning Den voksnes tænkning
Frygt og angst Frygt har i evolutionen sikret menneskehedens overlevelse Det ér hensigtsmæssigt at frygte en bjørn, 10 sultne ulve, fald fra en høj klippe etc. Dem, der ikke kunne frygte overlevede ikke længe Vandskræk i forståelsen "vandfrygt" er f.eks. hensigtsmæssig i forhold til badning i hav - der er en reel fare!
Frygt og angst Frygt er altid genstandsrettet (her rettet mod vandet) En sådan frygt kan være indlært (Herom senere) Man kan sige, at i det øjeblik man er tilstrækkeligt sikker på at vandet ikke udgør en reel fare, så vil frygten tone ud - men det kan godt tage lang tid... Man kan sige, at frygten mister sin genstand
Frygt og angst Angst er anderledes! Angst har ikke nogen genstand - man ved ikke, hvad man er bange for! Man taler om: Eksistentiel angst, angst hos jegsvage, reaktiv angst, samvittighedsangst og angst i forbindelse med udviklingskriser Alle er formentlig uaktuelle i forbindelse med vandskræk - men... Angst omfatter en intens, langvarig og uforklarlig urofølelse
Frygt og angst Angst har en fysisk side: Åndedrætsforstyrrelser, forøget hjerteaktivitet, forøget svedafsondring, rysten eller lammelser Angst har en psykisk side: Følelse af magtesløshed, følelse af truende fare, indadvendt optagethed af selvet, anspændt opmærksomhed og usikkerhed i forhold til årsagen
Frygt og angst Sund logik vil være at tænke: "når angst er genstandsløs, hvorfor så tænke på det sammen med vand?" Angst kan imidlertid også optræde i en fobisk form. En fobi kan beskrives som: "En stærk, irrationel angst for noget, fx mørkerædsel, vandskræk, angst for åbne pladser, for lukkede rum, høje steder." (Kilde: Psykologisk Pædagogisk Ordbog)
Frygt og angst Det er altså ikke lige meget om der er tale om en frygtreaktion eller en angst-reaktion! Frygt-reaktionen er som regel indlært og kan aflæres igen Den fobiske angstreaktion er problem, som man oftest antager ikke bare kan aflæres, men som kræver en terapeutisk indsats - af professionelle... Det kan være svært at skelne...
Indlært vandskræk En af de stærkeste læringsmåder er "operant betingning" En effektiv læring involverer ofte både kognition og emotion En pandekage-historie "Op på hesten igen..." "OG op på hesten igen... og igen... og igen..."
Vandskræk hvem rammes? Alle kan rammes af angst alle kan principielt bblive vandskrække Nogle mennesker har en personlighed, der er mere udsat for at udvikle fobier end andre Man kan sige, at nogle har en følsomhed, der betyder, at de er hurtige til at lære, at vand er farligt En positiv udlægning er at de er dygtige til at lære de har bare lært noget uheldigt MEN kan man lære at vand er farligt kan man også lære, at det ikke er farligt!
Tag dig sammen! eller? Man kan fristes til at udbryde, at man skal tage sig sammen enhver kan jo se, at det ikke er farligt MEN tag ikke fejl vandskræk er, lige som andre fobiske reaktioner, ikke til at spøge med Mennesker med styr på tilværelsen kan få åndenød, begynde at svede, få trykken for brystet, bare de tænker på svømmehallen Ofte vender folk rundt udenfor svømmehallen de har pludselig en rigtig god grund til at de først skal starte næste uge
Indlært vandskræk vandskrække forældre - hvad kan man gøre? Første overvejelse er om "aflæringen" af vandskræk skal ske sammen med barnet til baby-svømning Eneste argument for denne løsning er, at en anden mulighed ikke findes! Hvis en vandskræk forælder er sammen med barnet vil barnet sanse forælderens utryghed! En vandskræk forældre skal lære at kunne lide vandet før de kan lære deres barn at lide vandet!
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? Det mest centrale er TRYGHED. Man kan ikke uden videre fjerne børns eller voksnes skræk for vand, men man kan arbejde for at der f.eks. gennem enkelthed, fast struktur, forudsigelighed, respekt for den enkeltes grænser, indføling etc. skabes en ramme omkring svømningen, som fremmer tryghed.
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? For det første skal man være klar over, at i aflæring af vandskræk er det sådan at der skal en lang række gode oplevelser til at opveje én dårlig Der skal være god instruktør/hjælper-bemanding, men her er der for børnenes vedkommende jævnligt adgang til forældre som gratis hjælpere og voksne kan ofte hjælpe hinanden. Man skal have meget respekt for den vandskrækkes grænser - og i fællesskab langsomt flytte dem!
Vandskræk og selvtillid Selvtillid Handler om i hvilken grad man har tillid til egne kundskaber og færdigheder Jeg er god til at læse Jeg kan løbe hurtigt eller langt Jeg er ikke så god til at svømme Hvis troen på egen kunnen (selvtilliden) er realistisk, så er det vel egentlig OK Er det ikke i orden at man godt ved det, hvis man er dårlig til et eller andet?
Vandskræk og selvværd Selvværd som jeg opfatter det er noget forskelligt fra selvtillid Det handler ikke om at præstere! Det handler om at have en følelse af at være i orden / at være god nok / at være en, som andre kan holde af / en, der har lige så meget ret til at være her som alle andre / en, der kan have tillid til andre og til sig selv (og så hænger det måske sammen alligevel) En lille historie om Louise (4 år), der gynger hun råber til mor: Mor! Mor! se mig!
Inspiration fra Kognitiv Coaching Modellen Identifikation af problemet Analyse af problemet Målsætning Ny løsning Afprøve resultatet Hjemmearbejde Tilbage til udgangspunktet Det er en forudsætning at den coachede er normalt fungerende og ikke rummer patologiske problemstillinger!
Inspiration fra Kognitiv Coaching Kritiske situationer: Man taler om den begivenhed, der ikke forløber tilfredsstillende eller den handling, der ikke lykkes. Vi kender alle kritiske situationer, men er ofte ikke bevidst om dem! (Vi skal jo heller ikke gøre alle nederlag til store problemer men fortrængning løser ikke større vanskeligheder på sigt)
Inspiration fra Kognitiv Coaching Kritiske situationer - fortsat: Man kan lære meget af at interessere sig for hvordan man bortforklarer problemer! Man kan anvende en systematisk fremgangsmåde for at identificere problemer: Hvor er du, da det sker? (Udgangspunkt i en faktisk hændelse) Hvem er til stede? (Hvad betyder de for den coachede?)
Inspiration fra Kognitiv Coaching Kritiske situationer - fortsat: Hvad sker der? (Præcis beskrivelse) Hvad gør du i situationen? (Præcis beskrivelse af handling) Hvad er konsekvensen? (Præcis beskrivelse af adfærd) Personen skal beskrive situationen så tydeligt, at han eller hun kan se det for sig, som på en film.
Ledelse og undervisning af vandskrække At lede er fremadrettet At kritisere er bagudrettet Skæld ud s virkning Vi skal have en evne til at mærke hvordan andre har det det kaldes indføling eller empati (for meget og for lidt) Vi skal udstråle: Du er god nok, som du er Vi skal være rolige, tydelige og sikre i vore meldinger!
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? Sene aftenhold, i de lidt salgbare tider kan være en mulighed - børnene sover, der er ikke meget hurlumhej i svømmehallen Aflæring af vandskræk handler ikke om svømmeindlæring Aflæring af vandskræk minder mere om børnenes tilvænningsøvelser og om at lære hvordan man reder sig tilbage til stående stilling (tryghed) Der skal være god instruktør/hjælper-bemanding
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? På et vandskrække-hold kan det være en god ide at lade deltagerne snakke meget sammen - man kan fx. drikke kaffe sammen efter svømningen. Det kan være en ide at åbne for muligheder for at deltagerne kan fortælle om de "grimme" oplevelser man eventuelt rummer Dels letter det at fortælle andre om sine oplevelser Dels er det rart at fornemme, at man ikke er den eneste...
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? Man må være opmærksom på, at en vandskræk person vil have flugt som en naturlig reaktion - man forsøger at undgå... At bryde grænser er derfor en kunst. Underviseren og hjælperen kan med en vis myndighed og udstråling af stor sikkerhed hjælpe den vandskrække til at gøre ting, som ellers er utænkelige for den vandskrække Men overskrides grænserne bastant eller tilliden brydes, så er holdet sandsynligvis blevet en svømmer mindre
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? Der er et pædagogisk problem, hvis der ikke findes et tilbud til de vandskrække forældre eller hvis disse ikke er åbne om det problem, som de har Det kunne være en god ide at lave en folder om problemet eller at der holdes en 10 min. indledning, hvor man fortæller lidt om, at man kan komme til at have et overdrevent hensyn til barnet, hvis man selv er bange for vandet.
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? På et vandskrække-hold kan det være en god ide at lade deltagerne snakke meget sammen. Det kan være en ide at åbne for muligheder for at deltagerne kan fortælle om de "grimme" oplevelser man eventuelt rummer Dels letter det at fortælle andre om sine oplevelser Dels er det rart at fornemme, at man ikke er den eneste...
Indlært vandskræk - hvad kan man gøre? Man vil ofte få ret forskellige svar, når man spørger en vandskræk svømmer, om man spørger i svømmehallen eller efter omklædningen. Den mest pålidelige evaluering får man efter omklædningen. Det er centralt om svømmeren har en sejrsfølelse - at have overkommet en stor forhindring, eller en nederlagsfølelse - jeg klarede det ikke. Evaluering bruges til justering af næste gangs træning
Hvad med underviseren? Man kan stå med en afmagtsfølelse! Hvad er succeskriteriet? Er succeserne til at få øje på? Hvor kan man finde støtte? Er der en trænergruppe? Er det tydeligt, at klubben anser denne undervisning for vigtig og lige så betydningsfuld som anden undervisning?