Punkt 2 Besøg hos Symbioseprojektet i Kalundborg Kommune

Relaterede dokumenter
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Punkt 2 Udmøntning af "Aftale om budget 2017" for

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Punkt 1 Valg af formand - Per Mortensen leder valget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Punkt 2 Status på arbejdsgiverens sociale ansvar for

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2016

Økonomiudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2017

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskrivelse af opgaver

Effekter i beskæftigelsesindsatsen

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2019-

Punkt 1 Valg af formand - borgmesteren leder valget

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision 2017

Punkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Resultatrevision. Jobcenter Skive

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Beskæftigelsesplan 2017

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar

S T Y R E G R U P P E M Ø D E I D E T F Æ L L E S P R O J E K T O M P I L O T J O B C E N T R E

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobparate modtagere af kontanthjælp (dog underordnet andre virksomhedsrettede tilbud)

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Holder møde tirsdage kl ca. 1 gang om måneden. I alt 11 gange på et år.

Konference om Det store TTA-projekt

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

DAGSORDEN. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 3. november 2008 kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat. Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB)

6. Drøftelse af indstillinger i forbindelse med sagsfremstillinger til RAR

1. & 2. kvt. Socialcentret Centerstaben

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Åben referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Resultatrevision Svendborg Kommune

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

Jobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt

Resultatrevision 2015

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Møde nr :30-17:10

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Masterplan Horisont 2018

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Beskæftigelsespolitik

Transkript:

Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 08-03-2016 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 08-03-2016 08.03.2016 kl. 08:00 Mødecenter A Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Musa Kekec (A) - Deltog Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Christian Skjæran (V) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Per Mortensen (A) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Steen Pedersen (centerchef for Miljø og Teknik) - Deltog Jette Rau (erhvervschef) - Deltog Ina Stevenius Ringsdal (jobcenterchef) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Virksomhedsmøde omkring flygtninge. 2. Møde omkring håndtering af flygtninge med Københavns Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. 3. Virksomhedsbesøg BarkerBille. Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Besøg hos Symbioseprojektet i Kalundborg Kommune

Indhold Sammendrag Det er et ønske, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har en fælles studietur med Teknikog Miljøudvalget, hvor begge udvalgs faglige interesser sættes i spil på samme tid. Administrationen foreslår en fælles studietur hos Symbioseprojektet i Kalundborg Kommune. Baggrund Med Kalundborg Symbiosis er der skabt et enestående ressourcesamarbejde mellem en række forskellige virksomheder. Det bærende princip er tilvejebringelse og deling af ressourcer og spildstrømme, samt genanvendelse af energi, vand og materialer. Det sker gennem et omfattende system af kommercielle aftaler, båret igennem af et stærkt netværk, der først og fremmest bygger på samarbejdsvilje og godt naboskab. I Kalundborg Symbiosis udveksles en række ressourcer, biprodukter såvel som spildstrømme, så de udnyttes til glæde og gavn for både miljøet og økonomien hos de deltagende virksomheder. Blandt de ressourcer, som udveksles, er vand, damp og materialer som for eksempel gips. Kalundborg Symbiosis har i sin mere end 40-årige levetid været under konstant udvikling. Flere end 30 fraktioner udveksles mellem de involverede virksomheder i Kalundborg Kommune, og flere er undervejs. Sagsfremstilling På baggrund af arbejdet med grundvandskøling i Lautrup området vil det være en interessant studietur at tage til Kalundborg Kommune for at se på symbioseprojektet. I Kalundborg Kommune har der hele tiden været et tæt samarbejde mellem virksomheder og det tekniske område i Kalundborg Kommune for, at projektet skulle blive til en succes. Derfor lægges der op til, at studieturen foregår i samarbejde med Teknik- og Miljøudvalget for netop at se på de snitflader, der er mellem de to udvalg. Udvalgene kan studere synergierne og lade sig inspirere til, hvordan man kan styrke netop den tværgående indsats mellem erhverv og miljø. Program for turen udarbejdes efter begge udvalg har godkendt sagen.

Se mere her: www.symbiosis.dk Sagen forelægges både i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt i Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Økonomiske konsekvenser og finansiering Der vil være udgifter til transport og evt. forplejning, som tages fra udvalgenes midler. Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Forslag om en fælles studietur for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i 2016 til Symbioseprojektet i Kalundborg godkendes. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 3 Analyse af Iværksætterhusets ydelser Indhold Sammendrag Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har efterspurgt en analyse af Iværksætterhusets ydelser over for Ballerup Kommune. Denne analyse ligger nu klar og forelægges til efterretning. BusinessBallerup (erhvervsteamet i Ballerup Kommune) foreslår endvidere, at der arbejdes videre med en strategi for inværksætterindsatsen. Baggrund Under drøftelse af Erhvervshandlingsplanen for 2016-2017, blev det besluttet, at der skal arbejdes med iværksætterområdet, som et fyrtårnsprojekt.

I den forbindelse har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget efterspurgt viden om, hvordan Iværksætterhuset arbejder og tilfredsheden med deres rådgivning. Sagsfremstilling IRIS Group har analyseret før-iværksætteres og iværksætteres tilfredshed med den rådgivning, de har modtaget fra Iværksætterhuset. Overordnet er brugerne tilfredse med Iværksætterhusets rådgivning og begge grupper får et godt udbytte af rådgivningen. Det gælder både, når det handler om kompetencer og til at sætte sig ind i de behov, man har som iværksætter. Iværksætterne efterspørger en bedre opfølgning på møderne. En dialog med Iværksætterhuset viser, at der altid følges op på møderne med referat og henvisningspunkter. Det betyder, at iværksætterne leder efter noget andet end den umiddelbare opfølgning og evt. et møde nr. to. Derfor arbejder BusinessBallerup nu med at afdække, hvordan Ballerup Kommune bedre kan følge op på de lokale iværksættere og vil lægge en strategi herfor. Ved at sammenligne med andre kommuners iværksætterrådgivning, som ikke nødvendigvis løses af Iværksætterhuset, kan man se, at der er emner, der slet ikke berøres under møderne med iværksættere i Ballerup Kommune. Det er der gode grunde til, særligt fordi mange iværksættere slet ikke er der i deres proces, hvor fx finansiering skal drøftes. Det er meget basal rådgivning omkring forretningsidé med videre, der er i centrum for iværksætterne. BusinessBallerup har derfor været i dialog med Iværksætterhuset om et tættere samarbejde om udvikling af iværksætterområdet, så området kommer mere i fokus lokalt. Iværksætterhuset og BusinessBallerup vil gerne fokusere på nye potentielle iværksættere, som har et vækstpotentiale i deres forretningsidé. Det betyder, at rådgivningen kan få nye muligheder og det opfølgende lokale arbejde kan styrkes. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Analysen af Iværksætterhuset fremlægges til efterretning. 2. Der arbejdes videre med strategien for iværksætterindsatsen. Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 4 Status på projekt "En indgang" Tidligere behandling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 2. december 2014 Punkt 4 Indhold Sammendrag Projektet "En indgang" har kørt i knap 1½ år. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres hermed om status på, hvordan projektet har udviklet sig. Baggrund Baggrunden for at etablere projektet "En indgang" var at sikre den bedst mulige interne tværgående service i myndighedsbehandlingen, kontakten og samarbejdet med Ballerup Kommune for at kunne skabe de bedste rammevilkår for erhvervslivet. Alle medarbejdere med virksomhedskontakt er derfor blevet involveret i projektet, både i forhold til arbejdsgrupper og til løsningen af de problemstillinger, der er blevet identificeret. Sagsfremstilling

Projektet har gennemgået flere faser siden sidste møde. Disse faser, og det der ligger frem mod januar 2016, er beskrevet nedenfor: Identifikation af projektet Analyser for at danne et solidt fundament for det kommende arbejde Identifikation af konkrete opgaver og nedsættelse af tre arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe for Virksomhedsservice Arbejdsgruppe for Digitalisering og telefoni Arbejdsgruppe for Afgørelser. Alle arbejdsgrupperne har udarbejdet oplæg til styregruppen for indsatsen, og fremlagt svar på de tilhørende kommissorier samt anbefalinger til det videre arbejde ved et møde den 17. december 2015 Styregruppen har besluttet det videre forløb ved styregruppemødet, hvilket er arbejdsgruppernes fundament for at kunne gøre arbejdet operationelt på tværs af organisationen Projektets videre forløb og tværorganisatoriske implementering blev drøftet den 19. januar 2016 under et arbejdsmøde med samtlige delprojektledere Konkrete indsatser blev præsenteret for styregruppen den 20. januar 2016. Hvilke inititativer sættes i gang? Det er nu besluttet, at der skal sættes nogle helt konkrete handlinger i gang, for at projektet bliver integreret som en del af kulturen blandt ledere og medarbejdere. Eksempler på konkrete aktiviteter er: Sagstypeteams - her gennemgår man sager, som involverer flere teams internt i Ballerup Kommune og sager, som kan have en vis vanskelighed. Man koordinerer og sikrer, at alle delforløb koordineres så ansøgningen ikke trækkes i langdrag på grund af manglende koordinering mellem fagområder. Man drøfter mulighederne for løsninger og bruger derved hinanden til at finde frem til de bedste løsninger på en given sag Det iværksættes, at der er fælles besøg mellem virksomhedskonsulenter og miljømedarbejdere, hos de virksomheder, hvor det giver mening Der bliver udviklet kurser, som handler om at give afslag på den gode måde. Medarbejderne har et ønske om at blive bedre til at håndtere disse svære sager Der bliver også udviklet kurser, så medarbejderne skriver i et klart og forståeligt sprog. Ballerup Kommune ønsker at give klare svar, også selvom lovgivningen er svær

Der sørges for, at det er muligt at tilkalde miljø- og byggesagsmedarbejdere til skranken i Borgerservice, hvis en virksomhed eller borger har behov for faglige svar på et spørgsmål. På tværs af alle arbejdsgrupper ligger en meget stor opgave i at kommunikere klart og tydeligt internt i Ballerup Kommune, så medarbejderne ikke er i tvivl om, hvordan den nye kultur ønskes indarbejdet i organisationen. Dette bliver koordineret på tværs af alle indsatser, så både ledere og medarbejdere føler sig godt klædt på til forandringerne. Projektet styres, i dagligdagen, af en arbejdsgruppe, som mødes månedligt og sikrer den tværgående indsats. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 0 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Status på projektet "En indgang" tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 5 Status på arbejdsgiverens sociale ansvar pr. første kvartal 2016 Tidligere behandling Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget den 8. december 2015 Punkt 5 Indhold Sammendrag

Ballerup Kommune ønsker at være en social ansvarlig arbejdsplads. Ballerup Kommune arbejder på at forebygge ledighed ved bl.a. at fastholde allerede ansatte og tage ledige ind i forløb på institutioner, arbejdspladser mv. i kommunen. Der benyttes følgende ordninger: Kortere forløb i virksomhedspraktik, nyttejob og løntilskud, samt seniorjob og fastansættelser i fleksjob og skånejob. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på Ballerup Kommunes sociale ansvar, dog korrigeret for de ændringer i målsætningerne, der følger af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 9. februar 2016 om fremtidigt brug af løntilskud. Baggrund Baggrunden for ordningerne er baseret på de gældende lovgivninger på området omkring arbejdsgiverens sociale ansvar. Det drejer sig om følgende ordninger: Løntilskudsjob Virksomhedspraktik Jobrotation Nyttejob Fleksjob Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) Seniorjob Elev- og praktikpladser Sociale klausuler. Sagsfremstilling Status for arbejdsgiverens sociale ansvar udarbejdes en gang i kvartalet til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt til Økonomiudvalget en gang årligt. Ballerup Kommune ønsker at leve op til arbejdsgiverens sociale ansvar og bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked. Center for Beskæftigelse og Borgerservice har, via Jobcenter Ballerup, ansvaret for at samarbejde med de enkelte arbejdspladser i Ballerup Kommune om de enkelte

ansættelsestypers anvendelse og muligheder. I forhold til Ballerup Kommune, som arbejdsgiver, har Centrene for Beskæftigelse og Borgerservice samt HR og Organisationsudvikling oprettet et formaliseret samarbejdsforum omkring ansatte på særlige vilkår og i de forskellige støtteordninger. Der arbejdes løbende på at opfylde Ballerup Kommunes måltal for ansættelser af medarbejdere på særlige vilkår. I den politiske aftale for 2016 er det besluttet, at måltallet for løntilskud skal være i alt 150 stillinger, fordelt på både offentlige og private arbejdspladser. Det oplyses, at der i perioden 1. december 2015 til 29. februar 2016 har der været 47 borgere i privat løntilskud, mens de aktuelle tal for borgere i Ballerup Kommunes løntilskudsansættelser fremgår nedenfor. Som led i administrationens udmøntning af det sociale ansvar etableres løntilskudsstillinger på de kommunale arbejdspladser med henblik på ansættelse af Ballerup Kommunes egne ledige i et samarbejde mellem Jobcenter Ballerup og de enkelte arbejdspladser. Hoved-MED skal en gang årligt drøfte den sociale kapitel med henblik på at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår, og fastlægge retningslinjer for beskæftigelse af personer, der er ledige. Ordinære job i Ballerup Kommune (4.687 stillinger): Almindelige opslag og ansættelser efter gældende overenskomster. Ansatte på særlige vilkår (457 opgjort som enkeltpersoner, der er eller har været ansat på et hvilket som helst tidspunkt i perioden fra den 1. december 2015 til og med den 29. februar 2016): Løntilskud (64) Virksomhedspraktik (48) Jobrotation (0) Nyttejob (72) Fleksjob (73) Seniorjob (16) Skånejob (19) Elev- og praktikpladser (165) Der kan være gengangere i tallene, da personer i virksomhedspraktik ofte overgår til løntilskud. Som noget nyt opgøres, hvor mange af de ansatte i løntilskud, der er bosiddende i Ballerup Kommune. Det ses af det vedlagte bilag, at langt størstedelen af de løntilskudsansatte er

lokale ledige. Tallet forventes forøget, da fokus vil være på at skabe løntilskudsjob, der matcher de lokale lediges kompetencer. Økonomiske konsekvenser og finansiering Der er i budgettet beregnet lønudgifter til 45 forsikrede ledige helårspersoner i offentlig løntilskud. Den nuværende andel løntilskudspersoner vurderes at kunne holdes inden for budgettet. Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Økonomiudvalget Indstilling Centrene for Beskæftigelse og Borgerservice samt HR og Organisationsudvikling indstiller, at 1. Status på Ballerup Kommunes sociale ansvar som arbejdsgiver pr. første kvartal 2016 tages til efterretning. Beslutning Indstilles til godkendelse Punkt 6 Årshjul 2016 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indhold Sammendrag Der gives et overblik over de sager, der er enten tilbagevendende år for år, eller er sager, som forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget løbende i 2016. Der lægges samtidig op til, at udvalget får et overblik over de løbende sager, som på nuværende tidspunkt forventes at skulle være på dagsordenen i 2016. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bedes tage stilling til årshjulet, herunder hvilke temaer m.v. udvalget ønsker prioriteret i 2016.

Baggrund Særligt på beskæftigelsesområdet er der en række sager, som principielt skal forelægges på samme tidspunkter af året, hvert år. Det drejer sig fx om de styringsmæssige sager, der vedrører opfølgning på indsats og økonomi. I forhold til erhvervsområdet er der pt. ikke sager, som har samme tilbagevendende karakter, som på beskæftigelsesområdet. Sagerne har karakter af udviklingsprojekter og beslutninger vedrørende de retninger, som projekterne skal tage. Projekterne afløses af nye udviklingsprojekter, som alle har til formål at udvikle den måde, hvorpå Ballerup Kommune arbejder sammen med erhvervslivet. Centrene for Beskæftigelse og Borgerservice samt By, Erhverv og Miljø ønsker at fremlægge et aktuelt overblik over, hvad der forventes af faste, løbende sager og projekter. Samtidig gives der et overblik over de sager og temaer, der enten tidligere er aftalt til forelæggelse, eller som administrationen foreslår. Dette overblik vil i sagens natur ændre sig de kommende måneder, men jævnfør bilaget vil Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kunne benytte dagsordenspunktet til at vurdere, hvilke muligheder, der kan være for yderligere punkter og temaer, fx møder lagt på institutioner eller arbejdspladser, eller som led i temamøder med andre politiske udvalg, besøg udefra eller andet. Sagsfremstilling Årshjulet og forslag til mødesager på de enkelte møder resten af året har til formål at vurdere på dette tidlige tidspunkt af året, om sagerne umiddelbart ligger på gode tidspunkter, og om der er mulighed for at prioritere yderligere sager eller aktiviteter. Administrationen vil på baggrund af udvalgets drøftelser tage prioriteringer og bemærkninger med. Dette med henblik på at forberede de bedst mulige udvalgsmøder i 2016, fx: Har møderne den rette tyngde, har nogle møder for mange komplekse sager og andre møder en for lille dagsorden? Mulighed for at prioritere udvalgets ønsker om at møde væsentlige institutioner på beskæftigelsesområdet (fx Jobcenter Ballerup), virksomheder, ledige og andet

Vurdere den samlede tyngde af sager set i sammenhæng til det faglige eller indholdsmæssige niveau på centerområderne, som udvalget ønsker belyst Sager har bedst mulig aktualitet Sagerne tilgodeser erhvervslivets interesser bedst muligt. Fagcentrene forsøger løbende at tilpasse dagsordenen til møderne, for at sikre aktualitet og indholdsmæssigt relevante/spændende sager, som samtidig har karakter af mulighed for et væsentligt politisk aftryk i form af udvalgsbeslutninger. En mulighed kan være, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget holder fælles temamøde med andre udvalg, fx Social- og Sundhedsudvalget. Det er vurderingen i Center for Beskæftigelse og Borgerservice, at sagsniveauet på beskæftigelsesområdet, hvad angår kompleksitet og "faglig dybde" er på et fornuftigt niveau, og at der ikke skal gøres yderligere for at lave både flere og mere tekniske sager til forelæggelse, som fx går videre ind omkring lovgivning, revision, økonomiske vilkår og lignende. Det er vurderingen, hvis udvalget ønsker yderligere på dagsordenen på beskæftigelsesområdet, at der i så fald bør arbejdes med flere indholdsmæssige sager. Det foreslås, at udvalget kort drøfter dette som led i behandlingen af sagen. På erhvervsområdet er det vurderingen, at der er en fornuftig kadence i antallet af udviklingsprojekter og, at der vil fremkomme faglige drøftelser på udvalgsmøderne omkring indholdet, så der kan træffes kvalificerede beslutninger. Administrationen vil på baggrund af udvalgets bemærkninger tilpasse dagsordenerne til årets møder. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Centrene for Beskæftigelse og Borgerservice samt By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Der tages stilling til årshjulet, herunder hvilke temaer m.v. udvalget ønsker prioriteret i 2016.

Beslutning Indstillingen godkendt med disse bemærkninger. Årshjulet suppleres med følgende: 1. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget evaluerer mødeafholdelser på virksomheder og institutioner. 2. Fælles temaer på tværs af flere udvalg dvs.: Teknik- og Miljøudvalget/Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og Sundhedsudvalget/Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Børne- og Skoleudvalget/Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Punkt 7 Fornyet fokus i Beskæftigelsesindsatsen Indhold Sammendrag På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets tidligere drøftelser af justering og udvikling af beskæftigelsesindsatsen, og i lyset af den faldende ledighed og det spirende opsving, lægges der op til drøftelse af det fornyede fokus i beskæftigelsesindsatsen for Ballerup Kommune med henblik på endelig beslutning på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget møde den 12. april 2016. Baggrund Administrationen lægger op til, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter en "Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen" for Ballerup Kommunes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, herunder retning og prioriteringer for justering af beskæftigelsesindsatsen under det aktuelle spirende opsving. Der lægges op til justeringer og prioriteringer, som kan rummes inden for de overordnede linjer i Aktiveringsstrategien og Indsatsplanen for erhvervsrettede initiativer. Sagsfremstilling Rammerne for "Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen" Rammerne for Ballerup Kommunes beskæftigelsespolitik er fortsat givet med Økonomiudvalgets beslutning fra december 2015 vedrørende resultatmål og indsatskrav for området. Herunder mål for forsørgelsesudviklingen, ungeledigheden, fleksjob og

sygedagpengeområdet. Administrationen lægger endvidere op til, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter videreudvikling af indsatsen inden for de overordnede linjer i Aktiveringsstrategien og Indsatsplanen for erhvervsrettede initiativer, samt i forlængelse af de tiltag, som allerede er implementeret som følge af Aktiveringsstrategien og Indsatsplanen, herunder: Succes med at nedbringe ledigheden, særligt blandt unge Øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud, især virksomhedspraktik og nyttejob Tilpasning af egne tilbud i Tilbudsservice (tidl. Kompetencecentret) Tæt opfølgning på priser og effekter af den aktives indsats Selvbooking, åbne jobsøgningscaféer og lignende tilbud til ledige, som selv "kan og skal" tage initiativet Én indgang for erhvervslivet. Temaer til drøftelse Der lægges op til en drøftelse af videreudvikling af beskæftigelsesindsatsen, herunder især en stillingtagen følgende temaer: Prioritering af målgrupper. Ledigheden er faldet markant de seneste to år, og det afspejler bl.a., at mange af de mest ressourcestærke og motiverede ledige er kommet i job eller uddannelse. I den tilbageværende gruppe af arbejdsmarkedsparate (ca. 1.000 borgere) kan aktiverings- og samtaleindsatsen øge deres jobchancer på kort sigt. Samtidig er der et tilsvarende antal aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og i ressourceforløb/jobafklaringsforløb, som via en indsats kan gøre sig håb om at komme i job eller uddannelse på lidt længere sigt, særligt hvis opsvinget fortsætter. Hvordan skal prioriteringen være imellem den tilbageværende gruppe af mindre motiverede/ressourcestærke ledige og de tungere grupper af aktivitetsparate? Stillingtagen til en række foreslåede fokusområder på tværs af beskæftigelsesindsatsen (jævnfør bilag): Uddannelsesmuligheder Hjælp til selvhjælp Mobilitet på arbejdsmarkedet Styrket fundament Stillingtagen til en række nye tiltag i supplement til de klassiske beskæftigelsesindsatser (vejlednings- og virksomhedstilbud og samtaler), herunder (jævnfør bilag): Udbredt anvendelse af realkompetencevurderinger CV-annoncer i lokale medier Klippekort til vifte af aktiveringstilbud for nærmere afgrænsede målgrupper Udvidet HR-rådgivning til små og mellemstore virksomheder Mv. Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Der tages stilling til administrationens forslag til hvilke temaer, der skal indgå i "Fornyet fokus i beskæftigelsesindsatsen". 2. Administrationen udarbejder udkast til "Fornyet fokus i Beskæftigelsesindsatsen" med henblik på vedtagelse på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. april 2016 godkendes. Beslutning Indstillingen godkendt med disse bemærkninger: Indstillingens punkt 1 indgår i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling på næste møde. Indstillingens punkt 2 ændres til, at "Fornyet fokus i Beskæftigelsesindsatsen" godkendes på mødet i maj 2016. Punkt 8 Mentorundersøgelse Tidligere behandling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12. januar 2016 Punkt 6 Indhold Sammendrag Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udsendt spørgeskemaer til borgere, der er eller har været i mentorforløb i løbet af 2015. Undersøgelsen er afsluttet ultimo januar 2016, og der gives en endelig orientering om resultatet af mentorundersøgelsen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Baggrund

Der er et ønske om at få belyst, hvorvidt mentorforløbene lever op til det aftalte med borgerne samt om der er noget, Ballerup Kommune kan gøre bedre fremadrettet. Sagsfremstilling I december 2015 har Center for Beskæftigelse og Borgerservice sendt 699 spørgeskemaer til borgere, der er eller har været i mentorforløb i løbet af 2015. Da der er mange mentorudbydere, er der taget udgangspunkt i en "top 20" liste, dvs. de mentorer, der har haft flest deltagere. Dette indebærer, at både interne og eksterne mentorforløb bliver evalueret. Det er en kort undersøgelse, hvor der bliver spurgt ind til: Hvor mange timer er der brugt sammen med borgers mentor, og svarer det til det, hvad der er aftalt/sat i udsigt Tilfredsheden af forløbet. Borgerne er generelt tilfredse med deres mentorforløb, hvilket også fremgår af de bemærkninger, der er givet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Her har borgerne bl.a. skrevet, at det har været godt med vejledning, der har givet en helhed i forløbet. Dog skal man også have for øje, at 15 pct. af borgerne ikke er tilfredse med deres forløb. Dette kan være på grund af, at timer ikke stemmer overens med det bevilligede, hvilket underbygges af de bemærkninger, der er givet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Her har borgerne bl.a. skrevet, at der er for mange skift i mentorer, mentorforløb er stoppet før tid og uden begrundelse samt, at der ikke er afsat tid nok til den enkelte borger. Nedenfor ses resultaterne af interne og eksterne mentorforløb. Ved at sammenholde de to forløb, kan følgende konklusioner tages: 82 pct. af borgere er enten tilfredse eller meget tilfredse med det interne forløb, mod 74 pct. hos de eksterne Ovenstående er til trods for, at de eksterne forløb har en længere varighed (målt i det månedlige antal timer). Fx er det kun 59 pct. af de interne mentorforløb, som har en månedlig kontakt på tre timer eller derover, sammenlignet med 70 pct. af de eksterne mentorforløb. Umiddelbart er der ikke en stor sammenhæng mellem hyppighed af kontakt og tilfredshed Jobcenter Ballerups omfang af timer svarer til bevilget omfang af timer i samme grad som hos de eksterne forløb. Dette skal ses i sammenligning med, at jobcentret ikke giver borgerne mindre timer end bevilget i lige så høj grad som de eksterne mentorer. I overskrifter kan borgernes bemærkninger inddeles i nedenstående kategorier. De er ikke inddelt efter, om det er internt eller eksternt mentorforløb, da det er enslydende fra begge grupper: God støtte God effekt Sammenhæng for det videre forløb

For få timer Manglende gennemskuelighed/opfølgning Skift af mentorer undervejs Pludseligt stop af mentorforløb. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fortsætter Jobenter Ballerup med at producere den ønskede volumen af interne mentortimer samt bibeholde effekterne og de positive borgeroplevelser. Samtidigt har jobcentret lavet rammeaftaler med udvalgte eksterne mentorer ud fra deres præstationsniveau. Begge dele gøres ud fra den budgetterede økonomiske råderum på mentorområdet. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Orientering om det endelige resultat af mentorundersøgelse tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 9 Fokusrevision vedrørende jobrotation 2015 Indhold Sammendrag Revisionen har i uge 50, 2015 gennemført fokusrevision om jobrotation i Jobcenter Ballerup, hvor de i alt har gennemgået 51 sager. Fokusrevisionsrapporten fremlægges til efterretning. Baggrund

I april 2015 udsendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en ny vejledning om jobrotation, hvor det bl.a. blev præciseret, at jobrotationsordningen omfatter arbejdsgivere med virksomheder beliggende i Danmark. Det blev samtidig bebudet, at der ville blive gennemført en fokusrevision vedrørende ordningen. STAR har valgt 22 kommuner til at være en del af fokusrevisionen omkring jobrotation. Ballerup Kommune blev valgt, enten på grund af omfanget af deres jobrotationsaktiviteter, målt på kr. i 2014, eller på grund af kommunens geografi. STAR havde sat rammerne for hvilke sager, der skulle fokuseres på, og målet var en gennemgang af minimum 100 sager. Revisionsperioden var afgrænset til sager med jobrotationsvikariater for perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 31. august 2015. Denne afgrænsning betød, at det ikke var muligt at finde 100 sager, derfor blev der lavet revision på alle 51 sager, der lå inden for tema og tidsperiode. Antallet har dog ikke betydning for den gennemførte revision. Sagsfremstilling Generelt havde revisionen anmærkninger i forhold til fuldendte forretningsgangsbeskrivelser ligesom der efterspørges dokumentation på enkelte specifikke områder, der dog alle vurderes uden økonomisk eller borgermæssig betydning. Jobcenter Ballerup var bekendt med, at området generelt manglede fuldendte forretningsgangsbeskrivelser og orienterede revisionen forud for deres gennemgang af området om, at der var igangsat proces omkring udvikling af arbejdsgange i ét fælles system i Jobcenter Ballerup, hvilket aktuelt er under implementering. Dette betød, at der ved revisionsmæssig gennemgang ville findes arbejdsgange, der var under opdatering og dermed ikke fuldendte. Dette bære gennemgangen præg af i forhold til de bemærkninger, der er fra revisionen, idet der påpeges, at der mangler fuldendte arbejdsgange. I den i forvejen igangsat proces for udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser, bliver de anbefalinger, som revisionen fremsætter indarbejdet såfremt, der er tale om kommentarer, der retter sig til indholdet af en procedure. Det er aftalt med ledelsen for Jobcenter Ballerup, at der ligeledes iværksættes rutiner til sikring af, at materiale omkring styring af jobrotationsprojekter bliver tilgængeligt for alle relevante medarbejdere.

Fremadrettet følges området op i ledelsestilsynet med særligt fokus på de områder revisionen har fremhævet som værende fejlbehæftet. Den enkelte leder/faglig koordinator sikrer tilrettelæggelse af en oplæringsproces i den enkelte sektion. Med udgangspunkt i denne løbende proces kan den enkelte leder/faglig koordinator følge op på, om læringen har skabt en udvikling i sagerne. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Bilag 1 bilag Beslutningen træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Fokusrevisionsrapporten vedrørende jobrotation 2015 og Center for Beskæftigelse og Borgerservices redegørelse tages til efterretning. Beslutning Udsættes