Håndskrift VED ÅR 2 0 0 0. EN VEJLEDNING udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift

Håndskrift VED ÅR 2 0 0 0 EN VEJLEDNING udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift

HÅNDSKRIFT VED ÅR 2000 En vejledning udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift Udgivet med støtte af No r d i s k Ku lt u r f o n d Undervisningsministeriet Københavns Universitet Den Grafiske Højskole Hjørring Seminarium Holmegårdskolen og Lundergårdskolen Alinea A/S Forlag Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Jyske Bank Udsendes gratis til samtlige skoler i de fem nordiske lande på eget sprog i 17.000 eksemplarer, støttet af Nordisk Kulturfond og nationale sponsorer. Typografisk tilrettelægning: Bent Rohde, Henrik Birkvig Tryk: Speed Tryk, Hjørring Kopiering til undervisningsbrug med kildehenvisning er tilladt. Rekvireres fra Danmarks Grafiske Museum / Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 dk-5000 Odense C til kostpris + distribution: 20 kr. isbn 87-90464-07-9

Håndskrift VED ÅR 2 0 0 0 Håndskrevne tegn giver os en arv af viden og erfaring årtusinder tilbage. Opfindelser som bogtrykkunsten, skrivemaskinen og i vor tid elektronisk skrift har øget mulighederne for at fiksere talesproget i grafisk form. Og dog praktiserer vi dagligt det ældgamle håndværk at skrive med hånden. Hvor længe? Meget længe. Al forskning, erfaring og sund fornuft peger på, at forholdet mellem elektronisk skrift og håndskrift er et både-og! Vi har brug for at kunne håndskrive i mange sammenhænge Børnene skal håndskrive som støtte for udvikling af formuleringsevne og for en gunstig læseindlæring. Børnene psykisk-motoriske udvikling begrænses, hvor computeren fortrænger håndskriften, som mere end computeren involverer det hele menneske: hjerne, hjerte, hånd. I uddannelser og studier er en velfungerende håndskrift en markant og ofte afgørende støtte. I hverdagen bruges mest en hurtig notatskrift til en huskeseddel, besked, udkast eller en mere læsbar skrift til en personlig hilsen via kort, brev og kuvert. Håndskrift bemærkes og værdsættes, og nogle firmaer medtager ansøgerens håndskrift i vurderingen af personligheden. Og der kan registreres en stigende interesse for skrift med æstetiske kvaliteter skønskrift/kalligrafisk skrift til særlige formål. I vor elektroniske verden: Hånden er til rådighed døgnet rundt og hvor som helst, uafhængig af batterier og stikkontakter. Det er, som om jo flere bip-bop-lyde der er, des mere opmuntres hånden til kreativt virke og stundom tanken til refleksion, som et livsnødvendigt supplement til computerens velsignelser. K O N K L U S I O N Børnene skal lære at skrive. Ingen tvivl om det. Om der skal skrives lidt eller meget, køres i bil lidt eller meget, skrivehåndværket/kørekortet er at sammenligne: Færdighederne skal være på plads. Men hvordan? I dag kan vi opnå gode resultater på kortere tid end før ved et målbevidst arbejde, som er underbygget af forskning og erfaring. Og ikke bruge tid og kræfter på pseudoproblemet: Skrift uden eller med løkker. Det dokumenterer skolens praksis i Norden. Målet er en læselig, hurtig, personlig håndskrift og gerne tillige en mere fordringsfuld skønskrift. Valget af bogstavets form og rytme og en bæredygtig metodisk adfærd er afgørende for, om målet nås. De praktiske konsekvenser uddybes i det følgende. 1

Tr y k b o g s t a v e r Skriften udvikles fra det enkle til det sammensatte, tilpasset barnets muligheder. Derfor startes der i børnehaveklasse og skole med trykbogstaver, som er en let forenklet udgave af læsebogens bogstaver. Til støtte for læseindlæringen og som basis for en rytmisk grundskrift/håndskrift. Trykbogstaverne bruges i og efter skolen, når en entydig skrift er påkrævet, skriften skal fremhæves eller udnyttes i dekorativ sammenhæng. Trykbogstavernes rummer bogstavernes grundtræk i den enkleste hævdvundne form. Læseligheden i al skrift afhænger af, om identiteten kan genfindes. Derfor er trykbogstaverne basis for enhver saglig vurdering af skrift og fundamentet for god håndskrift. Trykbogstaverne hører med til skolens grundlæggende kundskaber. G r u n d s k r i f t Når trykbogstaverne er indlært form, startpunkt og bevægelsesvej er det naturligt at lære en sammenbundet skrift. Det vil i almindelighed ske ved en alder af 8-9 år. Sammenbindingen medfører en bedre bevægelsesrytme/hastighed og en ensartet afstand mellem bogstaverne, som fremmer læseligheden. Når grundskriften er automatiseret, kommer den til at tjene som grundlag for udviklingen af en letlæselig og hurtig håndskrift. For at klare denne opgave, må grundskriften som model være: 1 Let at læse. Derfor må bogstavernes kendingspræg/identitet kunne genfindes i deres nye rollespil. 2 Let at skrive. Derfor må opmærksomheden rettes mod de træk, som fremmer en god bevægelsesrytme i form og binding uden at sløre læseligheden. Og både stregføring og skriveteknik fremmes af en let venstredrejet papirplacering og en tilsvarende højrehældende skrift. Venstrehåndede må få særlig instruktion, som giver den bedste løsning for dem. binding hældning 3 Slidstærk. Derfor må vi bortvælge former og bindinger, som erfaring og undersøgelser viser ikke kan modstå slitage og overleve med identiteten i behold ved øget tempo og personligt præg. Uomgængelige svage former må plejes med omhu. 2

H å n d s k r i f t en er altså en model, et grundlag for håndskriften med bestemte krav til form, binding og regelmæssighed. Friheden trives bedst på en veletableret grundskrift, som ikke blokerer for individuelle træk, men tvært imod åbner for dem. Håndskrift er den personlige udformning af grundskriften. Når skriften er automatiseret og udføres i et rytmisk frit forløb, uhæmmet af ydre bremser, præges den i stigende grad af skriveren. Skriften bringes ud over modellen, får ånde og puls, bliver et levende personligt udtryk. En god grundskrift præges tidligt af skriveren. Her er et eksempel fra en 4. klasse / 10 år (DK): Alle elever har skrevet deres navne med blyant og på papir uden linjer med plads til forskelle i format og personlige træk. Denne udvikling skal ikke fremskyndes, men gro naturligt frem. For ægte personligt præg i skrivebevægelserne beror på flere forhold, pri - mært af sikre, rytmiske, hurtige bevægelser, men også af psyke, formsans og skrivemæssige udfordringer, skriveredskabet inklusive. En velfungerende håndskrift kan ligge tæt op ad grundskriften eller kan afvige mere eller mindre fra den i personlige kombinationer, forenklinger, udvidelser i form og binding. Den umiddelbare læselighed kan tabe derved og kræve en smule tilvænning, men skriftoplevelsen kan være umagen værd. En skrift, som består af sammenflikkede, tegnede bogstaver, er som regel langsom og vanskelig at læse en halvskrift, som mest af alt fortæller om forsømthed. Skrift og kultur. Det kan ikke forventes, at unge i dag skriver som unge i fx 40-årene, selv med en sammenlignelig skrivebaggrund. Der er nemlig en naturlig sammenhæng mellem en bestemt tids udtryk på områder som fx arkitektur, daglig adfærd og det grafiske udtryk i skriften. Grafologen Annelise Garde har sammenlignet de unges skrift i 70-årene og 40-årene. Skriften i vor tid er mere uregelmæssig end dengang, præget af større selvstændighed. Friere, uformelle adfærdsformer påvirker også håndskriften. Her må vi se bort fra ubehjælpsomhed, som kan henføres til forsømthed. Skriveredskabets medvirken. Et godt skriveredskab, som passer til formålet, gør godt skrivehåndværk bedre. En god blyant, fiberpen og fyldepen er tilstrækkelig til dagligt skrivearbejde for de fleste. En bredpen kan med sin stregvariation øge skriftens æstetiske kvalitet. Når vi håndskriver, designer vi vort budskab. Vi giver lidt af os selv, også i det manuelle udtryk. Ofte til glæde for både skriver og modtager. Tastatur og elektronik er i denne forbindelse mekanik uden sjæl. 3

Skriftoplæringen i Norden K O RT STAT U S I næsten et halvt århundrede har skrivningen i skolen været under pres. Nogle fælles fakta: Tidligt i forløbet var der 2-3 skemabundne skrivetimer i ugen, i et 7-årigt forløb 6-700 timer, samt undervisning med afsluttende prøver i de ældste klasser. Undervisningen blev normalt varetaget af kvalificerede lærere med interesse for faget. Med klar opbakning fra forældre og erhvervsliv, fordi en velfungerende håndskrift var vægtig bagage på karrierens vej. Alle elever fik normalt en god skrift. Senere blev skrivning integreret i modersmålsundervisningen, normalt varetaget af klasselæreren med den fordel, at skriveøvelserne naturligt og sideløbende kunne rutinetrænes i andre skriftlige arbejder. Med den ulempe, at mange lærere savnede færdighed, viden og interesse for emnet. Timetallet blev nedskåret, trængt af lærerens mange nye forpligtelser. Skrivning blev klemt og stundom glemt. Løkker, ikke løkker. Efter 2. verdenskrig opstod hos mange lærere i Norden et ønske om en fornyelse af den gamle skråskrift, som ikke passede til nye idealer og friere adfærdsformer. Den var jo præget af eksercits, manglende identitet og skriftforfald. 1 lammekølle Mimersvej oversat til»håndskrift«. Inspirationskilden var England, som længe havde bekæmpet dette forfald via Italic, formentlig den ypperste skrift i Europa, her benævnt skønskrift/kalligrafisk skrift. Fornyelsen har været et gode for hele Norden, men den har også skabt problemer. Det nye blev i nogle skrivesystemer mistolket og forkludret i form og metode. Og skabte modstand mod at forlade kendte stier og medførte en følelsesladet kamp for at bevare løkkerne, som værende hjernens naturlige svar på skriftbevægelser, selvom stort set ingen på globalt plan bruger løkker i grundskriften. Forskningen siger da også noget andet: Sansemotorisk er det ligegyldigt, om skriften er uden eller med løkker. Tvetydige bogstaver og unødige fremmedelementer belaster naturligvis skriveprocessen. Neurofysiologisk kan der ikke tildeles nogen skriftform funktionsmæssige fordele, fordi hjernen klarer varierede former for adfærd, også på det grafiske felt. Sammenlign flere folkeslags og personers skrift! Begrebet»personlig skrift«går på tværs af løkkeproblemet og beror på helt andre vilkår, som før beskrevet. Ergonomisk er der ikke påviselige forskelle at finde i skriftformernes belastning. Dog vil en for tidlig start af bevægelser over evne, fx en sammenbundet skrift, nu og varigt kunne belaste skrivegreb, skrivebevægelser og en gunstig arbejdsstilling. Men usikkerheden om dette sæt af problemer, båret af pseudovidenskabelige postulater, har bremset udvikling og fornyelse i Norden som helhed. Samlet er grundskrift uden løkker mest udbredt i Norden, og vildfarelser med og uden løkker er på stærk retur. Der spores fra midten af 80-årene en klar fremgang i skoler/klasser, hvor der arbejdes målbevidst med skrivning af kvalificerede lærere med uddannelse på et professionelt plan. Men alt for mange elever overalt i Norden forlader skolen uden en velfungerende håndskrift. Det er overkommeligt at forbedre den situation. Her er nogle underbyggede og afprøvede bud: 4

Sådan genudvikles god håndskrift 1 Skriften må udvikles fra det enkle til det mere sammensatte: Trykbogstaver grundskrift håndskrift. De kvaliteter, som åbenbart er grundlaget for en god håndskrift er: Læselighed/identitet Hurtighed/rytme Holdbarhed/slidstyrke De må dyrkes fra første færd. Og samspillet mellem sanseapparat og motorik må udnyttes effektivt i indlæringen. 2 Skriften må udvikles i et aktivt samarbejde mellem lærer og elever. Eleverne må være med til at analysere former og bindinger, gode og svage løsninger og være med til at finde og reparere svagheder. Forståelsen og interessen bag arbejdet opnås netop ved at rette elevernes opmærksomhed mod sagen: bogstavet/skriften. Alle lærere med skriftlige arbejder bør støtte og følge op denne proces og medvirke til at udvikle og fastholde en læselig skrift i fagenes egne brugssammenhænge. Konkret tværfagligt samarbejde! 3 Et velfungerende skriveapparat: Arm, hånd, fingre og redskab i et koordineret samvirke er medbestemmende for, om skrivearbejdet lykkes. Derfor må en hensigtsmæssig skriveteknik (greb, bevægelser, stillinger ) opøves fra starten for gradvis at kunne stabiliseres. 4 Redskaber og materialer. Det er også af betydning, at skriveredskabet er af kvalitet, er funktionsdueligt og passer til formålet. Papirets skrivekvalitet og indretning/passende linjeafstande, også i skrivehæfter, kan være ganske afgørende for en gunstig udvikling. Der er et stort og skiftende udbud, ofte elev-tillokkende, men af ringe brugsværdi. Nogle skoler har derfor etableret et rådgivende forum af lærere, der holder sig ajour med viden og erfaring på området. 5 Skrivesystemer. Nogle lærere behersker skrivefærdighed og formidlingen af den på et underbygget plan og laver egne skriveforlæg, tilpasset eleverne og situationen. Det er en gunstig løsning. Men de fleste lærere sparer tid og kræfter ved at støtte sig til skrivehæfter med tilhørende vejledning. Her befinder vi os i et minefelt. Der er to grundlæggende strategier for skriftindlæringen. A B Opmærksomheden rettes mod skriften og indlæringen stimuleres af en reel elevinteresse for netop skriften. Former og bindinger må være bearbejdet systematisk og logisk. Undervisningsforløbet må praktisere og konkretisere en ajourført viden og erfaring, fremført i en lettilgængelig vejledning. En troværdig basis for lærerens virke og et supplement til egen viden og erfaring. Undervisning: Eleverne lærer at skrive! Opmærksomheden rettes mod stimulanser som tillokkende layout, illustrationer og opgaver med at farvelægge, som sagligt ikke vedrører skriften. Former og bindinger i øvelser er baseret på emner i sammenhæng med læsebogen eller på temaer og således tilfældige som læringsgrundlag. Læreren får ingen faglig-pædagogisk stimulans til et underbygget skriveforløb. Underholdning: Eleverne lærer ikke at skrive! 5

L æ re r u d d a n n e l s e n Skrivefaglæreren må være funktionsduelig på et professionelt plan, beherske håndværket, den underbyggende teori og en praksisorienteret formidling. Lærerens tilknytning til skolens praksis synes at være af stor betydning for skriveuddannelsens samlede kvalitet. Læreruddannelsen varierer meget fra land til land i Norden. Den model, der helt klart har fungeret bedst og har troværdig kvalitet, rummer 42-56 lektioner, helst over et år (den manuelle træningseffekt) med afsluttende evaluering/eksamen. Censorer godkendes og fordeles ofte centralt. Skrivefaglæreren uddannes via en række kvalificerende kurser. Det eneste forum i Norden, hvor håndskrivningens skriftformer, proces og formidling dyrkes og afprøves, er i læreruddannelsen. Desværre normalt uden fast forankring og støtte i forskningsmiljøer på universiteterne. Indtil en gunstigere samvirkemodel er etableret, må dette væsentlige forum for nordisk skriftkultur, læreruddannelsen, fastholdes og udvikles. S a m m e n f a t t e n d e Det er således overkommeligt at sikre håndskriften en fremtid i skole og læreruddannelse, som svarer til dens betydning i skole og samfund mange år frem. Nordisk Idégruppe for Håndskrift danmark Christian Clemens Else Marie Frandsen Bent Rohde finland Mervi Wäre von Hedenberg island Thorir Sigurdsson norge Gunnar Guttormsgaard Øystein Sunde sverige Thomas Sigurdson sekretariat Danmarks Grafiske Museum/ Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 dk-5000 Odense C t: (+45) 66 12 10 20 f: (+45) 66 12 10 63 K I L D E R Nordisk Idégruppe for Håndskrift har her beskrevet et skriveforløb, som er underbygget af forskning, erfaring og sund fornuft, og som i praksis fører til målet: eleverne lærer at skrive. Idégruppen er her og nu kilderne. Skulle nogen være uenige med os, vil vi være taknemlige for et modspil, som er dokumenteret i forsknings- og erfaringsmateriale. 6

D e f i n i t i o n e r Trykbogstaver. Herved forstås bogtrykskriftens grundformer i en usammenbundet, let forenklet og normalt lodret form. Anvendes i starten for at indøve de latinske bogstavers grundtræk og støtte læseindlæringen.. Herved forstås en sammenbundet, rytmisk og normalt højreskrå modelskrift med grundformernes identitet bevaret, uden eller med løkker. Anvendes som grundlag for udvikling af en god håndskrift. Håndskrift. Den personlige udformning af grundskriften. Skønskrift/kalligrafisk skrift. En håndskrift med særlige æstetiske kvaliteter i form, binding, streg og helhed. Bogstavplancher og termer Bogstavplancherne gengivet i håndskrevet form er vejledende. Der indgår enkelte alternativer, for uvæsentlige detaljer må ikke bremse en gunstig udvikling af skriften, fx kan versalerne i trykbogstaverne samt former og bindinger i skønskriften bruges i grundskriften. Og forholdet mellem bogstavernes mellem-, over- og underlængde kan tilpasses nationale traditioner og bestemmelser. De nordiske termer for skriftformer er medtaget til orientering. M Å L E T En læselig, hurtig, personlig håndskrift til alment brug og en mere krævende skønskrift/kalligrafisk skrift til særlige formål. 7

Nordiske termer S K R I F T F O R M E R D A N M A R K F I N L A N D I S L A N D Samlende begreb / betegnelse for alle skriftformer Håndskrivning / Håndskrift Käsialakirjoitus / Käsiala Handskrivning Handskrift / Skrift Trykbogstaver Tekstaus pysty vino Textning rak lutande Prentstafir Mallikirjoitus / Tyyppikirjoitus / Käsialakirjoitus Skrivstil Tengd grunnskrift med løkker Tengd lykkjuskrift Håndskrift / Personlig håndskrift Persoonallinen käsiala Personlig handstil Persónuleg handskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil Skrautskrift / Fagurskrift 8

for skriftformer N O R G E S V E R I G E F Æ R Ø E R N E G R Ø N L A N D Håndskrift Handskrivning Handskrift Allaaseq Trykkskrift / Grunnformer Textning rak lutande Prentstavir Naqinnerit naqitaasiukkat Sammenbundet skrift med staver / Stavskrift / Grunnskrift /Skrivstil vi ongum lykkjum Sammenbundet skrift med løkker / Løkkeskrift / Grunnskrift Bunden ögelskrift putuliisarluni Personlig skrift Personlig handstil Handskrift Allaaseq Prydskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligrafisk handstil Fagurskrift Kusassakkamik allaaseq 9

Danmark Norge Grønland 29 bogstaver Trykbogstaver Trykkskrift Naqinnerit naqitaasiukkat Grunnskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kusassakkamik allaaseq 10

Finland Sverige 29 bogstaver Tekstaus Textning Skrivstil / skrivstil Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil 11

Island Færøerne/Føro y a r øå éö Prentstafir Prentstavir Tengd grunnskrift Skrautskrift Fagurskrift 12

Nordisk Idégruppe for Håndskrift Stiftet 16. januar 1993 med støtte fra Nordisk Kulturfond Formål Struktur Styrke håndskrivning i de nordiske lande. Målet søges nået ved at 1 etablere udveksling af viden og erfaring om håndskrivning: skriftform, skriveproces, formidling og historisk udvikling. 2 skabe kontakt mellem personer, der i særlig grad og på særlig måde dyrker skrift og design med henblik på undervisning og forskning. Idégruppen består af 1-3 medlemmer fra hvert af landene Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Der lægges vægt på, at gruppen samlet råder over en bred ekspertise. Den kan supplere sig midlertidigt til løsning af specielle arbejdsopgaver eller afvikling af arrangementer. Gruppen kan inddrage personer med specialviden i fx anatomi, neurologi, psykologi, grafologi, ergonomi og skrifthistorie. Vilkår for medlemsskab 3 udvikle og bevare værdifulde hånd- og redskabsteknikker 4 tage initiativ til oplysning og bidrage til at afklare problemer vedrørende håndskrivning Et medlem forudsættes at virke for formål og opgaver og at være i besiddelse af en udviklet teoretisk viden og/eller manuel formåen på kalligrafiens eller håndskrivningens område, have skrevet bøger, bogafsnit, artikler og/eller lignende om håndskrivning og skrift på et anerkendt fagligt niveau.

g ru n d l aget for en god håndskrift: Læselighed / identitet Hurtighed / rytme H o l d b a rhed / slidstyrke Nordisk Idégruppe for Håndskrift