Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro



Relaterede dokumenter
HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Trafiksikkerhedsplan

Gladsaxe COWI Kommune

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Indhold Side 1 Indledning 3

Ballerup Hastighedsplan

Trafikplan - Løgumkloster

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Trafikplan - Toftlund

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Principskitse. 1 Storegade

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

NØRRESUNDBY. Trafik & miljø

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Vurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

ESTER. Skitseforslag

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafiksikkerhedsplan 2011

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Referat fra møde i trafiksikkerhedsrådet 24. september 2014 Pandrup Rådhus, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.

Trafiksikkerhedsudvalget

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

HASTIGHEDSPLAN INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Formål 5. 3 Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 10

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Trafiksikkerhedsplan

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...


Statusrapport. - cykelruteplan

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Svendborg trafiksikkerhedsby

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune

10 gode råd om færdsel

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

Trafikplan - Bredebro

Trafiksikkerhedsplan

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Trafiksikkerhedsudvalget

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Trafiksikkerhedsplan Teknisk Forvaltning Park og Vej

Transkript:

Hastighedsplan

Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7 2 De fremtidige hastighedsgrænser 2.1 Vejklassificering 2.2 Hastighedsdæmpning - hvordan? 2.3 30 / 40 km/t hastighedszoner 2.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund 3 Hvad vil der ske 3.1 30 / 40 km/t hastighedszoner i boligområder 3.2 Hastighedsdæmpning ved skoler 3.3 Byporte ved indkørsel til byzoner 3.4 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund 4 Borgerne og hastighedsplanen 4.1 Hastighedsbarometer 4.2 Hastighedsdæmpning - hvornår 4.3 Ændring af hastighedsgrænser 4.4 Borgerfinansiering 5 Hastighedsplan for udvalgte byer 9 11 12 13 14 15 15 15 16 16 17 17 17 17 17 19 3

4

1 Baggrund Et af trafiksikkerhedens kerneproblemer er hastigheden. Gennem tiden har mange undersøgelser vist, at der er en tæt sammenhæng mellem hastighedsniveauet og risikoen for uheld, såvel som alvorligheden af de uheld, der sker. Høj hastighed er samtidig en kilde til utryghed blandt de lette trafikanter, hvor specielt børn og de ældre medborgere påvirkes. Eksempelvis er høj hastighed på skolevejene et kendt problem, ligesom høj hastighed er årsag til, at nogle ældre føler sig begrænset i, hvor de tør færdes. Det er derfor vigtigt at planlægge og styre bilernes hastighed, således bilernes hastighed tilpasses vejen, dens omgivelser og de øvrige trafikanter, som færdes der. Alt for mange færdselsuheld skyldes, at trafikanterne ikke afpasser deres hastighed efter forholdene. På landsplan skønnes det, at mindst hvert femte trafikuheld kan tilskrives for høj hastighed. En række undersøgelser har vist, at reduceres gennemsnitshastigheden med 5 km/t, så reduceres antallet af trafikuheld med 15-20 % og antallet af personskader med ca. 10 %. Det er ikke kun de meget høje hastigheder, som er farlige. Undersø-gelser har vist, at 8 ud af 10 fodgængere eller cyklister, der påkøres af en bil med 50 km/t, bliver dræbt. Derimod vil kun 1 ud af 10 omkomme ved at blive påkørt med 30 km/t. Standselængden ved 30 km/t er samtidig væsentlig kortere end ved 50 km/t, hvorfor sandsynligheden for at kunne nå at standse og dermed undgå kollision er højere 100% dødelighed 8 ud af 10 dør ved 50 km/t 1 ud af 10 dør ved 30 km/t 30 = Højt sikkerhedsniveau 50 km/t Figur 1 Risiko for at blive dræbt som fodgænger eller cyklist ved forskellige påkørselshastigheder. (Kilde: Vejdirektoratet, Vejregelrådet, Planlægning af veje og stier i åbent land) Et af virkemidlerne i hastighedsplanlægningen kan derfor være etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner, typisk i bolig- og centerområder samt på vejnettet omkring skolerne. Ved etablering af hastighedszoner bør der ud fra et trafiksikkerheds-mæssigt synspunkt vælges en hastighedsgrænse på 30 km/t frem for 40 km/t. Som figur 1 viser, er risikoen for at en fodgænger eller cyklist vil blive dræbt mere end 4 gange højere ved en påkørselshastighed på 40 km/t end ved 30 km/t. Det er imidlertid vigtigt samtidigt at påpege, at der kan være andre forhold, der taler for en hastighedsgrænse på 40 km/t. Dette kan fx være biltrafikkens fremkommelighed.. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt ved etablering af hastighedszoner er god. Eksempelvis har Gladsaxe Kommune ved etablering af en hastighedszone i et boligområde (Mørkhøjkvarteret) reduceret antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 11 til 0 set over en 4-årig før- og efterperiode. Hastighedszonerne medfører endvidere, at trygheden i området forbedres, da hastighedsniveauet fal-der, og det bliver mindre attraktivt fx at bruge området som smutvej. 5

På veje i åbent land gælder ligeledes, at selv små hastighedsoverskridelser kan få fatale konsekvenser. Undersøgelser har vist, at 8 ud af 10 bilchauffører/passagerer vil blive dræbt ved en frontalkollision med en påkørselshastighed på 90 km/t, mens kun 1 ud af 10 vil blive dræbt ved 70 kmt. Tilsvarende har undersøgelser vist, at 8 ud af 10 bilchauffører / passagerer vil blive dræbt ved en sidekollision med en påkørselshastighed på 70 km/t, mens kun 1 ud af 10 vil blive dræbt ved 50 km/t. Alligevel er bilisternes gennemsnitshastighed på mange veje væsentligt højere end den angivne hastighedsgrænse. Derfor taler alle argumenter for, at man forsøger at påvirke bilernes hastighed med målrettet hastighedsplanlægning. Figur 2 Risiko for at blive dræbt som bilchauffør / passagerer ved forskellige påkørselshastigheder ved henholdsvis frontalkollisioner (venstre graf) og sidekollisioner (højre graf). (Kilde: Vejdirektoratet, Vejregelrådet, Planlægning af veje og stier i åbent land) 100% dødelighed 100% dødelighed 8 ud af 10 dør ved 70 km/t 1 ud af 10 dør ved 50 km/t 50 = Højt sikkerhedsniveau 8 ud af 10 dør ved 90 km/t 1 ud af 10 dør ved 70 km/t 70 = Højt sikkerhedsniveau 70 km/t 90 km/t 1.1 Hvad er en hastighedsplan? Hastighed er et af indsatsområderne i Sønderborg Kommunes trafik-sikkerhedsplan. I trafiksikkerheds-planen er det angivet, at hastigheds-planen skal baseres på en diffe-rentiering af hastighedsgrænserne, og hastighedszoner skal indgå som et naturligt element i bolig- og center-områderne. Hastighedsplanen skal derfor ses som et udspring af initiativerne fra trafiksikkerhedsplanen og med en direkte kobling og overensstemmelse mellem de to planer. Hastighedsplanen angiver, hvilke hastighedsgrænser Sønderborg Kom-mune i de kommende år vil arbej-de mod at etablere på vejnettet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de trafikanter, som færdes der. Et af hastighedsplanens hovedelementer er således etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner i bolig- og centerområder. Hastighedsplanen kan ses som et opgør med de traditionelle hastighedsgrænser på 50 km/t i byzonen og 80 km/t uden for byerne og samtidig en videreudvikling af den praksis, som Sønderborg Kommune har praktiseret igennem en periode. Konkret indeholder hastigheds-planen en række temaer, som kommunen vil arbejde med i de kommende år for at regulere hastighedsniveauet på kommunens veje samt en beskrivelse af den fremtidige hastighedsgrænse på vejnettet i de 13 største byer i Sønderborg Kommune. 30/40 km/t i dit kvarter 30 / 40 km/t i boligområderne skaber tryghed og trafiksikkerhed. 30/40 km/t i boligområder reducerer incitamentet til at benytte boligvejen som smutvej. I det fremtidige samarbejde med skolerne vil det være aktuelt at se på hastighedsniveauet foran skolerne og på skolevejene. Dette vil kunne resultere i etablering af lokale hastighedsgrænser og hastighedsdæmpning ved skolerne og på skolevejsruterne. Ligeledes vil det fremtidige sortpletarbejde kunne resultere i, at der etableres lokale hastighedsgrænser på afgrænsede vejstrækninger i det 6

åbne land. Disse forhold vil naturligt først blive konkrete i forbindelse med det fremtidige arbejde, hvorfor det ikke er indeholdt som konkrete aktiviteter i planen her. 1.2 Målsætning Sønderborg Kommune har besluttet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på det kommunale vejnet skal være reduceret 50 % inden udgangen af 2017, målt ud fra gennemsnittet af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i årerne 2005-2007. Det svarer til højest 20 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i 2017. Hastighedsplanens målsætning skal understøtte denne målsætning gen-nem en efterlevelse af følgende kon-krete mål: 85 % - fraktilhastighed 85 % - fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafi-kanterne overskrider. Når 85 % - fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord, så er 85 % - fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. Hastigheden bliver overvåget via et kontinuerligt trafikmåleprogram, der mindst hvert 5. år omfatter fornyede trafiktællinger og hastighedsmålinger på gennemfartsveje og fordelingsveje samt ad hoc på lokal-vejnettet. Ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen På strækninger forbi kommunens skoler er det målsætningen, at 85 % -fraktilhastigheden ikke overstiger hastighedsgrænsen. 7

8

2 De fremtidige hastighedsgrænser Hastighedsplanlægning er et vigtigt virkemiddel, hvis trafiksikkerheden skal forbedres og borgerne skal opleve kommunens byer som trygge og behagelige miljøer at bo og færdes i. Grundlæggende handler hastighedsplanlægning om at planlægge og kontrollere bilernes hastigheder under hensyntagen til vejnettets samlede sikkerhed, fremkommelighed, omgivelserne og de øvrige trafikantarter. Hastighedsplanlægning er ikke nødvendigvis ensbetydende med lavere hastighed, men at planlægge og udforme vejnettet således, at der opnås en passende hastighed på alle vejstrækninger og i alle kryds. De fremtidige hastighedsgrænser på Sønderborg Kommunes veje er bygget op omkring en klassificering af kommunens veje, på de trafikanter som forventes på de enkelte veje samt den enkelte vejs omgivelser. Med baggrund heri er der udarbejdet en plan for hastigheden på vejnettet i hver af de 13 største byer i kommunen. Disse kort er præsenteret i kapitel 5. indbyder til dette, indeholder hastighedsplanen en be-skrivelse af de hastighedsdæmpende tiltag, der kan anvendes på vejene i hver vejklasse. Endelig indeholder planen 3 hastigheds-temaer, som Sønderborg Kommune vil arbejde med i de kommende år. Disse temaer er: Hastighedsdæmpning ved skolerne Byporte ved indkørsel til bysamfund Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund da det er problemstillinger, som går igen i mange af borgerhenvendelserne. For at sikre en overholdelse af hastighedsgrænsen på de strækninger, der ikke naturligt 9

Figur 3 Brovej er klassificeret som gennemfartsvej Figur 4 Sildekulevej er klassificeret som fordelingsvej Figur 5 Sjellerupvej er klassificeret som sekundær lokalvej 10

2.1 Vejklassificering I Vejklassificeringsplanen for Sønderborg Kommune er det kommunale vejnet opdelt i følgende fire klasser: Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Sekundære lokalveje Gennemfartsveje Gennemfartsvejene er det overordnede vejnet i kommunen, der betjener den gennemkørende trafik, den tunge trafik og bustrafik, herunder trafik mellem de større bysamfund og mellem større områder i byerne. I byzonen er hastighedsgrænsen 50-60 km/t, for at sikre en god fremkommelighed for motorkøretøjerne. Trafikken forløber helt generelt på motorkøretøjernes præmisser. I landzonen er hastighedsgrænsen 80 km/t, dog med en lavere lokal hastighedsgrænse på kortere strækninger, hvor vejens linieføring, kryds eller bebyggelser tilsiger dette. På gennemfartsvejene forekommer der ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger med undtagelse af ved byporte og gennem de blå byer. Fordelingsveje Fordelingsveje er mellemkategorien, der forbinder lokalvejsnettet med gennemfartsveje. I byzonen er hastighedsgrænsen 50-60 km/t. Lokalt kan der fastsættes en hastighedsgrænse på 30-40 km/t, hvor der er en særlig begrundelse for at etablere hastighedsdæmpning som f.eks. mange krydsende lette trafikanter og sikring af skoleveje. Fordelingsvejene betjener en del trafik, herunder ofte også bustrafik, hvorfor en eventuel hastighedsdæmpning og-så skal tage hensyn til dette. I landzonen er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 80 km/t, men der kan lokalt forekomme hastighedsgrænser på 60-70 km/t f.eks. på strækninger med mange skarpe sving og gennem områder med tættere bebyggelse, der ikke har byzonestatus. I særlige tilfælde kan hastighedsgrænsen komme helt ned på 40-50 km/t. Lokaleveje og sekundære lokalveje De primære og sekundære lokalveje er de laveste kategorier af veje, som typisk sikrer adgang til meget små bysamfund, små byområder, den enkelte bebyggelse, bolig, virksomhed mv På disse veje skal trafikken forløbe på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med passende lav hastighed. I byzonen er det typisk 40-50 km/t, lokalt 30 km/t og enkelte steder helt ned til 10-20 km/t, hvor vejene f.eks. udformes som lege- og opholdsområder, i gågader og på torve og pladser. I erhvervsområderne er hastighedsgrænsen 50 km/t. Lokalvejene i landzone har en hastighedsgrænse på 80 km/t, lokalt med en hastighedsgrænse på 40-70 km/t, eventuelt suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger 11

2.2 Hastighedsdæmpning - hvordan? Gennemfartsvejene Såfremt der undtagelsesvis forekommer rutebuskørsel på lokalveje, der ønskes hastighedsdæmpet, tages der særligt hensyn hertil (fx ved at vælge hævede flader frem for bump). Hastighedsniveauet på gennemfartsvejene reguleres af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t henholdsvis 80 km/t eller af vejens linieføring og udformning. Derudover kan hastighedsniveauet reguleres lokalt af: Signalanlæg Midterheller Rundkørsler Stationære fartvisere Byporte Forsætninger Hævede flader Rumle fræsninger ved kant- eller midterstribe Stationære fartvisere og hævede flader anvendes kun i byzonen og evt. i særligt uheldsbelastede kryds i landzonen. Etablering af hævede flader i åbent land vil blive suppleret med en lokal hastighedsbegrænsning. 12 Figur 6 Eksempel på stationær fartviser på Aabenraavej. Fordelingsveje Hastighedsdæmpning på fordelingsvejene omfatter følgende elementer: Byporte Forsætninger Hævede flader Indsnævring af kørespor Minirundkørsler Mobile fartvisere Disse hastighedsdæmpende foranstaltninger er generelt acceptable for bustrafikken. 2 1 afstribning kan undtagelsesvis be-nyttes på fordelingsvejene Figur 7 Gl. Landevej i Vester Sottrup er et eksempel på en 2 1 vej Lokalveje og sekundære lokalveje Hastighedsdæmpningen på lokalvejene og sekundære lokalveje omfatter følgende elementer: Skiltning Overkørsler (fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi sidevejens udmunding) Vejlukninger Ensretning Bump Hævede flader og hævede krydsflader Forsætninger Indsnævringer 2 1 veje Minirundkørsler Mobile fartvisere

2.3 30 / 40 km/t hastighedszoner I en række bolig- og centerområder, der er velafgrænset af enten gennemfartsveje eller fordelingsveje, kan der etableres 30 / 40 km/t hastighedszoner. Med hastighedszone menes, at den lavere hastighedsgrænse er gældende inden for hele det område, som zonen dækker, uden at der foretages yderligere skiltning inde i området. Da der kun skiltes ved indkørsel til hastighedszonen, stilles der krav om, at trafikanterne ikke uforvarende kan forledes til at køre væsentligt stærkere inde i zonen. Dette sikres enten via vejens linieføring eller ved hastighedsdæmpning. Etablering af en hastighedszone Etablering af en hastighedszone skal godkendes af politiet på baggrund af en ansøgning som bl.a. indeholder en oversigtsplan for zonens udformning og en evalueringsplan. I tættere bebyggede områder kan der etableres 30 og 40 km/t zoner, mens der uden for disse områder kun etableres hastighedszoner med hastighedsgrænse på 40 eller 50 km/t. For en nærmere beskrivelse af regler for etablering af hastighedszoner henvises til Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning, Vejdirektoratet 2006, 111-119. Markering af hastighedszoner Hastighedszonen markeres ved samtlige indkørsler med E68.4 tavle i begge sider af vejen. Hastighedszonen skal omfatte mindst 2 vej-strækninger. Figur 8 E68.4-tavle Zone med lokal hastighedsbegrænsning (til venstre) og E69.4-tavle Ophør af zone med lokal hastighedsbegrænsning (til højre ud af zonen uden at skulle køre længere end 500 m. Samtlige hastighedszoner etableres som 30 eller 40 km/t hastighedszoner for at opnå en ensartethed i hastighedsgrænserne i Sønderborg Kommune. Allerede etablerede trafiksaneringer og hastighedsdæmpninger i hastigheds-zonen vil som hovedregel ikke blive ændret, såfremt de er dimensioneret til en højere hastighedsgrænse, men i stedet indgå som et element i hastig-hedszonen. I kapitel 5 er vist et kort for de byer, hvor det er ønsket at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner i eksisterende områder. Som udgangspunkt etableres indkørslen til zonen med en overkørsel / en indsnævring / et bump, hvor fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi. Ophør af hastighedszonen markeres med E 69.4-tavle (zone ophør) medmindre tavlen erstattes af en anden zonetavle vedrørende samme forhold. Hastighedszonen etableres som udgangspunkt ikke større end at en bilist fra et givet sted i området kan komme 13

Eksisterende hastighedszoner Der eksisterer allerede hastighedszoner i Sønderborg Kommune. De fleste af disse zoner er markeret med E53 tavler Område med fartdæmpning, hvor den anbefalede hastighed er 30 km/t. På længere sigt vil en række af disse zoner ændres til egentlige hastighedszoner med en hastighedsgrænse på 30 km/t. Dette sker ved at udskifte E53 tavlen med E68.4 tavlen samt etablering af evt. supplerende hastighedsdæmpning. Etablering af hastighedszoner I forbindelse med etablering af hastighedszoner vil rækkefølgen blive prioriteret ud fra følgende parametre: Antal trafikuheld Antal skolebørn i området Vigtige skolevejsruter gennem området Nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet Parametrene er ikke prioriteret. I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Sønderborg Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 eller 40 km/t. Før og efter etablering af en hastighedszone udføres hastighedsmålinger til brug for evaluering af hastighedsniveauet i hastighedszonen. 2.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund Med udgangspunkt i principperne fra de foregående afsnit er der udarbejdet en hastighedsplan for hver af de følgende byer: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Guderup Høruphav Nordborg og Havnbjerg Sønderborg Vester Sottrup Byerne er angivet i alfabetisk rækkefølge, men uden nogen form for prioritering. I de tilfælde, hvor byerne ligger tæt på hinanden fremgår de af samme kort. Hastighedsplanerne er illustreret på kortene i kapitel 5. Kortene viser, hvor der kan etableres hastighedszoner med en lokal hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. Desuden er både eksisterende og fremtidige hastighedsdæmpende strækninger angivet. 14

3 Hvad vil der ske? Gennemførelse af hastighedsplanen sker over en årrække i takt med kommunens økonomiske muligheder samt borgernes interesse for egen- / medfinansiering. I den første 4-årige periode vil aktiviteterne i udmøntningen af hastighedsplanen omfatte: 30 / 40 km/t hastighedszoner i udvalgte boligområder hastighedsdæmpning ved skoler byporte ved indkørsel til byzoner lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund 3.1 30 / 40 km/t Hastighedszoner i boligområder Eksisterende boligområder Rækkefølgen for kommunens finansiering af 30 / 40 km/t hastighedszoner i boligområder vil ske ud fra en vurdering af antal sparede uheld, antallet af skolebørn i området, vigtige skolevejsruter gennem området, nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet samt ikke mindst en stor lokal opbakning til etablering af hastighedszonen. I kapitel 5 er der lavet en kortlægning af samtlige hastighedszoner og strækninger, der er målet på sigt at hastighedsdæmpe. Nye boligområder I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Sønderborg Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 / 40 km/t. 3.2 Hastighedsdæmpning ved skoler Sønderborg Kommune vil fremover arbejde med hastighedsdæmpning ved skolernes ankomst- og afsætningsarealer samt på udpegede skolevejsruter med henblik på at forøge trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne. Arbejdet vedrørende hastighedsdæmp-ning ved skolerne vil tage ud-gangspunkt i et samarbejde med de enkelte skoler. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i skolevejsanalysen samt den trafikpolitik, som hver skole bør udarbejde. Markering af overgangen mellem land og by Der vil i de kommende år være fokus på at markere overgangene mellem land og by for at give en tydeligere markering af, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsningen på 50 km/t starter. Dette vil primært ske gennem følgende virkemidler: Placering af byzonetavler Byporte Stationære fartvisere Trafikpolitik på skoler Trafikpolitikken skal sætte fokus på transportvaner og trafiksikkerhed. Trafikpolitikken vil typisk indeholde en udpegning af problemstillinger og forslag til, hvordan der skal arbejdes med disse problemstillinger. En trafikpolitik kan fx indeholde forslag til: Forbedring af færdselsundervisningen etablering af skolepatruljer (eventuelt sammen med politiet) information til forældrene om deres ansvar for elevernes (både deres egne og andres) trafiksikkerhed på skolevejen, særligt omkring skolerne Derudover kan trafikpolitikken indeholde en udpegning af fysiske lokaliteter, som skolerne ønsker forbedret. Disse lokaliteter vil komme til at indgå i kommunens generelle arbejde med at forbedre 15

Placering af byzonetavler Placeringen af samtlige byzonetavler i kommunen vil blive gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at byzonetavlerne placeres efter de samme principper i hele kommunen. Dette indebærer f.eks., at byzonetavler som står i periferien af en by, hvor bebyggelsen er mere spredt, vil blive flyttet frem til den tættere bebyggede del af byen. Såfremt tavlerne er placeret for langt væk fra den bymæssige bebyggelse, er der risiko for, at bilisterne overser tavlerne eller mister respekten for tavlerne og dermed passerer igennem byzonen med alt for høj hastighed. På de strækninger, hvor byzonetavlerne flyttes, suppleres denne eventuelt med en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t på den strækning, hvor bebyggelsen er mere spredt og frem til den nye placering af by-zonetavlen. 3.3 Byporte ved indkørsel til byzoner Der vil som udgangspunkt blive eta-bleret byporte ved alle gennemfartsveje og fordelingsveje til byer med byzonestatus. Der benyttes to forskellige typer byporte, afhængig af den enkelte vejs vejklassificering og byens størrelse. Byport type 1 omfatter følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen, som er belyst Belægningsskift / farvet asfalt eller midterhelle / hævet flade Beplantning og / eller belysning i forbindelse med byportene Byport type 2 omfatter følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen Belægningsskift / farvet asfalt eller bump / hævet flade / ind-snævring Eventuel beplantning eller belysning Eksisterende byporte Hvis eksisterende byporte renoveres, ændres de i overensstemmelse med én af de to beskrevne typer. Hvor placeres byportene Der etableres byporte ved indkørsel til følgende byer, hvoraf nogle byer allerede har byporte: Augustenborg Broager Dybbøl Egernsund Gråsten Guderup Havnbjerg Høruphav Nordborg Nybøl Rinkenæs Sønderborg Vester Sottrup 3.4 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund Langs vejnettet i Sønderborg Kommune ligger en række små bysamfund, som ikke har byzonestatus (kaldet blå byer), hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Gennem disse bysamfund etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t såfremt den gennemgående vej er en gennemfartsvej og 50 eller 60 km/t hastighedsgrænse såfremt den gennemgående vej er en fordelingsvej eller lokalvej. Den lokale hastighedsgrænse gennem disse byer er allerede i dag 60 km/t eller 70 km/t. De blå byer De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser, der ikke har status af byzone. Hastig-hedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er 80 km/t. Da der ofte forekommer fodgænger- og cykeltrafik, ind- og udkørsel fra de enkelte ejendomme mv. er en hastighedsgrænse på 80 km/t ofte for høj. 16

4 Borgerne og hastighedsplanen Hastighedsplanen vil blive realiseret som en del af trafiksikkerhedsplanen. Det betyder, at flere af hastighedsplanens elementer vil indgå i de projekter, der iværksættes på baggrund af trafiksikkerhedsplanen, mens andre projekter vil være selvstændige hastig-hedsprojekter. 4.1 Hastighedsbarometer For at kunne følge hastighedsniveauet udpeges 20-30 målepunkter på vejnettet, hvor der løbende foretages hastighedsmålinger. Derudover vil der ad hoc foretages målinger på det øvrige vejnet. 4.2 Hastighedsdæmpning - hvornår På lokalveje i byzonen, hvor 85 %-fraktilhastigheden er mere end 10% over hastighedsgrænsen, vil det blive overvejet at gennemføre hastighedsdæmpning. Hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 20 % højere end hastighedsgrænsen på lokalvejene i byzonen, vil der blive etableret hastighedsdæmpning. På gennemfartsveje og fordelingsveje i byzonen samt på vejene i landzonen, hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 20 % højere end hastighedsgrænsen, vil der i samråd med politiet blive overvejet hastighedsdæmpende initiativer. 4.3 Ændring af hastighedsgrænser I forbindelse med implementering af hastighedsplanen vil hastighedsgrænsen på en række af kommunens veje blive ændret i overensstemmelse med de hastighedsgrænser, der er angivet i kapitel 5. I forbindelse med den årlige planlægning og budgetlægning vil det blive besluttet, hvornår og i hvilken rækkefølge ændringerne vil ske. Borgerne høres I hvert enkelt boligområde, der påtænkes omdannet til 30 / 40 km/t hastighedszone, vil borgerne blive hørt. På baggrund af et oplæg fra Sønderborg Kommune vil borgerne blive inddraget til kommentering af de fysiske foranstaltninger, der påtænkes gennemført i forbindelse med etablering af hastighedszonen. 4.4 Borgerfinansiering Da hastighedsplanen åbner mulighed for etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner med tilhørende hastighedsdæmpning i et stort antal boligområder, vil tidsperioden for realisering af planen være meget lang, såfremt den alene skal ske via kommunale midler. Derfor giver planen mulighed for borgerfinansieret hastighedsdæmpning ud fra følgende procedure. Procedure for borgerfinansieret hastighedsdæmpning Såfremt borgerne i et boligområde eller på en vejstrækning selv ønsker at finansiere en hastighedsdæmpning eller etablering af en hastighedszone, skal det ske ved en skriftlig henvendelse til Sønderborg Kommune. Og dette gælder uanset om vejene er offentlige eller private fællesveje. Er der en klar tilslutning fra grundejerne, tilbyder Sønderborg Kommune vederlagsfrit at bistå med planlægningen, møde og i begrænset omfang projekteringen af hastighedsdæmpningen samt at sørge for politiets og eventuelle andre myndigheders godkendelse. På baggrund af projektforslaget indhenter beboerne herefter selv priser på anlægsarbejdet fra private entreprenører og gennemfører en underskriftsindsamling, hvor alle berørte grundejere angiver, om de er for eller imod hastighedsdæmpningen. Når Sønderborg Kommune har modtaget underskriftindsamlingen, gives tilladelse til anlægsarbejdet. Dette kan herefter igangsættes med udførelse som beskrevet i projektet og de betingelser, der eventuelt er knyttet til tilladelsen. For private fællesveje gives der sammen med tilladelsen en klagefrist, som grundejerne skal have i henhold til privatvejsloven. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, skal entreprenøren indhente en opgravningstilladelse, ligesom der skal indhentes oplysninger om ledningsnettet i vejen (vand, varme, el, telefon mv.). Det skal tydeliggøres, at Sønderborg Kommune kun tillader beboerfinansieret hastighedsdæmpning i de områder, der i hastighedsplanen er angivet som 30 / 40 km/t hastig-hedszoner. Ligeledes er det kun muligt at etablere hastighedsdæmpning eller hastighedszoner, der er designet til 30 / 40 km/t hastighedsbegrænsning (dog med undtagelse af boligområder, hvor udearealerne udformes som særlige lege-/opholds-arealer, hvor hastighedsgrænsen kan være 15 km/t). 17

18

5 Hastighedsplan for udvalgte byer I det følgende er vist et kort for hver af de byer, hvor der er udarbejdet en hastighedsplan. Kortene illustrerer de områder, hvor der kan etableres hastighedszoner med en lokal hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. Ligeledes er strækninger med en hastighed afvigende fra den generelle hastighedsgrænse illustreret. Det er altså både eksisterende og fremtidige hastighedszoner og strækninger, der er vist på de efterfølgende kort. Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Der er lavet hastighedsplan for følgende byer: Augustenborg Broager Dybbøl og Nybøl Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Guderup Høruphav Nordborg og Havnbjerg Vester Sottrup Figur 9 Lokale hastighedsgrænser i Augustenborg. Figur 10 Lokale hastighedsgrænser i Broager. 19

Figur 11 Lokale hastighedsgrænser i Dybbøl og Nybøl Figur 12 Lokale hastighedsgrænser i Guderup Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone 20

Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 13 Lokale hastighedsgrænser i Gråsten, Rinkenæs og Egernsund Figur 14 Lokale hastighedsgrænser i Høruphav 21

Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 15 Lokale hastighedsgrænser i Nordborg og Havnbjerg Figur 16 Lokale hastighedsgrænser i Vester Sottrup 22

Signatur Hastighedsstrækning Hastighedszone Figur 17 Lokale hastighedsgrænser i Sønderborg 23