DANMARKSHISTORIENS STØRSTE BOLIGPROJEKT ANKOMMER PR. SKIB

ANALYSEBREV NR. 3/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer DANMARKSHISTORIENS STØRSTE BOLIGPROJEKT ANKOMMER PR. SKIB Den socialdemokratiske overborgmesterkandidat i København Ritt Bjerregaard afgav forud for kommunalvalget i 2005 et meget ambitiøst valgløfte. Hun ville i løbet af 5 år opføre 5.000 nye boliger til en månedlig husleje på 5.000 kr. De økonomiske ender i et sådant projekt kan imidlertid ikke hænge sammen på normale markedsvilkår. Derfor er der dannet en bygherreorganisation ud over det sædvanlige. Ritts boliger hedder de nu i folkemunde, og hvis overborgmesterens valgløfter bliver holdt, bliver det med en filantrop som bygherre - og det bliver et byggeri helt uden brug af entreprenører. Hertil kommer forventninger om en stærk og stram sagsbehandling fra kommunens side. Men det er ikke blot systemets grænser, der prøves af. Såfremt projektet lykkes, vil der for alvor være blevet flyttet grænser i dansk byggeri. En filantropisk bygherre Projektets første forudsætning er en filantropisk bygherre. Og det bliver Fonden for Billige Boliger, som blev stiftet i 2006. Som en almennyttig fond ønsker Fonden for Billige Boliger ikke at tjene penge på projektet. Men den går væsentlig længere i sin filantropi. Udover de 5.000 billige boliger vil fonden opføre yderligere 4.000 boliger, som skal være billige at producere, men som vil blive solgt til markedspris. Disse 4.000 boliger forventes at kaste et par milliarder kroner af sig Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet PLADS TIL 225.000 NYE BOLIGER I HOVEDSTADSKOMMUNER Kommunerne i hovedstadsregionen har længe haft mulighed for at udstykke masser af byggegrunde til boliger. Nu giver regeringen disse kommuner adgang til at bygge yderligere 100.000 boliger. Det sker i Fingerplan 2007, men trods stor efterspørgsel efter byggegrunde går det fortsat trægt med udstykninger af byggegrunde. Side 4 VILKÅRLIGHED PRÆGER KOMMUNAL BYGGESAGSBEHANDLING Det kan være både dyrt og besværligt at få en byggetilladelse hos kommunen. Men det kan også være billigt og nemt. Sagsbehandlingstiden, størrelsen på gebyret og omfanget af den dokumentation, som kommunerne kræver for at kunne udstede en byggetilladelse, svinger voldsomt fra kommune til kommune. Side 7

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri Ritts boligprojekt 9.000 nye boliger i København på fire år er mere, end der normalt bygges i hovedstadskommunen. Befolkningsmæssigt svarer det til at flytte en mellemstor provinsby ind i hovedstaden i bygherrevederlag, og pengene bruges til at gøre de oprindelige 5.000 boliger billigere. I fondens forretningskoncept kaldes transaktionen for krydssubsidiering. Desuden udsteder Fonden Billige Boliger pantebreve for ca. 15 % af de samlede anskaffelsesomkostninger, mens 80 % optages som afdragsfrie realkreditlån med kommunegaranti. Ifølge formanden for Fonden for Billige Boliger, Jørgen Nue Møller, som også er formand for Realdania, skal fonden opfattes som et moderne alment boligselskab, der til forskel fra disse er befriet for den spændetrøje, som det støttede byggeri er fastholdt i gennem en omfattende offentlig regulering. FONDEN FOR BILLIGE BOLIGER Bag Fonden for Billige Boliger står fem andre fonde. Det er Realdania fonden, Boligfonden Kuben (som er 50 % ejet af Realdania fonden), DIS fonden, KAB Fonden samt Kooperationens Udviklingsfond. Desuden sidder Akademisk Arkitektforening i fondsbestyrelsen. Fondsformanden er Realdania s formand, Jørgen Nue Møller, mens næstformanden er Boligfonden Kubens formand, Keld Fuhr Pedersen. Kooperationens Udviklingsfond er repræsenteret af den tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen. Fondens sekretariatschef er Knud Erik Busk, der tidligere har været projektchef i DR s byggeri i Ørestaden. Fonden oplyser, at den i forbindelse med udviklingen af konceptet for de billige boliger dels har gjort studier i London, der står med de samme problemer som København og dels har studeret den byggeforening, som B&W-arbejdere stiftede i 1865 med henblik på at opføre arbejderboliger i København. Det blev til bebyggelsen Kartoffelrækkerne. Masseproduktion i udlandet Projektets anden forudsætning er, at holde byggeprisen helt i bund. Faktisk skal den så langt ned, at ingen dansk producent har kunnet være med. Fonden er søgt til udlandet og har fundet en producent i Estland, der kan levere præfabrikerede kassetter til direkte montering. Kassetterne bringes ad søvejen til Københavns Havn. Det var et krav fra fonden, at industrialiseringsprocenten i byggeriet skal være mindst 75 %, og fonden har fået et tilbud, der indebærer en besparelse på 5.000 kr. pr. m2 ved at anvende de fabriksfremstillede kassetter. Rollefordelingen er også anderledes end normalt. Først efter valget af den estiske producent har fonden valgt arkitekt ved at afholde en arkitektkonkurrence. Københavns Kommunes stadsarkitekt betegner med en vis ret projektet som utraditionelt. - Vi har faktisk ikke brug for entreprenører men derimod en håndfuld meget dygtige håndværkere på en fabrik i Estland, begavede arkitekter i Danmark og så en mand med kran, der kan samle elementerne i en helhed, siger Jan Christiansen ifølge tidsskriftet Arkitekten. Kommunal velvilje En tredje forudsætning for at projektet kan lykkes er ifølge fondsformanden en stærk, entydig og stram sagsbehandling mellem alle kommunens afdelinger. Det fremgår ikke, om dette ønske hviler på en opfattelse af, at en normal sagsbehandling i København ikke lever op til disse krav. Man kan næppe heller gå ud fra, at det forventes, at fonden vil få en service, som adskiller sig væsentligt fra den service, som andre bygherrer ydes. Til gengæld må man gå ud fra, at hvis fonden skal opføre, hvad der svarer til 5 års nybyggeri og der er tale om præfabrikerede kassetter vil der være gode muligheder for at forenkle byggesagsbehandlingen. Under projektets opstart var det kommunens plan at støtte projektet ved at levere byggegrunde til priser, der lå væsentligt under markedsprisen. Dette er dog blevet bremset af Statsforvaltningen Hovedstaden, som betegner fremgangsmåden som ulovlig. Derfor må kommunen nøjes med at stille garanti for de 80 % af anskaffelsessummen, som optages som almindelige realkreditlån. 2

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 3/2007 Beboernes betaling Beboerne slipper heller ikke for at yde lidt mere end de 5.000 kr. om måneden. Det forudsættes blandt andet, at beboerne selv løser lettere drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og i projektet er der ikke medtaget P-pladser til de nye boliger. Det må beboerne selv skaffe sig og betale for. Huslejen på de 5.000 kr. om måneden skal prisreguleres. Det betyder, at lejen i 2008, hvor de første boliger forventes færdige, er oppe på 5.544 kr. Derudover skal beboerne præstere en udbetaling på 1.000 kr. pr. kvadratmeter, det vil sige 85.000 kr. for de typiske lejligheder. Beløbet pristalsreguleres og forrentningen af udbetalingen indgår ikke i beregningen af den faktiske husleje. Udbetalingen svarer til 1 ½ års forudbetalt leje. De i alt 9.000 boliger, der skal opføres, bliver en blanding af ejer-, andels- og lejeboliger. Ifølge fondens hjemmeside er det formålet at sikre boliger til eksempelvis skolelærere, politibetjente, sygeplejersker, ekspedienter, håndværkere og andre, hvis arbejde er af stor betydning for, at en storby kan fungere. Der vil blive trukket lod mellem de ansøgere, der opfylder fondens kriterier. For at komme i betragtning til en lejlighed må husstandsindkomsten for to personer max. være 700.000 kr. og max. 350.000 kr. for én person. 9.000 nye boliger i København på fire år er mere, end der normalt bygges i hovedstadskommunen. Befolkningsmæssigt svarer det til at flytte en mellemstor provinsby ind i hovedstaden. De første 42 boliger er allerede igangsat. De opføres i Københavns Sydhavn og forventes at være færdige i slutningen af 2007. DANSK BYGGERI MENER 3

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri fingerplan 2007 PLADS TIL 225.OOO NYE BOLIGER I HOVEDSTADSKOMMUNER Kommunerne i hovedstadsregionen har længe haft mulighed for at udstykke masser af byggegrunde til boliger. Nu giver regeringen disse kommuner adgang til at bygge yderligere 100.000 boliger. Det sker i Fingerplan 2007, men trods stor efterspørgsel efter byggegrunde går det fortsat trægt med udstykninger af byggegrunde. FREDERIKSSUND ROSKILDE Kilde: Landsplandirektiv 2007 HILLERØD KØGE HELSINGØR Fingerplanen dikterer, at byggeri primært skal finde sted inden for et område, der, set fra luften, ligner en udstrakt hånd. Inderst i håndfladen findes København og Frederiksberg kommuner, og fingrene udgøres af hovedfærdselsårerne ud mod købstæderne Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Imellem byfingrene findes store grønne områder, der strækker sig langt ind mod den indre by. Byggeri og byudvikling i hovedstadsområdet er de sidste 60 år blevet reguleret af den såkaldte fingerplan. I det nye landsplandirektiv forlænger miljøminister Connie Hedegaard ikke bare principperne i den aldrende plan, men forsøger også at gøre den langtidsholdbar med længere fingre med gevækster, yderligere fortætning og plads til masser af boliger. Regeringen har efter strukturreformen overtaget den overordnede planlægning i hovedstadsområdet, og det synliggøres i første omgang med et såkaldt landsplandirektiv om fingerplanens videreudvikling Fingerplan 2007. Der bliver ikke lagt op til nogen grundlæggende ændringer. Tværtimod fortsætter principperne for den fingerplan, som har dannet grundlaget for byggeri og byudvikling i 60 år. Boliger i fingerplanen Regeringen foreslår nu, at kommunerne langs fingrene får større frihed til at inddrage landområder til byzone og udlægge disse til byggegrunde. Det vil ifølge forslaget skabe byggemuligheder for ca. 100.000 nye boliger - især i Hillerød- og Frederikssund-fingeren - udover de 125.000 boliger, som der i forvejen er plads til at bygge inden for rammerne af den gældende regionplan. Der vil altså være mulighed for at bygge 225.000 nye boliger i hovedstadsområdet i de kommende årtier. Til sammenligning blev der i perioden 1981-2005 samlet set bygget 127.000 boliger i hovedstadsområdet. Udover nye arealudlæg skal gamle udtjente erhvervsområder løbende frigøres og omdannes til boligformål. Det er et område, som miljøministeren satser meget på, og Connie Hedegaard har også fremført, at hun med det nye forslag til landsplandirektiv for videreudvikling af fingerplanen ønsker at styrke det såkaldte stationsnærhedsprincip. Det skal give folk et stærkt incitament til at benytte den kollektive transport ved at diktere, at nye kontorarbejdspladser o.lign. på over 1.500 m2 så vidt muligt placeres højest 600 meter fra en station. Endelig lægges her op til en yderligere fortætning af byområderne omkring stationerne i hovedstadsområdet. Planlægning og virkelighed Ifølge Fingerplan 2007 har kommunerne imidlertid ikke benyttet sig af mulighederne for at udstykke arealer til flere boliger. Den gældende regionplan for hovedstadsområdet giver som nævnt, mulighed for opførelse af 125.000 nye boliger i det område, som fingerplanen omfatter. Men inden kommunerne har udnyttet denne rummelighed, ordinerer miljøministeren 100.000 ekstra byggegrunde til boliger. Der er altså plads nok, og nu bliver der endnu mere plads til boliger. Der er således ikke mangel på muligheder for at bygge flere boliger i hovedstadsområdet - tværtimod. Til gengæld har det muligvis skortet på interessen for at føre planerne ud i livet i hovedstadskommunerne. 4

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 3/2007 EKSPERTPANEL Analysebrevet har bedt fem førende byplanlæggere om at give deres forklaring på, hvorfor kommunerne ikke har udnyttet deres muligheder for boligudbygning. De har alle fået stillet spørgsmålet: Hvorfor har kommunerne i hovedstadsområdet ikke udlagt det areal til boligformål, som den gældende regionplan giver mulighed for? Chr. Wichmann Matthiessen, Professor, Kbh. Universitet - Når man som leder af en kommune deltager i forhandlinger om arealudlæg, kommer man meget nemt til at se planerne som et kagebord, hvor det simpelthen gælder om at fylde tallerkenen - uanset hvor sulten man er. Vel tilbage i den kommunale virkelighed finder man ud af, at borgerne hellere vil have, at alt er, som det plejer at være. Lokal modstand mod forandringer og vækst er markant i modsætning til ledelsens hensigter om udvikling. Denne iboende træghed og konflikt suppleres af, at det ikke altid er så ligetil at nå frem til byggetilladelser og byggeri, som det er at markere et arealudlæg. Der er andre kokke end én selv, f.eks. de, der skal stille infrastruktur til rådighed for byudviklingen. Gertrud Jørgensen, Forskningschef, KVL - Analyser viser, at et stigende antal personer flytter væk fra hovedstadsområdet for at bosætte sig andre steder på Sjælland. Det hænger nok sammen med de høje priser på boliger og byggegrunde i hovedstadsområdet. Derfor er der måske ikke så stor en efterspørgsel efter boligbyggeri i hovedstadsområdet som forventet i den gældende regionplan. Bo Vagnby, Lektor, Aalborg Universitet - I de sidste mange år har landsplanmyndighederne prædiket arealtilbageholdenhed overfor kommunerne, og de har gennem en lang række analyser og politikker langsomt formået at sætte dagsordenen i kommunerne. Hovedstadskommunerne har nok ikke udnyttet mulighederne for arealudlæg, simpelthen fordi de har været artige og gjort, hvad storebror har sagt til dem. Morten Elle, Lektor, DTU - Kommunerne vil gerne have mange varer på hylderne for en sikkerheds skyld, så de kan tilbyde interesserede virksomheder forskellige typer af arealer. Der er forskel på, i hvor høj grad kommunerne arbejder strategisk med erhvervsudviklingen - nogle har meget klare visioner for den fremtidige udvikling, mens andre kommuner tilsyneladende er mere afventende. Det er et helt grundlæggende problem, at udviklingen i erhvervslivet går så stærkt, at det er svært at følge med. Hvad er det for virksomheder, vi skal have plads til i fremtiden? Hvilke krav stiller de til de bymæssige omgivelser og infrastrukturen? Jens Kvorning, Professor, KA - En del af forklaringen er uden tvivl, at det indtil for 5 år siden ikke blev anset som attraktivt blandt investorer at investere i boligbyggeri i regionen. Det pres, vi ser lige nu, er altså af relativt ny dato og har derfor ikke kunnet forbruge alle arealressourcer, samtidig med at grundpriserne til det individuelle byggeri har ligget på et niveau, som har skabt tilskyndelse til at søge længere ud på Sjælland. 5

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri fingerplan 2007 Fem år med stærk voksende efterspørgsel efter byggegrunde i hovedstadsområdet har kun resulteret i, at priserne for byggegrunde er steget så meget, at mange vælger at bosætte sig mere perifert. Spørgsmålet er, om opsvinget er kommet bag på politikerne eller om der er tale om spekulation fra kommunernes side i at sikre høje grundpriser ved at begrænse udbuddet? Udbud og efterspørgsel Byplanlæggerne taler i deres besvarelse om, at boligpriserne i hovedstadsområdet efterhånden er blevet så høje, at almindelige lønmodtagere ikke længere har råd til at bosætte sig i regionen. Og de høje boligpriser kædes sammen med et utilstrækkeligt udbud af byggegrunde. Udbuddet modsvarer simpelthen ikke efterspørgslen. Og ved at holde igen med arealudlæg til boligbyggeri, er kommunerne medansvarlige for de stigende grund- og dermed boligpriser. Af Fingerplan 2007 fremgår det også, at Fingerplan 2007 kan bidrage til at afdæmpe den del af fraflytningen fra hovedstadsområdet mod det øvrige Sjælland, hvor bosætningen sker spredt og fraflytterne er orienteret mod de storkøbenhavnske arbejdsmarkeder (Fingerplan 2007, s.111). En aktuel tendens Det er altså en almindelig anerkendt problemstilling, og det fremgår af citatet fra Fingerplanen, at regeringen også ved, hvor skoen trykker, nemlig de høje priser på boligmarkedet som kan komme til at blokere for hovedmålsætningen i Miljøministeriets udspil, nemlig ønsket om en stærk hovedstad. Ræsonnementet er enkelt: En stærk hovedstad skal bygges på økonomisk vækst, og forudsætningen for vækst er arbejdskraft. Hvis arbejdskraften søger væk, vil hovedstadsområdet gradvist blive svækket. Det er en situation, som allerede kan genkendes som en aktuel tendens. Der er nu jævnlige beretninger om et stigende antal personer, som bosætter sig uden for hovedstadsregionen i områder med lavere grund- og boligpriser. Mange vælger herfra at pendle til arbejdspladser i hovedstadsområdet, men en del vil før eller siden fravælge pendling og orientere sig imod arbejdspladser andre steder end i hovedstadsområdet. Fortsættes ræsonnementet, vil virksomheder i hovedstadsområdet dernæst føle sig tvunget til at følge arbejdskraften og lokalisere sig uden for hovedstadsområdet. Resultatet vil gå stik mod den formulerede målsætning om en stærk hovedstad. Så uanset hvor mange ekstra byggegrunde der udlægges til boligformål i Fingerplan 2007, hand ler det i sidste ende om, hvor mange byggegrunde kommunerne beslutter sig for at udstykke. Planlægning som middel Det fremgår også af Fingerplan 2007, at man er godt bekendt med problematikken i Miljøministeriet. Man har derfor annonceret en undersøgelse af, hvorfor kommunerne holder igen med udstykning af byggegrunde. Miljøministeriet holder sig dog fra at kritisere kommunerne og skriver, at kommunerne planlægger deres boligudbygning ud fra lokale hensyn, herunder social infrastruktur og kommunaløkonomi. Det bør overvejes, om det regionale perspektiv i planlægningen af boligudbygningen bør styrkes, og i givet fald hvordan. (Fingerplan 2007, s. 33). Hovedstadsområdet kan altså komme til at stå med problemer i de kommende årtier som følge af en manglende boligudbygning i hovedstadskommunerne og problemet skal altså bekæmpes med planlægning med regionalt perspektiv, som skal sikre, at hovedstaden ikke taber det regionale slagsmål til de øvrige regioner. Men er det muligt at nå målet en stærk hovedstad via en udbygning af fingerplanen, som beskrevet i Fingerplan 2007, uden gulerod eller pisk til kommunerne. For kommunerne har haft alle muligheder med den eksisterende regionsplan uden at udnytte den. Det står foreløbig hen i det uvisse, hvordan regeringen med ansvar for planlægningen i Hovedstadsområdet vil få kommunerne til at arbejde med på boligudbygningsplanen. "Når man som leder af en kommune deltager i forhandlinger om arealudlæg, kommer man meget nemt til at se planerne som et kagebord, hvor det simpelthen gælder om at fylde tallerkenen - uanset hvor sulten man er". Professor Chr. Wichmann Matthiessen 6

DANSK BYGGERI ANALYSEBREV 3/2007 ANALYSE VILKÅRLIGHED PRÆGER KOMMUNAL BYGGESAGSBEHANDLING Det kan være både dyrt og besværligt at få en byggetilladelse hos kommunen. Men det kan også være billigt og nemt. Sagsbehandlingstiden, størrelsen på gebyret og omfanget af den dokumentation, som kommunerne kræver for at kunne udstede en byggetilladelse, svinger voldsomt fra kommune til kommune. Man kan være så heldig at bo et sted, hvor kommunen udfører opgaven med byggesagsbehandling på et par uger for en betaling på under 1.000 kr. og med klare retningslinjer for, hvilken dokumentation kommunen vil se for at kunne udstede byggetilladelse. Desværre gælder dette scenarium kun borgere og virksomheder i meget få af landets kommuner. Undersøgelser viser meget store variationer fra kommune til kommune på de tre parametre: Tid, pris og dokumentation. Og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng, så for eksempel et højt gebyr bliver retfærdiggjort af en kort ventetid. Prisen svinger 1.000 % I nærværende analysebrev er det tidligere gennem stikprøver dokumenteret, at kommunesammenlægningerne er blevet brugt til at give gebyrerne på byggetilladelser et betydeligt løft (se Barometer 1/2007 på danskbyggeri. dk/barometer). Undersøgelsen er nu udvidet til at være landsdækkende og til at medtage sagsbehandlingstiden. På landsplan har kommunerne i gennemsnit hævet gebyrerne på en byggetilladelse med 39% fra 2006 til 2007. Mens hovedparten af kommunerne er enige om, at årsskiftet skulle bruges til at sætte gebyret i vejret, er der stor uenighed i kommunerne om, hvad det så skal koste at lave en byggetilladelse. De ti dyreste kommuner i undersøgelsen kræver mellem 5.000 og 13.000 kr. for en byggetilladelse. De ti billigste kommuner vil have mellem 860 og 1.250 kroner altså et spænd på over 1.000 % for det samme produkt. GEBYRSTØRRELSE OG SAGSBEHANDLINGSTID FOR BYGGETILLADELSER I UDVALGTE KOMMUNER STIGNING I BYGGESAGSGEBYR 2006-2007 Kr. 14.000 12.000 Hørsholm Antal kommuner 35 30 10.000 Greve 25 8000 6000 4000 2000 Randers Aarhus Aalborg Læsø Fredensborg Helsingør Roskilde Sorø Furesø København 0 0 5 10 15 20 25 30 Uger 20 15 10 5 0 0-5 5-10 10-25 25-50 50-75 75-100 >100 % Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem sagsbehandlingstiden og størrelsen på det gebyr, kommunerne kræver for at lave en byggetilladelse. De to kommuner med landets højeste byggesagsgebyr, Hørsholm og Greve, skal bruge henholdsvis 22 og 12 uger på at behandle en byggesag. Samtidig kan Læsø og Aalborg løse den samme opgave på max to uger for under 1.900 kr. Figuren viser i procentintervaller, hvor mange kommuner, som har hævet byggesagsgebyret. Det fremgår, at 10 kommuner har hævet gebyret med mere end 100 %. Ingen forskel i kvalitet Og man får ikke et bedre produkt, når man bor i en kommune med et højt gebyr. I hvert fald ikke hvis man betragter hurtighed som en kvalitet. Den tid, det tager kommunerne at behandle en byggetilladelse, svinger fra et par uger til over 7

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri byggesagsbehandling seks måneder. Og undersøgelsen viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem gebyrstørrelse og sagsbehandlingstid. For eksempel findes landets højeste gebyr i Hørsholm kommune, der også har en ventetid på seks måneder. Som bygherre kan man ikke shoppe mellem kommuner. Det er ikke muligt at få tilladelsen i nabokommunen, selvom denne kan tilbyde kort ventetid eller lavt gebyr. Bygherren kan kun få en byggetilladelse ved at henvende sig til den kommune, hvor byggeriet skal foregå. Der er altså ingen konkurrence på opgaven, og det er helt op til den enkelte kommune at fastsætte gebyr, ventetid og krav til dokumentation med det resultat, at der er meget forskellige omkostninger ved at hente den myndighedspålagte byggetilladelse. og deres faglige niveau, som vurderes positivt af 94 % af virksomhederne. Utilfredsheden skyldes derimod fortolkning af regelsættet. - Mange virksomheder samarbejder med over 20 kommuner i løbet af et år, og det betyder, at vi skal sætte os ind i over 20 forskellige regelsæt. Derfor kunne vi godt ønske os klare retningslinjer for, hvilke dokumenter der skal indleveres og en mere ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune, mener Claus Granholm, som vurderer, at en ensartet sagsbehandling og ens krav til dokumentation, ikke kun vil lette virksomhedernes arbejdsvilkår betydeligt, men at det faktisk også ville betyde, at sagsbehandlerne får bedre vilkår til at udføre en hurtig og problemfri sagsbehandling. Bygherren kan kun få en byggetilladelse ved at henvende sig til den kommune, hvor byggeriet skal foregå. Der er altså ingen konkurrence på opgaven, og det er helt op til den enkelte kommune at fastsætte gebyr, ventetid og krav til dokumentation. Ønske om ensartet sagsbehandling De fleste af os har vel kun behov for et fåtal af byggetilladelser i løbet af livet. Men for typehusproducenterne er det hverdag at indhente byggetilladelser. - De lange sagsbehandlingstider er dyre og besværlige for os, og de er ikke mindst - frustrerende for kunderne. Men i et byggefirma er det især de store forskelle i kravene til dokumentation fra kommune til kommune, som er et stort problem, siger Claus Granholm, markedsdirektør i Lind & Risør. Nyhusforeningen er en landsdækkende brancheforening for producenter af helårshuse og fritidshuse. Brancheforeningen har undersøgt medlemmernes erfaringer med byggesagsbehandlingen i landets kommuner, og hele 65 % af de deltagende virksomheder er utilfredse med byggesagsbehandlingen. Det skyldes ikke byggesagsbehandlerne OM UNDERSØGELSERNE Barometer har kortlagt kommunernes sagsbehandlingstid og gebyrstørrelse i forbindelse med behandling af byggetilladelser. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2007 ved hjælp af telefoninterviews og oplysninger på kommunernes hjemmesider. Oplysninger omkring sagsbehandlingstiderne er baseret på skøn fra tilfældige sagsbehandlere i kommunerne. Nyhusforeningen, der er en landsdækkende brancheforening for producenter af helårshuse og fritidshuse under Dansk Byggeri, har undersøgt medlemmernes erfaringer med byggesagsbehandlingen og samarbejdet med kommunerne i forbindelse hermed. Undersøgelsen er gennemført i februar-marts 2007 ved hjælp af et spørgeskema. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Baggrund og analyse: Jonas Møller, Lars Høier og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Anja Binderup, Mette Schmidt og Anders Ankerstjerne Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 e-mail: info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 2.000 ISSN 1901-6328 ISSN (online) 1901-6336