Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov. 2014 Michael Søgaard Jørgensen - i samarbejde med Andrés Valderrama Pineda Center for Design, InnovaIon og BæredygIg OmsIlling (DIST) Aalborg Universitet København E- mail: msjo@plan.aau.dk
Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, virkemidler i offentlig regulering og kompetencebehov Miljøstrategi Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos virksomheder, myndigheder, rådgivere, organisationer m.fl. med relevans for miljø Fortynding Afgørelse af tvister Byggeri og anlæg Jura Rensning Grænseværdier Miljøteknologi Miljøkemi Miljøvurdering Genanvendelse Grønne afgifter Logistik Forebyggende miljøarbejde: renere teknologi og miljøledelse Produktorientering Bæredygtig udvikling (alle de ovenstående + ) Grønne regnskaber Standarder for miljøledelse Sektorintegration Grønne afgifter Udviklingsprogrammer Miljømærker Offentlige grønne indkøb Nationale handlingsplaner Ledelse og organisation Produktionsproces-viden Miljøkommunikation Tværkulturel forståelse International solidaritet Miljøteknisk uddannelse Kursusudvikling Specialisering Efteruddannelse Livscyklusvurdering Produkt(re)design Kursusudvikling Markedsudvikling Specialisering Dialog om miljø Særskilt uddannelse Navigation som strategi Systemperspektiv: lukke kredsløb, produkt-service systemer, deleøkonomi Efteruddannelse starter
Arenaer for forandring Virksomhed Produktkæde Offentlige myndigheder Sektor- /brancheorganisa4oner o.l. Byen og lokalområde...
Delkomponenter i begreb for miljøkompetence - gennemgående i uddannelsesiniiaiver Viden og indsigt - handlingsorienteret Interak4onsevne Miljøkompetence Visionær og kri4sk tænkning Engagement, vilje og gå- på- mod Model udviklet 4l Na4onalt Kompetenceregnskab (Jensen & Jørgensen, 2002) 4
Fire dimensioner i handlingsorienteret miljøviden og indsigt Viden om årsager Viden om forandrings- strategier Miljø- forhold Viden om effekter Viden om alterna4ver Bekymringsorienteret miljøkompetence? Handlingsorienteret miljøkompetence? 5
Bæredyg?g udvikling i videregående Strategier: Add- on inden for curriculum (valgfrie kurser) Delvist integreret i uddannelse: konkurrencer, events (Grøn Dyst, Roskilde Fes4val m.m.) uddannelser Eksempler: Miljøteknologisk uddannelse ("end- of- pipe") (DTU) Specialisering i miljøledelse på ingeniøruddannelse (DTU/AAU) Miljøuddannelser Miljøteknologisk ("end- of- pipe") Generelt fokus på forebyggelse i produk4on og forbrug Integreret i sektoruddannelse E/eruddannelse (masteruddannelser) Bæredyg4ge byer (Kandidatuddannelse) Bæredyg4g energi (DTU/AAU) Sustainable Design (AAU Bachelor + Kandidat) Enkelte fag på skibsingeniøruddann (DTU) Miljøaspekt i Design & Innova4on (DTU) Teknisk Miljøledelse (DTU) Master i bæredyg4g oms4lling (AAU)
Kompetencebehov design og innova?on: Produkt- og systemudvikling Scrip?ng - indskrivning af (antagelser om) brugere, produkt m.m.: Beboere i lavenergiboliger Aquisi?on anskaffelse (af produkt, system) De- scrip?on: Appropria?on - domes?ca?on? - 4lpasning Assembly samling (af produkter, praksisser) Normaliza?on normalisering (normalt at...) Prac?ce - praksis
Nogle eleruddannelsesaktører og koncepter COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling: Forvaltning i teknik og miljø for ledere og medarbejdere (10 ECTS) AMU centre: Personlig miljøbevidsthed: mo4vere 4l at handle miljøbevidst på det personlige, det virksomhedsmæssige og det samfundsmæssige plan (3 dage) Energibevidsthed DTU, ÅU m.fl.: Masteruddannelser i miljøledelse, miljø- og energiret, bæredyg4g oms4lling m.m. (60 ECTS)
Læringsformer i eleruddannelse Uddannelseslæring (formaliseret uddannelse) Praksislæring (dagligt arbejde; indbyrdes læring) Refleksiv læring = uddannelseslæring + praksislæring (masteruddannelse) Blandet gruppe af studerende med forskellige organisatorisk 4lhørsforhold Læring på tværs af praksisser: indsigt, inspira4on
ELeruddannelse i bæredyg?g udvikling ó miljøeleruddannelse Forandringsprocesser mod et ikke klart defineret mål Bevare og forandre Globale og lokale aspekter Fordeling rig fakg Nuværende frem4dige genera4oner Bæredyg4g udvikling: miljø, socialt, samfundsøkonomi
Udfordringer ved bæredyg?g oms?lling En række områder under pres for at skabe forandringer i mere bæredyg4g retning Fødevarer, energi, industri og transport Byudvikling, natur og landskab, affald og vand, boligforhold og mobilitet Behov for nye kompetencer, tankegange og måder at arbejde på Nye teknologiske kompetencer Brud med etablerede teknologiske regimer og sektorins4tu4oner som vi kender dem i dag Nye sociale, organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer Agere på tværs af etablerede ins4tu4oner Etablere nye faglige og poli4ske netværk Nye måder at forstå samspillet mellem bæredyg4ghedens tre dimensioner: Miljø, økonomi og sociale forhold
Master i Bæredyg?g Oms?lling, foråret 2014: Uddannelsens formål Sæle deltagerne i stand 4l at indgå i diskussioner af bæredyg4g oms4lling og implika4onerne for samfundet Formidle konkret viden og indsigt om de teknologiske og strukturelle oms4llingsbehov og - muligheder inden for udvalgte nøgleområder Viderebringe viden og indsigt om de organisatoriske og ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling herunder belyse samspillet mellem stat, marked og civilsamfund Give deltagerne faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer 4l at navigere i komplekse netværk og engagere sig i konkrete oms4llingsprocesser
Uddannelsens målgrupper Private virksomheder Rådgivende ingeniørvirksomheder Offentlige forsyningsselskaber Offentlige myndigheder Formidlere, undervisere m.v., der arbejder med bæredyg4ghed og oms4lling
Overordnet indhold i uddannelsen (1) 1. semester: Udfordringer og strategier i den bæredyg4ge oms4lling At kunne ops4lle mål for en bæredyg4g oms4lling inden for udvalgte områder og vurdere fordele og ulemper ved forskellige strategier At kunne analysere et oms4llingsprojekt og komme med forslag 4l forbedringer
Overordnet indhold i uddannelsen (2) 2. semester: Ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling At have indsigt i ins4tu4onelle rammer for bæredyg4g oms4lling, herunder samspillet mellem stat, marked og civilsamfund samt mellem lovgivning og netværksregulering At have indsigt i reguleringen af udvalgte områder, herunder forståelse for forskellige planlægnings- og reguleringsmetoder At kunne iden4ficere ins4tu4onelle barrierer for en bæredyg4g oms4lling inden for et bestemt felt
Overordnet indhold i uddannelsen (3) 3. semester: Ledelse af oms4llingsprocesser At forstå hvordan poli4ske processer udspiller sig i og på tværs af forskellige typer af organisa4oner At kunne ops4lle og analysere strategi og handlingsplan for en bæredyg4g oms4lling med afsæt i et konkret problem At mestre evnen 4l at navigere i netværk, involvere relevante aktører og skabe alliancer
At kunne udvikle: EYeruddannelse af medarbejdere i virksomheder Fra data- leverandør 4l ak4v medarbejder Udviklingsprojekt med udvikling og afprøvning af e/eruddannelse i renere teknologi og miljøstyring for medarbejdere Uddannelse af arbejdsgruppe Kursusmoduler med oplæg, erfaringsudveksling m.m. afvekslende med kortlægning m.m. på arbejdspladsen
Strategier for eleruddannelse Uddannelseslæring vs. Refleksiv læring = uddannelseslæring + praksislæring Ny praksis? Ny rolle? Formel vs. uformel e/eruddannelse Arena- relet vs. Aktørrelet: F.eks. Virksomhed ó Medarbejdere, ledelse m.fl. Vidensbaseret vs. Forandringsbaseret Forandringsproces som del af e/eruddannelse E/eruddannelse af aktører vs. E/eruddannelse af forandringsagenter ( train- the- trainers )