Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard



Relaterede dokumenter
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

In a dark, dark Town

Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

INSPIRATION TIL LÆRERE

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Klart på vej - til en bedre læsning

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Årsplan for dansk i 6. kl

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Børnehave i Changzhou, Kina

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Selvevaluering Bifrost Tysk - 7. klasse

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

MatematikFessor gør læring synlig

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

S o l r ø d G y m n a s i u m

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Interview med drengene

Pædagogisk værktøjskasse

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

En kommentar til Becks model

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du

Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk

1.OM AT TAGE STILLING

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

It på ungdomsuddannelserne

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

Velkommen til modul 3. Madguides

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Lean giver tid til børnene

Kasper Boye Midtvejsevaluering - Slutevaluering, fordele og ulemper Oplæg om evaluering og eksamen

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Puslespil om den danske model. Vis sammenhængen i den danske model

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Årsplan for 4. a i engelsk

TIL GENNEMSYN. Indhold

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Ideerne i denne vejledning er udarbejdet til første episode Peppa Pig and the Muddy Puddles.

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Af journalist Sofie Pedersen

Det bedste IT til undervisning

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Transkript:

Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard Med brugen af Flipped Classroomkonceptet i tyskundervisningen flyttes gennemgangen af grammatiske emner på dansk og dele af klassearbejdet med tyske videoklip fra tavleundervisning og hjem til lektiearbejdet. Det frigiver mere tid til, at eleverne selv kan tale tysk, mere tid til elevcentrerede projekter eller mere tid til at træne grammatikken inden for nogle kommunikative og anvendelsesorienterede rammer. Jeg har gennem det sidste halve år arbejdet med undervisningskonceptet Flipped Classroom. Det er oprindeligt et amerikansk koncept, som især bruges i naturvidenskabelige fag, og som går ud på at vende den traditionelle undervisningsform på hovedet. En traditionel lektion er således en, hvor størstedelen af undervisningstiden går med, at læreren gennemgår stoffet på tavlen, mens eleverne i den resterende tid laver opgaver til det, der er blevet gennemgået. Elevens lektie består så typisk af opgaver til tavlegennemgangen. Pointen med Flipped Classroom er at bytte om på denne form således, at eleverne ser en videocast derhjemme, hvor stoffet gennemgås af underviseren, og eleverne løser opgaver hertil, mens der i selve lektionen arbejdes videre med stoffet ud fra elevernes nye forhåndsviden. Læreren hjælper her med opklarende spørgsmål eller uddybelser. Det betyder en forandring af lærerrollen, da læreren ikke længere er formidler men vejleder, som deltager sammen med eleverne i læringsprocessen. Vigtigere er dog, at det betyder en forandring af elevrollen, da eleverne selv aktivt skal tilegne sig stoffet hjemme, ligesom der er mulighed for at differentiere, da eleverne kan se filmen i den enkeltes tempo. I undervisningen giver det mere taletid til eleverne, elevarbejdet er i centrum, og der kan frigives mere plads til kollaborativt arbejde eller Mette Brusgaard er lektor i tysk og engelsk og faglig itvejleder på Svendborg Gymnasium 37

projektarbejde. Nu er tyskundervisning alt andet end traditionel. Det er et fag, hvor de faglige mål i sig selv stiller krav til elevaktivering og taletid til eleven, da eleverne skal tilegne sig og udvikle deres skriftlige og mundtlige sprogkompetencer. Hvordan er Flipped Classroom-princippet så relevant her? Mit udgangspunkt for at arbejde med Flipped Classroom var et ønske om at øge elevernes taletid i tyskundervisningen yderligere. Min gennemsnitlige tysklektion kan indeholde en sekvens, hvor jeg taler tysk i længere tid ved tavlen og præsenterer et emne, et område eller lignende, her er eleverne passive tilhører og trænes udelukkende i deres passive ordforråd. Bedre er det selvfølgelig, når de hører autentisk tysk, men fremvisning af klip tager også tid. Der kan også være et skift i lektionen til ren grammatikundervisning, som så foregår på dansk. Hvis vi eksempelvis skal igennem et nyt grammatisk emne på tavlen og lave øvelser hertil, tager det en stor del af en 75-minutters lektion. Jeg oplever heller ikke, at min tavlegennemgang af grammatiske emner virker særligt undervisningsdifferentierende, da de svageste elever har svært ved at følge med og kræver gentagelser, som så til gengæld betyder, at de stærkere elever står af, og eleverne synes generelt at zappe væk undervejs. Mit arbejde med at bruge Flipped Classroom i tyskundervisningen er derfor bygget op omkring to kriterier: 1. Krav til større brug af lyd- og videoklip som lektie, hvor eleverne skal lytte til og forstå originalt tysk for at træne deres lyttekompetencer, passive ordforråd og indirekte deres udtale og intonation. 2. Et ønske om at flytte gennemgangen af grammatiske emner fra tavle til lektie, så eleverne selv skal tage ansvar for grammatikken men inden for rammer, der tilgodeser deres læringsniveau. Flipped Classroom med screencast Når man giver eleverne tysksprogede videocasts for som lektie, må det ikke være alt for sprogligt svære eller for lange klip, da de mister overblikket og motivationen. Jeg holder mig gerne til 2-5 minutters varighed, hvis der også skal være arbejdsspørgsmål til, og det ser jeg helst, da det tvinger dem til at forholde sig aktivt til stoffet. I 3cTyA er vi i gang med forløbet Leiden und Tod og er begyndt at læse uddrag af die Leiden des Jungen Werthers. Som optakt hertil vil jeg gerne introducere eleverne til Sturm und Drang. 3cTyA har i engelsk, dansk og historie tidligere beskæftiget sig med oplysningstiden og romantikken, hvor der er ligheder med Sturm und Drang, som de kan genkende. De har altså en forhåndsviden, jeg kan bygge oven på. Som FC-lektie fik de derfor en tredelt opgave: De skulle læse en lille oversigt om oplysningstiden for at koble deres forhåndsviden til tysk ordforråd. Herefter skulle de se en lille tysksproget videopræsentation om Sturm und Drang på 4 minutter, og til sidst skulle de læse en lille oversigt over Sturm und Drang, der skulle sammenlignes med videopræsentationen. Det er bestemt et svært emne både at lære om og tale om, men håbet var, at eleverne ved selv at skulle afkode viden gennem en video blev tvunget til at forstå stoffet på tysk samtidig med, at de hørte væsentlige begreber udtalt på 38

autentisk, dialektalt tysk, fremfor, at jeg gennemgik strømningen på tavlen. Jeg har brugt Google Forms (formular) til at koble de tre lektietyper med hinanden og med arbejdsspørgsmål. Derved får eleverne hele lektien i ét samlet link. Google Forms er nem og intuitiv at bruge, og man undgår, at eleverne skal skifte mellem platforme, hente separate arbejdsark og blive frustrerede, da alt er samlet i ét. Desuden får jeg automatisk alle deres svar tilsendt i samme oversigtsark og kan dels kontrollere, om alle har lavet lektien, dels bruge dette svar i undervisningen. I den efterfølgende lektion skulle eleverne arbejde med at beskrive og systematisere deres forhåndsviden. I første sekvens læste de parvis hinandens besvarelser og forsøgte at finde frem til, hvor de var enige, og hvor der var huller. Næste sekvens bestod af en sorteringsopgave, hvor eleverne sorterede kort med udsagn repræsentative for hhv. oplysningstanker og Sturm und Drang. (indsæt billed 6) Herefter var der en billedbeskrivelsesøvelse i par, hvor den ene elev beskrev malerier karakteristiske for oplysningstanken, mens den anden tegnede, hvorefter den anden elev beskrev malerier repræsentative for Sturm und Drang, og den første elev tegnede. Til sidst diskuteredes parvist og på klassen på tysk hvilke malerier, der var repræsentative for hvilke tanker. Her gentog eleverne ord fra lektien og fra sorteringsøvelsen. Lektionen var således bygget op omkring elevernes egen læringsproces og de input, de kom med samt repetition af ordforråd. Min rolle undervejs var i høj grad at koordinere, at holde øje med tiden og at vejlede. Flipped Classroom med grammatik Jeg har også brugt Flipped Classroom til at gennemgå passiv-konstruktioner på tysk med eleverne i stedet for på tavlen. Der findes tilbud på nettet, hvor andre gennemgår grammatikken, men jeg vil gerne tage udgangspunkt i vores fælles grammatikbog, som jeg henviser til, og jeg inddrager øvelser herfra undervejs i klippet. Ved at jeg selv producerer videocasten, møder eleverne desuden en sprogbrug, en begrebslighed og en undervisningsstil, de er vant til, og de oplever derfor videocasten som en forlængelse af min undervisning. Første skridt er at udarbejde en tavleslide, hvor grammatiklektien gennemgås. Jeg bruger Mimio tavleprogrammet, fordi jeg har vænnet mig til det og synes, det går hurtigt på den måde, men man kunne reelt også bruge PowerPoint eller filme sig selv ved tavlen. Herefter filmer jeg med Screencast- O-Matic hen over tavlesliden, mens jeg gennemgår den og speaker henover. 39

ved videocasten er, at den mangler den dialog, der er mulig ved tavleundervisningen, og dette påpeges af mine elever. Ved at integrere øvelser, som gennemgås på holdet, får eleverne efterfølgende mulighed for at stille opklarende og uddybende spørgsmål, og jeg imødekommer derved den manglende dialog undervejs. Jeg opfatter det derfor heller ikke som dybt problematisk, at de måske har haft svært ved nogle af opgaverne, da vi kan bruge det som udgangspunkt i lektionen. For at gøre videocasten elevaktiverende er der indlagt øvelser undervejs. Der er ét sæt øvelser, hvor eleverne får svaret undervejs i selve gennemgangen, og ét sæt øvelser, der gennemgås i den efterfølgende lektion. Hvis man gerne vil kontrollere elevernes svar, er Google Forms også her et oplagt redskab, der kan samle video og arbejdsspørgsmål i ét. Vil man gerne give eleverne muligheden for at tjekke deres svar, kan man oprette opgaverne i Testmoz. com og give eleverne et link. Ulempen Flipped Classroom er god til at bringe elevernes taletid i fokus Ved at bruge Flipped Classroom-princippet i tyskundervisningen har jeg således kunnet frigøre tid, hvor jeg normalt gennemgår noget på tysk, eller vi taler dansk om grammatik. Den tid kan jeg nu i stedet bruge på, at eleverne taler mere tysk eller har tid til at arbejde med grammatikken i form af mundtlige eller skriftlige øvelser på tysk, der kobler form og indhold. Det vil sige, at jeg reelt oplever, at der i de FC-baserede lektioner skabes plads til mere elevaktivering og mere tid sammen med eleverne. Det tager selvfølgelig tid at lave disse videocasts, og min drivkraft ligger derfor i, at jeg sørger for, at det kan genbruges. Desuden opstår der med erfaringen en vis systematik, der gør det nemmere, og så jeg synes også, at det er sjovt. Det er vigtigt at understrege, at Flipped Classroom-princippet kun er endnu ét værktøj i den store didaktiske værktøjskasse. Når jeg bruger det som variation, er det fordi jeg har et fagligt sigte med at flippe den pågældende lektion. Eleverne skal opleve det som meningsfyldt og givtigt, fordi de bruger tid på det. Hvis eleverne således får en gram 40

matikfilm for som lektie, som tager mellem 6-15 minutter at se, og der dertil også er et mindre omfang opgaver, så er deres respons, at de bruger omkring 25-45 minutter på lektien. Det gælder også en lille tysksproget film på 4-6 minutter med konkrete arbejdsspørgsmål, som skal bevares i Google Forms og indsendes. Eleverne pauser, spoler tilbage, ser igen, og det tager tid. Derfor kan jeg ikke kræve, at mine elever med 4-5 daglige lektioner på skemaet og afleveringer ved siden skal flippe til hver lektion. Jeg har heller ikke arbejdstid til at producere FC-film til hver lektion. Men jeg mærker, at eleverne godt kan lide denne variationsform. De tager i højere grad aktivt del i deres egen læringsproces, og de synes ligefrem, det er underholdende at se mine små grammatikfilm, som de gerne kommenterer. De oplever også stoltheden ved selv at have afkodet et autentisk tysksproget klip derhjemme i deres tempo, og de får bekræftet, at de sagtens kan have styr på klippets pointer og udsagn, selvom de ikke har fået alle ord med. De møder op med en forhåndsviden, som betyder, at de deltager aktivt i det sproglige arbejde med denne forhåndsviden og med at koble ny viden på. Det gør mig glad og motiveret som underviser og også lidt stolt. Jeg er ikke blevet fanatisk dogmatiker omkring brugen af FC. Det er måske to gange om måneden, jeg bruger princippet som lektie og arbejdsform på klassen. Men ud over at være en ny måde at skabe variation på, så har princippet efter min mening sine klare fordele i 2. fremmedsprog, som jeg ikke kan se bort fra: Jeg møder eleverne der, hvor de er i forhold til arbejdstempo. Derudover giver det mere tid på klassen til at tale tysk og arbejde elevcentreret på tysk, eller til at læse sammen, hvor jeg så kan hjælpe med intonation og udtale. I undervisningen giver det mere taletid til eleverne, elevarbejdet er i centrum, og der kan frigives mere plads til kollaborativt arbejde eller projektarbejde. (Mette Brusgaard) 41