Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller



Relaterede dokumenter
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

NOTAT Dato

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Geologi og grundvand i 3 D

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

Geofysik og geologisk kortlægning.

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

DK-model Opdatering

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Spillerudviklingsprogram.

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

GOD PRAKSIS I GEOTERMIPROJEKTER ORGANISERING OG KOMPETENCER

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Brug Photo Story 3 en let introduktion

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion

3D geologisk model for Egebjerg

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Vejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Geologisk modellering

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Indholdsfortegnelse Side

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

Kortlægning af Skarø

Dansk Vand Konference

1. Status arealer ultimo 2006

Optimeret Ruteforslag

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Anbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale data på miljøområdet

En intro til radiologisk statistik

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Udskriv kort. Før udskrivning af et kort kan du eventuelt vælge at indtegne et/flere udskriftsområder. (I PLUS versionen kun ét).

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

1.0 Møllens hovedtræk Regler... 3

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

PROCES MANUAL. Hjemmeside:

Skifteplaner og opgørelsesmetoder

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

Note til pkt. 5 i dagsordenen ved bestyrelsesmødet den 11. oktober 2012 Fremtidigt samarbejde med Kommunikation og Sprog

Udvikling af en 3D geologisk/ hydrogeologisk model som basis for det urbane vandkredsløb Syntese rapport

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

guide STYRK DIG SMIDIG Anna Bogdanova Få din krop i balance NEMME ØVELSER April 2015

Page 1. Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel:

Velkomst og introduktion til NiCA

KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.

Hvis du synes det hele er fantastisk, skal du ikke stemme på os

Statistik og beregningsudredning

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune

RAPPORT. App 4. projekt 3. semester. Mail:

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Vejledning i bookingsystem til rekvirenter

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Comfort og design. Om Lindab. Comfort og design. Produktoversigt / symboler. Teori. Loftarmaturer. Loftarmaturer - synlige. Trykfordelingsbokse

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kompetencebevis og forløbsplan

Cykel Design Kost Motion

Mini-overflødighedshorn

Transkript:

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

1) Geologiske modeller 2

Detaljeringsgrad af geologiske modeller Stor detaljeringsgrad er nødvendig, hvis der er brug for output med stor detalje Nationale/regionale ressourcemodeller Lokale modeller ( matrikelniveau ) LILLE Detaljeringsgrad Tidsforbrug Hvad skal vi bruge modellen til? Og har vi data, der kan leve op til kravene? STOR 3

Hvis vi vælger en lille detaljeringsgrad. Så kan vi acceptere: Spredte data Få datasæt Sortering i data Have en vis afstand mellem tolkningerne (profiler) Stor/mellemstor afstand mellem tolkningspunkter En vis grad af usikkerhed.og alligevel få noget fornuftigt ud af det! 4

Hvis vi vælger en stor detaljeringsgrad. Så har vi brug for: at alle data kommer i spil at forskellige datasæt kombineres tætliggende data (en datadækning, der imødekommer kravene til detaljeringen i outputtet) en usikkerhed som matcher detaljeringsgraden.. og så forventer vi at få noget OPTIMALT ud af det! Vi har mulighederne, så hvorfor ikke? 5

2D vs. 3D modellering 2D modellering Profiler med en vis afstand, data projiceres ind Kontrol langs profilerne (skæringspunkter) og fladens tilpasning til data Der accepteres visse usikkerheder (data-delmængder, projektion, interpolation) 3D modellering Tolkning på profiler (stationære/dynamiske), flader eller i rummet ALLE data tolkes og indgår i modellen Tolkninger kan kontrolleres fra alle vinkler og i alle skalaer Vi forventer en lavere usikkerhed 6

Store krav ved 3D-modellering Store krav til data: Vi skal bruge optimale datasæt Vi har brug for at alle data kommer i spil og tolkes Store krav til programmel: Skal kunne visualisere og håndtere store datamængder Skal kunne det vi regner med at vi har brug for Store krav til modellørerne: Tidskrævende tolkningsarbejde (mange data, mange tolkninger) Avancerede samtolkninger Modeltolkninger kan 3D-kontrolleres/3D-kvalitetssikres Omfattende dokumentation Store krav til modtagerne af modellen: Definition af behov/problemformulering Dialog omkring modelopstillingen Økonomi/tid? Er der et match med forventningerne? 7

Hvordan defineres detaljeringsgrad af 3Dmodeller? I 3D-rummet er detaljeringsgrad svært at definere! Vi kan i princippet gå ned i uendelig stor detalje! Hvor sætter vi grænsen? 8

2) Anvendelse af geofysik i detaljerede geologiske modeller 9

Anvendelse af geofysik i detaljerede geologiske modeller Jo mere detalje, der kræves, jo flere data skal der indgå og jo tættere skal tolkningerne foretages Eksempel: SkyTEM flyvelinier og geologiske profiler Færre boringer pr. profil dvs. flere tolkninger baseret udelukkende på geofysik Særlig nødvendigt med samtolkning af flere geofysiske datasæt (datatyper, modeller (5/19-lags)) De geofysiske data får mere vægt Mere usikre tolkninger! ( tagrender /LCI) Mere tidskrævende tolkninger! Risikerer vi at miste overblikket? 10

Samtolkning af geofysiske data Detaljerede modeller kræver, at data samtolkes Geofysikken - store forskelle i: metoder målingernes indbyrdes afstand metodernes indtrængningsdybde visualisering Data ligger sjældent oven i hinanden, f.eks: Udføres SkyTEM i regelmæssige mønstre langs flyvelinierne Udføres PACES i uregelmæssige mønstre afhængig af, hvor det er muligt at måle 11

PACES vs. SkyTEM PACES vs. SkyTEM: Forskellige metoder Data ikke sammenfaldende Forskellig indtrængningsdybde Forskellig fokus Forskellige tolkningsprocedurer Forskellige visualiseringsmåder Forskellig følsomhed overfor kabler, veje, sæsonvariationer m.v. Osv. Alligevel forventer vi at kunne samtolke! 12

SkyTEM 2007-2008, PACES 2009 13

SkyTEM / boring OK PACES undervurderer tykkelse og modstand af lerlaget 14

PACES undervurderer tykkelse og modstand af lerlaget 15

PACES (fra efteråret til venstre, fra foråret til højre) 16

Samtolkningsproblemer Hvis de geofysiske data overlapper, så skal vi samtolke to eller flere datasæt, der er meget forskellige Hvis de ikke overlapper, er samtolkning svær eller decideret umulig Hvad gør vi? Skal vi tvinge os selv til at lave en måske uskøn - samtolkning eller skal vi prioritere mellem datasættene? Hvor sætter vi grænsen for, hvad der med rimelighed kan lade sig gøre? Kan vi gennemskue hvornår og hvor data viser noget forkert? 17

Geofysik og detaljeringsgrad I en detaljeret geologisk 3D-model bør dataskabt bias undgås Tolkningspunkterne bør være jævnt fordelt (interpolationen) Dataafstand for geofysik, f.eks.: PACES 125-250 m SkyTEM ned til 150 m Geologisk opløsning på tværs af datalinierne Geologisk opløsning langs profilerne Maksimal opnåelig detaljeringsgrad ~ linieafstanden! Afsætningen af tolkningspunkter skal derfor afspejle de muligheder data giver for at opløse variationerne i geologien 18

3) Afsluttende spørgsmål og konklusioner 19

Afsluttende spørgsmål og konklusioner Spørgsmål: Kan data leve op til de forventninger vi har til output? Har vi ressourcer nok til stor detaljeringsgrad? Og er vi helt sikker på definitionen af detaljeringsgraden? Er vi parat til at acceptere gyldne middelveje? Er vi parat til at kassere data, der er problematiske at tolke? Konklusioner: Definition af formål med modellen Match mellem mål og midler Definition af detaljeringsgraden (rammer for opgaven) Prioritering Definition af succeskriterier 20