1 Program for forelæsningen



Relaterede dokumenter
1 Opsumering fra tidligere. 2 Dagsorden 3 BIMS. 4 Programtilstande. Statements/kommandoer (Stm) i bims. 3.1 Abstrakt syntaks for bims

OBS! Prøveeksamen med syntaks på tirsdag! Kursusgang 8

Rettelser til Pilen ved træets rod

Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Ideen er simpel:

Dat 2/F6S: Syntaks og semantik 2005 Centrale emner og eksamenspensum

En karakteristik af de regulære sprog. Ugens emner. FA minimering [ ] MyHill-Nerode-sætningen en algoritme til minimering af FA er

Kombinatoriske Spil. Noter til QGM Math Club af Tobias Kildetoft

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Minimum udspændende Træer (MST)

DM02 opgaver ugeseddel 2

26 Programbeviser I. Noter. PS1 -- Programbeviser I. Bevis kontra 'check af assertions' i Eiffel. Betingelser og bevisregler.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Minimum udspændende Træer (MST)

Divisorer. Introduktion. Divisorer og delelighed. Divisionsalgoritmen. Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal. Hvis der findes et helt tal q så

Bevisteknikker. Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Matematisk induktion. Matematisk induktion uformel beskrivelse

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation)

Matematiske metoder - Opgaver

Reeksamen i Diskret Matematik

Differentialregning Infinitesimalregning

83 - Karakterisation af intervaller

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

DM547/MM537. Spørgsmål 2 (3%) Hvilke udsagn er sande? Which propositions are true? Svar 1.a: x Z: x > x 1. Svar 2.h: x Z: y Z: x + y = 5. Svar 1.

Induktion: fra naturlige tal til generaliseret skønhed Dan Saattrup Nielsen

Uendelige rækker og Taylor-rækker

Skriftlig eksamen i Datalogi

Ja! det beviste vi uge 16+17

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Lineære ligningssystemer

Matematisk induktion

Regularitet og Automater. Tobias Brixen Q4-2012

Højere Teknisk Eksamen maj Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Kombinatorisk Spilteori

Eksamen i Diskret Matematik

DM549. Hvilke udsagn er sande? Which propositions are true? Svar 1.a: x Z: x > x 1. Svar 2.h: x Z: y Z: x + y = 5. Svar 1.e: x Z: y Z: x + y < x y

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

DM547 Diskret Matematik

1 Beregnelighed. 1.1 Disposition. 1.2 Præsentation. Def. TM. Def. RE/R. Def. 5 egenskaber for RE/R. Def. NSA. Bevis. NSA!RE. Def. SA. Bevis. SA!

MM537 Introduktion til Matematiske Metoder

Mundtlig prøve i Matematik

Støj er mindst mulig ved lavest mulig ISO indstilling Støj er mindst mulig ved største pixel (målt) i sensoren Lys mængde giver sig selv

Mundtlig prøve i Matematik

Løsning af præmie- og ekstraopgave

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: Version: 2 Revideret: Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Hvad skal vi lave i dag?

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, ( , ) Per Bruun Brockhoff

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Formelsamling Matematik C

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen (bemærk at log n betegner totals logaritmen): n 2 (log n) 2 2.

Mindste udspændende træ

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

Introduktion til prædikatlogik

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende den fælles praksis, version 2 CP4 Omfanget af beskyttelsen af varemærker i sort/hvid

Algoritmer og Datastrukturer 1

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET

Paradokser og Opgaver

Tillæg til noter om rentestrukturteori

Regularitet og Automater

Reeksamen i Diskret Matematik

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Gödels ufuldstændighedssætninger

Den fri Hestehaveskole

Eksamen i Diskret Matematik

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

17 Søgning og Søgetræer.

Skriftlig eksamen, Programmer som Data Onsdag 6. januar Spørgsmål 1 (20 %): Regulære udtryk og automater

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Dansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2

Eksamen i Diskret Matematik

Monteringsanvisning for databus. Monteringsanvisning for databus. 1.0 Kabel føring

Sammenhængskomponenter i grafer

Om matematisk logik. Henning Christiansen, Troels Andreasen

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Oversættere / Datalogi 1E

Argumentationsanalyse

Noter til C# Programmering Iteration

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Nogle grundlæggende begreber

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Frank Villa. 15. juni 2012

Opskriv følgende funktioner efter stigende orden med hensyn til O-notationen: 5n 4. logn. n 4n 5 n/logn. n n/logn 5n

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. november 2015 (OR. en)

INSTITUT FOR DATALOGI, AARHUS UNIVERSITET

Grafer og graf-gennemløb

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

Bibelens syn på autoriteter

Matematikken bag kryptering og signering RSA

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Transkript:

1 Program for forelæsningen Udvidelser af Bims (Kontrolstrukturer) Repeat-løkker For-løkker Non-determinisme God Ond parallelitet Alle emner hører under semantisk ækvivalens. 1.0.1 Fra tidligere.. Bims semantik: a Num z V ar... S Stm I dag, ekstra opbygningsregler i Stm. Transitionssystemer for Stm: Transitionsystem for Stm i big-step-semantik < S, s > s Er en tripel: (Γ,, T ) Γ = Stm States States T = States er givet ved gamle og nye regler Transitionsystem for Stm i small-step-semantik < S, s > < S, s > og < S, s > s Er en tripel: (Γ,, T ) Γ = Stm States States T = States er givet ved gamle og nye regler. 1

2 Repeat-løkker: S ::=... repeat S until b Intuition: S udføres indtil b evaluerer til sand (dvs. altid mindst en gang) Big-step regler: [repeat-sand] [repeat-false] < S, s > s < repeat S until b, s > s hvor s b tt < S, s > s < repeat S until b, s > s < repeat S until b, s > s hvor s b ff [repeat-false] er ikke kompositionel lige som while-løkker 3 Observation: repeat S until b er overflødig; vi kan erstatte repeat S until b med: S; while b do S 4 Sætning: For alle s States < repeat S until b, s > s S; while b do S Bevis: Skal vise at hvis < repeat S until b, s > s (1) så < S; while b do S, s > s (2) Hvis (1) findes, så har den et derivationstræ af højde n. Vi viser altså en påstand på formen: For alle n 0 Hvis (1) har et derivationstræ af højde n, så kan vi lave et derivations træ for (2) Induktion i n: Bevis Basis: n = 0. Ingen derivationstræer af højde 0, for ethvert repeat-derivationstræ vil bruge repeat-sand eller repeat-false og de giver anledning til derivationstræer af højde > 0 (Reglerne har præmiser). Skridt: Antag sandt for n, vis sandt for n+1 Kan være konkluderet ved et derivationstræ, hvor vi til sidst brugte repeatsand 2

< S, s > s < repeat S until b, s > s hvors b tt Man så s b ff (Jævnfør regler for Bexp. Så har vi < while b do S, s > s Så < S, s > s < while b do S, s > s < S, while b do S, s > s (2) Kunne også være konkluderet med [repeat-false] ( ) < S, s > s < repeat S until b, s > s < repeat S until b, s > s hvor s b ff pr. induktionsantagelse; < S, while do S, s > s Som må skyldes [comp] < S, s > s 3 < while b do S, s 3 > s Men s b tt så kan vi bruge [while-true] < S, s > s 3 < while b dos, s 3 > s ( ) < while b do S, s > s Men nu kan (*) og (**) sættes sammen med [comp] og vi får (2) 5 Semantisk ækvivalens Et begreb der tillader os at sammenligne adfærd af statements; intuitivt set: S 1 bss S 2 Hvis S 1 og S 2 altid har samme adfærd i big-step semantik (tilsvarende findes for small-step 6 Definition: (Big-step semantisk ækvivalens) Lad S 1, S 2 Stm. S 1 bss S 2 Hvis der for alle s States: < S 1, s > s < S 2, s > s Dvs. repeat S until b bss S, while b do S sætning: 3

For alle S 1, S 2, S 3 Stm 1. S 1 bss S 2 ( bss er reflektivt) 2. Hvis S 1 bss S 2 så S 2 bss S 1 ( De er symmetriske ) 3. Hvis S 1 bss S 2 og S 2 bss S 3 så S 1 bss S 3 ( Transitiv) Dvs. bss er en ækvivalensrelation ADVARSEL: Dette er ikke definitionen af semantisk ækvivalens. Det er en række egenskaber som vi kan bevise gælder for bss 7 Abnorm temrinering S ::=... abort En abort-kommando medfører, at intet mere kan ske. Der skal ikke være transitioner fra en < abort, s > der findes hverken bigstep eller small-step-regler for abort. Der er ingen regler da der ikke er nogen transitioner efter abort. Big-step-semantik beskriver uendelig løkke og abnorm terminering på samme måde For alle S States < abort, s > < while 0 = 0 do Skip, s > Men i small-step-semantikken( I small-step er der forskel): < while 0 = 0 do skip, s > 2 < while 0 = 0 do skip, s > Definition: (Small-step) S 1 bss S 2 hvis for alle s States < S 1, s > s < S 1, s > s Faktisk < abort, s > sss while 0 = 0 do skip 8 Nondeterminisme Statements udvides S ::=... S 1 or S 2 Big-step regler [or1] [or2] < S 1, s > s < S 1 or S 2, s > s < s2, s > s < S 1 or S 2, s > s 4

Small-step-regler [or1] < S 1 or S 2, s > < S 1, s > [or2] < S 1 or S 2, s > < S 2, s > x := 2 or while 0 = 0 do Skip bss x := 2 x := 2 or while 0 = 0 do Skip sss x := 2 Men der er en forskel: Small-step: < x := 2 or while 0 = 0 do skip, s > < x := 2, s < < x := 2 or while 0 = 0 do skip, s > < while 0 = 0 do skip, s > UHA!!!! Alle valg får en ond mulighed (Ond nondeterminisme) Big-step: Kun terminerende valg giver transition (God nondeterminisme) < x := 2 or while 0 = 0 do Skip, s > s[x 2] 9 Parallelitet S :=.. S 1 par S 2 Ide: I S 1 par S 2 kan S 1 og S 2 flette deres udførsel: x := 1; x := x + 3; par x := 2 Giver 3 mulige x-værdier som resultat x 2 x 4 x 5 Small-step regler [Par-1] [Par-2] [Par-3] < S 1, s > < S 1, s > < S 1 par S 2, s > < S 1 par S 2, s > < S 1, s > s < S 1 par S 2, s > < S 2, s > < S 2, s > < S 2, s > < S 1 par S 2, s > < S 1 par S 2, s > 5

[Par-4] < S 2, s > s < S 1 par S 2, s > < S 1, s > Big-step DET DUER IKKE. BARE LAD VÆRE MED OVERHOVEDET AT PRØVE. 6