Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ikast-Brande Kommune dækker et areal på 736,41 km2 og har 40.000 indbyggere. Ældreområdet er opdelt i 4 distrikter: Ikast Vest, Ikast Øst, Brande og Nørre Snede. Nørre Snede modtager sygeplejestuderende fra Horsens. Ikast og Brande modtager sygeplejestuderende fra Holstebro. Brande: - 4 sygeplejerskeruter - 3 hjemmeplejegrupper - 1 plejecenter: Engparken - 1 aktivitetscenter/ daghjem: Brandlundparken Ikast Vest: - 4 sygeplejerskeruter - 3 hjemmeplejegrupper Ikast Øst: - 3 plejecentre: Frisenborgparken, Grønneparken og Højris Have - 1 aktivitetscenter/ daghjem: Frisenborgparken - 3 sygeplejerskeruter - 2 hjemmeplejegrupper - 3 plejecentre: Rolighedsparken, Kærmindeparken, Dybdalsparken - 3 aktivitetscentre/ daghjem: Kærmindeparken, Dybdalsparken, Norgesgade De studerende introduceres mere indgående til distriktet ved begyndelsen af klinikforløbet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle - Hospitalsafdelinger, rehabiliteringscentre og hospice - Praktiserende læger, special læger, embedslægen - Interne samarbejdspartnere i kommunen: visitations- og myndighedsafdelingen, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedspersonale, nøglepersoner, forbyggende sygeplejersker, høreomsorg, plejecentre, arbejdsmiljø konsulenter, demens- Side 1 af 9
konsulent, uddannelseskonsulent, m.v. - Apoteker, præster, frivillige, pårørende, andre studerende og elever fra den grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, m.v. Patientkategorier/borgerkategorier I Ikast-Brande Kommune ydes kompleks og alsidig sygepleje til borgere i eget hjem. Sygeplejen retter sig mod mennesker med lidelser relateret til: Fysisk: - Luftvejene: KOL, bronchitis, astma m.v. - Kredsløbet: AMI, aneurismer, hyper- og hypotension m.v. - Fordøjelsessystemet: Morbus Crohm, stofskiftesygdomme, diabetes m.v. - Nyrer og urinvejene: dialyse, cystit, nyresten m.v. - Nervesystemet: appopleksi, parkinson, schlerose m.v. - Blodbanen: leukæmi, anæmi, elektrolytforstyrrelser m.v. - Huden: sår, eksem, decubitus m.v. - Bevægeapparatet: fracturer, osteoporose, - Diverse onkologiske lidelser Psykisk: - Demens Socialt: Åndeligt - Skizofreni - PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) - Livskriser ifm. Fx tab af færdigheder, identitet og status, venner og familie etc. - Misbrug - Isolering - Tab af netværk - Tab af ressourcer - Eksistentielle kriser - Kulturelt betingede kriser Der ydes sygepleje til alle borgere i kommunen uanset alder, køn, kulturel baggrund, religion og social status. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Ikast-Brande Kommune kommer hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellig livsstil, livsvilkår, religion med nedsat mestringsevne med livsstilssygdomme med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb til akutte situationer ved tilkald /nødkald i kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation med behov for oplæring i /støtte til at leve med en sygdom der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom med behov for hjælp til håndtering af medicin Side 2 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver På 6. Modul er indholdet rettet mod kronisk syge mennesker, mennesker med folkesygdomme, samt sundhedspædagogisk virksomhed. At udføre sygepleje: - Udføre sygepleje med udgangspunkt i sygeplejeprocessen hos 2-3 udvalgte borgere med en livsstilssygdom (KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion). - Bidrage til den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje hos de udvalgte borgere. - Udføre den motiverende samtale målrettet med henblik på afdækning af borgernes ressourcer og mestringsevne. - Støtte de udvalgte borgere til en større grad af mestring af deres hverdag med en kronisk sygdom. - Identificere risikofaktorer fx ved hjælp af KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) - Under vejledning, medicin administration af medicin til 2-3 udvalgte borgere, jf. embedslægens instrukser. - Opbygge relation til borgeren med forståelse og respekt for borgerens livshistorie og levevis. - Reflektere over etiske problemstillinger relateret til borgerens valg og selvbestemmelsesret. - Reflektere over magtrelationen borger og sygeplejerske imellem. - Anvende hygiejniske principper og retningslinjer. At formidle sygepleje: - Planlægge og gennemføre målrettet undervisning/ vejledning/ information til borgerne. - Varetage professionel og ligeværdig kommunikation med borgerne. - Dokumentere sygepleje i Rambøll Care - Formidle viden/ undervise social-og sundheds personale - Deltage i fagligt forum med social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og praktiserende læger. At lede sygepleje - Planlægge og koordinere udvalgte borgerforløb med relevante samarbejdspartnere - Bidrage til at skabe kontinuitet i udvalgte borgerforløb. At udvikle sygepleje: - Reflektere den kliniske praksis med relevant teori. Fx Antonowskys begreber om meningsfuldhed, håndterbarhed, begribelighed. - At den studerende forholder sig til kommunens sundhedspolitik. - At den studerende formår at inddrage E-dok, embedslægeinstrukser (inkl. Utilsigtede hændelser), sygeplejeetiske- og kliniske retningslinjer samt sygeplejerskeprofilen i den kliniske praksis. Typiske patientforløb/borgerforløb De kliniske studier på modul 6 finder sted hos kommunens hjemmesygeplejersker, hvor der er fokus på borgere med kroniske lidelser. Borgerne har ofte mange konkurrerende sygdomme og der opleves mange komplekse problemstillinger. Plejen varierer fra at være støttende til at være fuldt kompenserende i borgerens hverdagsliv. Hjemmesygeplejersken visiterer hvilke sygeplejeydelser der er behov for hos den enkelte borger. I samarbejde med borgeren sættes der mål for plejen, hvilke handlinger der skal effektiviseres samt hvornår der skal evalueres med udgangspunkt i sygeplejeprocessen Se endvidere kommunens sygeplejerskeprofil: http://www.ikast-brande.dk/dokumenter/sygeplejeprofil_080410.pdf Metoder i klinisk praksis Side 3 af 9
Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Sundhedsfremme og forebyggelse Den motiverende samtale Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder / personalemøder Elektronisk omsorgssystem til dokumentation, Rambøll Care Visionen FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Tag fat om livet= rehabilitering Træning før hjælp ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Ansvar, Råd) Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fokusområder i Ikast-Brande Kommune Hvordan håndteres sygeplejerskeprofilen i praksis Projekter der støtter op om sygeplejerskeprofilen Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med kronisk sygdom Demens Sårpleje Tryksårsforebyggelse / risikovurdering Palliation Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang Tag fat om livet Træning før hjælp Vision FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Kompetenceudvikling hos plejepersonale Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ikast-Brande Kommune har en uddannelseskonsulent som varetager koordinerende funktioner mellem sygeplejerskeuddannelsen og kommunen. Hvert distrikt har to kliniske vejledere, som bidrager til, i samarbejde med de studerende, at tilrettelægge de kliniske studier. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at rammer og studieaktiviteter er svarende til modulets læringsudbytte. I den daglige praksis kan vejledning varetages af andet personale primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I god tid inden den studerende starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan den studerende kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Læringsmiljøet - Baserer sig på Ikast-Brande kommunes værdier: Dialog, tillid, ansvarlighed - Kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. - Der er adgang til IT og litteratur. - Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil. - Klinisk vejleder/ daglig vejleder vil støtte den studerende i at opnå modulets læringsudbytte. Side 4 af 9
- Undervisningsformerne vil veksle imellem at være i direkte samspil med borgeren, at observere andre faggruppers interaktion med borgeren, selvstændig videnssøgning og refleksion Specifikt for modul 6: Modulet er delt i 2 hold, som igen er delt i 2 perioder á 4 uger. Første hold: 1. Periode: Uge 8/ 19 eller uge 37/48 - Forventningssamtale med klinisk vejleder - Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i e-portfolien, læringsudbyttet for modulet samt den studerendes læringsstil. - Forventningsafklaring mellem de studerende og klinikstedet og klinikforløbet tilrettelægges. - Orientering om hvor i e-portefolien evalueringsskema for klinikken findes. Uge 9/ 20 eller uge 38/49 - Vejledning til afvikling af fastlagt studieaktivitet Uge 10/ 21 eller uge 39/ 50 - Afvikling af fastlagt studieaktivitet - Vejledning til afvikling af planlagt studieaktivitet Uge 11/ 22 eller uge 40/ 51 - Afvikling af planlagt studieaktivitet tirsdag i uge 11 eller 40 - Slutevaluering den studerende medbringer udskrift af udfyldt evalueringsskema for klinikken. Uge 52 - Studiefri. Tidspunkt kan varriere. 2. periode: Uge 12/23 eller uge 41/1 - Forventningssamtale med klinisk vejleder - Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i e-portfolien, læringsudbyttet for modulet samt den studerendes læringsstil. - Forventningsafklaring mellem de studerende og klinikstedet og klinikforløbet tilrettelægges. - Fastsættelse af dato for klinisk prøve - Orientering om hvor i e-portefolien evalueringsskema for klinikken findes. Uge 14 og 42: - Studiefri. Tidspunkt kan varriere. Uge 13/24 eller uge 43/2 - Vejledning efter behov - Planlægning af intern klinisk prøve Side 5 af 9
Uge 15-16/25-26 eller uge 44-45/3-4 - Afvikling af intern klinisk prøve - Vejledning efter behov Uge 16/ 26 eller uge 45/5 - Slutevaluering den studerende medbringer udskrift af udfyldt evalueringsskema for klinikken. Fastlagt studieaktivitet, afvikles i 1. Periode, uge 10/21 eller uge 39/50 - Afvikles som refleksion med klinisk vejleder, sygeplejersker på klinikstedet og eventuelle medstuderende. - Der udformes et oplæg på max 3 sider (7200 anslag) som afleveres til deltagerne forud for aktiviteten. - Der tages udgangspunkt i en epidemiologisk undersøgelse, der har relevans for problemstillinger på det kliniske studiested. - Den studerende holder oplæg, hvor analyse og vurdering af en konkret undersøgelse der relaterer til sundhedsfremme og forebyggelse præsenteres. - Derefter drøftes præsentationens indhold i forhold til praksis på det aktuelle kliniksted. - Efter aktiviteten evaluerer den kliniske vejleder på præstationen. Der fokuseres på at den studerende selvstændigt kan udvælge og formidle praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden og på baggrund af dette foretage en risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Planlagt studieaktivitet, afvikles 1. Periode, uge 11/22 eller uge 40/51 - Afvikles som seminar i de nedsatte seminargrupper med deltagelse af klinisk vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. - Der udformes et skriftligt oplæg på max 2 sider (4800 anslag). Dette afleveres til deltagerne senest to dage før seminaret afholdes. - Seminaret skal tage udgangspunkt i læringsudbyttet for det aktuelle modul. - Den studerende vil blive vejledt jf. modulbeskrivelsen. Intern klinisk prøve, afvikles på 2. Periode, uge 15-16/25-26 eller 44-45/ 3-4. - Den interne kliniske prøve består af to delprøver: En praktisk del og en teoretisk del. - Ved den praktiske del deltager den kliniske vejleder som observatør. - Ved den teoretiske del deltager den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen, begge som eksaminatorer. Det forventes at de studerende har kendskab til modulbeskrivelsen for modul 6 med relevante bilag. Forventninger til den studerende - Tilstedeværelse i klinikken i gennemsnit 30 timer ugentligt. - Aktiv deltagelse i planlægningen af det kliniske forløb ved brug af bl.a. individuel klinisk studieplan og e-portefolie - Møde velforberedt op til møder omkring uddannelsesforløbet Side 6 af 9
- Tager ansvar for egen uddannelse og initiativ til at opsøge nye læringsmuligheder - Medansvarlig for at skabe et godt og åbent læringsmiljø Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere i kommunen har gennemført diplommodul i klinisk vejledning. Der er minimum 2 kliniske vejledere i hvert distrikt. Din kliniske vejleder vil tage kontakt til dig inden du starter i klinikken. Oversigt over kliniske vejledere findes her: (link følger senere) Uddannelseskonsulent Birthe Foldbjerg kontaktes på mail bifol@ikast-brande.dk eller telefon 99603158 Krav vedrørende klinisk pensum Geriatri, en tværfaglig udfordring Kirsten Amdrup og ingrid Poulsen (Red.) Munksgaard Danmark, 1. Udgave, 2. Oplag 2008 Kapitel 14: mestring af sygdom i alderdommen, p. 186 197 Kapitel 15: Omsorgsansvar for nærtstående gamle, p. 198 210 Kapitel 16: gamle menneskers autonomi i sundhedsvæsener, p. 211-216 Problemsår, rationel diagnostik og behandling Mikael Bitsch, Susan Bermark og Bjørn Krølner (Red.) Særtryk nr. 154 fra Månedsskift for praktisk lægegerning 1. oplag, 2. Udgave, 2009 Praktisk sårbehandling p. 18 32 Sårbandager og andre sårbehandlingsprodukter en oversigt, p. 39 47 Den diabetiske fod, p. 85 97 Fodtøj ved diabetiske fodproblemer, p. 98 108 Sygeplejebogen 1, del 1: patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt Søren Pedersen (Red.) Gads Forlag, 3. Udgave 2009 Kapitel 8: Værdier og værdigrundlag i sygeplejen, p. 113 138 Kapitel 9: Kommunikation og samspil, p. 139 162 Kapitel 10: Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende, p. 163 192 Kapitel 13: Livskvalitet og velvære, p. 253 278 Kapitel 14: Mestring, p. 279 308 Kapitel 15: Håb og håbløshed, p. 309-326 Sygeplejebogen 2, del 1: Teori og metode Birthe Kamp Nielsen (Red.) Gads Forlag, 2. Udgave 2008 Kapitel 5: Identitet p. 129-144 Kapitel 7: Sundhedsfremme og forebyggelse, p. 183 202 Side 7 af 9
Kapitel 11: Pædagogiske udfordringer i sundhedssektoren kræver nye samarbejdsformer, p. 273 296 Kapitel 16: Sårbehandling, p. 407-436 Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen Philosophia, 2. Udgave, 9. Oplag 2006 Hele bogen, p. 1 240 Samtalen med patienten Carl Erik Mabeck Munksgaard Bogklubber, 1 udgave, 2. Oplag 2000 Hele bogen p. 5 208 Al litteratur findes på klinikstedet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve skal følgende krav være opfyldt: - Fremmøde på gennemsnitligt 30 timer ugentligt. - Gennemførelse af fastlagt- og planlagt studieaktivitet - Studieaktivitet i henhold til tidligere beskrevede forventninger Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Side 8 af 9
Side 9 af 9