Rullende Brobygning Sundhedsprojekt mellem 8b, Farsø skole & 1k, Vesthimmerlands Gymnasium & HF Hvordan motiverer vi til mere motion? Rapport udarbejdet i maj, 2012 Af Finn Steenberg Norre & Morten Severin, VHG 1
Indholdsfortegnelse: Side Projektet 3 Overvejelser omkring sundhed og projektet 4 Formål og overordnede rammer for projektet 6 Projektets indhold 7 Bussens rolle i projektet 10 Blev projektets formål indfriet? 11 Bilag: Program for projektet 13 2
Projektet Projektet blev gennemført over 2 skoledage (1-2. maj 2012) med deltagelse af 8b fra Farsø Skole og 1k (studieretningen: Krop og Sundhed) fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Sundhed var den overordnede overskrift, og omfattede fagene: Biologi og Idræt (er studieretningsfag i den deltagende 1g-klasse fra gymnasiet). Der deltog 2 faglærere fra hver skole, og det var: Kenneth Frost Sørensen biologi / Farsø Skole Henrik Bundgaard Idræt / Farsø Skole Finn Steenberg Norre Biologi / Vesthimmerlands Gymnasium & HF Morten Severin Idræt / Vesthimmerlands Gymnasium & HF Projektet var en del af det overordnede regionsstøttede projekt, Rullende Brobygning, som inkluderer gymnasiets bus i en del af forløbet. Der var tale om en ganske kort forberedelsestid til gennemførelse af projektet, og en oprindelig tanke var, at projektet skulle inkludere et besøg på sundhedsuddannelserne i Aalborg, men de måtte sende afbud kort før projektdagene. I stedet blev der indsat et forhindringsløb i naturen, hvor bussen indgik som rullende feltlaboratorium. De 4 deltagende lærere var fra starten enige om, at projektet skulle have en meget praktisk profil, hvor de unge gennem bevægelse på forskellige måder skulle arbejde med sundhed ud fra devisen: Børn og unge i Danmark rører sig for lidt. Derfor ønskede vi at afprøve forskellige motionsformer, for at se, hvad der kunne motivere. For den deltagende gymnasieklasse var det en kærkommen mulighed for at supplere et afholdt ATforløb i biologi og idræt omkring sundhed med en yderligere praktisk dimension. Under begge projektdage var eleverne inddelt i grupper og hold på tværs af de 2 klasser, og alle 4 lærere indgik som undervisere og vejledere under gennemførelsen af projektet. Forløbet indeholdt 2 typer af boldspil, GPS-løb, cirkeltræning, elev-opvarmning med leg og til musik samt forhindringsløb i hold med brug af aktivitetsmåler. Hertil kom en teoretisk sekvens, hvor 1k s elever formidlede deres AT-arbejde til eleverne fra 8b. Nogle af eleverne var under alle aktiviteter udstyret med aktivitetsmålere, der bestemte, hvor meget de bevægede sig, og hvor meget energi, de forbrændte. Herved kunne man se, at forskellige personer presser sig selv forskelligt, således at nogle pressede sig selv mest ved boldspil, mens de ikke var så aktive under GPS-løbet, mens andre var ret inaktive under boldspil, mens GPS-løbet aktiverede dem. 3
Overvejelser omkring sundhed og projektet Vi lever i en tid, som er præget af en klar sundhedsdiskurs. Initiativer og kampagner har især fokus på livsstilssygdomme, og sundhed opfattes i den henseende som noget fysisk; - relateret til den biologiske krop og fravær af sygdom. Tidens sundhedssyn handler derfor især om sunde og usunde vaner, hvor nogle af de centrale parametre er kost og bevægelse. Ovennævnte diskurs modsiges imidlertid også af kritikere, som anfører, at sundhedsbegrebet defineres for snævert og delvis er i modstrid med WHO s brede og dynamiske sundhedsbegreb. Ifølge WHO hænger krop og psyke uløseligt sammen, og verdenssundhedsorganisationen definerede således allerede sundhed i 1948 som en tilstand of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity. 1 Sideløbende med det smalle sundhedsbegreb, synes der også at være en voksende tilslutning til et sundhedssyn, som i højere grad er forbundet med livskvalitet som noget essentielt. I den forbindelse har teorien omkring oplevelsen af sammenhæng (OAS), som den afdøde israelskamerikanske professor i medicinsk sociologi - Aaron Antonovsky - fremkom med i 1970/80erne, vundet indpas i såvel det danske uddannelses- som sundhedssystem. Antonovsky tog, modsat det smalle sundhedsbegrebs sygdomsfokusering, udgangspunkt i, hvorfor nogle mennesker er sunde. Og dette er illustreret med hans berømte flodmetafor. Hvor den snævre sundhedsopfattelse vil mene, at behandlersystemets opgave er, at forhindre nogle bliver skubbet eller falder i floden og drukner, var Antonovsky af den opfattelse, at vi alle er født og opholder os i floden; forstået som livets flod. Spørgsmålet er så, hvad der får nogle til at undgå farer og komme nænsomt igennem denne flod? Skyldes det, at de kan bunde, svømme sikkert, eller formår at styre uden om farlige skær og stærk strøm? Herved fokuserede Antonovsky på, hvad der kendetegner dem, der trives i vandet med henblik på at hjælpe dem, der ikke gør. På baggrund af forskellige studier, bl.a. af overlevende kvinder fra koncentrationslejre, nåede Antonovsky frem til den teori, at sundhed først og fremmest skyldes oplevelsen af sammenhæng i tilværelsen. 1 http://www.who.int/about/definition/en/print.html 4
Kilde: http://fysio.dk/upload/graphics/ppt/fagfestival/peter_thybo_om_antonovskys_salutogenetiske_ide..pdf Som ovenstående figur illustrerer, går Antonovsky s teori ud på, att det enkeltee menneskes følelse af sammenhæng i livet, og dermed sundhed, s err afhængig af 3 livslange læringsprocesser, som er indbyrdes forbundet: Meningsfuldhed, som opnås gennem delagtighed Begribelighed, som kræver forudsigelighed Håndterbarhed, som fordrer den rettee belastningsevne. Kort sagt Hvis det enkelte menneske skall føle sammenhæng i tilværelsen og dermed sundhed, s må det kræve, at vedkommende involveres i som aktiv deltager i egen livsproces for at opnå meningsfuldhed; - at livets gøremål er så forudsigelige, så der skabes begribelighed; - samt, at udfordringerne skal være i overensstemmelse med personens ressourcer for at t skabe håndterbarhed. Heraf fremgår, at jo større følelsee af sammenhæng i ens tilværelse, des sundere er man. Og da mennesker, som oplever stor sammenhæng i tilværelsen også kan få f helbredsmæssige problemer, er sundhed, ifølge Antonovsky, ikke relateret til fraværet af sygdom, men derimod hvor god man er til at mestre livet. Sundhed og sygdom skal altså adskilles, og hermedd menes, at det at være syg eller rask er knyttet til kroppen og helbred og handler om, hvordan man har det, mens sundhedd er relateret til livet, og hvordan man tager det. 2 At mestre og føle sammenhæng i ens tilværelse må i høj grad sigess at være relateret til den handlekompetence, som ligger till grund for intentionerne bag folkeskolens idrætsundervisning, og de kompetencer, som også indgårr i gymnasiets idrætsundervisning. Selvfølgelig er det både sundt og prisværdigt, at eleverne i de to skolesystemer får pulsen op og sved på panden i idrætstimerne, men det skal ske i et læringsmiljø, hvor deltagerne samtidig får mulighed for at udvikle kompetencer. Dette forsøgtes også tænkt ind i det gennemførte og her beskrevne projekt mellem 8b fra Farsø Skole og 1k fra Vesthimmerlandss Gymnasium & HF. Ganske vist var v arbejdett med sundhed lagt an 2 http://fysio.dk/upload/graphics/ppt/fagfestival/peter_thybo_om_antonovskys_salutogenetiske_ide.pdf 5
på fysisk aktivitet på mange måder, men udover høj intensitet var sigtet også, at de to klassers elever gennem regeltilpasninger og kriterier for gennemførelse skulle reflektere over bevægelse og sundhed samtidig med, at de kropslige, idrætslige, personlige og sociale kompetencer blev udfordret. Formål og overordnede rammer for projektet De overordnede formål med projektet var, at Eleverne arbejdede med sundhed ud fra aktivt perspektiv Indholdsdelen var tilrettelagt på en sådan måde, at det også stimulerede og udfordrede elevernes personlige og sociale kompetencer Skabe en undervisning, hvor det praktiske og teoretiske integreres Skabe motivation for bevægelse 1k s elever fik trænet deres formidlingsmæssige kompetencer; - dels ved at stå for en idrætsaktivitet og dels ved at formidle deres AT-arbejde omkring sundhed i grupper. Farsø-eleverne fik indblik i gymnasieverdenen Udvikle en synergieffekt mellem folkeskole og gymnasial ungdomsuddannelse Inkludere bussen i projektet som mere end et transportmiddel. 6
Projektets indhold Her følger en kort punktmæssig opgørelse over indholdet fra de 2 projektdage, og i den forbindelse henvises der til tidsplanen se bilag. Dag 1 Velkomst og intro Selve projektet blev startet med en fælles velkomst, hvor programmet, gruppeinddeling og det nærmere indhold blev præsenteret. GPS-løb GPS-spillet DJEEO er en blanding af undervisning og fysisk aktivitet. Der er tale om et orienteringsløb, med poster, hvor eleverne skal besvare nogle faglige spørgsmål, som læreren har lavet. Det specielle ved DJEEO er, at posterne ikke findes fysisk, men kun optræder i et computerprogram. Eleverne var inddelt i 4-mandshold. 2 skulle være i marken, mens de andre 2 dirigerede løberne hen til posterne vha. en PC. Når markspillernes GPS-sender var nået hen til det rigtige sted på det elektroniske kort, stillede computeren nogle spørgsmål (valgt af læreren), som holdet sammen skulle besvare. Når spørgsmålene var besvaret, fik eleverne ved computeren at vide, hvor den næste post var og løbet kunne fortsætte. Alle hold havde forskellige ruter og forskellige spørgsmål. Vinderne blev kåret ud fra, hvor mange poster, de havde nået indenfor tidsgrænsen samt hvor mange rigtige svar, de havde givet. Man skulle altså både være fysisk hurtig og fagligt god for at vinde. Der var indlagt en halvleg hvor eleverne byttede roller; - således, at alle prøvede at være i marken og løbe efter poster og alle prøvede at styre fra computeren. 7
Elevopvarmning På forhånd havde elever meldt sig til at forestå opvarmningen til boldspilsdelen. De forskellige opvarmningsprogrammer indeholdt ryste-sammen-øvelser (icebreakers), lege med intensitet og bevægelser til musik, hvilket fungerede rigtigt godt. Floorball Det ene boldspil var floorball (hockey), som er blevet en slags nationalsport på gymnasiet. Og derfor har vi stave i top samt rigtige floorballbander, som kan virke ret motiverende. Der var lagt an på spilsituationer, da den tekniske træning ikke indgik så del af projektet. Stort set alle drengene og 1k s piger var meget aktive, mens der var større forskel på ydeevne blandt 8b s piger. Her optrådte bolddiskursens problemfelt altså i et eller andet omfang, om end der var tale om et boldspil, hvor alle havde mere eller mindre samme udgangspunkt i niveau. Fodbold Der blev spillet udendørs fodbold på gymnasiet kunstofbane, og her var der nok tale om den mest traditionelle idrætsgren, hvor konkurrencegenet kom i højsædet. Enkelte piger var tilbageholdende, hvorfor man kan argumentere for, at idrætsgrenen er for traditionel til at være med. På den anden side, var det fodbold, som de fleste efterspurgte, så snart der var en pause. Udskældt eller ej fodbold er en af de mest motiverende idrætsgrene for de unge, hvad også projektet underbyggede. 8
Dag 2 Cirkeltræning Da 1k havde en kunstnerisk time, som ikke kunne aflyses, afholdtes der særskilt aktivitet for 8b. Eleverne deltog således i en cirkeltræningstime med 3g-valgholdet i Idræt, hvor deres lærer og en håndboldelev stod for indholdet. Programmet, som både kan ses som en del af den fysiske håndboldtræning og som en fitness-aktivitet, var lagt an på høj intensitet og involverede elementer fra såvel aerob, anaerob som muskel-træning. Forhindringsbaneløb Forhindringsbanen skulle gennemføres i hold, der skulle hjælpe hinanden gennem banen. En på holdet skulle have en aktivitetsmåler på armen. Aktivitetsmåleren fortæller både om, hvor mange skridt personen har taget og hvor meget energi personen har brugt. Vinderholdet blev bestemt ud fra, hvor hurtigt forhindringsbanen blev gennemført, og hvor meget energi, der var blevet brugt. Elever, der løb meget tilbage for at hjælpe holdkammerater, fik derved ekstrapoints i form af øget energiforbrug. Derved betød samarbejdsevnen også meget. 9
Teori - fra elev til elev 1k havde gennemført et eksperimentelt og teoretisk AT-forløb om sundhed i biologi A og Idræt B. Her havde nogle grupper arbejdet med kondition, andre med såvel det smalle som brede sundhedsbegreb, og de sidste med opvarmningens betydning for psykisk velvære og præstationen. Nu skulle de forskellige 1k-grupper så formidle deres viden fra AT-forløbet til Farsø-grupperne. Nogle steder gik det rigtigt godt, mens andre grupper helst ville tilbage til det fysiske. Sundhed opsamling og kort evaluering Afslutningen på projektet bestod af en kortere evaluering af, hvordan det var gået, og hvad sundhed er. Generelt havde alle haft et par rigtige gode dage, og det lå i luften, at samarbejdet gerne må fortsætte. Bussens rolle i projektet Gymnasiets bus havde 2 væsentlige opgaver i forbindelse med projektet 1. Transportmiddel. Bussen hentede 8.klasse-eleverne på Farsø Skole og bragte dem retur, ligesom den kørte alle deltagere til forhindringsbanen i Rønbjerg 2. Rullende feltlaboratorium. I forbindelse med forhindringsløbet blev bussen brugt som resultatbehandlingscentral, og generatoren gjorde det muligt, at der kunne printes ud. Bussen indgik altså ikke kun som transportmiddel, men også som integreret undervisningsredskab i projektet. 10
Blev projektets formål indfriet? Projektet blev afsluttet med en fælles afslutning og evaluering, hvor også det brede sundhedsbegreb blev relateret til de to dages indholdsdele. Der blev ikke foretaget en formaliseret evaluering, men kommentarerne i plenum gav indtryk af, at langt de fleste syntes, at det havde været et indholdsrigt og spændende projekt. Ud fra observationer under forløbet, kan følgende konstateres i forhold til projektets formål Eleverne arbejdede med sundhed ud fra aktivt perspektiv Dette formål må siges at være opfyldt til fulde, da stort set hele projektet bestod af aktiviteter, som fik pulsen op og sveden frem på panden. Såvel konkurrenceaspekt som sjovt indhold var motivationsfaktorer Indholdsdelen var tilrettelagt på en sådan måde, at det også stimulerede og udfordrede elevernes personlige og sociale kompetencer Hvorvidt dette formål blev tilstrækkelig opfyldt, kan diskuteres, men særlige regler i f.eks. GPS- og forhindringsløbet appellerede til træning af de personlige og sociale kompetencer Skabe en undervisning, hvor det praktiske og teoretiske integreres Dette syntes i høj grad opfyldt, da udgangspunktet var den praktiske situation, som så inddrog teori i situationen. Kun elevformidlingen af det afholdte AT-forløb omkring sundhed var alene teoretisk funderet Skabe motivation for bevægelse Dette kan der ikke svares klart på. Dog kan man konstatere, at der generelt var fint aktivitetsniveau og højt humør, at det i sig selv må være en forudsætning for en motivationsskabende effekt 1k s elever fik trænet deres formidlingsmæssige kompetencer; - dels ved at stå for en idrætsaktivitet og dels ved at formidle deres AT-arbejde omkring sundhed i grupper. Såvel elevopvarmning som AT-kommunikationen udfordrede 1k s formidlingskompetencer, så dette formål er bestemt indfriet Farsø-eleverne fik indblik i gymnasieverdenen I og med, at projektet jo havde base på gymnasiet, og folkeskoleeleverne var inddelt i grupper med gymnasieelever, må det konstateres, at Farsø-eleverne både fik kendskab til gymnasieeleverne og gymnasieundervisning. Netop det faktum, at folkeskoleeleverne var sammen med gymnasieeleverne adskiller sig fra den traditionelle brobygning, hvor folkeskoleeleverne traditionelt undervises særskilt Udvikle en synergieffekt mellem folkeskole og gymnasial ungdomsuddannelse Det kan ikke med sikkerhed måles, men de involverede folkeskole- og gymnasielærere har stor lyst til at videreføre projektet, og gymnasieklassen (1k) var positive overfor fælles forløb med folkeskoleelever i overbygningen. Om Farsø-eleverne har samme positive syn, vides ikke Inkludere bussen i projektet som mere end et transportmiddel 11
Som sagt blev bussen udover transportmiddel også benyttet som integreret del af undervisningen. Her tænkes på forhindringsløbet, hvor bussen blev brugt som feltlaboratorium, og der kunne ske en egentlig resultatbearbejdning (tal fra aktivitetsmåleren) på selve stedet Udover ovennævnte formål havde projektet også den interessante vinkel, at nyanskaffede aktivitetsmålere blev brugt aktivt under hele forløbet, ligesom Farsø Skole stillede med deres nyanskaffede DJEEO-materiale, som gav mulighed for at afprøve en ny vinkel på undervisning og bevægelse. Skal projektet gentages, bør der nok være en mere synlig vinkel på det brede sundhedsbegreb; - herunder den sundhedsvinkel, som indledningsvis blev inddraget i rapporten jvf. Aaron Antonovsky. Generelt kan det dog konkluderes, at de forskellige formål syntes opfyldt i projektet, og dette sammenholdt med elevernes engagement fører frem til den samlede vurdering, at der absolut var tale om et givende og positivt projekt. 12
Bilag: Program for projektet 1k og 8. klasse Inddeles i 2 hold (Hold 1 og hold 2). Hvert hold inddeles i grupper på 4 5 elever mindst 2 fra hver skole. Program tirsdag Hold 1 Hold 2 8 9 Velkomst introduktion Lokale 1.44 Velkomst introduktion Lokale 1.44 9 10.30 Idræt i hallen GPS løb 10.45 12.15 GPS løb Idræt i hallen 12.15 12.45 Samlet afslutning i 1.44 Samlet afslutning i 1.44 12.45 8. klasse kører til Farsø 8. klasse kører til Farsø 12.50 13.50 1k forbereder oplæg til dagen efter 1k forbereder oplæg til dagen efter Program onsdag Hold 1 Hold 2 8 Bus til Rønbjerg Arbejde med Sundhedsbegrebet 8.30 9.45 Forhindringsbane i hold 9.15 Bus til Rønbjerg 9.45 Bus til Aars Forhindringsbane i hold 10.15 11.15 Arbejde med sundhedsbegrebet 11.00 Bus til Aars 11.30 12.00 Pause Pause 12.00 12.45 Cirkeltræning i hallen Cirkeltræning i hallen 12.50 13.45 Fælles opsamling Fælles opsamling 13.45 8. klasse kører til Farsø 8. klasse kører til Farsø 13