Bullwhip effekten anno 2011

Copenhagen Business School 9. maj 2011 Handelshøjskolen HD 2 SCM Bullwhip effekten anno 2011 8. semester Opgaven er udarbejdet af: Vejleder: Ulrik Schultz HD (SCM), Anders Richter,

Indholdsfortegnelse 1. Abstract... 3 2. Problembaggrund... 4 3. Problemformulering... 5 4. Afgrænsning... 6 5. Metode... 6 5.1 Metodiske paradigmer... 7 5.1.1 Metodologi /Metodiske værktøjer... 7 5.1.2 Ontologi... 8 5.1.3 Epistemologi... 8 5.2 Undersøgelsesdesign... 8 5.3 Dataindsamling... 10 5.3.1 Sampling... 11 5.4 Primære data: Opbygning og begrundelse af Spørgeskema... 12 5.5 Sekundære data:... 17 5.6 Verificering af data generaliserbarhed, reliabilitet og validitet... 18 5.7 Opgavens systematik... 19 5.7 Konklusion (metode)... 20 6. Bullwhip Effekten... 21 6.1 Forsyningskæden... 22 6.2 Forrester effekten (1961)... 22 6.3 Burbidge effekten (1961-1978)... 24 6.3 Houlihan effekten (1988)... 27 6.4 Effekt af prisfluktuationer (1997)... 28 6.5 The Beer Distribution Game... 29 6.6 Symptomer/måling af Bullwhip effekten... 30 1

6.7 Metoder til reduktion af Bullwhip effekten... 32 6.7.1 Løsningerne... 32 6.7.2 Undgå for mange opdateringer af forecastet (Forrester effekten).... 32 6.7.3 Minimere Order batches (Burbidge effekten)... 34 6.7.4 Stabile priser... 35 6.7.5 Knaphedsspil (Houlihan effekten)... 36 6.7.6 Den menneskelige faktor... 37 6.8 Sammenfatning af teorien... 37 7. Former for strukturelt samarbejde... 39 7.1 Vendor Management Inventory... 39 7.2 Collaborative planning forecasting and Replenishment... 41 7.3 Category Management... 42 7.4 Omkostninger ved samarbejde... 43 7.5 Delkonklusion for strukturerede samarbejdsformer.... 44 8. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 44 8.1 Analyseteknikker... 44 8.2 Databeskrivelse... 46 8.3 Analyse af de enkelte spørgsmål og krydstabeller... 47 8.4 Konklusion på Spørgeskemaet... 54 9. Perspektivering... 56 10. Konklusion... 56 11. Litteraturliste... 58 Bilagsliste... 61 2

1. Abstract Det er i 50 året for, at teorien beskrev de første symptomer på Bullwhip effekten, fundet interessant via en spørgeskemaundersøgelse at kortlægge Bullwhip effekten i Danmark anno 2011. Teorien bag Bullwhip effekten er blevet gennemgået, idet denne er anvendt som baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet. De 4 hovedårsager til Bullwhip effekten er: Tidsforsinkelser (Forrester effekten), batching (Burbidge effekten), vareknaphed med dertil hørende hamstring (Houlihan effekten) samt prisfluktuationer. En yderligere årsag, som er med til at forstærke virkningen af de 4 årsager, er den menneskelige faktor. Reduktion af Bullwhip effekten kræver anvendelse af metoder, som fjerner eller minimerer de ovenfor nævnte og bagvedliggende årsager til Bullwhip effekten. Mange af de påkrævede metoder involverer eller forudsætter samarbejde med andre led af forsyningskæden i mere eller mindre struktureret form. I struktureret form kan dette samarbejde være i form af VMI, CPFR eller CM samarbejder. Det ustrukturerede samarbejde kan være i form af simpel deling af POS data. I den gennemførte undersøgelse er det de ustrukturerede samarbejdsformer, som er de mest udbredte, hvilket er overraskende vurderet ud fra en teoretisk synsvinkel. En rimelig forklaring på den tilsyneladende overraskende konstatering kan være, at mange virksomheder i undersøgelsen først er begyndt at fokusere på problemstillingen indenfor de sidste 3 år. Årsagen til den øgede fokus på Bullwhip effekten er afstedkommet af recessionen startende i 2007. Undersøgelsen sandsynliggør også, at Bullwhip effekten udgør et middelstort problem i Danmark. De mest betydende bagvedliggende årsager er kortlagt til at være Forrester effekten og den menneskelige faktor. Bullwhip effekten er, jf. undersøgelsen, dog noget, som de danske virksomheder både har en viden om og har fokus på. Det at have fokus på en bestemt problemstilling fra ledelsesniveau er sammen med øget IT understøttelse og fastholdelse af fokus over tid konstateret at medvirke til at øge effekten af de tiltag, der bliver taget i bekæmpelsen af Bullwhip effekten. Konstateringen er i sig selv ikke så overraskende, men det gør det ikke mindre værdifuldt at registrere, at ex ante antagelsen betydning (ledelsesfokus, herunder tid, samarbejde og IT-understøttelse) bliver bekræftet. 3

2. Problembaggrund Det, at der sker en efterspørgselsforstærkning, når man går tilbage gennem en forsyningskæde, er ikke noget nyt. Dette fænomen blev opdaget af 2 personer næsten samtidigt helt tilbage i 1961. Den mest kendte af disse er Jay W. Forrester, som i sin bog Industrial Dynamics (Forrester, 1961) årsagsforklarede, at efterspørgselsforstærkningen var et resultat af forsinkelser af informationen i de forskellige led i forsyningskæden. Den anden og mindre kendte opdager er Jack. L. Burbidge, som i sin artikel the new approach to production ( Burbidge, 1961) årsagsforklarede efterspørgselsforstærkningen som et resultat af interne beslutninger og produktionsstørrelse og tidspunkt. Efterspørgselsforstærkningerne resulterer i store udsving i efterspørgslen for de forskellige led i forsyningskæden, hvilket skaber følgende problemer Mange antal udsolgt situationer (out of stock (OOS)) og dermed risiko for tabt salg Kapacitetsudnyttelsesproblemer, både mangel- og overkapacitet Store lagerholdsomkostninger Varer, der bliver forældet Svært ved at forecaste efterspørgslen korrekt og dermed at optimere produktionen. Disse symptomer er alle nogle, der er med til at fordyre den totale pris for et produkt eller på anden vis forringe konkurrencedygtigheden i form af ringere kundeservice. Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til symptomerne og dermed årsagerne til Bullwhip effekten for at kunne modvirke eller fjerne dem helt. Det er nu 50 år siden, at Forrester og Burbidge opdagede effekten af efterspørgselsforstærkning. Denne effekt er i dag mere kendt som Bullwhip effekten, hvilket i det efterfølgende vil være den typiske navnebetegnelse for effekten. Der er som nævnt gået 50 år, siden de første elementer i Bullwhip effekten blev opdaget. Uanset, at der i samme tidsrum, er sket en rivende udvikling inden for både forskningen og teknologien, er det stadig en kendsgerning, at selv mindre udsving i efterspørgslen i detailledet kan give store ordreudsving i efterspørgslen i de efterfølgende led i forsyningskæden. 4

McCullen og Towill (2002) har dannet følgende liste med mulig årsager i form af følgende klichéer, som de er stødt på gennem deres omfangsrige arbejde med Bullwhip effekten. The ignorance cliché: Bullwhip, does not exist in the real world The arrogance cliché: Bullwhip, is just an academic invention The negligence cliché: Bullwhip, doesn t cost me money The indifferent cliché: Bullwhip, so what the customer can wait The transference cliché: Bullwhip So what the supplies can cope, that s what service level agreements are for The acceptance cliché: Bullwhip it is like tax, it is always with us. The despondence cliché: It s a system problem, nothing I can do about it The decadence cliché: Bullwhip it s a old hat, surely it s has been eradicated by now The avoidance cliché: Those solutions are very well, but not in my industry Jf. Andrasksi (1994) stammer 80% af problemerne i forsyningskæden fra mennesker og kun 20% fra teknologi. Dette indikerer, at dannelse af genbestillinger og ordrestørrelser samt efterspørgselsforecast bliver dannet via tunge og manuelle processer, hvilket skaber en stor personafhængighed. Det gør igen, at enkeltpersoner bliver til en knap ressource og dermed en risiko for virksomhederne. For at undgå den store personafhængighed af koncentreret forretningsviden kan man med fordel automatisere eller fjerne opgaver, der er tidskrævende eller overflødige. Dette kan gøres gennem et redesign af processen og efterfølgende anvende IT til at automatisere de tunge opgaver, således at personer kan bruge tid på ikke strukturelle udfordringer. 3. Problemformulering Den store recession i starten af det 21. århundrede viste, at Bullwhip effekten i den grad stadig eksisterer den dag i dag, jf. Dooley (2010). Det er derfor fundet relevant at undersøge, hvad der er sket inden for forskningen samt hvilken rolle teknologien har i dag i forbindelse med bekæmpelse af Bullwhip effekten. Det vil desuden være interessant at kortlægge graden af bevidsthed til de bagvedliggende årsager til Bullwhip effekten i danske virksomheder. Formålet med denne opgave er derfor at undersøge 1. Hvor udbredt er kendskab til og symptomer for Bullwhip effekten i dag i Danmark, samt hvad der bliver gjort for at bekæmpe Bullwhip effekten? 5

2. Hvilke problemer/udfordringer giver Bullwhip effekten i forsyningskæden? 3. Hvorledes kan man eliminere/modvirke disse udfordringer, herunder om moderne teknologi kan være hjælpsomme værktøjer i denne forbindelse Behandlingen af foranstående problemformulering sker med udgangspunkt i danske virksomheder. 4. Afgrænsning Der kan være forskellige forhold, som gør sig gældende på forskellige områder (geografi, markeder m.fl.). Det er derfor valgt at afgrænse spørgeskemaundersøgelsen til kun at dække danske virksomheder, med dette forstås virksomheder, som har et CVR nummer. Det er ligeledes valgt indenfor ovenstående afgrænsning yderligere at udelukke virksomheder, som ikke sælger eller køber fysiske varer som led i deres primære drift. Dvs. at servicevirksomheder ikke indgår i undersøgelsen. Årsagen hertil er, at de specielle forhold vedr. liberale erhverv hvor det produkt, der bliver solgt, som regel ikke er et, der kan ligges på lager. Det er dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå de samme problemstillinger i liberale erhverv, som nogle de af kommende, men her vil det mere være et spørgsmål om kapacitetstilpasning. Med det formål, at disse servicevirksomheder ikke skal sløre for de generelle og principielle problemer, som Bullwhip effekten giver anledning til i mere traditionelle handelsvirksomheder, er disse fravalgt under respondentudvælgelsen. Yderligere er det valgt ikke at gå i dybden med teorier, som ikke direkte er en del af Bullwhip effekten. Det er derfor valgt ikke at gå i dybden med de bagvedliggende modeller og principper indenfor forecast og ABC omkostningsområdet, idet dette vil være et område, der kunne rumme en hel hovedopgave i sig selv. 5. Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for det undersøgelsesdesign og de metodiske dispersioner (spredninger), som ligger bag resultaterne i denne rapport. Desuden har afsnittet til formål at rette et kritisk lys mod den/de anvendte fremgangsmåder. Fremgangsmåden i dette metodeafsnit er en kort generel beskrivelse af de forskellige emneområder, som derefter vil blive brugt i konkret sammenhæng med opgaven i undersøgelsesdesign afsnittet. 6

5.1 Metodiske paradigmer Inden for samfundsvidenskaben har man især to store paradigmer positivisme og Hermeneutik. Hermeneutik stammer fra græsk og betyder at fortolke eller at oversætte, hvilket forklarer, hvorfor hermeneutik også nogle gange går under navnet fortolkningsvidenskab. Positivisme er ofte forbundet med anvendelse af videnskabelige metoder i undersøgelsen af et fænomen, hvor den videnskabelige metode vedrører de kvantitative redskaber, hvorved et fænomen kan testes. Dvs. et konkret problem/udsagn, som man kan teste, om det eksisterer eller ej. I modsætning til positivismen søger det hermeneutiske paradigme at fremhæve fortolkning af en situation snarere end de statistiske fakta, og denne filosofi anser derfor, at værdier og meninger er en vigtig del af et fænomen. De to paradigmer behandlet ovenfor inddeles i øvrigt i tre begreber og niveauer, nemlig ontologi, epistemologi og metodologi. 5.1.1 Metodologi /Metodiske værktøjer Metodologi fortæller noget om, hvordan man kommer frem til sine konklusioner. Der er indenfor metodologi to forskellige fremgangsmåder, nemlig den induktive og den deduktive. Ved den induktive metode observerer man enkelttilfælde og konkluderer noget generelt (generalisering). Statistik er et redskab for denne type tænkning, da man ud fra et udsnit af en population konkluderer noget generelt for hele populationen. Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne. Hvis præmisserne er sande, må konklusionen også være sand. Ved deduktion bruges logik som værktøj. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. F.eks. er meningsmålinger eller spørgeskemaer induktive, da man typisk "kun" interviewer en promille af den samlede mængde for at danne sig et overordnet billede. Men fordi en del af en samlet population har nogle karakteristika, eller man har observeret det samme resultat flere gange, kan man ikke vide sig sikker på, at det også forholder sig sådan. 7

En ulempe ved deduktion er således, at hvis man fejlagtigt har godtaget en falsk præmisse, så bliver konklusionen ligeledes falsk eller misvisende. 5.1.2 Ontologi Ontologi har også sin oprindelse i det græske sprog (on, = "værende", logi = "læren om"). Ontologi har inden for metode den funktion at fortælle om, hvordan forfatteren forholder sig til, hvad viden og virkeligheden er. 5.1.3 Epistemologi Epistemologi kaldes også for Erkendelsesteori og har blandt andet til formål at beskrive, hvad er forholdet mellem forsker og forskningsobjektet samt hvordan kan vi opnå viden om virkeligheden og hvordan denne viden kan erhverves. Kan man studere den eller skal den baseres på personlig erfaring? 5.2 Undersøgelsesdesign Den måde, hvorpå man vælger at undersøge opgavens problemstilling, kaldes undersøgelsesdesign. Mere detaljeret bliver undersøgelsesdesignet bestemt ved den form og den type af data, som man anvender i undersøgelsen. Undersøgelsesenheden er i denne opgave i bred forstand Bullwhip effekten og dens udbredelse i Danmark. For at kunne besvare undersøgelsesenheden er det nødvendigt at undersøge: 1. Hvor udbredt er kendskab til og symptomer for Bullwhip effekten i dag i Danmark, samt hvad der bliver gjort for at bekæmpe Bullwhip effekten? Dette gøres via en spørgeskemaundersøgelse (se afsnit 5.4). Begrundelsen for dette valg er motiveret af ønsket om at få så bredt udsnit af danske virksomheder som praktisk muligt repræsenteret i undersøgelsen. Herunder virksomheder fra forskellige led i forsyningskæden. Det er i ovenstående forbindelse derudover vigtigt at få svar på følgende underspørgsmål Hvilke symptomer på Bullwhip effekten er de mest udbredte? Hvor stort opleves Bullwhip problemet at være? Hvad er den/de oplevede årsag(er) til Bullwhip effekten? 8

Er der fokus på bekæmpelse af Bullwhip effekten? Hvilke initiativer er igangsat til at modvirke Bullwhip effekten, og i hvor høj grad er disse understøttet af IT-løsninger Hvilken effekt er indhøstet i forsøget på bekæmpelse af Bullwhip effekten Hvilke former for strukturelt samarbejde findes der mellem de forskellige led i forsyningskæden i Danmark? For at kunne lave spørgeskemaet til undersøgelsen så fyldestgørende som muligt er det nødvendigt at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvilke problemer/udfordringer giver Bullwhip effekten i forsyningskæden? 2. Hvorledes kan man eliminere/modvirke disse udfordringer, herunder om moderne teknologi kan være hjælpsomme værktøjer i denne forbindelse? Besvarelsen af de netop ovenfor omtalte spørgsmål sker ved, at der i opgavebesvarelsen er taget udgangspunkt i udviklingen i teorien af årsager til Bullwhip effekten, herunder symptomer, årsager, løsninger til at modvirke/at eliminere virkningen af Bullwhip. Denne viden vil blive/er lagt til grund ved udarbejdelsen af selve spørgeskemaet, som anvendes til at kortlægge, hvor udbredt Bullwhip effekten opleves af de danske virksomheder samt hvilke tiltag man her har gjort for at modvirke Bullwhip effekten. Med baggrund i de to hovedbestanddele af opgavebesvarelsen er der ligeledes en vis basis for at sammenholde, om status for oplevet udbredelse af Bullwhip effekten i Danmark er overensstemmende med det, som man rent teoretisk ville forestille sig. Der vil til de forskellige hovedafsnit af opgaven blive knyttet delkonklusioner. I denne opgave vil der blive brugt en positivistisk tilgang. Årsagen hertil er, at for at kunne besvare opgavens formål skal det først be- eller afkræftes, om Bullwhip effekten eksisterer i dag og dernæst i hvilket omfang. Valget af metodisk paradigme påvirker ofte valget af metodiske værktøjer og undersøgelsesdesign. I denne opgave betyder dette, at der er valgt en kvantitativ undersøgelsesform i skikkelse af en spørgeskemaundersøgelse i modsætning til dybdeinterviews, som ville være den kvalitative indgangsvinkel. 9

Den induktive metode benyttes oftest i forbindelse med empirisk forklaringer i stedet for den videnskabelige logik (Ghauri, 2005). Dette vil også være gældende i denne opgave, idet der tages udgangspunkt i en beskrivelse af teorien om Bullwhip effekten (erfaringer/viden). Der vil herefter blive foretaget en spørgeskemaundersøgelse vedr. udbredelsen af Bullwhip effekten i dansk virksomheder (observation). Denne undersøgelse vil blive brugt til at udtale sig om, hvorvidt Bullwhip effekten stadig eksisterer i dag (teori/antagelse) samt i hvilket omfang. Det er altså den induktive metode, som benyttes i denne opgavebesvarelse. Det er forfatteren, der vælger og udformer værktøjet (spørgeskemaet) til at fremskaffe viden om forskningsobjektet (udbredelsen af Bullwhip effekten). Der kan derfor ikke undgås at være en subjektiv tilgang fra forfatterens side i forbindelse med fremskaffelse af data, jf. epistemologi afsnittet. Den subjektive tilgang er meget målbevidst søgt modvirket i så stor udstrækning som muligt, jf. mere detaljeret afsnittet om opbygning af spørgeskemaet. Der kan opnås stor viden om virkeligheden af Bullwhip effekten via studier af udgivet materiale i form af artikler, afhandlinger og bøger. Mange af disse udgivelser er case studies baserende sig på eksempler fra den virkelige verden. Dette materiale er brugt som grundlag for beskrivelse af teorien og betragtes som sekundære data. Det er derudover også grundlaget for at skabe en tilstræbt stor objektivitet og klarhed i spørgsmålenes formulering i spørgeskemaundersøgelsen. Formålet hermed er at opnå en korrekt viden om forskningsobjektet i forbindelse med indhentning af de primære data. I denne opgave er virkelighed og viden relativistisk, fordi forståelsen ses ud fra et virkelighedsbillede, som ændrer sig over tid samt fra individ til individ (Dramer 1996: 33). Dette begrundes dels med, at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er et øjebliksbillede. Dels med, at det ikke vil være sikkert, at man vil komme frem til de samme resultater, hvis man lavede den samme undersøgelse på et senere tidspunkt. Det er for det første, fordi det ikke er sikkert, at det er de samme personer, der besvarer spørgeskemaet. For det andet, fordi der kan være sket en udvikling med enten personens viden eller problemets omfang. 5.3 Dataindsamling Overordnet er der fem dataindsamlingsmetoder; sampling, sekundære data, observation, interviews og spørgeskemaer, jf. Saunders (2000: 85). I Andersen (2010) sondres der også mel- 10

lem primære og sekundære data samt kvalitative og kvantitative data. De primære data har forskeren selv indsamlet, mens de sekundære data er indsamlet af andre personer, forskere, institutioner med videre. I denne opgave er der, som tidligere nævnt blevet brugt spørgeskemaer, som metode til indsamling af de primære data. Respondenterne er udvalgt via sampling (se afsnit 5.3.1). De primære data er i en kvantitativ form. En gennemgang af udviklingen af forskningen inden for Bullwhip effekten gennem de sidste 50 år er at betragte som sekundære data. Disse sekundære data har ofte karakter af at være af den kvalitative form, idet de ofte er udarbejdet via case studies i forbindelse med arbejde i en industri eller virksomhed. Der vil i denne opgave således blive gjort brug af både kvantitative (primære data) og kvalitative data (sekundære data). 5.3.1 Sampling Der er i teorien to samplingsteorier, nemlig probability og non_probability sampling. Probability sampling dækker over en samplingsmetode, hvor man tilfældigt udvælger respondenter blandt populationen, mens man ved non_probability udvælger respondenterne med et direkte formål. Ifølge Andersen (2010) har probability metoden fire undertyper. Enkel og tilfældig udvælgelse, systematisk udvælgelse, stratificeret udvælgelse og klyngeudvalg. Non_probability har ligeledes flere samplingstyper såsom convenience sampling, judgment sampling, quota sampling og snowball sampling. Den totale population for denne undersøgelse vil være de personer, som arbejder med områder eller bliver påvirket af bestemmelse af batchstørrelser, prisfastsættelse, dannelse af efterspørgselsforecast procesoptimering, business process reenginering eller bestemmelse af fordelingsnøgler i forbindelse med knaphed. 11

Det kan være folk i indkøbs-, logistik-, salgs- eller supply chain afdelinger samt i den overordnede virksomhedsledelse. Det er umiddelbart ikke muligt at få en total oversigt over, hvordan den totale population er sammensat. Dette indikerer, at non probability sampling vil være hensigtsmæssigt. For at respondenterne har større mulighed for at kunne svare på spørgsmålene, er der derfor valgt en judgement sampling tilgang til udvælgelse af respondenterne. Dvs., at de personer, der er udvalgt til at blive respondenter, er nogle som forventes at have nogle erfaringer med området. Et af problemerne ved non_probability sampling er, at der nemt kan opstå bias i den stikprøve, man vælger. Dvs., at man ikke opnår en repræsentativ stikprøve i forhold til den sande population, men en større vægt indenfor et specifikt område. For at minimere effekten af bias i den udvalgte stikprøve, er der også introduceret en snowball sampling effekt. Dette er sket ved, at de udvalgte respondenter er blevet bedt om at sende spørgeskemaet videre til relevante personer i eget netværk. Formålet hermed er at få en så høj deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen som muligt, da man, jf. de store tals lov (Hacking, 1983), siger, at gennemsnittet af en stikprøve af elementer fra en population vil konvergere mod gennemsnittet af hele populationens gennemsnit, når antallet af elementer i stikprøven går mod uendeligt. Som nævnt ovenfor kan det være svært at identificere den totale population præcist, hvorfor der ikke er opsat nogen specielle krav til respondenters titler, men mere krav til de ansvarsområder, som respondenterne har. Med det formål at sikre validitet af respondenterne er der tilføjet kontrolspørgsmål i spørgeskemaet, nemlig spørgsmål 1 og spørgsmål 12, jf. mere detaljeret i nedenstående afsnit 5.4. 5.4 Primære data: Opbygning og begrundelse af Spørgeskema For at kunne besvare spørgsmålet i problemformuleringen om Hvor udbredt er kendskab til og symptomer for Bullwhip effekten i dag i Danmark samt hvad der bliver gjort for at bekæmpe Bullwhip effekten? er der blevet udarbejdet et spørgeskema, se bilag 1. I undersøgelsesdesignet (afsnit 5.2) er der blevet opstillet underspørgsmål i forbindelse med hovedspørgsmålet og det er disse, som spørgeskemaet er bygget op om. Baggrunden for val- 12

get af disse spørgsmål skal se i sammenhæng med afsnit 6, hvor teorien bag Bullwhip effekten er beskrevet med symptomer, årsager og løsningsforslag. I forbindelse med formulering af spørgsmålene er der blevet fokuseret på, at spørgsmålene er lukkede. Årsagen er, at det er nemmere for respondenten at besvare et spørgsmål, som er lukket. Derudover er den anden gode fordel ved lukkede spørgsmål, at de er relativt nemmere end åbne spørgsmål at efterbehandle, jf. Heinmann (2007). En yderligere fordel ved lukkede spørgsmål er, at de minimerer tidsforbruget for den enkelte respondent og dermed sikrer en højere svarprocent, hvilket er vigtigt, jf. de store tals lov omtalt i afsnit 5.3.1. Med det formål generelt at øge svarprocenten blandt de deltagende respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er det valgt ved udsendelse af spørgeskemaet at tilbyde de, som besvarer spørgeskemaet, at få stillet resultatet af undersøgelsen til rådighed. Yderligere er det valgt at gøre undersøgelsen anonym og dermed fravælge muligheden for opfølgende spørgsmål til udvalgte respondenter. I sig selv er det antagelsen, at det foretagne valg ligeledes vil virke understøttende på at højne svarprocenten. Baggrunden herfor er den simple, at respondenten ikke risikerer at bruge ekstra tid på undersøgelsen i forhold til det forventede tidsforbrug via opfølgende spørgsmål. Det er dermed et bevist fravalg i muligheden, for at komme mere i dybden i de specifikke problemstillinger. Sidstnævnte kunne være noget, som man kunne arbejde med i en eventuel ny opgave. Med det formål at forhindre, at den samme person svarer flere gange på spørgeskemaet og dermed ville forstyrre resultatet af undersøgelsen, er der sat en begrænsning ind. Den indsatte begrænsning er, at der max må komme et svar per IP-adresse. Begrænsningen ovenfor kunne i sig selv begrænse svarprocenten, fx hvis man kunne svare på undersøgelsen via en computer på diverse konferencer og lignende. Der er imidlertid brugt sampling til udvælgelse af respondenterne, hvorfor den indsatte begrænsning ikke ses som hindring for at opnå en stor svarprocent. Den sidste ting, der er gjort for at øge svarprocenten, er at holde antallet af spørgsmål nede. I denne forbindelse er det ligeledes undladt at stille ikke relevante spørgsmål i forhold til nærværende opgave, selvom disse måske kunne være spændende og relevante set i et bredere perspektiv. 13

For at holde det forventede tidsforbrug for respondenterne nede er svarene udformet således, at det burde være muligt at svare på dem, uden at skulle foretage en større analyse internt i virksomheden. Således er mange af spørgsmålene formuleret som vurderingsspørgsmål og ikke som spørgsmål af typen som, hvilken værdi bidrager din virksomhed med, når man bruger Fransoo s (2000) formel for kvantificering af Bullwhip effekten? Svaret på dette spørgsmål kunne være nok så spændende at få oplyst, men der ville nok ikke være mange svar pga. besværet med udregne svaret. Fransoo s (2000) formlen er nærmere beskrevet i afsnit 6.6. Der er lagt vægt på, at svarmulighederne i forhold til enkeltspørgsmål i spørgeskemaet skal være udtømmende, hvorfor der er indført en mulighed for at svare ved ikke eller andet. En årsag hertil er, at det ville virke demotiverende for respondenterne, hvis de fx tvinges til at skulle svare forkert på et spørgsmål for at komme videre i spørgeskemaet. Der er dog i enkelte spørgsmål foretaget et bevist valg om at udelukke svarmuligheden ved ikke eller andet og derved tvinge respondenterne til at tage stilling til spørgsmålet, fx i spørgsmål 1. Denne adfærd er valgt, når der bliver spurgt til respondentens egen vurdering. Der er desuden gjort meget for at gøre spørgsmålene så neutrale som muligt. Det er derfor også et bevidst truffet valg, at hvis noget skal vurderes på en skala, at denne skala så har 5 niveauer, således at der er et neutralt midtpunkt. Yderpunkterne i skalaen er beskrevet, for dermed at give respondenterne et fælles udgangspunkt for deres vurdering. Har skalaen ikke 5 niveauer er alle niveauerne beskrevet enkeltvis. Jf. Heinmann (2007) er der en tendens til, at respondenter vælger en tidlig svarmulighed, når det er en skriftlig undersøgelse samt at respondenter vurderer alt for positivt. Foranstående sammenholdt med, at respondenter i den vestlige verden læser fra venstre mod højre, gør, at man kan lade skalaerne starte negativt og slutte positivt for at modvirke for positive svar. Med foranstående baggrund in mente er det yderligere antagelsen, at respondenterne efter at have læst udsagnet følger skalaen fra venstre mod højre og stopper ved den første værdi, der forekommer at passe på respondentens vurdering. Dette er baggrunden for, at skalaerne i dette spørgeskema starter med det mest negative udsagn og derefter bliver mere og mere positivt, når man bevæger sig fra højre mod venstre. En anden fordel ved dette er, at de bliver nemmere at analyser på, idet man kan tillægge de enkelte udfald en numerisk værdi i stigende orden og få et intuitivt forståeligt resultat. 14

Spørgsmål 1: bliver brugt til at undersøge udbredelsen af kendskabet til teorien bag Bullwhip effekten. Desuden anvendes spørgsmålet til at validere om, respondenterne generelt har en viden inden for området og derfor er bedre kvalificeret til at svare på spørgsmålene. Spørgsmål 1 er desuden det nemme spørgsmål, som alle kan svare på og dermed kommer respondenten stille og roligt ind på problemstillingen. Dette er ifølge Andersen (2010) en vigtig del af et godt spørgeskema. Spørgsmål 2 og 3 bliver brugt til at undersøge udbredelsen og størrelsen af de forskellige symptomer på Bullwhip effekten. Der i denne forbindelse lavet en kort beskrivelse af de forskellige symptomer, da man nemt kan forstille sig, at der vil være respondenter, der ikke kender teorien, men som kan genkende symptomerne. Spørgsmål 4 bliver brugt til at undersøge hvilke årsager, der vurderes at ligge til grund for de oplevede symptomer. Spørgsmål 5 og 6 bruges til at undersøge i hvilken grad, der er fokus på bekæmpelsen af Bullwhip effekten. Spørgsmål 7 bliver brugt til at undersøge hvilke årsager, der er baggrunden for, at der er fokus på Bullwhip effekten. Spørgsmål 8 til 10 bruges til at undersøge hvilke initiativer og erfaringer, der er gjort inden for bekæmpelsen af Bullwhip effekten. Spørgsmål 11 bruges til at undersøge i hvilken grad initiativerne er understøttet af IT. Spørgsmål 12 bruges som kontrolspørgsmål på, om respondenten i deres nuværende funktion har en direkte kontakt med Bullwhip begrebet og dermed, om de har en praktisk baggrund for at svare på spørgsmålene. En lav andel, der svarer Ingen, vil indikere en høj validitet i svarene på de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmål 13-15 er demografiske oplysninger, som blandet bruges til at undersøge i hvilket led i forsyningskæden problemet med Bullwhip effekten er størst. De demografiske oplysninger er med vilje placeret til sidst, idet disse kan virke demotiverende at svare på og derfor reducere svarprocenten, jf. Andersen (2010). 15

Med det formål at sikre en høj kvalitet af spørgeskemaet er dette udarbejdet via iterationer med personer med viden inden for området. Disse personer har derfor løbende haft mulighed for at teste og evaluere spørgeskemaet. Den forventede endelig version af spørgeskemaet er derudover også blevet testet på en lille gruppe på 3 personer indenfor populationen. Dette er gjort for at få testet, om spørgeskemaet også fungerer i det virkelige liv, hvor man ikke forud har været en del af processen. Supplerende er den lille testgruppe blevet bedt om at tage tid på, hvor lang tid det tager at besvare spørgeskemaet, således at der kan gives en realistisk vurdering i forhold til de udvalgte respondentemner på forventelig tidsforbrug til besvarelse af spørgeskemaet. I sig selv er dette en respektfuld oplysning overfor et muligt respondentemne. Oplysningen er imidlertid også indsat i introduktionsteksten til spørgeskemaet via mail. Formålet er at motivere respondentemner til at besvare spørgeskemaet og dermed øge antallet af besvarelser på spørgeskemaet alt andet lige. Efter at spørgeskemaet er sendt ud, men cirka 1 uge inden udløbet af den oplyste svarfrist for besvarelse af spørgeskemaet (03.04.2011), er der udsendt en motiverende rykker for besvarelse af det tidligere udsendte spørgeskema. Da der er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse er rykkeren gået til hele den oprindelige population for spørgeskemaundersøgelsen, idet rykkeren både har været en tak til de respondenter, som allerede havde besvaret spørgeskemaet og en høflig rykker til de respondenter, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Den aktuelle rykkeradfærd øgede det samlede antal besvarelser væsentligt (fra 29 til 35). Når et yderligere antal rykkere udover rykker 1 ikke er udsendt, er det et bevidst valg for ikke at irritere respondentemnerne unødigt i kombination med erfaring om, at størst respons er knyttet til rykker 1, som fanger dem, der gerne vil svare, men har fået forlagt spørgeskemaet. Det viste sig relativt hurtigt, at den i afsnit 5.3.1 omtalte snowball effekt var meget begrænset. Der blev derfor som supplement til den oprindelige udsendelsen af spørgeskemaet igangsat en særskilt udsøgning af yderligere relevante personer på internettet, som efterfølgende fik tilsendt via mail det aktuelle spørgeskema. 16

Alt i alt blev der sendt ca. 120 personlige mails eller beskeder ud og med i alt 35 besvarelser til følge, hvilket giver en besvarelsesprocent på knapt 30%. Umiddelbart er der ikke nogle fastsatte regler for, hvor høj en svarprocent skal være eller hvilket niveau, der er acceptabelt, jf. Danmarks Statistiks hjemmeside. Set i lyset af, at der ingen benefits er for respondenterne udover interessen for problemstillingen samt at der ikke er en større organisation bag undersøgelsen, findes en svarprocent på knapt 30% meget tilfredsstillende. Der var 35, der startede på spørgeskemaet og 35, der afsluttede spørgeskemaet. Dvs. ikke nogen bortfald af respondenter under selve undersøgelsen, hvilket normalt kan være et problem jf. Andersen (2010). Dette resultat tages som udtrykt for, at de respondenter, der har valgt at svare på spørgeskemaet, ikke er blevet skuffet undervejs i besvarelsen af spørgeskemaet. Dette gælder både spørgsmålenes relevans og dels det på forhånd oplyste forventede tidsforbrug. Det samlede antal besvarelser nåede som nævnt op på 35. Den gennemsnitlige besvarelsestid per spørgeskema lå på ca. 7½ minutter, med observationer svingende fra 2 til 30 minutter. 5.5 Sekundære data: Udover de beskrevne primære data anvendes der ligeledes sekundære data i denne opgave, nemlig litteratur og teori. Der er således valgt en multimetode til at triangulere forskellige dataindsamlingsmetoder i undersøgelsen af samme fænomen. Jf. Flick (2002), kan brugen af mere end én indsamlingsmetode gøre det muligt at opnå en mere komplet og holistisk forståelse af problemet i dets kontekst. Bullwhip effekten fylder 50 år i år, heraf følger det, at der ikke tale om et nyt fænomen. Der findes derfor meget litteratur om emnet i form af rapporter, artikler og case beskrivelser. Disse er skrevet af alt fra konsulenter og fagfolk til professorer og studerende. Der kan derfor være stor forskel i kvaliteten samt hvilke motiver, der ligger til grund for udgivelsen. For at sikre en høj kvalitet af de sekundære data der bruges til at beskrive teorien bag Bullwhip effekten, opsættes det derfor som et kriterium for anvendelse af kildematerialet, at det skal være udgivet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter/journals eller at artiklerne skal være lavet som led i forskning på anerkendte uddannelsesinstitutioner. 17

Der er yderligere opsat krav om citering af de fundne artikler forstået som, at artikler antages for at være på et højere niveau, hvis de har været citeret i andre videnskabelige artikler. Dette krav er dog ikke gældende for artikler, som er publiceret inden for det seneste år, da disse ikke har haft samme mulighed for videnskabelig citering. 5.6 Verificering af data generaliserbarhed, reliabilitet og validitet Uanset om data er primær, sekundær, empirisk eller teoretisk, er det vigtigt at forholde sig til, om data kan verificeres. Jf. Kvale (2000) indeholder verificering en treenighed bestående af generaliserbarhed, pålidelighed og validitet. Ved empiriske undersøgelser forpligter undersøgeren sig til at vurdere pålidelighed og validitet af resultaterne (Denzin, 1989; Saunders, 2000). Pålidelighed dækker over stabiliteten over tid og validitet omhandler elementet under undersøgelse. Begge elementer kan i kvantitative studier vurderes ved statistiske værktøjer, medens dette er sværere at måle for kvalitativ research (Riley et al, 2000). Sidstnævnte skyldes, at data omhandler synspunkter, følelser og meninger i højere grad end tal. Som argumenteret af Saunders et al (2000) kan pålideligheden ved kvalitative data påvirkes af både intervieweren eller respondenten eller begge. Det, at spørgeskemaet i nærværende opgave er blevet testet samt har gennemløbet flere iterationer i forbindelsen med udarbejdelsen, har været med til at minimere misforståelser og dermed øge validiteten af resultaterne. Ud fra spørgsmål 1 i spørgeskemaet var det kun 11%, der ikke havde kendskab til teorien bag ved Bullwhip effekten. Ud fra spørgsmål 12 er det kun 6%, der ikke i sin nuværende funktion er i berøring med Bullwhip begrebet. Foranstående oplysninger sandsynliggør, at de respondenter, der besvarede spørgeskemaet, havde et tilfredsstillende teoretisk og praktisk vidensniveau. Der er derfor al mulig indikation og sandsynlighed for, at man kan have tiltro til, at svarene er valide. Det skal for god ordens skyld oplyses, at databeskrivelsen (afsnit 8.2) viser, at der kun var en observation, hvor svarene var inkonsistente. Det må derfor generelt vurderes, at svarene i spørgeskemaundersøgelsen er valide. En spørgeskemaundersøgelse er et øjebliksbillede og det har ikke været muligt at finde en tilsvarende undersøgelse. Det er derfor ikke muligt at se, om der er stabilitet i svarene over tid, hvorfor er pålideligheden ikke er direkte målbar. Det kan i midlertidig konstateres, at der 18

foretaget meget forskning inden for området. Resultaterne fra denne forskning stammer ofte fra case studies hvor problemstillinger i forbindelse med Bullwhip effekten, som i denne opgave, er blevet gennemarbejdet for udvalgt forsyningskæder. Så selvom der ikke er sammenlignlige spørgeskemaundersøgelser, så er der ikke noget banebrydende i undersøgelsesområdet, hvorfor det vurderes, at resultaterne fra nærværende undersøgelse er pålidelige. Mht. til generaliserbarheden kunne man måske ønske sig nogle flere besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Dette kan evt. opnås ved at foretage den samme spørgeskemaundersøgelse med tilknyttet analyse på senere tidspunkter og med en større organisation bag sig. Generaliserbarhed, pålidelighed og validitet af de sekundære data er sikret ved at benytte de oprindelige kilder, hvis disse er blevet identificeret via referencer fra flere artikler i anerkendte tidsskrifter. Der er derudover er blevet lagt vægt på, at artiklerne er udgivet i anerkendte tidsskrifter, som er kendt for at have en høj standard i indholdet. I denne opgave er der blevet brugt artikler og bøger fra en periode på 50 år, som beskriver det samme fænomen. Det vurderes derfor, at generaliserbarhed, pålidelighed og validitet er god for de sekundære data. 5.7 Opgavens systematik Måden, som denne rapport er struktureret på, er, at den starter med en række formalia, jf. udleveret eksamensvejledning. Der er herefter et afsnit, der beskriver hvilken metode, som opgaven tager udgangspunkt i og som den gør brug af. Derefter gennemgås udviklingen af teorien om Bullwhip effekten, herunder en beskrivelse af symptomer, årsager og løsninger til Bullwhip effekten. Figur 1 Opgavens opbygning En måde at bekæmpe Bullwhip effekten er via strukturerede samarbejdsformer, hvorfor de 3 mest udbredte er inkluderet i opga- 19

ven. Der kommer efterfølgende en analyse af Bullwhip effektens udbredelse og årsager hertil i danske virksomheder. De forskellige afsnit vil have delkonklusioner. Til sidst bliver disse delkonklusioner sammenfattet i en samlet konklusion, som besvarer spørgsmålene stillet i problemformuleringen. 5.7 Konklusion (metode) Ud fra de foranstående afsnit kan man beskrive denne opgave som en positivistisk, relativistisk undersøgelse af Bullwhip effekten i Danmark på en induktiv måde via en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til fremskaffelse af primære data. Spørgeskemaet er dannet ud fra de i teorien beskrevne problemer og løsninger til Bullwhip effekten. Litteraturen, der ligger til grund herfor, er de sekundære data i opgaven. Det foranstående er forsøgt gjort på en så objektiv måde som muligt, hvilket dog ikke er helt muligt, da det både er forfatteren, der har lavet spørgsmålene og som har fortaget udvælgelsen af respondenter. Det vurderes dog ikke at være et problem for konklusionerne i opgaven, idet resultaterne i undersøgelsen er i god overensstemmelse med teorien. Der er bevidst gjort meget for at få en så høj svarprocent som muligt i undersøgelsen, ligesom der er gjort meget for at minimere de uhensigtsmæssigheder, der kan være i et spørgeskema inspireret af råd fra Andersen (2010) og Heinmann (2007). Spørgeskemaet er desuden blevet testet inden udsendelse. Med en besvarelsesprocent på knapt 30% og intet bortfald af respondenter under besvarelse af spørgeskemaet forekommer arbejdet med udarbejdelsen af et godt spørgeskema og tilknyttet undersøgelse at være lykkes. Validiteten af de primære data vurderes til at være god, jf. respondenternes svar på de i spørgeskemaet indlagte kontrolspørgsmål. Det har ikke været muligt at finde sammenligningsundersøgelser, hvorfor pålideligheden ikke er direkte målbar, men vurderes dog til at være god gennem sammenholdelse til den generelle forskning af Bullwhip effekten. Generaliserbarheden kunne havet været bedre, nemlig hvis der havde eksisteret tilsvarende undersøgelser. Men igen må det understreges, at der en god overensstemmelse mellem undersøgelsens resultater og det forventede ud fra teorien. Det vurderes derfor, at generaliserbarhed, pålidelighed og validitet er tilfredsstillende for såvel de primære som de sekundære data. 20

6. Bullwhip Effekten Begrebet Bullwhip effekten beskriver det scenarie, hvor ordrer til leverandører har større fluktuationer end salget til køberne i et led i forsyningskæden. Årsagen til dette er, fordi de forskellige led i forsyningskæden træffer rationelle beslutninger på et mangelfuldt/forvrænget informationsgrundlag. Bullwhip effekten er blevet krediteret Lee (1997) og er i den forbindelse ikke helt så gamle som Forrester og Burbidge effekterne. Imidlertid fylder disse to effekter en signifikant del af den samlede effekt, som betegnes Bullwhip effekten. Dette illustreres tydeligt af figur 2 dannet af Disney (2003) for at illustrere, hvilke problemstillinger Bullwhip effekten indeholder. I den originale artikel af Lee Figur 2 Disney 2003 (1997) beskriver de 4 indre cirkler de hovedårsager, der er til Bullwhip effekten. Disse er ifølge Lee 1. Demand Forecast Updating 2. Order Batching 3. Price Fluctuations 4. Rationing and Shortage Gaming De fire punkter vil blive gennemgået nedenfor. Inden dette sker, vil der dog indledningsvis først være en definition på, hvad en forsyningskæde er. Dette er begrundet i ønsket om, at alle har samme udgangspunkt, inden gennemgangen af de fire punkter. 21

6.1 Forsyningskæden I denne rapport er forsyningskæden for et produkt defineret ved at starte med efterspørgslen hos slutbrugeren, hvilket er der, hvor forbrugerne har adgang til produkterne. Dette er som oftest hos detailhandlerne, som får deres varer fra leverandørerne, der igen får varen fra en producent. Producenten skal bruge råvarer for at kunne producere varen. Råvarerne køber han fra sine råvareleverandører. Ovenstående er én simpel version af en forsyningskæde og ofte er der mange flere led involveret. Efterspørgsel flyder tilbage gennem kæden, mens varerne sendes den modsatte vej gennem forsyningskæden med det mål, at de ønskede varer er til stede, når kunden ønsker dem. 6.2 Forrester effekten (1961) For at vise, at der sker en efterspørgselsforstærkningseffekt, når man bevæger sig tilbage igennem forsyningskæden, benyttede Forrester Industrial Dynamics (Forrester, 1961:13), i dag kaldet System Dynamics. Nedenfor er der en grafisk fremstilling af den simple forsyningskæde, som blev brugt som model/system i forbindelse med de simuleringer Forrester lavede for at få indblik i, hvordan de forskellige led i forsyningskæden blev påvirket af forskellige begivenheder så som: Effekten én pludselig stigning af efterspørgslen på 10% Effekten af uventede stigninger og fald på 10% af efterspørgslen Effekten af små randomiserede afvigelser fra et stabilt gennemsnit. Fjernelse af distributionsleddet Reduktion af ordrebehandlingstiden Det var ud fra disse simuleringer, at Forrester viste, at der sker en efterspørgselsforstærkning, når der er forsinkelser i in- Figur 3 Forrester 1961: 22 22

formation og leveringstider. Hvis man kigger på det første eksempel ved figur 3 og sammenholder med modellen, hvor forsinkelser/delays er målt i uger, kan der gøres følgende iagttagelser. Der går 4 uger, før en pludselig stigning i efterspørgslen på 10% på detaillistniveau begynder at slå igennem på efterspørgslen på distributionsniveau. I Forresters model når efterspørgslen i distributionsleddet (grossistleddet) et toppunkt i efterspørgslen på 18%. Dette skyldes dels en generel stigning af beholdning i detaillistleddet og dels pga. stigning i niveauet af ordrer og varer i transit i forsyningskæden for at kunne opfylde den øgede efterspørgsel. Man skal indhente den øgede efterspørgsel, der også har været der i de første 4 uger, hvor man ikke vidste besked endnu. Det samme gør sig gældende for efterspørgslen i mellem distributionsleddet og produktionsleddet. Her bliver inputtet dog ikke en enkelt stigning på 10%, men en stigning på 18% fra distributionsleddet samt at det igen får en effekt af stigende beholdninger hos distributøren og fra varer og ordrer i transit mellem distributør og producent. Den ender med at toppe med en efterspørgsel på +34%. I understående figur 4 kan man se resultaterne af denne simple hændelse, hvor man også kan se, at det tager over et år, før man har fået strømlinjet forsyningskæden igen. Figur 4 Forrester, 1961: 24 23

Årsagen til disse fluktuationer skal findes i 2 områder. Det ene område er den måde, som informations feedbacken fungerer i systemet på. Dvs. den del af systemet, som beskriver det fysiske flow af varer tilbage fra fabrikken og ud til slutbrugeren ved at bestemme, hvor meget der skal produceres/bestilles og hvor meget beholdningen skal være i de forskellige led for at kunne opfylde behov i perioden fra, at der er afgivet en bestilling, til at ordren bliver modtaget (leadtime). Desto mindre leadtime, desto mindre behov for opbygning af lager. En del af den information, som feedback logikken bruger, kommer fra informationsflowet i systemet. Informationsflowet er det, der beskriver, hvordan indikationer om det fremtidig salg kommer frem til næste led i forsyningskæden. Denne del kaldes også for Feedforward logikken. Både feedback og feedforward logikken kan være skyld i efterspørgselsforstærkningen og bliver påvirket af tidsforsinkelser, der er indbygget i modellen samt introduktion af usikkerhed for efterspørgsel og leveringer. Forrester (1961) gjorde en anden interessant opdagelse, som var, at feedback logikken i et typisk produktions- og distributionssystem også selv kunne skabe sæsoner/ cyklusser, også kaldet Rogue seasonality McCullen (2002). 6.3 Burbidge effekten (1961-1978) Ideerne bag kontrol af materialeflowet stammer tilbage fra Burbidge artikel The new approach to production (1961). Burbidge stoppede dog ikke med at udvikle sine ideer og med sin artikel Five golden Rules to Avoid Bankruptcy (Burbidge 1983), angav han nogle regler for at undgå at gå fallit. Reglerne er: 1) Lav kun de produkter, som man hurtigt kan afsende og fakturere til kunder. 2) Lav kun i en periode de komponenter, der skal bruges til samling i næste periode. 3) Minimere materiale gennemløbstiden. 4) Brug den korteste mulige planlægningsperiode, fx den mindste batchstørrelse, som kan styres effektivt. 5) Modtag kun leverancer fra leverandører i små batchstørrelser, når der er et behov for videre forarbejdning eller samling. 24

Udover Burbidge pointerer, at forsinkelser i informationer og leverancer samt den generelle usikkerhed er med til at skabe en efterspørgselsforstærkning, nævner han også 3 andre årsager. De 3 årsager er: Multiple cycle ordering, som beskriver den situation, hvor man ikke forsøger at synkronisere de forskellige genbestillingsperioder, der er i et forsyningskædesystem. Der nævnes som et eksempel på ovenstående situation, at en producent opdaterer sit Material requirements planning (MRP)/ Enterprise resource planning(erp) system engang om måneden. Kunden har på den anden side en genbestillingsperiode på en uge. Der kan derfor i værste fald gå 4 uger før bestillingen opdateres i producentens system. Manglen på synkronisering mellem de to led medfører forskellig længde for den tidsforsinkelse, som er omtalt i foranstående afsnit 6.2. Dvs. nogle gange reagerer man hurtigt og andre gange for sent, hvilket skaber usikkerhed og tilfældige fluktuationer i forsyningskæden. Dette kan også ske uden ændringer i efterspørgslen, idet nogle måneder har 5 uger og andre kun 4, hvorfor efterspørgslen på månedsbasis vil svinge, selvom der fx er en konstant efterspørgsel på uge niveau. Multiple-phased ordering, beskriver de tilfælde, hvor der ikke er forudbestemte genbestillingsperioder, men hvor der genbestilles, når genbestillingsniveauet nås og der bestilles en fast ordrestørrelse også kaldet (Fixed Order Quantity FOQ). FOQ bliver ofte bestemt i overensstemmelse med enten Economic Order Quantity (EOQ) eller Economic Batch Quantity (EBQ). Hvis der fx er flere aktører, som kører med dette setup i et system, kan det ske, at disse rammer genbestillingspunktet samtidigt og dermed afgiver deres FOQ. Dette skaber et toppunkt/en fluktuation i efterspørgslen for det forrige led i forsyningskæden og dermed en forstærkning af efterspørgslen. Den måde, som EQO/EBQ bliver dannet, kan også være med til at skabe efterspørgselsforstærkninger i de andre led i forsyningskæden. De bliver nemlig dannet ud fra et omkostningsminimeringshensyn, hvor henholdsvis bestillingsomkostninger og omstillingsomkostninger bliver sammenholdt med lagerholdsomkostninger., hvor D er den årlige efterspørgsel, S er bestillingsomkostningerne og H er lagerholdsomkostningerne 25

Ved brug af EOQ eller EBQ er det ikke unormalt, at der bestilles hjem til mere end en periode, hvorfor der igen sker efterspørgselsforstærkning i de perioder, der bestilles i. En anden måde at bestemme ordrestørrelsen kan være med baggrund i udefra kommende begrænsninger eller krav. Det være sig krav om en vis mængde eller køb for et bestemt beløb, før en leverandør vil acceptere en ordre. Lee (1997) beskriver denne problemstilling med begrebet full truckload af en bestemt SKU i stedet for blot at levere det, der er behov for eller fylde leveringen op med andre SKU ere, som der er behov for fra den aktuelle leverandør. Burbidge har senere videreudviklet på de 5 regler og har dannet 6 love for et godt produktionssystem (Burbidge, 1984). Disse kan ses detaljeret i bilag 2. Allerede i den første lov gør Burbidge opmærksom på, at man skal bruge en holistisk tilgang til system/forsyningskæde designet, dvs. at man skal se på hele kæden frem for optimering af de enkelte led hver for sig. Man kan derudover konstatere, at Multiple-phased ordering problemstilling tages op i lov 4 og at Multiple cycle ordering og EBQ bliver nævnt i lov nr. 5. En anden god pointe er lov nummer 3, hvor Burbidge siger, at produktionssystemet ikke skal sættes op baserende sig på forecast for lange perioder, men det skal i stedet regulere sit materialebehov efter en serie af kortere programmer. Ofte ses både Forrester og Burbidge effekten i sammenhænge, hvor den kaldes for FORRIDGE Towill (1997). De forskellige årsager er sammenfattet i figur 5. Figur 5 Towill (1997) Kigger man på forskellige efterspørgselskurver, så ser de sjældent så pæne ud som outputtet af Forresters resultater i figur 4, men de er ofte præget af flere små udsving, som slø- 26