BILAG TIL REFERAT AF DRIKKEVAND ERFA FYN s MØDE DEN 27. MAJ 2015 Rejseholdet: Mette Creutzfeldt, Grundvandskortlægningen Christian Thellufsen, Grundvandskortlægningen Jonas Gillett, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Helga Margrethe Elnegaard Ejskjær, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Fra ERFA Drikkevand Fyn Assens Kommune: Rikke Kirk Andersen Fredericia Kommune: Christian Bækgaard Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune: Louise Skov, Elin Christophersen, Maria Friis Jensen Kerteminde Kommune: Tina Rolaj, Lars-Bo Holm Andersen Langeland Kommune: Gitte Nielsen Middelfart Kommune: Rikke Beyer Clausen, Henning Leth Nordfyns Kommune: Janna Nicolaisen, Kim Olsen Nyborg Kommune: Irene Reinholt Andersen Odense Kommune: Hans Peter Birk Hansen, Richard Jensen, Nadia Phengel Juhl Svendborg Kommune: Thomas Andersen, Jakob Nørby Boringsbekendtgørelsen: 1. Hvorfor er det ejer der skal sørge for at anmelde en sløjfning? Ejer har normalt ikke den faglige viden. Kommunen kommunikerer med en ikke-fagmand, der skal give beskeden videre til fagmanden. Det er dømt til at ske fejltagelser. Jonas: Det skal være ejeren der anmelder, fordi han har det endelige ansvar. Maria: en brøndborer er den der ved hvad der skal udføres. Jonas: Man kan tage kontakt til brøndboreren. Hans Peter: Det er en aut. brøndborer der sløjfer. Helga: det er ejer der bemyndiger. Konklusion: Lige som i byggesager m.v. er det ejendommens ejer der har ansvaret for at arbejdet udføres i henhold til lovgivningen. Derefter er det en sag mellem ejer og den der udfører arbejdet, hvis det ikke er gjort korrekt. Naturstyrelsen har udsendt information til kommunerne, om kritik af brøndborernes dataindberetning 20. oktober 2014. Boringsbekendtgørelsen 2. Kan bekendtgørelsen ændres så kommunen skal have en kopi af sløjfningsskemaet, når det sendes ind til GEUS? Det er tidskrævende at vi selv jævnligt skal tjekke i GEUS om skemaet er kommet - for sagen afventer jo skemaet. Hvis sløjfningsskemaet ikke er i orden, er det desuden mest virkningsfuldt, hvis vi kan følge op med det samme. Helga tager det med til næste revidering. Jacob Nørby: Det brøndborefirma der bruger mindst bentonit og dermed giver det billigste tilbud vinder opgaven. Det bør konkretiseres hvad der er ret og rimeligt mht. til sløjfning af boringer. Christian: Kan vi få besked om sløjfning af brønde og boringer af GEUS, lige som standatfilerne? 1
Elin: Alle kan registrere en brønd/boring sløjfet i GEUS, vi skal i det mindste have besked, når det sker. NST: er i gang med et projekt til at sløjfe boringer, men gør det i samarbejde med kommunerne. Irene: If. bekendtgørelsen skal kun boringer og ikke brønde indberettes til GEUS. Derfor er der brøndborefirmaer der nægter at indberette brønde. Jonas: Begge skal indberettes til GEUS. Bekendtgørelsens 23 og 27 omhandler kun boringer. Konklusion: Irene skal skrive til NST, hvor det mangler. Boringsbekendtgørelsen: 3. Er det muligt at stille krav om indberetning af geotekniske boringer til GEUS - så denne viden er tilgængelig især i forbindelse med klimasikring? Maria: god information går tabt. Hans Peter: Odense kommune vil gerne bruge de geotekniske oplysninger til deres klimasikringsprogram. Men det er svært at få data fra firmaerne. Regionen arbejder vist med at få lagt deres data ind også de miljøtekniske. GEUS har styrken til at registrere data. Konklusion: Rejseholdet tager vores ønsker med tilbage. 4. Der er mange henvisninger til historiske love og bekendtgørelser, der er henvisning til forkerte punkter. Der er også forkerte eller irrelevante begrebsforklaringer. Det gør at hver kommune skal bruge mange ressourcer på at rette fejlene i vejledningen. Vil Naturstyrelsen sende rettelserne, til alle kommuner og vandværker? Elin: Der er fejl i normalregulativet, som kommunen så skal rette for hver gang et vandværk sender et regulativ ind til godkendelse. Helga: Ud over at lovene hele tiden ændrer sig, hvilke fejl tænker i så på? Elin: der er landt andet fejl i begreberne så det der forklares i begrebslisten ikke har samme betydning i bestemmelserne. F. eks. vandbehandlingsanlæg, som forklares som vandværkets vandbehandling, mens det i bestemmelserne omhandler behandlingsanlæg på ejendomsniveau, UV- blødgøring m.v. Konklusion: Elin skal sende det rettede regulativ til Helga. (Er gjort den 28. maj 2015) 5. Vil Naturstyrelsen give eksempler på regulativ bestemmelser om gebyrer og særlige driftsbidrag, jf. vejledningen om fastsættelse af takster for vand? Efter spørgsmålet blev stillet, har Lone Kjelstrup fra Middelfart haft en samtale med Anne Marie Madsen fra NST, den 17. april 2015. I en e-mail til Elin citerer Lone, Anne Marie for at have sagt at det kun er gebyrer alle modtager, som skal godkendes af kommunen. Altså det diametralt modsatte af hvad der står i vejledningen om fastsættelse af takster, kapitel 5, 6. afsnit. Helga: Hvilken tidshorisont forestiller I jer til at i får svar. Elin: Det skal være hurtigt fordi vandværkerne skal have godkendt deres regulativer inden taksterne kan godkendes. De skal også ændre regnskabet så at gebyrer der skal godkendes, også kan eftergås af kommunen. Indtil vi får anden besked er kommunerne nødt til at godkende gebyrer i overensstemmelse med vejledningen. Det er den Statsamtet vil bruge ved en eventuel klage. Konklusion: Helga siger vi skal holde os til vejledningens ordlyd indtil NST kommer med en anden udmelding. Der opstod en diskussion omkring nyheden om at Forbrugerklagenævnet ikke længere kan behandle klager fra en andelshaver i et vandværk, fordi vandværket er forbrugerejet og ikke en erhvervsdrivende. Det gik så stærkt at ref. ikke husker hvem der sagde hvad. Men her er ordene: Hvem kan man så klage til? Det er jo et monopol man kan ikke melde sig ud. Kommunen må ikke gå ind i sagen. Mange private har ikke lyst eller råd til en retssag. 2
Fastsættelse af takster for vand, (vejledning) 6. I vejledningen står at kommunen skal godkende hele takstbladet i henhold til vandforsyningsloven. Kan kommunen se bort fra renteloven og skatteloven og andre love der er omhandlet til i takstbladet og alene godkende efter vandforsyningsloven? Elin: Skal kommunen nægte at godkende hvis der er for stort rykkergebyr, som jf. renteloven er 100 kr.? Helga: er der nogen der ikke retter ind hvis I påpeger fejlen? Det var der bred enighed om i ERFA-gruppen. Elin: Er godkendelsen omfattet af legalitetskontrol? Der skal ikke stå at vi godkender takstbladet, hvis det kun er drifts- og anlægsbidragene vi godkender. Konklusion: Helga: Det er kun driftsbidrag, faste bidrag og særlige bidrag der skal godkendes. Det er stadig kun Vandforsyningsloven, kommunen skal forholde sig til. 7. Hvis kommunen skal tilse legaliteten i forhold til alle love i takstbladet: I vejledningen står, at gebyrer og særlige bidrag skal skrives ind i regulativet, for at være gyldige i takstbladet. Burde Naturstyrelsen ikke give vejledning i hvad der er gebyrer/særlige bidrag med og uden moms? Er eksemplerne i sidst vejledningen ikke direkte misvisende på det punkt? Konklusion: Spørgsmålet fald bort, da vi ikke skal interessere os for moms m.v. Jf. spørgsmål 6. 8. "Hvile i sig selv" - princippet - hvad er "en kortere årrække"? Konklusion: Helga: 3-5 år er retspraksis. 9. Må et vandværk investere i aktier og obligationer - falder det inder under vandværksdrift? Helga det skal dække nødvendige omkostninger i Vandforsyningslovens 52a, siger ikke noget direkte om obligationer /aktier. Kan det være kassebeholdningen der er midlertidig anbragt. Rikke C.: Skal vandværkerne opsige aktier? De har til en hver tid penge til alt. Skal vi tvinge vandværker med 6 mill. kr. i obligationer til at stoppe med opkrævning af driftsbidrag, fordi det ikke er vandværksdrift men bankvirksomhed? Helga: Det er kommunen der skal vurdere. Jacob: Det skulle kommunerne have stoppet for længst. Nu kan vi kun forlange at vandværkerne beskriver hvad de vil bruge pengene til. Elin: Må de spare op til et nyt vandværk der skal bygges om 30 år? Vores økonomiafdeling siger det hviler i sig selv. Men er det meningen? Hans Peter: Sektorvandværker må ikke! Det er et signal om at de andre heller ikke må. Helga: Man kan se på vandsektorloven og meningen med den. Vandsektorloven er retningsgivende. Jacob: Vi har et vandværk med dyr tilslutning, lav kubikmeterkpris. I Vandforsyningsplanen skriver vi at tilslutningen økonomisk rimelig. Vi har en konflikt mellem ønsket om tilskyndelse til tilslutning og at vi ikke kan bestemme takstnedsættelse. Hvad er økonomisk rimeligt? Hans Peter. Hvis det er dyrere end en boring. Vi har nægtet at godkende nyt. Men vi kan ikke sænke allerede godkendte takster. Elin: Broby Kommune blev dømt i Faaborg Byret til at godtage et meget dyrt anlægsbidrag. Som i dag er ca. 100.000 kr. Konklusion: Rejseholdet tager vores synspunkter med hjem. 3
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 10. "kartoffelpesticiderne" hvorfor er der lige på disse pesticider mulighed for dispensation? Konklusion: se spørgsmål 11. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 11. Hvad betyder "indvindingsområde", hvor lang tid er "gennem årtier" og hvilken dokumentation er tilstrækkelig til at man kan siges at have "viden om"? Konklusion: Naturstyrelsen vil sende supplerende oplysninger. Nyt møde kan arrangeres med NST Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Nogle laboratorier tilbyder vandværkerne, at de kan fravælge at der sendes varsel til kommunerne ved overskridelse af mikrobiologiske parametre på ledningsnettet! 12. Kommunen kan indskærpe kravet over for vandværket, men det vil være efter at overtrædelsen er opdaget, altså for sent til at gribe ind i tide over for en forurening. Bør det ikke være en del af laboratoriernes akkreditering, at laboratorierne SKAL sende varsel til kommunerne, når det står i bekendtgørelsen? Konklusion: Helga: Det er Sikkerhedsstyrelsen/DANAK I skal vende jer til. Vandforsyningsloven Efter vandforsyningslovens 86, stk 4 skal indvindinger til husholdningsbrug, der ligger i det naturlige forsyningsområde have tilladelse til indvinding senest et år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan. 13. Kan/skal indvindinger der er accepterede af kommunen, jf. Naturstyrelsens vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, kapitel 11, opnå en indvindingstilladelse på 30 år, uagtet at ejendommen kunne forsynes med en bedre vandkvalitet? Her er det svar som Helga læste op: Svar: Hvis ejendommen, der indvinder grundvand på egen grund til brug for husholdningen ligger inden for et alment vandforsyningsanlægs naturlige indvindingsområde skal ejendommen søge om fornyet tilladelse efter VFL 86, stk. 4. Tilladelsen gives i maksimalt 30 år, jfr. VFL 22, stk. stk. 1. Kommunen kan meddele tilladelse i en kortere periode, hvis der er argumenter herfor. Problemer med vandkvaliteten løses ikke gennem tilladelsessystemet. Ringe vandkvalitet håndteres og løses derimod efter reglerne om vandkvalitetskrav til drikkevand for enkeltindvindere. Ved overskridelse af fastsatte kvalitetskrav meddeles påbud om udbedring i medfør af vandforsyningslovens 62. Hvis der er ønske om at ejendomme tilsluttes et bestående alment vandforsyningsanlæg meddeles afgørelse herom efter VFL 29, stk. 3. Konklusion: Tilladelse skal gives også til indvindinger med dårlig vandkvalitet, eller kommunen skal overveje at bruge en 29., jf. VFL 20 stk. 2. UV-filtre på vandværker: 14. Er der en vejledning på vej? Konklusion: Der kommer en vejledning om videregående vandbehandling i efteråret. 4
På -mødet i Billund fortalte I at der ikke kommer en ny tilskudsordning - men at NST beregner for de boringer der mangler. 15. Hvilke forventninger er der efterfølgende til Kommunernes anvendelse af erne? Christian T: Der ingen lovbestemte krav. Oplagt at de skal laves en indsats. erne er udpeget, men følger ingen økonomi med. Hvis det er muligt, vil NST prøve at få penge med over til indsatser. Konklusion: Det er hver kommune der skal tage stilling til indsatsniveauet i. 16. Bliver der en høring af kommune og/eller vandværk - eller de bliver de bare lagt op på miljøportalen? Der bliver en stor grad af inddragelse. Men ingen direkte høring. Har haft møde i Billund. Naturstyrelsen fokuserer på at det skal være brugbart (ingen festballoner ). Konklusion: Kommunerne kan forvente at blive inddraget, men ikke i en høringsproces. 17. Bliver erne lavet på baggrund af -vejledningen eller bliver de lavet ud fra den grundvandsmodel der er lavet i kortlægningen? Konklusion: Det laves på baggrund af -vejledningen. 18. Hvis en Kommune har fået lavet er før kortlægningen var færdig - via tilskudspuljen - og de derfor er lavet ud fra en anden model end den der lavet til kortlægningen - OG de "stikker" udenfor indvindingsoplandet - vil I så beregne en nye er for dem også? Christian T.: Vi går ud fra at de ligner temmelig godt. Irene: har et kort med som viser forskellen. Hvad sker med os der har fået forkerte beregninger efter kortlægningen. Hvis der er lavet, så er der ikke beregnet penge. Send et brev (hurtigt) om nye beregninger. Irene har været i kontakt med Martin Skriver i NST. Genberegningen blev ikke godtaget. Trine: Har spurgt, men det er ikke besluttet om de vil genberegne. Christian: skriv igen til mig. Konklusion: Irene skal skrive til chcla@nst.dk, hurtigst muligt. Andre som vil have genberegnet skal også hurtigt sende de nye beregner. 19. Hvis en Kommune har er til en del af vandværksboringerne - beregner I så er for resten på et evt. andet grundlag/forudsætninger? Christian: udgangspunktet er at der bliver givet penge til én gang. Spørgsmålet blev rodet lidt sammen med nr. 18. Konklusion: Se spørgsmål nr. 18 20. Er der overhovedet fagligt belæg for at -området som følge af sænkningstragten er særligt følsomt over for pesticider? 5
21. Opnår vi ved restriktioner for pesticider i en beskyttelse der har nogen værdi for grundvandet - og som står mål med de ressourcer den kræver at gennemføre? Disse to spørgsmål blev behandlet samlet. Christian: Ja, det er der. Vi bruger ikke pengene for sjov. Rikke: Kan vi så ikke få et fagligt belæg. Vi vil gerne lave restriktioner, men hvor er referencerne? Jonas: Kommunen har mulighed for at gøre det. Der skal være en konkret vurdering. Rikke: Det er så vigtigt at der er belæg. Det er alvorligt, hvis vi er i tvivl om det gør nogen nytte, når vi skal ud og have fat i lodsejer. Hans Peter: Det kan kun vurderes pr. boring. Jonas: Bevisbyrden skal kunne løftes. Christian T. Restriktionerne skal være proportionale med værdien af beskyttelse. Rikke: Hvad er Naturstyrelsens forventninger? Christian T: Vi kan ikke sige, hvordan kommunerne skal gøre. Rikke: Hvad skal vil gøre ved de aflange er? Det skal være administrativt brugbart. Jonas: Tag udgangspunkt i beregningerne. Janna: Der er ingen risikovurdering, skal vi selv lave dem? Jonas: Ja. Christian B: Har I nogle er faringer? Jonas: Århus kommune er langt fremme. Jacob: I har haft møde med rådgiverne. Nu står vi med resultatet. Vil I sige til rådgiverne, at de skal lave det om? Christian T.: Nej, vi kan desværre ikke gøre noget ved det der er lavet. Gitte: Hvor ligger kvalitetssikringen? Hvordan kan I stille spørgsmålstegn og så ikke gøre noget ved det der er sket? Christian T.: Når NST udbyder, så kan vi bedre kvalitetssikre end kommunerne. Maria: Så får vi vel noget fra NST der kan bruges? Jonas: Så bør kommunerne kunne beregne erne selv. Irene: Vi i Nyborg protesterede mod beregningerne; men Alectia sagde bare, at modellen viste at det var sådan og den sidste 3je del var usikker. Vi der har fået fejlberegninger, vil gerne ind i billedet igen. Christian T: vi vil gerne informere jer lige sål snart vi har nogle tal. En kollega har nogle argumenter som Christian gerne sender. Konklusion: Det er kommunen der i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om der er fagligt belæg for om sænkningstragten er særligt følsom over for pesticider og om restriktionerne er proportionale med værdien af beskyttelse.. NST sender tal/argumenter, når de forefindes. Grundvandskortlægning 22. Hvorfor ændres modellerne hele tiden? Mette hvad menes med spørgsmålet? Inden for samme kommune kan der være 3 forskellige modeller. Mette: Der er flyttet på beregningerne fra 500 år til 200 år og der er kommet ny viden. Jacob: Vandværkerne får andre indvindingsoplande. Det er frustrerende. Konklusion: Modellerne vil ændre sig når der kommer ny viden og nye forudsætninger. Grundvandskortlægning 23. Er kvaliteten af grundvandskortlægningen i orden? Mette: Der er hele tiden en løbende udvikling. Jacob: I holder møde med Alectia; men ikke med kommunerne. Helga: I bør tilmelde jer Rejseholdets nyhedsbrev. Jacob: det er for dårligt at vi ikke får svar. Hans Peter: I får ikke taget ansvaret for kortlægningen før end der bliver stillet spørgsmål. Der er ingen koordinering mellem de forskellige rådgiveres kortlægning. Christian T.: Der er et stort tidspres. Vi ved godt der mangler finpudsning. Det vil vi arbejdet med fremadrettet. Vi ved det er irriterende; men vi har ikke haft tiden. Hans Peter: I bør bruge penge på at svejse modeller sammen. 6
Christian T.: fokus har ligget på kvadratkilometer og der har ikke været fokus på at det ikke stemmer. Det I får vil ikke se kønt ud, men det er det vi fremad vil arbejde på. Mette: det er et problem at de sømløse overgange, at man ikke får samme resultat. Hans Peter: vi har et ønske om at få sammensvejset de forskellige modeller. Irene: Vores politikkere spørger, og vi står med et forklaringsproblem. Konklusion: Der er et problem, at modellerne ikke passer sammen. NST vil fremadrettet arbejde mere på sammensvejsning af modellerne Grundvandskortlægning 24. Nogle Kommuner har oplevet meget korte høringsfrister og manglende reaktion på høringssvar - hvad er jeres bemærkninger til det? Mette: NST er opmærksom på at der er korte høringsfrister. Kan ikke rigtigt svare på hvorfor NST ikke har reageret på høringssvar. Hans Peter: Der er mange gode valide data! Naturstyrelsen bør bruge nogle ressourcer på at gøre dem tilgængelige i Miljøportalen, så alle kan bruge dem. Christian T. Det er også målet, vi arbejder på der nu og her. Jeg arbejder på et grundvandsdannelsestema for hele landet. Det vil komme snart. Konklusion: NST er opmærksom på at høringsfristerne er meget korte. På -mødet, i Billund den 24. marts, blev der talt meget om, at det grundlag som var anvendt til at udpege (Sprøjtemiddel-Følsomme Indvindingsområder), ikke samtidigt er et holdbart grundlag til at udpege IKKE særligt sprøjtemiddelfølsomme områder. Flere Kommuner påpegede, at de selv kunne risikere at komme til at med finansiere kortlægningen fordi den er mangelfuld. 25. Hvorfor har man ikke undersøgt eksisterende boringsdata for pesticider? Maria: Jeg mangler at man i har taget boringsdata med som ikke er med i pesticidudpegningen f.eks. godkendte pesticider i konkrete fund. I har ikke taget hensyn til de analyser der påviser pesticider. Mette: vi har taget humusindholdet. Hans Peter: Man ser ikke på de nye godkendte pesticider. Derfor finder man dem ikke. Odense er i gang med en egen undersøgelse. Man har lukket øjnene. Hvorfor ikke lave et virkelighedscheck. Richard: Vi har fundet en masse ulovlige midler, som man også bør kigge efter. Hans Peter: vi kigger ikke efter en lang række stoffer. Men viser kun fortidens synder. Landbruget har fordrejet oplysningerne. Konklusion: NST har brugt jordtyper til udpegning af. 26. Hvorfor er arealtyper som veje, jernbaner, bymæssig bebyggelse, industriområder og lossepladser ikke udpeget her kan der jo godt være problemer med pesticider? Mette: Veje og lignende skrabet væk fra modellen. Maria: NST har sat lighedstegn mellem pesticidfølsom og NFI. Kommer der noget for lerjorde? I mellemtiden kører vi på med og så lader det andet vente. Jonas: man kan godt beskytte uden for gennem en indsatsplan. Konklusion: Når veje, jernbaner m.v. ikke er med i modellen er det ikke lige til at lave på basis af jordtype. 27. På mødet blev NST opfordret til at skrive til Kommunerne og præcisere, at udpegningen af ikke betyder at ALT andet IKKE er følsomt over for pesticider - er sådan et brev undervejs? 7
28. Er vejledning om Indsatsplan + kapitel om på vej? Spørgsmålene blev besvaret samtidig. Jonas: Det er ikke meningen at er endelige. Der kan være behov for restriktioner uden for. Det kan man gøre ud fra VFL 13a. Maria: Du kan sige det til mig men det skal lande politisk. Jona: men læser man det der står, er loven ret tydeligt. Der skal også beskyttes uden for. Helga: kapitel 7 kommer i høring. Der kan vi gøre det tydeligere, at det også gælder uden for. Jonas: Rapport fra mødet i Billund om grundvandskortlægning kommer i Nyhedsbrevet. Århus har skrevet til miljøministeren, med ønske om at få præciseret kapitel 7. Hvis svaret har almen interesse, bliver det også lagt på Nyhedsbrevet. Konklusion: Der vil komme en præcisering i kapitel 7. 29. Udpegningerne af er foretaget for sandjorde vil det sige at indtil de lerede jorde også er kortlagt mht. skal Kommunerne tage udgangspunkt i at de lerede jorde har status som? Sådan at det er i tråd med jeres udmelding i: Statslige udmelding til vandplanernes retningslinie 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: Kommuner, som ønsker at planlægge for byudvikling og anden ændret arealanvendelse, herunder også nyudlæg i OSD eller indvindingsoplande, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan vælge at kortlægge på et dokumentationsniveau svarende til den statslige grundvandskortlægning1. Alternativerne er at vente, til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest ved udgangen af 2015 eller at tage udgangspunkt i, at området har status som NFI. Konklusion: 40 & 41 er en proces og der er ikke 100 % hvad alternativet bliver, men de bliver ophævet den 22/12/2015. Der kommer en ny VAP-mark, for at efterkomme efterspørgslen. Kopi af referatet sendes til Rejseholdet. 8