Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Relaterede dokumenter
Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge

DATADREVET ledelse. Sygeplejefaglig vicedirektør Lone Sandahl

Introduktion til statistisk processtyring

Hvornår ved vi at en forandring er en forbedring?

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Hvad kan vi lære af øvelsen?

Data, seriediagrammer og Pareto analyse

Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde?

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. 2-3 marts Overlæge, DIT, Rigshospitalet

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet

Mål med mening. Hvordan måler vi, om en forandring er en forbedring? Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Rigshospitalet

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?

Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?

Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere

Patientsikkert Sygehus

Datadrevet ledelse. Nyborg Strand, d. 9. januar 2015

Bearbejdning af data. Lektion 2. Indhold:

Data i det daglige. Søren Brogaard Brian Bjørn

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013

Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor

Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling

Introduktion til statistisk processtyring

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4

Patientsikkert sygehus

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Når tal taler eller opfordrer til dialog!

Hvor skal vi hen du? Driverdiagrammer i praksis LKT antibiotika, 1. læringsseminar 13. og 14. november 2017

Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring?

Noter om seriediagrammet

Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Tag kvalitetsbristen ved hornene: Hvordan anvendes forbedringsmodellen og tidstro data i praksis?

Mål og indikatorer Tryksår og medicin

Noter om seriediagrammet

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

Storyboard. Læringsseminar 10. maj 2016

Sikre fødsler. Sikre fødsler. Sikre. Sikre. Sikre. Pakker, indikatorer og målestrategi for Pakker, indikatorer og målestrategi for SIKRE FØDSLER

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar Program for Workshop nr. 10:

Anvendelsen af Global Trigger Tool som metode til at identificere nye fokusområder i sygeplejen

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

Sikker Psykiatri Læringsseminar 1. Forbedringsmodellen

Temadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang

Forbedringsledelse nye dimensioner i lederskabet

Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler

Improvement Science. Skab vilje, ideer og handling

Forbedringsarbejde rammer og redskaber. Arjen Stoop, konsulent & Improvement Advisor, DSPS Bodil Andersen, konsulent & Forbedringsagent, DSFP

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

LEAN i stor skala. Patientoplevet kvalitet DSKS

Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer

Monitorering af retningslinjernes effekt

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus

Ledelse af forbedringsarbejde

Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach

Storyboard præsentation læringsseminar 8

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

Kvalitetsudvikling af kræftbehandling

Nul huller i patientsikkerheden. Kvalitetskonsulent Lonnie Sander Terkildsen cand.soc.adm Kvalitetskonsulent Maria Staun cand.pharm Sygehus Lillebælt

Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

DSKS: Workshop den 11. januar Værktøjer til inddragelse af patienter

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Faldpakken. Ved Rie Johansen og Tina Lynge

Hvordan måler vi vores indsats?

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Mål med mening 2. Videre med SPC. Jacob Anhøj. 10 maj Overlæge, DIT, Rigshospitalet

Ledelse og kultur Lederkonference. Oslo, februar 2012

Dagens program og Forbedringsmodellens effekt

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

Håndbog for forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland

Forberedelseskatalog

Nordisk Forbedringsagent Uddannelseshåndbog. Hold

Patientklager Side 1

Kvalitet. Dagens Mål

I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør

Workshop 1: Tilfældigt eller ikke-tilfældigt?

Ledersamling i Patientsikkerhetsprogrammet. Trondheim 4. juni 2014 Mette Østergaard

Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017

Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Transkript:

Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Hvorfor måler vi?

Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre? Hvordan klarer vi os i forhold til? Forsker Kvalitetsmedarbejder Forbedringsagent

Tre syn på data Formål Forskning Kontrol Forbedring Skabe ny viden (Hvad) Dokumentere, bedømme og sammenligne (Hvor godt) Modtager Ekstern Ekstern/intern Intern Implementere eksisterende viden (Hvordan) Hypotese Statisk Ingen hypotese Dynamisk Variation Kontrollér Justér Studér Stikprøve Stor Ingen stikprøve Lille Målehyppighed En eller få målinger Kvartaler, år Dage, uger, måneder Statistiske metoder Komparative metoder (t-test, chi2, regression, ) Deskriptive metoder (gennemsnit, spredning, ) Procesanalyser (statistisk processtyring) Ref. Solberg et al 1997

Øvelse: Hvilke spørgsmål ville forskeren, kvalitetsmedarbejderen og forbedringsagenten stille i forhold til tryksårsscreening? Forsker Kvalitetsmedarbejder Forbedringsagent

Formålet med målinger i forbedringsarbejdet Visuelt overblik Indikation af problemområder Læring Motivation for forbedringsarbejdet

Vi måler ikke for at kontrollere at benchmarke at kunne skælde nogen ud at levere tal til forskning

Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Ref. Langley et al, 2009

Forstå variation

Trafikdræbte i 2008 I 2008 blev 394 bilister, knallertkørere, fodgængere, cyklister og motorcyklister dræbt på de danske veje. Det er 12 færre end i 2007, men en voldsom stigning i forhold til 2006. ref: avisen.dk "Det er absolut utilfredsstillende, og vi er nødt til at gøre noget på alle trafiksikkerhedsmæssige områder. Vi er nødt til at have mere trafikkontrol," siger Anders Rosbo, der er direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed

Antal trafikdræbte i 2008 500 400 300 200 100 0

Giver folk skylden for noget de ikke har kontrol over Måling Tid Ventelisterne er blevet længere: Fortæl teamet at de må anstrenge sig noget mere

Giver folk anerkendelse for noget de ikke har kontrol over Måling Tid Ventelisterne er blevet kortere : Fortæl teamet at de er fantastiske

Faktiske billede af ventetiden Måling Tid Vigtigt at forstå variation!

Tilfældig variation Ingen processer er 100 % pålidelige Forskellige måder at udføre opgaven på Forskelligt udstyr Manglende uddannelse Dårlige arbejdsbetingelser Dårligt designet arbejdsgang

Ikke-tilfældig variation Et forbedringsteams værk Strømsvigt Nedskæringer Ændret patientgrundlag 12 10 8 6 4 2 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Variation: Hvad gør du? Ikke-tilfældig variation: Find årsagen Ønsket variation: Implementer Uønsket variation: Eliminer Tilfældig variation: Er du tilfreds? Tilfreds: Overvåg Utilfreds: Forbedr

Pause

Seriediagrammet

Et seriediagram er Datapunkter i tidsmæssig rækkefølge En midtlinje (median) der deler datapunkterne i to lige store portioner over og under linjen 20 15 % 10 5 0 Tid

Gennemsnitlig liggetid, hospital 1-3, antal dage 4 3 2 1 0 1 2 3

Liggetid, hospital 1-3 Hospital 1 Hospital 2 Hospital 3

Det er forbudt At sammenligne to tals størrelse og udtale sig om udviklingen At tage gennemsnittet af data fra virkeligheden uden først at have plottet dem i tidstro rækkefølge

Hvordan ved vi om der er tilfældig eller ikke-tilfældig variation? % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tid

Signaler om ikke-tilfældig variation Seriesignal Usædvanligt få serier Findes ved opslag i tabel Skiftsignal Usædvanligt mange konsekutive datapunkter på samme side af medianen Ved færre end 23 brugbare observationer: 7 Ved 23 eller flere brugbare observationer: 8 Andet Cykliske mønstre og trends Oplagt afvigende enkeltmålinger (outliers)

Analyse af seriediagram Tæl antal brugbare observationer observationer på medianen tælles ikke med Tæl antal serier en serie er ét eller flere konsekutive punkter på samme side af medianen Bestem længden af den længste serie

Analyse af seriediagram Tæl antal brugbare observationer observationer på medianen tælles ikke med 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Analyse af seriediagram.. Tæl antal serier En serie er et eller flere konsekutive punkter på samme side af medianen Tæl punkter i længste serie 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Analyse af seriediagram.. Seriesignal (Få serier) Slå forventede værdier for antal serier op i tabel Anhøj J, Bjørn B. Statistisk processtyring i sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2009;171:1764-68 Skiftsignal (dvs. længste serie): Ved færre end 23 brugbare observationer: 7 Ved 23 eller flere brugbare observationer: 8

Hvad er sandsynligheden for 0,0078125 100 0,25 90 0,03125 0,015625 0,00390625 0,125 80 0,0625 70 0,5 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8

Analyse af seriediagram

Dataindsamling

Dataindsamling til indikatorer er også en proces Forskellige metoder kan afprøves med PDSA Kræver en operationel definition Kan kræve en kortfattet vejledning Bør ikke kun hvile på én person

Dataindsamling til indikatorer. Procesdata indsamles dagligt evt. ved brug af stikprøver (3-5 tilfældigt udvalgte patienter) Dataindsamlingen er en integreret arbejdsgang Data opgøres ugentligt/månedligt i seriediagrammer

Forbedringsdata er tidstro data I dag blev 1 af vores patienter ikke screenet for tryksår I sidste måned blev 85% af vores patienter screenet for tryksår Sidste år var der 50 nyerhvervede tryksår per 1000 sengedage på jeres afdeling

Tidstro vs. audit Opsamling af data i forbindelse med den kliniske proces kan være lettere giver mulighed for umiddelbart at rette en mangel kræver ofte at flere kan foretage indsamling Indsamling ved audit af journaler kan gøres, når som helst giver ikke mulighed for at forbedre behandlingen af den enkelte patient kommer ofte til at hvile på én person

Eksempler Sikre Fødsler andel fødsler med komplet tjek ind én time inde i vagten slår koordinerende jordemoder med en terning på stuen med tilsvarende nummer spørges jordemoderen, om der er foretaget fuldt tjek ind tre stikprøver à 1 fødsel pr. dag = en stikprøve på 21 fødsler pr. uge

Eksempler Patientsikkert Sygehus flere pakker i sengeafdelingssporet alle sygeplejersker har et A4-ark i lommen, hvor de bl.a. kan krydse af, om de har husket at revurdere deres patienters tryksårsrisiko, om de har revurderet indikation for alle PVK og KAD hele plejegruppen samles sidst på formiddagen og rapporterer deres data, afdelingssygeplejersken har et samleark for dagen, hvor resultater noteres eventuelle mangler kan nå at blive udbedret

Øvelse Procesindikator: Andel patienter med nedtrapningsplan for benzodiazepiner Overvej hvordan data til indikatoren ville kunne samles tidstro

Indsamling og opgørelse Dataindsamlingens hyppighed skal modsvare hyppigheden af det, man måler men vil oftest give mening som mindst en daglig aktivitet Dataopgørelsen afhænger kun af hyppigheden af det målte: tommelfingerregel: ugentlig mindst 10 målinger i hvert punkt, gerne 20-40

Litteraturliste: Solberg L I, Mosser G, McDonald S, The Three Faces of Performance Measurement: Improvement, Accountability, and Research, J Qual Improv 23:135-147,1997 Juran M J, Godfrey A B, Juran s Quality Handbook, McGraw Hill, 1998 Langley G J, Moen R D, Nolan K M, Nolan T W, Norman C L, Provost L P, The Improvement Guide A Practical Approach to Enhancing Organizational Performance, Jossey-Bass, 2009 Anhøj J, Bjørn B. Statistisk processtyring i sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2009;171:1764-68 Provost L P, Murray S K, The Health Care Data Guide Learning from data for improvement, Jossey-Bass, 2011