Hvordan gør vi forskel uden at gøre forskel?

Relaterede dokumenter
Min krop er lidt træt af mig og lægen hader mig

Håndtering af multisygdom i almen praksis

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

ArndisSvabo, sygeplejerske, sorgterapeut, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afd. Q Odense Universitetshospital

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

PÅ HINDSGAVL SLOT JUNI KAN KOMMUNIKATION HELBREDE? PROGRAM

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Klar tale med patienterne

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Indvandrermedicinsk klinik (IMK)

Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?

PÅ HINDSGAVL SLOT JUNI KAN KOMMUNIKATION HELBREDE? PROGRAM

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Ensomhed og hjertesygdom

PROJEKTBESKRIVELSE. Multisygdom og ulighed i det behandlende sundhedsvæsen

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

depression Viden og gode råd

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng

Fysiske arbejdskrav og fitness

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Social ulighed i kræftudredningen

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

periodisk depression

WORKSHOP OM MULTISYGDOM

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvorfor dør de mindst syge?

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Funktionelle Lidelser

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Komorbiditet og operation for tarmkræft

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Introduktion til øvelse

Stress og stresshåndtering

Relationen i det terminale forløb

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Person-centrering brug kortene

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning


Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Transkript:

Hvordan gør vi forskel uden at gøre forskel? Fra lige adgang til lige udbytte af sundhedsvæsnet Morten Sodemann Indvandrermedicinsk klinik Odense Universitetshospital www.ouh.dk/indvandrerklinik @mortensode

30 års interventionsstudier rettet mod at reducere ulighed i behandling blandt etniske minoritetspatienter 91 % handler om at ændre på patienters holdninger, adfærd & viden 9 % handler om sundhedsvæsnets rolle Clarke, Amanda R., et al. "Thirty years of disparities intervention research: what are we doing to close racial and ethnic gaps in health care?." Medical care 51.11 (2013).

Patienters ologier & The Missing Link Sociologi Antropologi Sundheds psykologi Patientologi

Patient -ologier & The Missing Link Sociologi Antropologi Sundheds psykologi Videnskaben om relationel ulighed? Patientologi Videnskaben om sundhedsvæsnets rolle i mødet med patienten? Hospitologi Iatrologi

Nu scanner vi dig lige én gang til for at se hvorfor du får klaustrofobi hele tiden

Hvis vi så let kan skrue op for sårbarhed Så kan vi også skrue ned

I sundhedsvæsnets selvforståelse Er det patienten der må tilpasse sig væsnets kultur, sprog, sociale regler og rutiner Dem der ikke gør, er mærkværdige & besværlige

Stigmatiserende sprogbrug i journalen Påvirker lægelige beslutninger negativt i årevis efter primære journalnotat Do Words Matter? Stigmatizing Language and the Transmission of Bias in the Medical Record. J Gen Intern Med 33(5):685-91 https://link.springer.com/article/10.1007/s11606-017-4289-2

Den perfekte storm Sundhedsvæsnet er en 0-kultur der ikke er til forhandling: Patienterne roder & støjer Ulighed er et individuelt problem Ulighed skabt af sundhedsvæsnet er et vilkår Klinisk inerti beskytter mod nyskabelse

Diagnoseforsinkelser - en social konstruktion Unge & ældre Visse sygdomme: Mænd Visse sygdomme: Kvinder Tilbøjelighed til rettidigt at tage sygerollen til sig Selvoplevet hårdførhed Locus of control Optimisme (det skal nok gå) Alkohol Ensomhed Tromp, D. M., et al. "Psychological factors and patient delay in patients with head and neck cancer." European journal of cancer 40.10 (2004): 1509-1516. Carney, Rosa, Donna Fitzsimons, and Martin Dempster. "Why people experiencing acute myocardial infarction delay seeking medical assistance." European Journal of Cardiovascular Nursing 1.4 (2002): 237-242. Helle Sofie Wentzer. Diagnoseforsinkelser i almen praksis 1 : Læge og patientroller i den diagnostiske proces. VIVE, 2014. Helle Sofie Wentzer. Menneskelige faktorer i forsinket diagnostik. VIVE 2013. https://www.vive.dk/da/udgivelser/menneskelige-faktorer-i-forsinket-diagnostik-9142/

Kliniske beslutningsprocesser - en social konstruktion 30 læger observeret 168 timer: 1. Data og informationer til diagnostik er fragmenterede 2. Tilfældigt hvilke oplysninger der anvendes 3. Patient brokering: forhandlingsstærke patienter vinder 4. Afledning og forstyrrelser påvirker konstant beslutningsprocesser 5. Begrænset tid forhindrer refleksion over diagnostiske forløb 6. Diagnoser er et socialt fænomen Focused Ethnography of Diagnosis in Academic Medical Centers. Chopra V et al. J. Hosp.Med 2018. Oct. 13(10):668-672

Diabetespatientens deroute Pille 1 + pille 2 + dyr pille 3 + blodtryksmedicin Pille 1 + pille 2 + dyr pille 3 Tager kun medicin der ikke giver bivirkninger Pille 1 + pille 2 Pille 1 Rygestop Vægttab, kostomlægning Fattig kort uddannet diabetes patient Tager kun billigste medicin Depression Tager kun medicin når sygeplejerske er sød Dropper vægttab, nattespiseri, trøstespiser Begynder at ryge igen pga stress Komplet compliancesvigt

1 sygdom udløser 2 sygdomme 1. Sygdommen Og 2. Sygdommens sociale byrder

Multisyg er ikke bare 1+1+1+1+1+1+1 = 7 Overvægt Depression Fraskilt, mor til 3 børn Arbejdsløs, nedtrykt, opgivende 56 år, ex-ryger Multisyg Tidligere colon cancer Type 2 diabetes Astma, KOL Højt blodtryk Osteoartrose

Multisyg er ikke bare 1+1+1+1+1+1+1 = 16 Skyld og skam Glemsom Overvægt Depression Fraskilt, mor til 3 børn Arbejdsløs, nedtrykt, opgivende 56 år, ex-ryger Multisyg Tidligere colon cancer Type 2 diabetes Angst, ½ årlig kikkertkontrol Dyr medicin Nyresvigt Irritation Astma, KOL Dyr medicin Højt blodtryk Osteoartrose Dårlig søvn pga smerter Ny hofte Men tør ikke

Multisygdom har altid været der Nu er det bare blevet et praktisk problem pga hyperspecialiseringen

Hyperspecialisering Når alle forlanger rene patienter får alle beskidte patienter

Kliniske beslutningsprocesser: Fra kaos til kompleksitet til co-production Langt fra enighed Kompleks beslutningstagning Desintegration og anarki Politisk beslutningstagning Bevidst og ubevidst bias Kaos Kanten af kaos Tæt på enighed Relativt Rationel beslutningstagning Skønsmæssig beslutningstagning Tæt på vished Langt fra vished Sodemann 2018

Hvorfor går det galt? to tavse monologer Læge Tidsstyret Guidelinestyret stangvareløsning Fordomsfuld stereotypier er redskab Præmatur klinisk beslutning Bærer nag, sult, søvn, vrede Formidler værdier også stigma/framing Man skal ikke anerkende for meget Vil ikke være ven med patienten Patient Brug for tid og tillid Brug for skræddersyet løsning Lægens spørgsmål hjælper ikke Nævner kun 2 ud af 3 problemer Mærker lægens irritation, nag, antipati Går langt for at undgå ydmygelse Vil gerne anerkendes Vil gerne være ven med lægen

45 % fortryder fælles beslutning! Patienter fortryder, hvis de er usikre på informationens kvalitet, hvis de får følelsen af at være blevet overtalt Eller fik et tilbud de ikke kunne afslå Becerra P et al. BMC Family practice 2016. https://bmcfampract.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12875-016-0558-0

Flygtige patient tilstande: rationalitet Sodemann. Sårbar? det kan du selv være. 2017

Den avancerede ulighed Kort uddannede og fattige har svært ved at: - planlægge overskue sammenhænge, - kombinere informationer - tage strategiske beslutninger - At arbejde med lange tidshorisonter Mani, A., et al., Poverty Impedes Cognitive Function. Science, 2013. 341(6149): p. 976-980.

Kunsten at piske en død hest KOL hos voksne hænger sammen med faktorer i barndommen: Rygning i hjemmet Sen astma diagnose (social skævhed) Dårlig astma kontrol (social skævhed) Lungeinfektioner Negative oplevelser i barndommen øger risiko for: misbrug, rygning, kronisk sygdom, tidlig død, selvmord Bui, Dinh S., et al. "Childhood predictors of lung function trajectories and future COPD risk: a prospective cohort study from the first to the sixth decade of life." The Lancet Respiratory Medicine (2018). Briere, John, Stacey Kaltman, and Bonnie L. Green. "Accumulated childhood trauma and symptom complexity." Journal of Traumatic Stress: Official Publication of The International Society for Traumatic Stress Studies 21.2 (2008): 223-226.

Psykiater går til psykiater (1) Psykiaterens journalnotat Kleinman, Arthur. Rethinking psychiatry. Simon and Schuster, 2008. 24

Psykiateren går til psykiater (2) Patientens (også psykiater) dagbogsnotat samme aften 25 Kleinman, Arthur. Rethinking psychiatry. Simon and Schuster, 2008.

Relationel sårbarhed Patient Bange for lægen Skjult socialbyrde Funktionel ensomhed, analfabetisme Uafdækkede behandlingspræferencer Angst/fobi Ophobede negative barndomsoplevelser /manglende reguleringsstøtte Personlighedsforstyrrelse Locus of control Raskheds motivation Kontraproduktiv sundhedsopfattelse Mangler forhandlingskompetencer Læge Skam (!), frygt, angst Antipati Sygdomsangst / sygdoms antipati Stærk implicit bias Tvetydighedsintolerance Social intelligens Beslutnings udtrætning, ligegyldighed Interaktionsstil, inklusionsevne Social diskordans Konformitet, usmidighed, snævert normalitetsbegreb Sammenhængs baseret beslutningstagning

85 % af kliniske studier handler ikke om patienters problemer Patienter kan ikke mærke den statistisk signifikante effekt af den medicin de får Moberly T. Bathing in good evidence. BMJ 2018;361:k1934. https://www.bmj.com/content/361/bmj.k1934 Chalmers, Iain, and Paul Glasziou. "Avoidable waste in the production and reporting of research evidence." The Lancet 374.9683 (2009): 86-89.

Patienter har brug for Skræddersyede løsninger Tilpasset tempo, sprog Gentagelser Forberedelse til næste trin Tid til fordøjelse Tillid, empati, nærvær Set, hørt & forstået Anerkendelse Pleje, omsorg Udholdenhed fra omgivelser Ingen skæld ud Socialrådgivning, jura Beslutningsstøtte Faglig pårørende: Dem der mangler pårørende har mest brug for pårørende Faglig forløbsstøtte Tilgængelighed Alt sammen på én gang

Patient kapacitet & begrænsninger 1. Skabelsen af meningsfuldt liv med sygdom ny identitet med sygdom 2. Mobilisering af ressourcer 3. Kognitive, følelsesmæssige og erfaringsmæssige konsekvenser af sygdommen og mødet med sundhedsvæsnet 4. Styrken af de(t) sociale netværk 5. Miljø skabt af sygdommen omkring personen: modstand, empati, tab, venlighed, behandlingsplan, udholdenhed 6. Minimering af skjulte byrder 7. Minimalt forstyrrende behandling kræver viden om pt. præferencer Boehmer, Kasey R., et al. "Patient capacity and constraints in the experience of chronic disease: a qualitative systematic review and thematic synthesis." BMC family practice 17.1 (2016): 127. Bohlen, K., et al., Overwhelmed patients: a videographic analysis of how patients with type 2 diabetes and clinicians articulate and address treatment burden during clinical encounters. Diabetes Care, 2012. 35(1): p. 47-9. Shippee, N.D., et al., Cumulative complexity: a functional, patient-centered model of patient complexity can improve research and practice. J Clin Epidemiol, 2012. 65(10): p. 1041-51.

Skru ned! Hvis sårbarhed ikke ér alles ansvar - Så bliver det alles problem

Konklusioner 1. Viden om patientologi, iatrologi & relationel sårbarhed 2. Skab kliniske støttestrukturer der styrker patient kapacitet reducerer patient sårbarhed minimerer relationel sårbarhed 3. Styrk sundhedsvæsnets forståelse af sin egen rolle i ulighed i sundhed 4. Fokus på børns vilkår og risiko for voksen sygdomme 5. Brand, hjertestop..og ulighed

Hvis vi har råd til overflødige scanninger og uvirksom medicin. - så har vi også råd til at lytte til patienterne og til at købe en stol til deres pårørende Ranjana Srivastava. The Guardian, 5. nov 2019. https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/nov/06/all-the-exhausted-husband-of-my-dying-patient-wanted-was-a-place-to-rest-his-head