Handlingsplaner for udmøntning af National strategi for digitalisering af Sundhedsvæsenet 2008 2012 Version 1.0
Indhold 1 Indledning... 3 2 Struktur for udmøntning af strategien: Handlingsplaner, programmer og projekter... 3 3 Handlingsplan 1: Et værktøj for medarbejderen til at skabe kvalitet og produktivitet... 5 3.1 Program 1: Nationalt Patientindeks... 5 3.1.1 Programbeskrivelse for Nationalt Patientindeks... 5 3.1.2 Projekter under program 1: Nationalt Patientindeks... 6 3.1.3 Idékatalog for Program 1: Nationalt Patientindeks... 6 3.2 Program 2: Fælles Medicinkort... 7 3.2.1 Programbeskrivelse for Fælles Medicinkort... 7 3.3 Selvstændige projekter under handlingsplan 1... 7 3.3.1 Nationale kliniske retningslinjer... 7 3.3.2 Udveksling af røntgenbilleder og billedbeskrivelser... 8 3.3.3 Sammenhængende Digital EKG... 8 3.3.4 Idékatalog for selvstændige projekter i Handlingsplan 1... 9 4 Handlingsplan 2: Bedre service til og inddragelse af borgere og patienter... 10 4.1 Idékatalog til Handlingsplan 2... 10 5 Handlingsplan 3: Fælles infrastruktur... 11 5.1 Program 3: IT Arkitektur og Sikkerhed... 11 5.1.1 Programbeskrivelse for IT Arkitektur og Sikkerhed... 11 5.1.2 Delprogrambeskrivelse for IT Arkitektur... 11 5.1.3 IT Arkitekturprojekter under Program 3: IT Arkitektur og Sikkerhed... 12 5.1.4 Delprogrambeskrivelse for Sikkerhed... 14 5.1.5 Sikkerhedsprojekter under IT Arkitektur og Sikkerhed... 14 Idékatalog for Program 3: IT Arkitektur og sikkerhed... 15 5.2 Program 4: Standardisering... 17 5.3 Programbeskrivelse for Standardisering... 17 5.3.1 Projekter vedr. Semantiske standarder... 19 5.3.2 Projekter vedr. Strukturstandarder... 22 5.3.3 Idékatalog for Program 4: Standardisering... 23 5.4 Selvstændige projekter under Handlingsplan 3... 23 6 Handlingsplan 4: Digitalisering hos de enkelte aktører... 24 6.1 Fora under Handlingsplan 4... 24 6.2 Idékatalog til Handlingsplan 4... 24 7 Projekter hos andre aktører i sundhedsvæsenet... 26 7.1 Projekter hos kommunerne... 26 7.2 Projekter hos DAK E... 27 7.3 Projekter hos Lægemiddelstyrelsen... 27 7.4 Projekter i Sundhedsstyrelsen... 28 Version 1.0 Side 2 af 28
1 Indledning Danmark skal have et sundhedsvæsen, der leverer behandling og service på et højt niveau til borgere og patienter. Digitalisering er et af redskaberne til at opnå et sundhedsvæsen i topklasse. Den 12. december 2007 blev National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 2012 offentliggjort. Strategien skal bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet og optimere sikker og fortrolig håndtering af data i sundhedsvæsenet. Dette dokument udgør det første udkast til de handlingsplaner, der skal lede til udmøntning af den nationale strategi for digitalisering af Sundhedsvæsenet 2008 2012. 2 Struktur for udmøntning af strategien: Handlingsplaner, programmer og projekter Der lægges i dette dokument op til, at strategien udmøntes gennem fire handlingsplaner, der tilsammen løfter de strategiske målsætninger i strategien. Hver handlingsplan rummer både selvstændige projekter, projekter organiseret i programmer samt drifts /vedligeholdelsesopgaver. De fire handlingsplaner og underliggende programmer, som danner grundlag for den videre digitalisering af sundhedsvæsenet er: Handlingsplan 1: Et værktøj for medarbejderen til at skabe kvalitet og produktivitet. Program 1: Nationalt Patientindeks Program 2: Fælles Medicinkort Selvstændige projekter under handlingsplanen Handlingsplan 2: Bedre service til og inddragelse af borgere og patienter Idékatalog med projektforslag Handlingsplan 3: Fælles infrastruktur Program 3: IT Arkitektur og Sikkerhed Program 4: Indholdsmæssig standardisering Selvstændige projekter under handlingsplanen Handlingsplan 4: Digitalisering hos de enkelte aktører Fora med relevante aktører Idékatalog Handlingsplanerne er dynamiske og kan suppleres med eller opdeles i yderligere programmer på områder, hvor det skønnes nødvendigt. For at skabe et samlet overblik over den nationale projektportefølje, vil handlingsplanerne løbende blive suppleret med projektideer og i igangværende projekter fra relevante aktører i sundhedsvæsenet. Version 1.0 Side 3 af 28
Projekterne under handlingsplanerne er i det følgende præsenteret i skemaer, og ved hvert projekt er der angivet en række oplysninger i det omfang disse foreligger. I skemaerne foreligger en kort beskrivelse af projektet, samt hvilken type produkt som projektet frembringer. Typifiseringen af projekterne er ikke endelig. Et typisk produkt som et projekt kan levere er en service, der udstilles på den kommende fælles infrastruktur. Desuden angives projektets status, hvor grøn betyder at projektet er igangsat/kørende og gul betyder, at projektet er under initiering. Projekter uden farvemarkering er på idé stadiet. Handlingsplaner, programmer og projekter beskrives i det følgende. Version 1.0 Side 4 af 28
3 Handlingsplan 1: Et værktøj for medarbejderen til at skabe kvalitet og produktivitet Under denne handlingsplan findes de projekter, der direkte har til formål at etablere redskaber for medarbejderne, som derigennem kan bidrage til at øge sundhedsvæsenets kvalitet og/eller produktivitet. 3.1 Program 1: Nationalt Patientindeks 3.1.1 Programbeskrivelse for Nationalt Patientindeks Det nationale patientindeks etableres som en service, der skal give klinikerne en nem adgang til relevant information om patienternes sundhedstilstand og tidligere behandling til brug for den aktuelle patientbehandling. Patientinformationer er registreret mange forskellige steder i sundhedsvæsenet, og det nationale patientindeks skal på en overskuelig og sikker måde stille de relevante informationer til rådighed, uanset hvor de stammer fra. Ligeledes skal informationerne stilles til rådighed for borgeren via en portalløsning med det formål at yde en bedre service over for patienterne og øge deres mulighed for aktiv deltagelse i behandlingen og egenomsorg. Projekterne der skal levere adgangen for borgerne er placeret i handlingsplan 2. Det nationale patientindeks startes op som en relativ simpel service, som over tid udbygges i forhold til, hvor den har mest effekt. På sigt vil indekset indeholde tilstrækkelig mange informationer til, at det vil kunne være det datamæssige grundlag for kommunikation med og omkring patienterne, hvilket ikke mindst vil være relevant i forhold til kronisk syge. For at det nationale patientindeks kan blive en succes, er det vigtigt, at adgangen til informationerne foregår på en enkel og fleksibel måde, tilpasset de daglige arbejdsgange og i sammenhæng med anvendelsen af andre centrale og lokale it løsninger. Det kræver, at der sker den nødvendige ensretning, som beskrevet i handlingsplan 3 vedr. fælles infrastruktur. Der er flere tilgange, man kan vælge, når man skal etablere et NPI. Én tilgang er at indsamle data og opbevare dem til videre anvendelse. Én anden tilgang er, at man stiller en service til rådighed, som udelukkende anviser, hvor de ønskede data opbevares, og som giver adgang til dem. Standardiseringsorganisationen ISO, har i 2004 defineret forskellige former af en Electronic Health Record, heri kan man blandt andet finde en definition på et rent indeks uden et egentligt repository: The EHR directory service system is really a meta EHR system which contains no personal health information but rather, a set of links to distributed EHR nodes for particular subjects. I praksis kommer NPI nok til at indeholde begge tilgange. Nedenfor beskrives projekterne under programmet Nationalt Patientindeks. Version 1.0 Side 5 af 28
3.1.2 Projekter under program 1: Nationalt Patientindeks Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Patientindeks fase 1: af datakilder af hvilke kilder der kan indgå i patientindeks version 1, planlægning og estimering af leverance af patientindeks. Internationale standarder til Patientindeks Hvilke internationale erfaringer eksisterer der ift. patientindeks. Fx brug af modeller, brug af standarder, måling af effekter, håndtering af sikkerhed etc. Der planlægges at studere erfaringer fra Canada (Infoway), Holland (Nititz), England (NHS). Under initiering NPI og Patient summary Et analyseprojekt der beskriver mulighederne og konsekvenserne af at et kommende NPI skal kunne producere et EU krævet patient Summary Under Initiering Udstilling af kliniske data på Sundhed.dk eller lignende platform Et samarbejdsprojekt med Sundhed.dk og Medcom med henblik på at opsamle erfaringerne med at gøre kliniske data tilgængelige på Sundhed.dk samt iværksætte overkommelige forbedringer i visningerne af og adgangen til data på sundhed.dk. Samarbejdsprojektet kan fx adressere: 1. Udbredelse af e journal via Sundhed.dk 2. Komplethed og entydighed i LAB svar på Sundhed.dk 3. Optimering af visninger af LPR data på Sundhed.dk 4. Udvikling af knapløsninger / service enabling af opslag på Sundhed.dk fra lokale kliniske systemer Under Initiering Kravspecificering af LPR2 Digital Sundhed deltager i kravspecificering til Sundhedsstyrelsens næste version af LPR Under Initiering Disse projekter vil danne grundlag for at: Udarbejde en beskrivelse af de arkitektoniske principper som et kommende NPI vil skulle bygges over. Udarbejdelse af en business case for et NPI version 1. Projekterne foreslås overvejende bemandet med personer fra regioner og kommuner mv. mens den overordnede projektledelse varetages af Digital Sundhed. 3.1.3 Idékatalog for Program 1: Nationalt Patientindeks Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Patientindeks fase 2: etable Formålet med patientindeks er: Samlet at vise information om patienten, der er klinisk Idé Version 1.0 Side 6 af 28
Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase ring af version 1 relevant, og som er tilgængelig i elektronisk form fra forskellige kilder. 3.2 Program 2: Fælles Medicinkort 3.2.1 Programbeskrivelse for Fælles Medicinkort Medicineringsfejl er et de største kvalitetsmæssige problemer i sundhedsvæsenet. Mange medicineringsfejl opstår på baggrund af manglende overblik over patienters samlede medicinforbrug, specielt i overgangene mellem sektorer. Servicen det fælles medicinkort stiller opdaterede oplysninger om den enkeltes aktuelle medicinforbrug til rådighed for relevante personer på sygehuse, i lægepraksis, på plejehjem mv. Indførelsen af det fælles medicinkort vil ud over udviklingen af den centrale service kræve en meget stor og koordineret indsats ift. udvikling af snitflader, opgradering af infrastrukturen og sikkerhedsmekanismerne. Men den største udfordring ligger i at få de mange sundhedsprofessionelle, der skal anvende servicen i deres daglige arbejde til at ændre de daglige arbejdsgange i større eller mindre grad. Dette vil kræve en betydelig og fokuseret indsats ift. kommunikation, træning og motivering fra regionerne. 3.3 Selvstændige projekter under handlingsplan 1 3.3.1 Nationale kliniske retningslinjer National Health Service (NHS) i England og Wales har udviklet Map of Medicine (MoM), som er et ITsystem, der indeholder knap 400 kliniske retningslinjer. Disse kliniske retningslinjer er baseret på et samarbejde med British Medical Journal (BMJ), som sikrer det evidensbaserede grundlag, og som løbende foretager opdaterende litteratursøgninger. De kliniske retningslinjer benytter i nogen udstrækning SNOMED CT som kodegrundlag, hvilket må forventes at gøre MoM velegnet som datagrundlag for kliniske beslutningsstøttesystemer i fx elektroniske patientjournaler (EPJ). Det er en sundhedspolitisk målsætning i Danmark at sikre en evidensbaseret og ensartet behandlingskvalitet på alle landets sygehuse. Et af midlerne til at fremme dette er arbejdet med nationale kliniske retningslinjer (referenceprogrammer), men dette er yderst ressourcekrævende, og der har kun været udarbejdet 1 2 referenceprogrammer om året i de seneste år, skønt efterspørgslen er stor. Ved at oversætte MoM til dansk vil man umiddelbart kunne sikre tre store gevinster: 1. Knap 400 evidensbaserede og afprøvede kliniske retningslinjer til umiddelbar anvendelse 2. Et IT system til distribution af de kliniske retningslinjer og opdateringer heraf. 3. Koordination mellem udviklingen af nationale kliniske retningslinjer og sundhedsfagligt indhold. (SFI) til kliniske IT systemer samt validering af den danske udgave af SNOMED CT. Inden en evt. beslutning om at købe MoM til brug på nationalt plan i Danmark er det nødvendigt at afprøve det i en mindre målestok i et såkaldt Proof of Concept (PoC) pilotprojekt. Formålet med pilotprojektet vil være at finde svar på: 1. Hvor stor en del af MoM vil umiddelbart kunne anvendes i Danmark? Version 1.0 Side 7 af 28
2. Kan MoM optimere produktion og vedligeholdelse af kliniske retningslinjer i Danmark? 3. Kan MoM anvendes i daglig klinisk praksis i Danmark? 4. Vil det give en ressourcebesparelse på en dansk klinisk afdeling, hvis der er etableret en snitflade fra MoM til det kliniske system, der anvendes? 5. Vil MoM kunne udgøre et mere struktureret og konsolideret grundlag for SFI arbejdet i Danmark? 6. Hvordan anvendes SNOMED CT i MoM, og hvordan kan denne kodning af kliniske retningslinjer anvendes i en dansk kontekst? Pilotprojektet forventes at blive gennemført i perioden marts til november 2008, og forventes delvist finansieret med midler fra Digital Sundhed. Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Nationale kliniske retningslinjer: Map of Medicine Proof Formålet er at undersøge om Map of Medicine kan effektivisere udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af nationale kliniske retningslinjer i Danmark. Formålet opnås ved at gennemføre en: Stifinder of Concept Sundhedsfaglig vurdering Teknisk vurdering Afprøvning i klinisk praksis. Hovedleverancen er et beslutningsgrundlag for anskaffelse af Map of Medicine i Danmark. 3.3.2 Udveksling af røntgenbilleder og billedbeskrivelser Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Udveksling af røntgenbilleder og billedbeskrivelser Udveksling af røntgenbilleder og billedbeskrivelser via fælles service på det nationale patientindeks. Stifinder 3.3.3 Sammenhængende Digital EKG Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Sammenhængende digital EKG Projektets mål er at skabe en sammenhængende løsning for elektroniske EKG er, hvor EKG er er lagret centralt og er tilgængelige for klinikere via PC fra en vilkårlig lokation på tværs af hospitaler og sektorer. Stifinder Nationale services og infrastruktur Projektet understøtter gennem bredere og hurtigere tilgængelighed for EKG optagelser øget kvalitet og øget produktivitet gennem forkortede arbejdsgange, samt mulighed for at organisere EKG arbejdet på nye måder. Dertil kommer muligheden for forskning og kvalitetsmonitorering i de Version 1.0 Side 8 af 28
elektroniske EKG data. 3.3.4 Idékatalog for selvstændige projekter i Handlingsplan 1 Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Rationale bag et nationalt tværgående bookingsystem Akut kræftbehandling, 1 måneds ventetidsgaranti og behovet for inddragelse af patientens ressourcer i forløbet øger behovet for effektiv logistik og ressourceoptimering i sundhedsvæsenet. Fra flere sider er det foreslået, at man ved at udstille produktionsenhedernes kapaciteter på nøgleområder og gøre dem tilgængelige for reservation udefra vil kunne øge udnyttelsesgraderne og hæve serviceniveauet betragteligt. Digital Sundhed foreslår et analyseprojekt, der giver et bud på om der kan etableres en solid businesscase ift. et nationalt booking system. Effektivisere udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af nationale kliniske retningslinjer i Danmark. Projektejer er Sundhedsstyrelsen. Idé Anskaffelse af Map of Medicine Idé Version 1.0 Side 9 af 28
4 Handlingsplan 2: Bedre service til og inddragelse af borgere og patienter Under denne handlingsplan findes de projekter, der direkte har til formål at etablere redskaber, der leverer service til borgerne og/eller patienterne eller forbedrer deres muligheder for at blive inddraget i deres eget forløb indenfor sundhedsvæsenet. Det kan være projekter, der giver adgang til egne data eller understøtter selvmonitorering og egenomsorg blandt kronikere. Denne handlingsplan realiseres ved at etablere specifikke borgerrettede adgange på udvalgte områder. Der vil fx. i relation til det Nationale Patientindeks blive etableret særlige borgeradgange til helbredsoplysninger. Over tid kunne fx. en udbygning af patientindekset til en platform for selvmonitorering hos kroniske patienter gøres til en del af denne handlingsplan. Handlingsplanen afventer leverancer fra de øvrige handlingsplaner. 4.1 Idékatalog til Handlingsplan 2 Navn Beskrivelse Løsningstype Fase Borgeradgang til patientindeks Borgeradgang til nye versioner af patientindekset Borgeradgang til bookingservice Borgeradgang til samtykkeservice Borgeren får adgang til egne oplysninger i patientindekset via sundhed.dk. Borgeradgang til fx. røntgenservice, praksissektorens patientindeks mv. Borgeren får adgang til at booke tider mm. i sundhedsvæsenet. Idé Udarbejdelse af service til registrering af informationer om samtykke. Idé Idé Idé Version 1.0 Side 10 af 28
5 Handlingsplan 3: Fælles infrastruktur Under denne handlingsplan findes de projekter, der har til formål at etablere den fælles infrastruktur, og dermed fungere som en del af fundamentet for de løsninger, der er direkte rettet mod medarbejdere og borgere/patienter. 5.1 Program 3: IT Arkitektur og Sikkerhed 5.1.1 Programbeskrivelse for IT Arkitektur og Sikkerhed IT arkitektur og sikkerhed udgør fundamentet for en stabil, sikker og effektiv udveksling af oplysninger i sundhedsvæsenet. Der stilles i denne forbindelse store krav i kraft af udviklingen af services som fx det Nationale Patientindeks. Ydermere er der en betydelig udfordring knyttet til at håndtere datasikkerheden på en betryggende, smidig og effektiv facon. Sikringen af de rigtige krav til en effektiv IT arkitektur og sikkerhed er således en central national opgave. Det bør overvejes om program 3 skal organiseres i henholdsvis et arkitekturprogram og et sikkerhedsprogram. Beskrivelsen af programmet er nedenfor opdelt i hhv. Arkitektur og Sikkerhed. 5.1.2 Delprogrambeskrivelse for IT Arkitektur Nedenfor beskrives en række projekter, som bidrager til etableringen af en national serviceorienteret arkitektur. Arkitekturen består af tre dele: Forretningsarkitektur, referencearkitektur og teknisk arkitektur. Formuleringen af forretningsarkitekturen medvirker til at sikre, at strategiens målsætninger og forretningsmæssige principper bliver styrende for de arkitektoniske valg der træffes. Referencearkitekturen beskriver den ønskede arkitektur på lang sigt (målarkitektur). Dette beskriver et samlet billede, som de forskellige løsninger skal passes ind i. Billedet vil derfor være retningsgivende for, hvor de enkelte løsninger skal bevæge sig hen. Den tekniske arkitektur beskriver det tekniske fundament som skal understøtte arkitektur og løsninger. På ret kort sigt er der behov for at etablere dele af den samlede arkitektur. Disse dele er derfor beskrevet noget mere detaljeret nedenfor. Den tekniske arkitektur består fortrinsvist af et moderniseret sundhedsdatanet og af etableringen af en serviceplatform infrastruktur. Disse tænkes realiseret trinvist: I fase 1 omlægges de nuværende opkoblinger til sundhedsdatanettet (UNI C) fra regioner, kommuner, styrelser, sundhed.dk, driftsansvarlig for Secure Token Service (TDC) og Application Service Providers (driftsleverandører af omsorgsjournaler og systemer til lægepraksis), således at VPN forbindelser over Internet erstattes af faste dublerede højhastighedsforbindelser. Samtidig etableres en central serviceplatform Version 1.0 Side 11 af 28
(ESB), der også opkobles til sundhedsdatanettet med faste linjer. På denne implementeres første fase af de sikkerhedsmæssige services (se senere). Fase 1 vurderes at være tilstrækkelig til at understøtte udbredelsen af Det Fælles Medicinkort. I fase 2 gennemføres et udbud af sundhedsdatanet, der forbinder de enkelte parters driftscentre (erstatter de enkelte parters opkoblinger) og der etableres en ESB infrastruktur, der giver mulighed for installation af et nationalt driftsmiljø ved de enkelte parter. Nedenfor beskrives IT Arkitekturprojekterne. 5.1.3 IT Arkitekturprojekter under Program 3: IT Arkitektur og Sikkerhed Navn Beskrivelse Løsningstype Fase Bibliotek over arkitekturprodukter (artefakter) Arkitekturprodukter versioneres, udstilles og forvaltes med udgangspunkt i et bibliotek. Artefakterne omfatter såvel modeller og principper som servicebeskrivelser og specifikationer mv. Arkitektur Forretningsarkitektur Nationalt arkitekturlandskab for services (Referencearkitektur) National standard for webservices Webservice testcenter Dette arbejde omfatter bl.a. en beskrivelse af overordnede forretnings og arkitekturprincipper, der er styrende for det øvrige arkitekturarbejde. Der tegnes et overordnet billede af hvilke services, der skal etableres og hvordan de skal forbindes. Hver enkelt service beskrives ved sit overordnede ansvarsområde funktionelt og informationsmæssigt, og servicens enkelte funktioner specificeres på højt abstraktionsniveau. Der er udviklet en standard (Den Gode Webservice, DGWS) som skal bruges, når der skal udstilles data ved hjælp af webservices i sundhedsvæsenet. Der skal etableres styringsprocesser og fora, der forvalter og godkender ændringer til denne, således at dette sker koordineret med udviklingen af systemer og infrastruktur ved de parter der anvender standarden. Bruges til at teste, at nye webservices overholder de nationale krav til webservices. Løsningen er allerede etableret, men der mangler at blive taget stilling til, hvordan den fremtidige drift skal finansieres, organiseres osv. Arkitektur Arkitektur Standard Aktiv Aktiv Aktiv Fælles infrastrukturservice: Klassifikationer Til brug for semantisk velfunderet udveksling af information er anvendelsen af fælles klassifikationer centralt. Der skal etableres services, der gør det muligt at hente og/eller abonnere på nationale klassifikationer. Organisationsregister Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) integreres med den kommende nationale infrastruktur. Rollebaseret sikkerhedsmodel og standardiseringsprojekt med det formål at udarbejde en rolleklassifikation, der kan anvendes i sammenhæng med det fælles brugerkatalog. Standard Version 1.0 Side 12 af 28
Navn Beskrivelse Løsningstype Fase Nationalt driftsmiljø (teknisk arkitektur) Etablering af nationale services skal ske i en driftsinfrastruktur, som understøtter en række krav om bl.a. performance, skalerbarhed, fleksibilitet og muligheder for løbende overvågning. Projektet omfatter nærmere analyse og specifikation af kravene til en sådan infrastruktur som grundlag for anskaffelse og implementering. Arkitektur Opgradering af sundhedsdatanettet Fælles indberetningsservice, Modernisering af eksisterende systemsnitflader Sundhedsdatanettet opgraderes til et højhastighedsnetværk, der kan understøtte online opslag af store informationsmængder. Dette tænkes gennemført i to faser: I første fase moderniseres eksisterende opkoblinger til UNI C. I anden fase gennemføres et udbud af nyt sundhedsdatanet baseret på faste linjer. Der er allerede et stort behov for indberetninger, og dette vil uden tvivl stige. Der bygges derfor, efter en analyse af det totale indberetningsbehov, en eller flere indberetningsservices, som overholder de samme standarder. Udarbejdelse af webservice snitflader til eksisterende løsninger (fx CPR register, praksissystemer osv.) Arkitektur Arkitektur Aktiv Under initiering Version 1.0 Side 13 af 28
5.1.4 Delprogrambeskrivelse for Sikkerhed Nedenfor beskrives en række projekter, som bidrager til etableringen af den nationale sikkerhedsinfrastruktur. Denne realiseres trinvist, således at første trin understøtter de behov, som Det fælles Medicinkort har til en sådan, mens andet trin understøtter et Patientindeks fuldt ud. Følgende faser forfiner og udvider infrastrukturen efter behov og skitseres kun løst for nuværende. Sikkerhedsinfrastruktur fase 1 omfatter: Autentifikation og identitetsstyring. Nationalt brugerkatalog med simpel rolleklassifikation. Håndtering af bemyndigelse i relation til Det fælles Medicinkort. En forudsætning for iværksættelse af fase 2 er gennemførelse af en række analyseprojekter vedrørende: Samtykke. Relevansforhold (patient/behandler relation m.v.). Værdispringsreglen. Sikkerhedsinfrastruktur fase 2 omfatter Understøttelse af samtykke baseret på simpel informationsklassifikation. Understøttelse af identifikation af relevansforhold i simple situationer. Understøttelse af anvendelse af værdispringsreglen. Sikkerhedsinfrastruktur fase 3 kunne eksempelvis omfatte Forfining af rolle og informationsklassifikation. Udbygningen af muligheder for at kunne identificere relevansforhold. Understøttelse af anonymisering. Nedenfor beskrives sikkerhedsprojekterne. 5.1.5 Sikkerhedsprojekter under IT Arkitektur og Sikkerhed Navn Beskrivelse Løsningstype Fase Identifikation og autentifikation Fælles brugerkatalog Autentifikation handler om den entydige sikring af brugerens identitet som baggrund for at give brugeren adgang til at anvende givne systemer og services. Udstiller roller for relevante personalegrupper i sundhedsvæsenet. Kan bruges som en del af grundlaget for tildeling af adgangsrettigheder og rettighedsstyring i øvrigt. og realiseringsprojekt med det formål at udvikle en national service, som understøtter sikker og betryggende overdragelse af rettigheder fra én person til en anden, fx. lægens bemyndigelse af lægesekretæren til at Bemyndigelse/delegering Arkitektur Stifinder Under initiering Version 1.0 Side 14 af 28
Navn Beskrivelse Løsningstype Fase foretage visse registreringer i relation til Det fælles Medicinkort. Samtykke Relevansforhold Håndtering af Værdispringsreglen Monitorering, logning og opfølgning projekt vedr. håndtering af patienters samtykkeoplysninger. Der udarbejdes en specifikation for, hvordan samtykkeoplysninger skal håndteres for at opfylde lovgivningens krav. Indeholder og udstiller oplysninger om identifikation af eksempelvis eksistensen af en patient behandler relation. Oplysningerne bruges som en del af grundlaget for tildeling af adgangsrettigheder og rettighedsstyring i øvrigt Fuld adgang til patientdata ved akutsituationer, hvor adgang i henhold til sædvanlige regler for rettighedsstyring nægtes. (politikker for logning, sikring af brugerens identitet) Det er vigtigt at følge op på i hvilket omfang nationale services anvendes. Der skal derfor etableres løsninger som logger og synliggør denne anvendelse (lignende MedComs EDI toppen). Driftsmæssig monitorering er vigtig i forhold til opfølgning på om nationale services overholder det aftalte serviceniveau (Service Level Management). Endelig er der flere aspekter vedr. sikkerhedsmæssig logning og monitorering, som der skal arbejdes med. Dette drejer sig bl.a. om automatisk opfølgning ift. brugerstyring og adgangskontrol, borgeres mulighed for at adviseres om adgang til patientdata eller mulighed for at se, hvem der har haft adgang til data ( min log på sundhed.dk etc.). Efter analyseprojektet skal der iværksættes separate projekter, der implementerer de enkelte løsninger eller afprøver løsninger gennem stifinderprojekter. Arkitektur Standardisering Sikkerhedsinfrastruktur, fase 2 Implementering af løsninger der understøtter de behov, der er afdækket i analyseprojekterne: Samtykke, Relevansforhold, håndtering af værdispringsregel samt dele af monitorering, logning og opfølgning. Arkitektur Idékatalog for Program 3: IT Arkitektur og sikkerhed Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Borgerens egen adgang til data Understøttelse af strategiens målsætninger om øget inddragelse af borgeren forudsætter etablering af sikker adgang til borgerens egne data i såvel nationale som decentrale systemer. Projektet skal med udgangspunkt i allerede etablerede løsninger fastlægge politikker herfor, som fremtidige løsninger skal overholde samt realisere Arkitektur Ide med kommissorium Version 1.0 Side 15 af 28
Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase løsningselementer som genbrugelige komponenter og services. Den gældende lovgivning stiller ikke krav om, at patient eller behandler kan forblive anonyme overfor hinanden ved en patients kontakt med sundhedsvæsenet eller ved behandling af information i forbindelse hermed. Men der er tendens til, at sikkerhedsløsninger designes ud fra princippet om, at der kun skal gives adgang til den (minimale) information, der er relevant i den konkrete situation. Der ønskes derfor nedsat et stifinderprojekt, der skal være med til at afdække situationer, hvor viden om patienters eller behandleres identitet ikke er nødvendig i forbindelse med håndteringen af data. Projektet skal endvidere medvirke til at afdække, hvilke krav behandling af anonymiserede data stiller til it infrastruktur, systemer, arbejdsprocesser og organisation. Identitetsbeskyttelse/anonymiseri ng Stifinder Ide Version 1.0 Side 16 af 28
5.2 Program 4: Standardisering 5.3 Programbeskrivelse for Standardisering Digitaliseringen af sundhedsvæsenet stiller stadig større krav til samordning af formater og standarder, som spænder over det semantiske, datamæssige, procesmæssige og tekniske felt. Digital Sundhed følger de standardiseringskategorier, man opererer med i OIO standardiseringsprocessen og i OIO kataloget. Det drejer sig om tre forskellige kategorier af standarder: Tekniske standarder Data standarder Processtandarder De tekniske standarder består i at udvikle, teste og idriftsætte standardiserede snitflader mellem itsystemer, fx via den gode webservice. Da de tekniske standarder har en meget snæver sammenhæng til arkitekturarbejdet, behandles de under arkitekturprogrammet. Datastandarderne inddeles i to underkategorier af overskuelighedsmæssige grunde, nemlig i hhv. standarder der vedrører datastrukturer og semantiske standarder. Datastandarder skal sikre, at de begreber, der udveksles mellem it systemer og deres komponenter, er entydigt defineret. Det stiller krav til datas struktur (hvordan data er relateret til hinanden) og til datas semantiske indhold fx defineret gennem den terminologi, der anvendes til at betegne data. Endelig adresserer processtandarder arbejdsprocesser og arbejdsgange, og er dermed ofte standarder med et primært organisatorisk sigte. Der er ikke pt. etableret projekter, der er direkte rettet mod processtandarder. For alle kategorier af standarder er det vigtigt at orientere sig mod internationale standarder. Der er flere grunde hertil: Danske leverandører kan potentielt få lettere adgang til udenlandske markeder, hvis deres produkter er baseret på internationalt anerkendte og anvendte standarder Det danske marked bliver i højere grad tilgængeligt for udenlandske leverandører, hvis de danske kunder efterspørger produkter, der er baseret på internationale standarder Udviklingstempoet for standarder og dermed for ibrugtagningen af standarder kan potentielt øges, hvis man i Danmark overtager standarder der er udviklet i andre lande Omkostningerne ved udvikling og ikke mindst vedligehold og drift af standarder kan mindskes, hvis Danmark i højere grad udnytter det arbejde der gøres i andre lande Af ovenstående årsager er samtlige aktiviteter inden for standardiseringsprogrammet i 2008 rettet mod afklaring, vurdering, valg og afprøvning af forskellige aspekter af internationale standarder. Digital Sundhed finder det således nødvendigt som en første fase af standardiseringsarbejdet at afklare hvilke internati Version 1.0 Side 17 af 28
onale standarder man kan anbefale at følge, idet det ud fra udenlandske erfaringer ikke på nuværende tidspunkt er muligt entydigt at udpege én international standard, man bør basere sig på. Sideløbende med at de afklarende projekter gennemføres, skal der ske en systematisk erfaringsopsamling fra udlandet. Det er således intentionen at se på de erfaringer, man i primært England, Sverige, Holland og Canada har gjort i forhold til at vælge og anvende internationale standarder. De forskellige projekter, der gennemføres i 2008, skal i sammenhæng med erfaringsindsamlingen resultere i, at der kan udarbejdes et beslutningsgrundlag for valg af standarder i slutningen af 2008. Formålet med at standardisere it systemer er basalt set at sikre interoperabilitet mellem systemer og systemkomponenter. Interoperabilitet kan bedst oversættes som det at få it systemer til at arbejde sammen, hvilket også tit betegnes hænge sammen eller tale samme sprog. Ligegyldig hvilken betegnelse, der anvendes, menes, at data, der fødes i et it system, skal kunne tolkes af et andet it system eller dette systems bruger på en måde, der opretholder den oprindelige mening med data, da disse blev registreret. Ovenstående er nødvendigt, hvis man meningsfyldt og sikkert vil dele data på tværs af it systemer og disses brugere. Videre giver det også svaret på, hvor det er fornuftigt og nyttigt at standardisere, nemlig der, hvor man ønsker interoperabilitet, fordi pågældende systems data ønskes delt med andre systemer eller disses brugere. Standardisering af it systemer drejer sig dermed om deling af data på tværs af it systemer og mellem brugere af forskellige it systemer. Udbyttet af at benytte it standarder kan overordnet beskrives i to grupper: 1. Anvendelse af tekniske standarder og datastandarder sikrer, at snitflader mellem it systemer og services kun skal udvikles én gang dermed spares økonomi og personalemæssige ressourcer. Vedligeholdelsesarbejdet formindskes, når færre snitflader skal vedligeholdes dermed spares især personalemæssige ressourcer 2. Anvendelse af datastandarder og processtandarder sikrer, at datas indholdsmæssige mening kan deles mellem flere parter hermed kan kvaliteten af data forhøjes og patientsikkerheden dermed øges Nedenfor beskrives projekterne indenfor standardiseringsprogrammet. Version 1.0 Side 18 af 28
5.3.1 Projekter vedr. Semantiske standarder Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Oversættelse af klinisk terminologi Oversættelse af klinisk terminologi Leverancer: Aktiv (Sundterm) Kvalificeret oversættelsesproces. Konsistent oversættelse. 10.000 nye begreber per måned. Applikation til understøttelse og formidling af SNOMED CT. Nationalt Release Center Implementering og praktisk anvendelse af Sundhedsterminologi (IPAS): Intensiv medicin (Daintel) Release Center for SNOMED CT. Releasecenter Under initiering Hovedformål: Afdække behovet for struktureret dokumentation på intensivafdelinger, og undersøge hvordan Sundhedsterminologien kan anvendes. Leverancer: 1. Mapningstabel for anvendte SKS koder og Sundhedsterminologi. 2. Afprøvningserfaringer med Sundhedsterminologi. 3. Erfaring med mapning og anvendelsesmuligheder / begrænsninger. 4. Kvalificering af anvendte begreber. Aktiv OPUS SFI (Region Hovedstaden): SFI Region Hovedstaden Hovedformål: Udpege Sundhedsterminologi til understøttelse af SFI til Objektiv Undersøgelse og implementere disse i et ITsystem (Opus notat). Leverancer: Aktiv Subset til Objektiv undersøgelse af Abdomen. Metode til kvalificering og fremfinding af Sundhedsterminologi til SFI. Distribution af formålsbestemt Sundhedsterminologi til brug for IT leverandører. IPAS: Lægemiddelstyrelsen Hovedformål: Projektet vil give lægemiddelindustrien mulighed for at øge egen kvalitet af oversættelser af eks. indlægssedler og produktresumèer og opnå en tværgående konsistens i anvendte termer og begreber. Leverancer: Aktiv Introduktion af Sundhedsterminologien overfor lægemiddelindustrien. Klinisk kvalificering af delmængder af Sundhedsterminologien. Version 1.0 Side 19 af 28
Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase IPAS: Urogynækologi OUH Hovedformål: Studere Sundterminologiens anvendelighed som den nye danske sundhedsterminologi indenfor et afgrænset klinisk domæne. Vurdere om Sundhedsterminologien har sin berettigelse i en EPJ, hvor der typisk kun forekommer mindre strukturerede data med kortere holdbarhed end i KKDB. Leverancer: Aktiv Subset til operationsbeskrivelser. Subset til objektiv undersøgelse. Mapning af operationskoder. SFI værktøjer (Region Hovedstaden) Det Nationale Begrebsråd for Standardisering (NBS) NBS 01 Administrative begreber inkl. SOR. NBS 03 Medicinering NBS 05 Utilsigtede hændelser, revision NBS 08 Undersøgelser, oversættelse NBS 09 Generelle begreber, revision + oversættelse NBS 12 SFIbegreber projekt vedr. værktøjer til portabel SFI. Projektet afvikles i Region Hovedstaden. NBS beskæftiger sig med definition af centrale sundhedsfaglige begreber inden for specifikke emneområder. Formål: Revision af eksisterende begrebssystem og udbygning med SOR begreber. Leverance: Nyt, revideret begrebssystem. Formål: Revision af eksisterende begrebssystem og udbygning med begreber vedr. fælles medicingrundlag og FAME. Leverance: Nyt, revideret begrebssystem. Formål: Revision af eksisterende begrebssystem og udbygning med begreber fra DPSD klassifikationen. Leverance: Nyt, revideret begrebssystem. Formål: Oversættelse af eksisterende begrebssystem. Leverance: Oversat begrebssystem. Formål: Oversættelse af eksisterende begrebssystem samt udvidelse af oplysninger om begreberne dvs. eksempler og kommentarer Leverance: Oversat begrebssystem. Formål: Udarbejdelse af begrebssystem med definitioner af begreber, termer samt øvrige oplysninger om begreberne fx kilder, eksempler og kommentarer. Leverance: Begrebssystem vedr. subdomænet SFI. Stifinder Råd Aktiv Aktiv Under initiering Under initiering Under initiering Under initiering Under initiering Under initiering OIO standardi Standardisering iht. OIO standarder. Under initiering Version 1.0 Side 20 af 28
Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase sering Version 1.0 Side 21 af 28
5.3.2 Projekter vedr. Strukturstandarder Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Afprøvning af arketyper et proof ofconcept projekt Projektets mål er at afdække, om anvendelse af internationale dokumentationsskabeloner (arketyper) kan være et værktøj til at lette og kvalitetssikre klinikernes arbejde med at dokumentere resultater. Stifinder Projektets hovedleverancer er: Indarbejdelse i og udveksling mellem eksisterende EPJ systemer af: 2 3 dokumentationsskabeloner, oversat fra engelsk og tilpassede danske forhold og dansk sundhedsterminologi (Sundterm) 2 3 dansk udviklede dokumentationsskabeloner (med udgangspunkt i det danske SFI materiale). Afprøvning af HL7 et proofof concept projekt Projektets formål er at bidrage til at afdække, om HL7 v. 3 kan opfylde danske krav til udveksling af data. Herunder hvilke ressourcer og kompetencer, der kræves for at udvikle og vedligeholde HL7 v. 3 som kommende dansk udvekslingsstandard. Stifinder Projektets hovedleverancer er: 1. En mapning mellem MedComs laboratorierekvisition og svar og HL7 s tilsvarende 2. Et væsentligt bidrag til vurdering af HL7 s anvendelighed og driftsomkostninger i Danmark. Koordinering af SFI (sundhedsfagligt indhold) Formålet med projektet er at skabe overblik over det igangværende SFI arbejde ved at indhente viden om udvikling, vedligeholdelse og anvendelse af SFI mhp. at afklare forudsætningerne for etablering af national SFI. sikre videndeling, koordinering og samarbejde. Hovedleverancen er en analyserapport som samler erfaringer med udvikling og anvendelse af SFI samt beskriver forudsætningerne for etablering af national SFI. Version 1.0 Side 22 af 28
5.3.3 Idékatalog for Program 4: Standardisering Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase SFIudvekslingsservice Fælles adgang til resultaterne af det arbejde med sundhedsfagligt indhold, der er foretaget i de enkelte regioner mv. Der er tale om en simpel løsning, som giver regionerne mulighed for at uploade deres resultater ét fælles sted og finde resultaterne af andre regioners arbejde samme sted. Det kan fx være på Sundhed.dk. Idé 5.4 Selvstændige projekter under Handlingsplan 3 Projektnavn Beskrivelse Løsningstype Fase Struktur for rådgivning indenfor Infrastruktur. Digital Sundhed ønsker at etablere en struktur med et eller flere fora med det formål at sikre en velkvalificeret og velforankret rådgivning. Rådgivningen skal målrettes handlingsplan 3 Fælles infrastruktur og dækker dermed områderne sikkerhed, arkitektur og standarder. En sådan rådgivende funktion skal have faglig forståelse for de emner, der ønskes behandlet og funktionen skal sikre, at principper, retningslinjer og standarder, der ønskes anvendt på nationalt plan, har størst mulig tilslutning. Råd Under initiering Version 1.0 Side 23 af 28
6 Handlingsplan 4: Digitalisering hos de enkelte aktører Denne handlingsplan har til hensigt at følge digitaliseringsaktiviteterne hos de enkelte aktører i regionerne, kommunerne og i staten. Handlingsplanen skal sikre, at de nationale standarder, services og øvrige produkter bringes i anvendelse og effekten opnås. En vigtig opgave er at udbygge og skabe opbakning til de fælles governanceprincipper. Fokusområder kan fx. være implementering, brugeruddannelse, videndeling, netværksdannelse mm. Det vil konkret være relevant at følge udbredelsesprojekter ift. Single Sign On, Digital Signatur og Sundhedsfagligt Indhold. Der er endnu ikke identificeret egentlige projekter under denne handlingsplan, men der skal alligevel bruges mange ressourcer til fx kommunikations og monitorerings aktiviteter. Hovedparten af Digital Sundheds netværksaktiviteter ligger under denne handlingsplan. 6.1 Fora under Handlingsplan 4 Digital Sundhed deltager i Danske Regioners temagruppe for Sundheds it og digital forvaltning og påtænker at deltage i KL s It netværk. Deltagelse i sidstnævnte fora afventer endelig godkendelse af de kommuner, der deltager i KL s it netværk. Endvidere er det Digital Sundheds hensigt at etablere nedenstående fora: Navn Etablering af referencegruppe for strategien faglige organisationer Etablering af referencegruppe for strategien kommuner og regioner Beskrivelse Med henblik på at systematisere dialogen med de faglige organisationer om udmøntning af strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 2012 etableres en referencegruppe, hvor de enkelte faglige organisationer kan deltage med 1 5 personer. Gruppen mødes to gange årligt med henblik på at drøfte udmøntningen af strategien. Med henblik på at systematisere dialogen om udmøntning af strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 2012 etableres en referencegruppe vedr. tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og regioner. Der udpeges repræsentanter fra hhv. kommuner og regioner med godt kendskab til tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og regioner. 6.2 Idékatalog til Handlingsplan 4 Evaluering af brugen af diverse systemer som er på vej ud, fx SUP, Ringkøbings GEPJ, IBM s løsning på Sankt Hans osv. Med henblik på at systematisere dialogen om udmøntning af strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 2012 etableres en gruppe, der varetager evalueringen og effektvurdering af de fælles systemer/services samt kan udveksle viden og erfaringer vedr. evaluering/effektvurdering af lokale systemer/tiltag. Digital Sundhed leverer strategi for evaluering og effektvurdering på området samt understøtter efterlevelse heraf. Version 1.0 Side 24 af 28
Monitorering og national koordination i forhold til udbredelse af single sign on hos aktørerne. Monitorering og national koordination i forhold til udbredelse af digital signatur hos aktørerne. Monitorering og national koordination i forhold til anvendelsen af fælles services og fælles infrastruktur hos aktørerne. Monitorering og national koordination i forhold til evaluering og effektmåling. Nationale kravspecifikationer fx PAS/kernefunktionalitet og K/LPR2. Version 1.0 Side 25 af 28
7 Projekter hos andre aktører i sundhedsvæsenet Der eksisterer på landsplan en lang række projekter, som har indflydelse på udmøntningen af digitaliseringsstrategien. Disse projekter ligger hos en række af sundhedsvæsenets aktører, og for at skabe et samlet overblik over den nationale projektportefølje, har Digital Sundhed indhentet oplysninger fra en række aktører i sundhedsvæsenet. Disse projekter er kort beskrevet nedenfor. 7.1 Projekter hos kommunerne Liste over kommunale relevante sundhedsprojekter. Titel Indhold Status Den fælles plan Systematik af sundhedsdata i kommunerne Under planlægning Etablering af digitalt Styrkelse af KKR medlemmernes Er etableret i november sundhedsnetværk i kommunerne (den regionale) indsats for sundheds- IT i kommunerne især diverse MedCom kommunerettede projekter*1 2007 Etablering af national database på børneområdet Etablering af barnets sundhedsbog Registrering af en række faktorer fx BMI af børns sundhed Styrkelse af borger og professionelles adgang til en række individ data om børns sundhed fx vaccinations- og vægtoplysninger Igang. Iværksættes november 2008 Under planlægning Velfærdsteknologi Styrkelse af velfærdsteknologi Udlån af KL medarbejder om PERSO- NA-projekt Styrkelse af kommunernes indsats på sundhed.dk. *1 Ansættelse af to medarbejdere i sundhed.dk., der skal arbejde med at styrke kommunernes rolle som indholdsleverandører Er ansat i nov. 2007 Strategiske kommunale udbredelsesprojekter 1) udbredelse af kommunikationsstandarder for adviser og udskrivning mellem kommuner og sygehuse 2) implementering og udbredelse af det fælles medicinkort i Medicinprofilen 3) implementering og udbredelse af genoptræningsplaner mv. 4) udbredelse af digital kommunikation med praktiserende læger og apoteker 5) udbredelse af digitalisering af LÆ-blanketter 6) udbredelse af fødselsanmeldelse Version 1.0 Side 26 af 28
7.2 Projekter hos DAK E Projektnavn Beskrivelse, herunder formål og hovedleverancer Økonomi i kr. Fase Løsningstype ICPC Datafangst Linkmodul Udbredelse af ICPC kodning i almen praksis. ICPC2, der er en opdateret version af ICPC er på vej. Udbredelse af datafangstmodul til almen praksis. Formålet er kvalitetsudvikling. Konsolidering af linkmodul til Sundhed.dk. Lægen får direkte adgang til forløbsbeskrivelser og den kommende e håndbog, når der kodes ved hjælp af ICPC. Aktivt Aktivt KIF fonden Regionerne afholder lokale implementeringsudgifter Almen praksis og regionerne afholder udgifter til implementering Implementering Implementering?? Planlagt 7.3 Projekter hos Lægemiddelstyrelsen Projektnavn Beskrivelse Fase Løsningstype Lægemiddelstyrelsens Personlige Elektroniske Medicinprofiler Systemet indeholder pt. to hovedelementer: Medicinprofilen, der indeholder oplysninger om lægemidler udleveret på recept fra et apotek indenfor de seneste to år. Receptserveren, der indeholder oplysninger om lægemiddelordinationer på recept indenfor de seneste to år. Herudover er der etableret en web service til CPR opslag i systemet, således at læger kan slå folkeregisteradresse op ud fra CPR nummer. Projektet er i drift, men under fortsat udvikling. Et egentligt produkt i form af et fungerende realtidssystem. Endelig er systemet ved at blive udvidet med bl.a. Hjemmesygeplejens Medicinkort, som går i pilotdrift i 2. kvartal 2008, og Det Fælles Medicinkort, som går i pilotdrift i 3. kvartal 2008. Version 1.0 Side 27 af 28
Udover Medicinprofilen har Lægemiddelstyrelsen en række interne systemer, som enten kører internt i styrelsen, eller som modtager eller afgiver data til andre systemer uden, at der dog er tale om egentlige sundhedsit projekter. Det inkluderer: Lægemiddelstyrelsens lægemiddeloplysningssystem, der indeholder stamdata om lægemidler. DKMAnet, der håndterer indberetninger til Priser & Pakninger samt indlægsseddeldatabasen. CTR, der beregner medicintilskud til lægemidler. Medisys, der håndterer enkelttilskudsansøgninger. ULS, der håndterer udleveringstilladelser. Bivirkningsdatabasen. Interaktionsdatabasen. Lægemiddelstatistikregisteret. 7.4 Projekter i Sundhedsstyrelsen Implementering af SOR i samarbejde med regionerne. Udbud af et nyt DPSD 2 indberetning af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Der fremsættes lovforslag om, at utilsigtede hændelser også skal indberettes fra andre sundhedsudøvere end fra sygehusvæsenet. Udbuddet er under forberedelse og afventer lige de sidste formaliteter om finansiering mv. Udbud af LPR. Det nuværende LPR driftes af Acure. Systemet er ca 10 år. Der er mulighed for at forlænge aftalen med 2 X 1 år, så hvis et system skal være klar 2010 skal kravspecifikation og udbud gennemføres i år. Projekt om udvikling a LPR. Formål er at bygge videre på det nuv. LPR, men det skal udbygges i dybden og i bredden således, at registret indeholder alle de informationer, der skal til for at SST kan varetage afregningsopgaverne (DRG) og også kan foretage monotorering mv. af kræftpakker etc. LPR bør udbygges til at omfatte sundhedsbehandling i hele sundhedsvæsenet og ikke kun i sygehusvæsenet. hvis LPR og (andre patientregistreringssystemer) skal være nyttige for klinikere forudsættes også, at data opdateres daglig så informationerne er tidstro. Der er med andre ord tale om et ret stort udviklingsprojekt, der skal faseopdeles og skæres til i overskuelige dele. Projektet er først ved at blive startet op. Fornyelse og udvikling af sundhedskvalitet.dk, herunder ventetidssystemet Børnedataportal skal være i drift 1. oktober 2008 KL har fået midler til projektet, der skal driftes af SST. Version 1.0 Side 28 af 28