Et stort skridt i den rigtige retning ActiGait Det implanterbare system til funktionel elektrisk stimulation (FES) til dropfod Information til slutbrugere fra din læge
Præcis stimulation For større uafhængighed Ofte er det de mange små begrænsninger i hverdagen, der gør det vanskeligt at klare sig, når man er ramt af sygdom. Efter et slagtilfælde, er mange af de ramte eksempelvis ikke længere i stand til at løfte deres fod korrekt det kaldes dorsifleksor svaghed, eller dropfod, og er forårsaget af skader i hjernen, som er en del af centralnervesystemet. Hvert eneste skridt kræver fuld koncentration, og er desuden en frustrerende påmindelse om sygdommen. Den implanterbare nervestimulator ActiGait kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning for mennesker med dropfod, eller dorsifleksor svaghed. Den hjælper, idet den aktiverer den påvirkede nerve med præcise elektriske impulser, så foden kan løfte sig - en forhindring mindre på vejen mod et liv i uafhængighed. Jeg føler mig fuldstændig fri. Ottobock ActiGait 3
Slagtilfælde Den hyppigste årsag til dropfod Ifølge WHO (World Health Organization) rammes mere end 15 millioner mennesker på verdensplan hvert år af et slagtilfælde. Selv om det er mere almindeligt hos ældre, bliver et stigende antal unge mennesker ramt, som tilfældet med Kathrin, vist på side 8. Hun blev som kun 14-årig ramt af et slagtilfælde. Omkring en trediedel (5 millioner) af de mennesker, der rammes af et slagtilfælde, oplever vedvarende handicap. Herunder besværet gangfunktion på grund af dropfod. En udbredt årsag til dropfod er de skader i centralnervesystemet, der forårsages af slagtilfældet. Hvis centralnervesystemet er beskadiget, kan hjernen ikke længere kontrollere visse dele af kroppen korrekt. Det medfører, at nerverne i de områder ikke længere modtager de signaler, der skal aktivere musklerne i et koordineret mønster, hvilket er nødvendigt for at opnå en problemfri gang. Dorsifleksor svaghed påvirker musklerne i underbenet og i foden. Foden kan ikke længere løftes tilstrækkeligt eller slet ikke. Som oftest er der en tendens til, at slæbe tæerne hen over underlaget eller sætte hele fodsålen ned i én bevægelse, fremfor at sætte hælen i underlaget først, når man går. Det medfører, at personen hele tiden skal koncentrere sig meget om at gå. En bule i tæppet, et ujævnt gulv kan udgøre en forhindring. Personer med slagtilfælde svinger ofte det påvirkede ben fremad med hoften, går på ydersiden af foden, eller går med krummede tæer. Det kræver stor anstrengelse og kan medføre dårlig holdning og rygsmerter. Forskere ville finde en metode til kunstig stimulation af nerverne til de påvirkede muskler i underbenet. ActiGait fungerer efter dette princip. Den kan hjælpe dem, der er ramt, ved at sende elektriske impulser, der stimulerer de nerver, der aktiverer de rigtige muskler, så foden igen kan løftes. 4 Ottobock ActiGait
Hvad sker der under et slagtilfælde Under et slagtilfælde modtager hjernecellerne ikke tilstrækkeligt ilt, enten på grund af en hjerneblødning eller nedsat blodforsyning. Afhængigt af, hvilket område der er ramt og varigheden af slagtilfældet, kan der opstå neurologiske skader ofte ledsaget af en halvsidig lammelse af kroppen. Mulige karakteristika ved dorsifleksor svaghed efter et slagtilfælde Forkert fodstilling, den ramte person går på ydersiden af foden. Dorsifleksor svaghed med tågang. Hælen rører ikke længere underlaget under gang. Forkert fodstilling med krummede tæer, forårsaget af spasticitet i den påvirkede fod. Ottobock ActiGait 5
Det rigtige signal til din fod Sådan kan ActiGait hjælpe dig Det er velkendt, at nerver og muskler kan aktiveres af elektriske impulser. ActiGait anvender funktionel elektrisk stimulation (FES) til at gøre hverdagen lettere for mennesker med dropfod forårsaget af skader i centralnervesystemet efter et slagtilfælde. Kirurgen anbringer ActiGait systemets implanterbare komponenter, bestående af en stimulator og en manchetelektrode, under huden omkring peronealnerven. En lille kontakt, der bæres under hælen i en sok udviklet til formålet, udsender et signal når foden løftes. Signalet aktiverer kontrolenheden, der får implantatet til at afgive en elektrisk impuls gennem manchetelektroden til nerven. Den stimulerede nerve aktiverer de muskler i underbenet, der får den påvirkede fod til at løfte sig. Hermed opnås et afbalanceret fodløft og en mere jævn og sikker gang. Uden FES For ikke at falde svinger mange mennesker med dropfod det ramte ben ud fra hoften i en halvcirkel. Med ActiGait Er patienten egnet til ActiGait, kan foden løftes igen, og gangfunktionen forbedres. 6 Ottobock ActiGait
Fakta om ActiGait Dette siger forskningen I et klinisk studie undersøgte man virkningen af ActiGait på slagtilfældepatienter med dropfod. Undersøgelsen viste, at ActiGait brugerne var i stand til at gå betydelig hurtigere efter at have anvendt ActiGait i 15 måneder: Den tilbagelagte afstand på 4 minutter steg med over 16 meter: en forbedring på 13,83% En fastlagt distance på 20 m blev tilbagelagt 20% hurtigere ved brug af ActiGait sammenlignet med før undersøgelsen, hvor ActiGait ikke blev anvendt. Studiet påviste derudover, at ActiGait var sikker i brug og udbredt accepteret af brugerne. FES kan give mange fordele: Foden løftes på det rigtige tidspunkt Forbedret ganghastighed og gangmønster Gør det muligt at gå længere distancer Det kræver mindre anstrengelse og koncentration at gå Spasticitet formindskes Forbedret mobilitet og øget aktivitetsniveau Øget selvtillid og en følelse af tryghed i hverdagen En undersøgelse blandt brugerne viste, at næsten 75% af brugerne angav, at deres livskvalitet var blevet forbedret som et resultat af ActiGait. Mere end 92% svarede, at ActiGait var meget pålidelig, og alle var overbeviste om, at de foretrak implantatet fremfor en skinne. Kilder: Burridge J., et al. (2007): Walking on an Uneven Surface: The Effect of Common Peroneal Stimulation on Gait Parameters and Relationship Between Perceived and Measured Benefits in a Sample of Participants With a Drop-Foot, Neuromodulation: Technology at the neural interface, Vol. 10/1: 59 67. Burridge J., et al. (2007): Phase II trial to evaluate the ActiGait implanted drop-foot stimulator in established hemiplegia, J Rehabil Med 39: 212 218. Burridge J., et al. (2008): Patients perceptions of the benefits and problems of using the ActiGait implanted drop-foot stimulator, J Rehabil Med 40: 873-875. Kafri M., Laufer Y. (2014): Therapeutic Effects of Functional Electrical Stimulation on Gait in Individuals Post-Stroke, Annals of Biomedical Engineering DOI: 10.1007/s10439-014- 1148-8. Kottink A. I., et al. (2004): The orthotic effect of functional electrical stimulation on the improvement of walking in stroke patients with a dropped foot: a systematic review, Artif Organs 28: 577 586. NICE (2009): Functional electrical stimulation for drop foot of central neurological origin, NICE interventional procedure guidance [IPG278] National Institute for Health and Care Excellence, www.nice.org.uk/ipg278publicinfo. Robbins S. M., Houghton P. E., Woodbury M. G., Brown J. L. (2006): The therapeutic effect of functional and transcutaneous electric stimulation on improving gait speed in stroke patients: a meta-analysis, Arch Phys Med Rehabil 87:853-859. Teasell R., et al. (2013): Mobility and the Lower Extremity, Evidence-Based Review of Stroke Rehabilitation, www.ebrsr.com. Kluding P. M., et al. (2013): Foot drop stimulation versus ankle foot orthosis after stroke: 30-week outcomes, Stroke 44(6):1660-9. Ottobock ActiGait 7
Kathrin Slagtilfælde i en alder af 14 år Kathrin glemmer aldrig d. 29. januar 2000. Hun var kun 14 år gammel, da hun blev overmandet af hovedpine på vej til fodboldtræning. Herefter fik hun kvalme, efterfulgt af en snurrende fornemmelse i venstre side af kroppen. Hendes træner ringede efter vagtlægen. Diagnosen var et slagtilfælde på grund af en flænge i halspulsåren. Kathrin blev opereret 3 gange for at fjerne det døde væv i en stor del af den højre hjernehalvdel. Hun var i koma i næsten 3 uger. Herefter begyndte genoptræningen for Kathrin. Hun brugte et år på at lære alting påny Kathrin gjorde fremskridt og oplevede gentagne gange succes. Kathrin havde fortsat problemer med at gå, idet hun som et resultat af slagtilfældet ikke kunne løfte sin venstre fod korrekt. Lægerne på universitetshospitalet i Göttingen anbefalede ActiGait. Neuroimplantatet forbedrede hendes evne til at gå betydeligt. Kathrin var mobil igen, og snart blev hendes største ønske opfyldt som 26 årig var hun blevet i stand til at arbejde. I dag arbejder hun på kontoret på en avis. Jeg var heldig, at ActiGait var velegnet til mig. Jeg er taknemmelig for, at jeg igen kan leve et liv i uafhængighed. 8 Ottobock ActiGait
Ottobock ActiGait 9
Fra undersøgelse Til rehabilitering ActiGait er velegnet til mange af dem, der har overlevet et slagtilfælde. Der er dog undtagelser, eksempelvis hvis nerverne i benet er beskadiget, eller hvis anklen ikke kan bevæges tilstrækkeligt, eller ikke kan stabiliseres. Her kan du få yderligere information: www.neurodan.dk 1 Den indledende undersøgelse: Din kliniker fortæller dig om behandling med ActiGait, og at ActiGait muligvis kan hjælpe dig. Klinikeren fortæller dig også om kontraindikationer og om mulige risici eller bivirkninger. En klinisk specialist tester, om du reagerer på elektriske impulser, og om du med fordel kan anvende ActiGait. Dertil anvendes eksempelvis overfladestimulatoren MyGait. Opfylder du alle kravene, er du muligvis egnet til at bruge ActiGait. 10 Ottobock ActiGait
2 Implantation: 3 Genoptræning: Omtrent tre uger efter operationen, når huden er helet, skal en klinisk specialist aktivere og programmere ActiGait, så den passer til dine behov. Opsætningen skal finjusteres yderligere ved 2 3 opfølgningsbesøg. ActiGait implanteres ved en procedure, der tager en til to timer. Stimulatoren og manchetelektroden implanteres. De andre dele bæres uden på kroppen. Ottobock ActiGait 11
Kontrolenhed Antenne Stimulator (implanteret) Manchetelektrode (implanteret) Hælkontakt 12 Ottobock ActiGait
ActiGait Sådan fungerer den ActiGait er simpel at anvende og let at have på. De dele der skal bæres uden på kroppen leveres samlet i en let håndterlig taske. 1 Den eksterne kontrolenhed er meget let og kan bæres komfortabelt på hoften. Klinikeren programmerer kontrolenheden med en pc efter brugerens individuelle behov. Brugere kan også selv tilpasse stimulationsstyrken til deres skiftende daglige behov. Kontrolenheden modtager signaler fra hælkontakten og sender dem direkte til antennen. 2 Antennen sender de elektromagnetiske signaler trådløst gennem huden og direkte til implantatets stimulatorenhed. Antennen fastgøres på låret med et plaster. 3 Den implanterede stimulator konverterer de modtagne signaler til elektriske impulser og forsyner den implanterede manchetelektrode med strøm. 4 Den implanterede manchetelektrode har fire stimulationskanaler og er placeret rundt om peronealnerven. Når denne nerve stimuleres, aktiverer den de muskler i underbenet, der får foden til at løfte sig. Stimulationen kan også kontrollere de ud- og indbøjninger af foden, der giver et afbalanceret løft. 5 Den trådløse hælkontakt registrerer, hvornår foden løftes fra underlaget og signalerer til kontrolenheden, hvornår der skal stimuleres. Hælkontakten bæres i en speciel sok, så brugeren kan have normalt fodtøj på eller kan gå uden sko. På den måde styres tidspunktet for det optimale fodløft. Det er vigtigt, at du gør dig bekendt med sikkerhedsanvisningerne i produktinformationen. Ottobock ActiGait 13
14 Ottobock ActiGait
Allan Slagtilfælde i en alder af 48 En januaraften i 1992 fik jeg en blodprop i hjernen. Jeg var 48 år gammel, gift og far til 2 drenge. Jeg var souschef i Spar Nord Bank og socialudvalgsformand i Aabybro Kommune. Jeg blev indlagt på Aalborg Sygehus på Intensiv afdeling, med lammelser i højre side af kroppen, med dropfod til følge. De næste 3 måneder var jeg i genoptræning på sygehuset og blev derefter udskrevet i en kørestol. Mit første mål var at komme op af kørestolen og genvinde noget af gangfunktionen. Distancerne blev længere og længere, men dropfoden vanskeliggjorde en normal gangfunktion. I 1994 deltog jeg i et kursus, hvor en professor fra Aalborg Universitet, Thomas Sinkjær, fortalte om nervestimulation. Jeg blev nu forsøgsperson på afdelingen for Sansemotorisk Interaktion hvor man arbejdede på at udvikle en prototype af et dropfods-implantat. I 2000 fik jeg indopereret en prototype af ActiGait, som jeg testede som en del af et kontrolleret studie. Jeg kunne nu igen køre bil uden anden hjælp end automatgear. Det virkede perfekt. 8 år senere var ActiGait blevet godkendt som produkt, og jeg fik et nyt implantat. Nu er jeg gået på pension, og jeg nyder at hjælpe til med frivilligt arbejde i lokalsamfundet. Jeg kan bruge min erfaring fra bankverdenen som kasserer i forskellige foreninger, og mit fokus er på de handicappede, de ældre, forskellige velgørende foreninger og andelsboligforeninger. Jeg kan godt lide at tage på ind- og udlandsrejser på besøg hos familien, bl.a. i Frankrig. ActiGait har ændret mit liv, fordi jeg har genvundet friheden til at bevæge mig rundt på steder, jeg har været afskåret fra i flere år. Jeg er stolt af, at jeg kan leve uafhængigt. Ottobock ActiGait 15
Lægen hjælper gerne med supplerende information og med at besvare spørgsmål: Sikkerhedsinformation ActiGait er et aktivt implanterbart medicinsk udstyr, der er CE-mærket i henhold til direktiverne: 90/385/EØF og 1999/5/EF. Din læge har informeret dig om behandling med ActiGait for dorsifleksor svaghed, og har givet dig denne brochure som en del af sit lægelige arbejde og til almen oplysning. Ikke alle slagtilfældepatienter med dropfod er egnet til ActiGait eller funktionel elektrisk stimulation (FES). Kun en læge kan forklare dig udførligt om behandling, kontraindikationer og eventuelle risici/bivirkninger. Du skal selv gøre dig bekendt med produktinformationen og læse de instruktioner, der indeholder information om særlige sikkerhedsanvisninger og mulige risici/bivirkninger. Producent ActiGait er fremstillet af den danske virksomhed Neurodan A/S. ActiGait er udviklet og produceret med største omhyggelighed, og i overensstemmelse med gældende europæiske direktiver og nationale love om medicinsk udstyr. Undtagen hvor det udtrykkeligt er nævnt, vil reklamationer og andre krav blive varetaget af producenten. Neurodan A/S er en virksomhed i Otto Bock Gruppen og har forpligtet sig til at levere Quality for Life. Neurodan A/S Sofiendalsvej 85 DK-9200 Aalborg SV Denmark Medlem af Otto Bock Gruppen Tel: +45 7027 2297 neurodan@neurodan.dk Distributør nstim Services GmbH Medlem af Otto Bock Gruppen Brehmstraße 16 A-1110 Wien, Austria T +43 1 5265812 F +43 1 524658-291 office@nstimservices.com Her kan du få yderligere information www.neurodan.dk Ottobock 646D621=DK-02-1509 Forbehold for tekniske ændringer