Aalborg Universitet Rektor Finnn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau..dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i klinisk videnskab og teknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi positivt. Rådet har truffet afgørelsenn på baggrund af den vedlagte akrelevans r krediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar 2011. Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post akkr@akkr.dk Netsted www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: Aalborg Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/000038-44 Dansk titel: Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Normeret studietid: 120 ECTS Akkrediteringsperioden gælder til: 31. juli 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelsen/ /elektroretning. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre uni- versiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Clinical Science and Technology Takst: Heltidstakst 2 Aktivitetsgruppekoden er 63599 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2
Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 7188 AUDDD 7188 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk. 1 2. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 20111 (universitetsloven). Side 2/ 2
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder 18. 4. juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon 72318738 E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/022219-02 Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr. 4.8. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er 6359. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2
Danmarks Statistik: UDD 7188 AUDD 7188 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/elektroretning. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2
Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering 2013-1
Turnusakkreditering, 2013-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 10 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 16 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 18 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 22 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi... 31 Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi... 32 Særlige forhold... 33 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Lena Nilsson-Wikmar, Institutionen för neurobiologi, vårdvetenskap och samhälle, Sektionen för Sjukgymnastik, Karolinska Instituttet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som klinisk fysioterapeut. I 2003 fik hun en ph.d. i fysioterapi. Hun har stor erfaring med undervisning og planlægning af uddannelser på universitetet, særligt fysioterapiuddannelsen. Mellem 2008 og 2012 var hun programansvarlig for en tværvidenskabelig toårig masteruddannelse i klinisk medicinsk videnskab. Hun er medlem af den nyoprettede Pedagogiska Akademin på Karolinska Institutet, som skal øge kvaliteten i instituttets uddannelser ved at fremme pædagogisk udviklingsarbejde. Lena Nilsson-Wikmar har deltaget i en række evalueringer af uddannelser inden for sundheds- og plejesektoren for Högskoleverket og deltaget i EVA s evaluering af suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Aftagerrepræsentant Calle Thøgersen, chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Calle Thøgersen er uddannet ingeniør og har siden 1987 arbejdet med, og deltaget i efteruddannelseskurser indenfor, sundhedsteknologi. Calle Thøgersen har siden 2007 været chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Medicoteknik er ansvarlig for det medicinske apparatur på sygehusene i Region Syddanmark og har teknikere, ingeniører og fysikere ansat. Calle Thøgersen har siden 1996 været bestyrelsesmedlem, næstformand og formand i Dansk Medicoteknisk Selskab og er blevet udnævnt til æresmedlem af selskabet. Calle Thøgersen er medstifter af to innovationsvirksomheder, Spectromedic ApS i 2001 og Microsens ApS i 2006, og endvidere er Calle Thøgersen leder af specialuddannelsen til klinisk ingeniør i Danmark og fagredaktør på magasinet Medicinsk Teknologi & Informatik. Studerende Agnete Ansbæk, stud.polyt. i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2012 var Agnete Ansbæk på udlandsophold i Singapore. Hun har desuden siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. januar 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for naturvidenskab og sundhedsvidenskab på landsplan, www.fivu.dk 8. januar 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om valgfag, www.smh.aau.dk/studieordninger/klinisk+videnskab+og+teknologi/valgfag+kvt 5
28. februar 2013 modtaget supplerende dokumentation angående procedurer for anvendelse af QlikView 8. april 2013 modtaget supplerende dokumentation om adgangsgivende bacheloruddannelser og retskravsbachelorer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 16. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 17. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi optager professionsbachelorer direkte på uddannelsen. Andre kandidatuddannelser inden for sundhedsområdet, der også henvender sig til professionsbachelorer, har som en del af adgangskravene, at ansøgeren har gennemført og bestået en suppleringsuddannelse på op til 30 ECTS-point. Suppleringsuddannelsen udbydes af det pågældende universitet. Begge praksisser er mulige, eftersom uddannelsesbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen for kandidatuddannelser ikke indeholder bestemmelser om særlige adgangskrav for professionsbachelorer. 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen er i sin helhed velfungerende, og der er en faglig progression i forhold til de studerendes sundhedsfaglige adgangsgrundlag, samtidig med at der bygges sundhedsteknologiske viden og kompetencer på. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområderne. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2010 2011 2012 Optagne 10 24 18 Indskrevne 19 35 40 Fuldførte 2 8 7 Tilvalgsstuderende - - - 7
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden indenfor: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Biostatistik Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Videnskabelig kommunikation Færdigheder Besidder informationskompetence på højt niveau Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Kompetencer Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis Kan diskutere teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse 8
Kandidatuddannelsens struktur Moduler på 15 og 20 ECTS-point er projekter, mens moduler på 5 ECTS-point er kurser. De studerende kan vælge mellem disse valgfag: The Semantics of Clinical Information Systems (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk) Sensory Systems and Sensory Motor Control (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk) Projektledelse (udbydes af klinisk videnskab og teknologi) Entrepreneurship and Business Development (rektors valgfag) Kravsanalyse og træningsplanlægning (udbydes af idræt) Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse (udbydes af folkesundhedsvidenskab) (www.smh.aau.dk/studieordninger/klinisk+videnskab+og+teknologi/valgfag+kvt, besøgt 8. januar 2013) Studerende kan også følge fag på andre universiteter i ind- eller udland, såfremt de får en godkendelse fra studienævnet. Uanset udbyder skal valgfagene placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. De skal desuden kunne relateres til uddannelsens kompetenceprofil. 9
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet skriver, at det aftagerpanel, der dækker uddannelsen, er aftagerpanel for uddannelserne under studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt (dokumentationsrapporten s. 3). Udover kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi dækker panelet uddannelserne i idræt, sundhedsteknologi, idrætsteknologi og folkesundhedsvidenskab. Aftagerpanelet består af 10 medlemmer, der repræsenterer offentlige institutioner og private virksomheder med relevans for de uddannelser, panelet skal dække (bilag 1A). Panelet mødes 1-2 gange årligt og anvendes først og fremmest som et forum for overordnede og strategiske drøftelser. Hele eller dele af panelet inddrages desuden løbende, for eksempel i forbindelse med udvikling af nye uddannelser. Referaterne fra møder med panelet behandles i Studienævnet. På aftagerpanelets seneste møde i november 2012 var akkrediteringen af uddannelsen på dagsordenen, og panelet blev præsenteret for den uddannelsesevaluering der blev lavet i 2012 og den seneste dimittendundersøgelse. Det fremgår af mødereferatet, at panelet opfordrede universitetet til at styrke informationen om uddannelsen til kommende studerende og aftagere (bilag 1B). Fakultetet og skolen har siden mødet blandt andet ansat en kommunikationsmedarbejder, der skal have fokus på forhold som beskæftigelse og afsætningsmuligheder for dimittenderne (mødet med ledelsen). Udover aftagerpanelet nævner universitetet andre former for dialog med aftagere (dokumentationsrapporten s. 4-5): Aalborg Universitetshospitals forskningsenhed for klinisk sygepleje, hvorfra der desuden anvendes 2 DVIP University College Nordjylland, som både er leverandører af studerende og aftagere af dimittender. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder 2 møder om året med professionshøjskolens sundhedsuddannelser på ledelsesniveau, og Skolen for Medicin og Sundhed holder 2 årlige møder med de uddannelsesansvarlige på UCN, hvor blandt andet studieordningsrevisioner drøftes. Uformel dialog med andre uddannelsesinstitutioner samt forsknings- og uddannelsesansvarlige i sundhedsvæsenet. Dialogen inspirerer til mindre justeringer i kursusplanlægning og projektforslag. Uformel dialog i forbindelse med studerendes projekter. Projekterne har fokus på problemstillinger fra den kliniske praksis og udføres ofte i samarbejde med sundhedsvæsenet eller en virksomhed. Panelet og ledelsen drøftede, hvordan viden og information fra den uformelle dialog med aftagere systematiseres og anvendes til udvikling af uddannelsen. Ledelsen gav ikke konkrete eksempler på ændringer foretaget med baggrund i dialogen, men fortalte, at de eksterne vejledere fra sundhedsvæsenet og virksomheder gerne samarbejder med studerende mere end en gang. Det ser ledelsen som udtryk for, at virksomhederne er tilfredse med de studerendes viden og kompetencer. Ledelsen fortalte også, at den i forbindelse med omstruktureringen af universitetets kvalitetssikringssystem har argumenteret for at gøre den formaliserede aftagerdialog uddannelsesspecifik for at få dialogen så tæt på og relevant for uddannelserne som muligt. 10
Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet havde vanskeligt ved at konkretisere, hvordan de drøfter og anvender den mere uformelle dialog med omverdenen. Panelet har i sin vurdering været opmærksomt på, at oprettelsen af uddannelsen skete som et svar på et behov for videreuddannelsesmuligheder for sundhedsfaglige professionsbachelorer. Forskningsmiljøernes kontakter i medicoindustrien og sundhedsvæsenet var centrale i identifikationen af behovet for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkeligt omfang er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet gennemfører en dimittendundersøgelse på fakultetsniveau hvert år, hvilket betyder at der gennemføres en undersøgelse på det enkelte fakultet hvert 4. år (dokumentationsrapporten s. 32). Undersøgelsens resultater behandles i Studienævnet. På nuværende tidspunkt laves der en fælles undersøgelse for Det teknisk- og Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det skyldes, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet først blev oprettet i 2010 (mødet med ledelsen). Den næste dimittendundersøgelse for fakultetet skulle have været gennemført i 2013 (dokumentationsrapporten s. 6). Imidlertid er strategien for dimittendundersøgelser under revision, og det er ikke afgjort, hvornår den næste undersøgelse gennemføres. Uddannelsens første dimittender blev færdige i 2010, og derfor har ingen dimittender kunnet deltage i de fakultære undersøgelser. Derfor blev der i 2012 lavet en særskilt undersøgelse for uddannelsen. Alle 17 dimitterede blev kontaktet per telefon og 14 deltog i et telefoninterview (bilag 1E). Resultatet blev drøftet i Studienævnet og gav ikke anledning til ændringer på uddannelsen. Universitetet nævner også et elektronisk netværk for alle universitetets dimittender; Kandidatnet, som kan blive en dialogkanal i fremtiden (dokumentationsrapporten s. 7). Ingen af de i alt 17 dimittender fra uddannelsen er dog tilmeldt. Universitetet skriver, at mange af dimittenderne bliver ved at holde uformel kontakt til forskningsmiljøerne og eventuelt en samarbejdsrelation (dokumentationsrapporten s. 6). Dimittendundersøgelsen i 2012 viste desuden, at mange af dimittenderne også holder kontakt med hinanden (dokumentationsrapporten s. 7). Ledelsen fortalte på mødet, at fakultetets forslag til de reviderede dimittendundersøgelser er, at de bliver mere uddannelsesspecifikke, og at der laves særlige undersøgelser for nyoprettede uddannelser. Formålet er, at undersøgelserne kommer tættere på den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen fremover vil være i løbende dialog med uddannelsens dimittender og at dialogen vil blive anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Der er endnu ikke opgjort specifikke ledigheds- og beskæftigelsestal for uddannelsens dimittender af UI, fordi der er dimitteret færre end 10 studerende per år. Sammenlignes ledighedstallene for de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter på universitetet med tallene for hovedområderne på landsplan, ser det således ud (supplerende dokumentation af 7. januar 2013): Ledighed AAU % Landsgennemsnit % Naturvidenskab 2008 2 3 Naturvidenskab 2009 4 7 Naturvidenskab 2010 10 6 Sundhedsvidenskab 2008 0 1 Sundhedsvidenskab 2009 0 2 11
Sundhedsvidenskab 2010 2 2 Siden uddannelsens start i 2008 er der dimitteret 17 studerende. Der dimitterede 2 studerende i 2010, 7 i 2011 og 8 i 2012 (dokumentationsrapporten s. 8). En sammenligning mellem uddannelsens ledighedstal og de relevante hovedområder er reelt ikke mulig, fordi der ikke er officielle tal for uddannelsen, og fordi de officielle tal for AAU og hovedområderne ikke er opgjort endnu for 2011 og 2012. Den dimittendundersøgelse, der blev lavet for uddannelsen i 2012, gav information om den nuværende beskæftigelse for 14 ud af de i alt 17 dimittender. I sommeren var 12 ud af de 14 respondenter i beskæftigelse. De to dimittender fra 2010 deltog i undersøgelsen, som viste, at de fik beskæftigelse umiddelbart efter, at de færdiggjorde uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 8). Respondenter, der dimitterede i 2011, var alle i beskæftigelse. De to respondenter, der var ledige, var dimitteret i 2012, altså kort tid før gennemførslen af undersøgelsen (dokumentationsrapporten s. 9). Universitetet har via uformel dialog viden om beskæftigelsessituationen for de 3 dimittender, der ikke deltog i undersøgelsen dokumentationsrapporten s. 9). En af dem var 1 ledig på undersøgelsestidspunktet, de to andre var i beskæftigelse. De er dimitteret i 2011 eller 2012. Akkrediteringspanelet noterer sig, at langt de fleste dimittender er i beskæftigelse og vurderer, at undersøgelsen fra 2012 viser, at de fleste dimittender er kommet hurtigt i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Den særskilte dimittendundersøgelse viste, at de beskæftigedes job er relevante, og at dimittenderne har fået ansættelser, der kræver kompetencer ud over deres oprindelige professionsuddannelse (dokumentationsrapporten s. 9). Eksempler på jobfunktioner er ph.d.-studerende, udviklingssygeplejerske, underviser og konsulent. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-9 og 32 Bilag 1A: Kommissorium for Aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1B: Referat af møde i aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1E: Opsamling på telefoninterview med dimittender Supplerende dokumentation indhentet 7. januar om ledighedstal 12
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at flere forskellige forskningsmiljøer står bag uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 10). De mest centrale miljøer er 3 forskningsenheder under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi: Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Medical Informatics Group (MI) Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) SMI arbejder med grundlæggende og kliniske aspekter ved sansemotorisk interaktion og udvikling af nye diagnostiske og terapeutiske metoder indenfor områderne: smerte, motorisk kontrol, idræt, rehabilitering og telehealth. MI fokuserer på it til sundhedssektoren systemer som bruges til indsamling, behandling, præsentation, verificering, distribuering og formidling/udformning af klinisk information og klinisk viden. MMDS forsker i medicinsk beslutningsstøtte ved at bruge computer som hjælp til at stille diagnoser og som støtte til terapeutiske beslutninger. En fjerde forskningsenhed, der i mindre grad er involveret i uddannelsen, er Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), der arbejder med at udvikle ny viden og metoder til forbedringer i den daglige, kliniske praksis, der både øger patientsikkerhed og kvalitet og giver økonomiske besparelser. Universitetet har udarbejdet en oversigt over uddannelsens obligatoriske kurser, den modulansvarlige VIP, og hvilken forskningsgruppe vedkommende tilhører (dokumentationsrapporten s. 11-13). Oversigten viser, at der er sammenhæng mellem kursus og den ansvarlige VIP s forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at punktet ikke vurderes at være relevant, da uddannelsen ikke er særligt professionsrettet (dokumentationsrapporten s. 13). Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. 13
På besøget fortalte ledelsen, at skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi hører under Skolen for Medicin og Sundhed og Studienævnet for sundhed, teknologi og idræt. Universitetet har oplyst, hvilke VIP er, der tilrettelægger uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 13). Opgørelsen omfatter studielederen, 5 studienævnsmedlemmer og 7 fagansvarlige, hvoraf 1 også er medlem af studienævnet. 3 af de fagansvarlige er desuden semesterkoordinatorer, hvilket blandt andet indebærer at afholde semestergruppemøder (se også kriterium 4 og 5). Dokumentationsmaterialet indeholder CV er for de ovennævnte VIP er (bilag 2A). CV erne viser, at VIP erne er forskningsaktive, og at de forsker inden for områder med relevans for uddannelsen. CV erne viser også, at tilrettelæggerne har forskellige faglige baggrunde, herunder teknisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet oplyser disse tal for uddannelsen for studieåret 2011-2012 (dokumentationsrapporten s. 14): Til sammenligning var ratioen på landsplan 7,62 på det teknisk/naturvidenskabelige hovedområde og 1,8 på det sundhedsvidenskabelige hovedområde. På begge hovedområder ligger uddannelsen væsentligt over landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Opgørelsen over forholdet mellem antal VIP og studerende for studieåret 2011-2012 ser således ud (dokumentationsrapporten s. 14): På besøget gav de studerende udtryk for, at de kendte deres undervisere og deres forskningsområder, og at underviserne er tilgængelige for dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst publikationstal for SMI, MI og MMDS (dokumentationsrapporten s. 15). SMI omfatter cirka 90 VIP, hvoraf 49 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. MI omfatter cirka 25 VIP, hvoraf 9 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. 14
MMDS omfatter 10-15 VIP, hvoraf 5 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 10-16 Bilag 2A: CV er for tilrettelæggere af kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi 15
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk titel: Engelsk titel: cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology Universitetet skriver, at uddannelsens kernefaglighed ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, idet den beskæftiger sig med emner og problemstillinger inden for klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab (dokumentationsrapporten s. 17). På universitetets hjemmeside præsenteres formålet med uddannelsen således (http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/kandidat/33471/): Formålet med uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er, at den studerende bliver i stand til at analysere, vurdere og udvikle den kliniske praksis inden for sundhedsområdet på en innovativ og veldokumenteret måde og bliver i stand til at fremme relevant anvendelse af teknologi inden for de respektive sundhedsspecialer. Desuden skal kandidaten kunne forholde sig kritisk til denne anvendelse i forhold til patientens tarv og den foreliggende dokumentation. På besøget drøftede akkrediteringspanelet placeringen under naturvidenskab med uddannelsens studerende og undervisere. Begge grupper gav tydeligt udtryk for, at uddannelsen har en naturvidenskabelig forankring. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har lavet en oversigt, hvor kvalifikationsrammen sammenholdes med uddannelsens kompetenceprofil. Eksempler er (dokumentationsrapporten s. 18): Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse og løsningsmodeller. Kompetenceprofilen Har forskningsbaseret viden inden for: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder. 16