Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013
Tænketanken DEA Samfundets investeringer Værdiskabelse og konkurrenceevne 18.09.2013
Danmark er udfordret Side 3
Forventningerne til dansk vækst er helt i bund Tyrkiet Australien Norge Irland Luxemborg Slovakiet Sydkorea New Zealand US Mexico Østrig Tjekkiet Finland Spanien Oecd Schweiz UK Ungarn Island Polen Belgien Canada Sverige Frankrig Italien Holland Euroområdet Grækenland Portugal Tyskland Danmark Japan Ifølge OECD er Danmark det land, der vil få den næstlaveste vækst frem mod 2025. Kilde: OECD
Beskæftigelsesfaldet i den danske fremstillingssektor det næststørste i EU15 Beskæftigelsen i fremstillingsvirksomhed, ændring i pct., 2000-2011. Kilde: Eurostat og CEPOS beregninger Side 5
Danmark falder på ranglisten over konkurrenceevne 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 2008 2009 2010 2011 2012 2013 3 4 6 7 6 Kilde: World Economic Forum. Global Competitiveness Index. 2008-2012. Danmark Sverige Tyskland 15 Side 6
Hvordan vender vi udviklingen? Side 7
Ikke kun fastholde, men også tiltrække Side 8
Muligheder i den globale værdikæde Tidligere: Adskillelse af mere og mindre lukrative brancher. Nu: Adskillelse af mere og mindre lukrative aktiviteter inden for samme branche Side 9
Kompetencer er et afgørende parameter i tiltrækningen af højteknologiske produktionsaktiviteter Side 10
Kvaliteten af uddannelserne skal løftes Side 11
Uddannelse er vigtigere end nogensinde før Uddannelsessammensætning for beskæftigede (i pct.) Kilde: AE Side 12
Danmark har brug for flere med en erhvervsuddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse, men Ændringer i uddannelseslandskabet i 2020, hvis 60 pct. målsætningen skal opfyldes Kandidat 9.349 Universitetsbachelor 15.301 Professionsbachelor 20.610 Erhvervsakademiuddannelse 5.382 Erhvervsuddannelse -11.058-15.000-10.000-5.000 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 Kilde: DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 2012 Side 13
pct 80 9. og 10. klassernes tilmelding til ungdumsuddannelserne 2001-2013 Gymnasial EUD 70 60 50 40 30 20 10 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: MBU 2012. Side 14
Gymnasiet er blevet en masseuddannelse Blandt de ti procent af eleverne med lavest motivation ser 25,6 pct. sig selv på gymnasiet efter folkeskolen. På sigt forestiller 25,9 pct. sig at få en lang videregående uddannelse. 10 pct. af studenterne fra år 2000 var ti år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet. 10 pct. af de almene studenter fra 2000 havde ti år efter gennemført en erhvervsuddannelse. Kilde: DEA (2012) Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?, og DEA NOTAT 21-04/09/2013. Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet.
3.000 2.500 2.000 Optaget til ph.d. uddannelserne er steget med 119 pct. siden 2002 Sundhedsvidenskab 1.500 Teknisk videnskab 1.000 Naturvidenskab 500 Samfundsvidenskab Humaniora 0 Jordbrugs- og veterinærvidenskab 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Danmarks Statistik Side 16
800 700 600 Sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskab står i dag for 27 pct. af det samlede optag 500 400 300 200 100 Sundhedsvidenskab 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Danmarks Statistik Side 17
En af forudsætningerne for et højt kvalitetsniveau i den danske forskeruddannelse er en tilstrækkelig stærk fødekæde fra kandidatniveauet. På flere områder fortsætter ca. 25 pct. af en kandidatårgang som ph.d. ere. Dermed er smertegrænsen nået, idet kvaliteten i forskeruddannelsen falder, hvis overgangsfrekvensen overstiger denne andel Regeringen. Bedre uddannelser Handlingsplan. Juni 2002 Kilde: AE Side 18
Forskning i højeste internationale klasse Side 19
Vi er et af de lande, som investerer mest i FoU Investeringer i FoU som procent af BNP DK OECD Factbook 2011-2012 Side 20
Dansk forskning har høj gennemslagskraft Relativ international gennemslagskraft DK Schneider (Ed.). 2010. Bibliometric Research Performance Indicators for the Nordic Countries. A publication from the NORIA-Net "The Use of Bibliometrics in Research Policy and Evaluation Activities." NordForsk Report. (tal for 2004-2007) Side 21
Vi har gode rammevilkår for innovation Danmarks placering i Innovation Union Scoreboard Innovation Union Scoreboard 2007-2011 Side 22
Men virksomhederne tjener ikke nok på innovation Andel af virksomheders omsætning fra produktinnovation OECD Measuring Innovation 2010 (2006-tal) Side 23
Fem anbefalinger 1. Vi skal have flere unge gennem de erhvervsrettede uddannelser 2. Kvalitets- og jobfokus frem for et kvantitativt uddannelsesfokus skal skabe et bedre match mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 3. Fleksible meritmuligheder skal løfte kompetenceniveauet generelt 4. Mere forskning skal blive til innovation vi fokuserer for meget på patenter og spin-outs og for lidt på virksomhedernes behov 5. Vi skal væk fra den danske middelmådighed og sikre udfordring til de dygtigste studerende Side 24
Spørgsmål TIL salen Side 25
Spørgsmål TIL salen 1. Er der en tilstrækkelig høj kvalitet i danske kandidater og ph.d er? 2. Skal vi overveje dimensionering for at sikre arbejdskraften på sigt? 3. Hvor er der størst potentiale for at styrke den danske andel i globale værdikæder i lægemiddelindustrien? Side 26
Tak for opmærksomheden Stina Vrang Elias, Adm direktør, Tænketanken DEA sve@dea.nu www.dea.nu