Brugerseminar 2013 Årets brugerseminar bød på alt lige fra oplæg, workshops og networking til komik og wizards. I sekretariatet er vi meget glade for det flotte fremmøde og dagens udbytte. Vi har fået en masse input med hjem til det videre arbejde med fagdatavinduerne. Sekretariatet og bestyrelsen vil derfor sende en stor tak til deltagere, oplægsholdere og wizard-undervisere for deres indsats i Odense. Danmarks Miljøportal ser nu frem til at arbejde videre med input og ideer og håber på et gensyn til næste års brugerseminar. Velkommen til brugerseminaret 2013 v/ Birgitte Pahl, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal Birgitte indledte brugerseminaret 2013 med at glæde sig over de Vil du gense slides fra de oplæg der blev holdt på
200 tilmeldinger. Det er superflot, og det vidner om det store engagement, som vi også møder fra jer i dagligdagen, sagde hun. brugerseminaret? Der har været travlt både i sekretariatet og ude omkring hos Miljøportalens brugere siden det sidste brugerseminar i juni 2012. Der er kommet mange nye systemer og funktionaliteter til. Årsagen til, at der er sket så meget på Danmarks Miljøportal bunder i alle de mange nye ideer, der så dagens lys på sidste års brugerseminar. Vi tog hjem med 377 ideer! Heldigvis var der nogle gengangere, så vi endte med 250 ideer, som er blevet bearbejdet på forskellig måde. Nogle er kommet med i den nye strategi, andre har vi brugt til at forbedre og lave systemer med, sagde Birgitte og takkede særligt følgegruppemedlemmerne for at have lagt et stort stykke arbejde i at kategorisere og prioritere alle de mange ideer. Birgitte Pahl, sekretariatsleder Danmarks Miljøportal Birgitte understregede, at Danmarks Miljøportal er et samarbejde imellem Miljøministeriet, Kommunerne og Regionerne. I er vores kunder, stakeholdere og brugere, og jeg vil gerne takke jer for det store inddateringsarbejde, som I gør i det daglige. Videohilsen fra Miljøminister Ida Auken Miljøminister Ida Auken sendte alle på brugerseminaret en videohilsen, da hun blev forhindret i at komme. Miljøministeren fremhævede, at Miljøportalen var et sted, hvor man kan få viden om alt fra renere luft til dyr og planter. Miljøportalen prøver hele tiden at gøre data mere tilgængelige. Senest er der blevet lagt data fra de 13 målestationer for luftforurening online. Det er kun fantasien, der sætter grænser på det her område, udtalte hun. Merete Kjær, fagkoordinator for Miljø i Halsnæs Kommune: Jeg synes, at det er interessant at høre om, hvordan de private aktører bruger arealinformation og alle de ønsker, som de har til arealinformation. Der var rigtig mange, men der blev sagt at vi jo må prioritere. Jeg kan jo godt se, at vi ikke kan få alt. Så jeg har fået en god fornemmelse af, hvad vi kan forvente i fremtiden. Miljøministeren ønskede alle et godt brugerseminar og takkede for det arbejde, som alle gjorde for at sikre, at vi kunne få et godt datagrundlag omkring miljøet.
Hvordan skaber fælles miljødata værdi for mennesker og miljø? v/ Lars Fogh Mortensen, Head of Group European Environment Lars var inviteret til at give et globalt og europæisk perspektiv på anvendelse af miljødata. Lars indledte med at sige, at The Millennium Development Goals (MDGs) har været det mest succesfulde globale skub nogensinde i forhold til at bekæmpe fattigdom. MDGs erstattes nu af Sustainable Development Goals (SDGs), og SDGs skal dermed også bidrage til at sikre miljømæssig bæredygtig vækst. SDGs skal være målbare og miljø skal inkluderes i de globale målsætninger. Dermed bliver miljødata helt afgørende. Så det er med andre ord nu, at vi har muligheden for at vise, at vores miljødata kan bruges til noget globalt. Christian Andersen, Arkil Miljøteknik, Geolog: Jeg synes, at det har været spændende at se, hvordan folk bruger data fra Danmarks Miljøportal, og hvad Miljøportalen indeholder af mulighed ifht., hvordan vi kan bruge det til sagsbehandling. Oplægget fra NIRAS var meget relevant ifht., hvordan jeg tænker, at vi kan anvende de tilbud Danmarks Miljøportal tilbyder. Lars gennemgik herefter principperne i det europæiske initiativ Shared Environmental Information System (SEIS). Initiativet handler om at indsamle data en gang og dele med andre til mange formål, at gøre data tilgængelige for offentligheden nationalt på de relevante sprog, samt at støtte brugen af data gennem fælles, gratis åbne softwarestandarder. SEIS repræsenterer et paradigmeskifte inden for miljødata: Data skal ikke kun indsamles af offentlige myndigheder, men også af borgere og virksomheder. Samtidig er data ikke længere langt fra beslutningstagerne, men bruges dagligt på højt niveau. Miljødata og økonomiske data bruges ikke længere hver for sig, men er integreret. Lars gav en række eksempler på, hvordan EU bruger miljødata til at fastlægge og revidere politiske målsætninger, fx indenfor affaldsområdet. Lars fremhævede at opdaterede data er afgørende, hvis data skal bruges i beslutningsprocesser. Data må ikke længere være 3-4 år gamle, men max 1-2 år gamle og gerne helt nye. De dataflow, der har den højeste prioritet, er data om luftforurening, drivhusgasser, vandkvalitet og biodiversitet. EEA udgiver hvert år rapport, hvor de Mette Larsen, Glostrup kommune miljømedarbejder Natur og vand: Det er jo altid godt at få nogle input, hvordan man kan få brugt Miljøportalen noget mere. Jeg har fået det ud af det, at der ligger meget mere end, hvad vi bruger, og at vi også må få lagt flere data ind på
viser, hvor gode landene er til at levere data og her ligger Danmark heldigvis godt. Miljøportalen. Jeg skal hvert fald have lagt nogle flere data ind. Jeg har nogle arkiver, så det er en god opfordring til at få det lagt på Miljøportalen. Hvordan anvendes natur- og miljødata i arbejdet med klimatilpasning? v/hans Peter Birk Hansen, Odense kommune og formand i EnviNa Hans Peter indledte med at konstatere, at mange af de data man skal bruge i arbejdet med klimatilpasning, ikke ligger på portalen i dag. Derfor bruger han ikke portalen ret meget til klimatilpasning. Endnu! Hans Peter har derfor et stort ønske om at få samlet flere data i Danmarks Miljøportal. Kommunernes klimatilpasningsplaner skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og kommunerne har dermed brug for kort med oversvømmelser fra havet, oversvømmelser fra land samt værdikort. Disse data/kort findes i dag på MiljøGIS. Men det er en dårlig idé, fordi måske findes MiljøGIS ikke om 10 år,så kan kommunerne ikke finde de data, der lå til grund for klimatilpasningsplanerne. Derfor opfordrede Hans Peter til at placere dem på Miljøportalen. Tina Hvidsten, Greve Kommune: Jeg synes at det er godt at arrangørerne har tænkt i at det er forskellige brugere, der holder oplæg, sådan at man får så meget forskellig viden og forskellige vinkler med sig. Jeg ved ikke om der er et specifikt oplæg jeg sådan vil fremhæve. Jeg synes, at det har være godt at få de forskellige bagvedliggende tanker. Når man arbejder med klimatilpasning, ser man først på det, der har mest værdi. Derfor vil første generation af klimatilpasningsplaner primært komme til at handle om spildevand og overfladevand i byerne, hvor de store værdier befinder sig, og hvor mange mennesker vil blive påvirket af klimaforandringerne. Det vil i stor udstrækning være spildevandselskaberne, der leverer data og løsninger. Naturen vil først komme i centrum i de næste generationer af klimatilpasningsplanerne, fordi det er sværere at værdisætte naturen. Indsamling af vand- og naturdata er dog en forudsætning for, at samfundet kan beslutte, hvor meget vi vil betale for at beskytte natur og landskab mod klimaforandringer. Disse data ligger allerede på portalen i dag og udgør en vigtig del af guldet. På den måde vil data fra Miljøportalen give rammerne for det videre arbejde med klimatilpasning i det åbne land, hvor der er andre typer af problemer og værdier end i byerne. Tom Ruggård, Naturstyrelsen: Nu er jeg med som data leverandør på overfladevand, så derfor er det interessant for mig at høre hvad de bruger data til. Ikke fordi vi
kan gøre så meget ved det, men det er interessant nok at se hvordan tingene bliver anvendt. Det synes jeg er vigtigt. Hvordan bruges Miljøportalens data i rådgivende virksomheder? v/ Maria Douglas Stilling projektchef i NIRAS, Miljø NIRAS bruger primært data fra Danmarks Arealinformation. Arealinformation er nemlig en nem og hurtig kilde til information. Det skaber overblik med mange data samlet ét sted og er et godt afsæt for projekter. Det kan fx være placeringen af en fabrik, en motorvej eller en sti i det åbne land. Samtidig er det en vigtig kilde i formidlingen af miljøkonsekvenserne til offentligheden, fx i forbindelse med VVM. NIRAS bruger data på Arealinformation i flere faser. I den indledende screening af projekter bruges data til at skabe overblik over de miljøpåvirkninger, der vil være ved et givet projekt, fx til at afgøre hvilke dyr og planter der er værdifulde. I forundersøgelser til projekter bruges data til at vurdere hvilke muligheder, der er for at minimere miljøpåvirkningerne. Og i projektudførelsen bruges data til at fastlægge de nøjagtige afgrænsninger og tilpasning af projektet til forholdene. Fx til at lave sagsfremstillinger til dialogmøder med kommunen om hvilke afværgeforanstaltninger, der skal etableres. Søren Bagger, projektleder i Naturstyrelsen, Ålborg: Jeg har lige været til en Wizard om DAI data og Natur data og det er meget aktuelt. Der var nogle ting, som jeg ikke vidste i forvejen og det var udmærket lige at få en rundvisning i det. Når jeg går herfra tager jeg med, at der virkelig er gang i Miljøportalen og jeg synes, at de har udvidet bevidstheden om sig selv og brugerne. De oftest anvendte data er planforhold, fredninger, Natura 2000, naturbeskyttelse, kulturarv samt bygge- og beskyttelseslinjer. NIRAS henter også data fra andre platforme, fx fra Naturstyrelsen og direkte fra kommunerne, fordi data desværre endnu ikke ligger på Miljøportalen. Det kan fx være vandplaner og information om vandløb mm. Marias største ønske til, hvordan DAI kan blive bedre, er derfor, at alle data er samlet ét sted og fuldt opdateret, hvilket både vil optimere rådgivernes arbejdstid og samtidig sikre, at der vurderes på et korrekt grundlag. Maria havde også en bøn til Naturdata: Det skal være lettere at søge på arter og at få flere data ud på én gang. Maria rundede af med at sige, at NIRAS gerne vil have mulighed for at tilføje egne data fra feltundersøgelser for at bringe data tilbage til den kommunale verden. Der er brugt rigtig mange penge på at indsamle data ifbm. VVM. Maria Douglas Stilling sagde, at både Niras og andre rådgivere meget gerne vil give tilbage til Miljøportalen.
Hvordan kan miljøorganisationer bruge miljøportalens fælles, landsdækkende data? v/ Jan Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening. Under overskriften Digital kratluskeri i naturhøjde fortalte Jan, at Danmarks Arealinformation er miljøorganisationernes vigtigste arbejdsredskab, når de gennemgår indberettede sager og udvælger de sager, der skal sendes videre til Naturklagenævnet. Digitalt kratluskeri handler med andre ord om at trække så mange informationer som muligt ud af portalen. Især luftfotos er et væsentligt værktøj, når en borger eller andre ringer med indberetninger om natursager. Gode skarpe fotos kan give nyttig viden om hvilken natur, der er tale om, og hvordan området har udviklet sig. Jan fremhævede også højdemodellerne som et spændende nyt værktøj på DAI, som kan give vigtige informationer fx ved at vise oldtidsager. Jan sagde, at Naturfredningens medlemmer gerne vil være med til at registrere oversete historiske hotspots og andre gode naturelementer, som kan være svære at finde, men som naturdetektiver måske alligevel kan spore. Han kaldte det for det nye sort indenfor digitalt fritidsarbejde. Et godt eksempel er de beskyttede sten- og jorddiger, som er meget vigtige for dyrene og hvor kortene afslører, at mange ikke findes mere, fordi arealerne er blevet opdyrket. Som afslutning udtrykte Jan et håb om, at endnu flere data vil finde vej til Arealinformation. Han efterlyste også bedre muligheder for at slå op på et kort og få en liste over hvilke arter, der er fundet i et bestemt område.
Danmarks Miljøportals nye strategi v/ bestyrelsesformand Søren Reeberg Nielsen, Geodatastyrelsen Søren startede med at minde om, at sekretariatet er limen, der binder parterne bag Miljøportalen. Han kvitterede sekretariatet for det store arbejde der dagligt gøres for at hjælpe både brugerne og bestyrelsen. Han takkede også dem, der bidrager til følgegrupperne, og som er helt centrale for at sikre en høj faglighed. Den offentlige sektor har færre ressourcer end tidligere og større krav til effektivitet. Effektiviteten skal bl.a. øges gennem fælles offentlige løsninger og digital forvaltning. Grunddataprogrammet under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er en tydelig politisk markering af vigtigheden af datakvalitet og fælles datainfrastruktur. Heldigvis passer Miljøportalens hidtidige virke ind i den retning, som den fælles offentlige digitale strategi har sat. Det skal den fremtidige indsats også gøre. Samtidig skal Miljøportalens løsninger reflektere den teknologiske udvikling, Bestyrelsen prioriterer løbende hvordan ressourcerne bruges bedst muligt. Der er mange behov og mange ting kan gøres endnu bedre, og det handler om at finde en balance mellem drift og nye tiltag. Søren fremhævede en række af de nye tiltag, som portalen har sat i værk siden sidste brugerseminar bl.a. PULS-projektet, B- boringsprojektet og fire nye temaer på Arealinformation. Strategien for perioden 2013-2017 er opdateret med bl.a. de input, der kom på sidste års brugerseminar. Søren præsenterede de 5 strategiske indsatsområder og fremhævede enkelte indsatser: Datagrundlag, hvor Miljøportalen forsat vil understøtte myndighedernes ajourføring af data og bl.a. sikre, at ajourføring bliver en transparent og enkel arbejdsgang. 1. System- og driftsmiljø, hvor Miljøportalen bl.a. vil sikre test af alle leverancer og nem adgang til support. 2. Nye data og fagområder, hvor Miljøportalen bl.a. vil udstille
flere miljødata på Arealinformation og sikre større sammenhæng med andre fagområder. 3. Digital effektivisering af arbejdsgange, hvor Miljøportalen bl.a. vil sikre, at de væsentligste arbejdsgange understøttes med brugergrænseflader. 4. Information af offentligheden, hvor Miljøportalen bl.a. løbende vil forbedre Arealinformation og forsøge at motivere markedet til at udnytte data til glæde for samfundet.søren rundede af med at fastslå, at Danmarks Miljøportal fortsætter i samme retning og har fokus på at skabe værdi for både myndigheder og samfundet. Men også at det gode samarbejde er en forudsætning for, at DMP kan skabe resultatrer. Workshop: Fagdata i spil Under overskriften Fagdata i spil samlede deltagerne og repræsentanter fra følgegrupperne sig omkring skitser til de nye fagdatavinduer. Følgegrupperne har i det forgangne år udviklet et koncept for, hvordan disse fagdatavinduer skal fungere og se ud, så det bliver hurtigere og nemmere at tilgå data fra Arealinformation. På seminaret i Odense var det nu deltagernes dvs. brugernes tur til at kvalificere følgegruppernes arbejde. Den opgave gik deltagerne til med et stort fagligt engagement, så følgegrupperne fik rigtig mange værdifulde kommentarer, ideer og forslag til justeringer med hjem. Næste skridt er, at alle input bliver vurderet og implementeret, så de nye fagdatavinduer kan testes i løbet af efteråret.
Mega-trends. Hvad er det sket siden sidste brugerseminar 2012? v/ Carsten Beck, seniorforsker ved Institut for Fremtidsforskning Fremtiden er mobil og digital slog forskningschef Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning fast fra podiet. Hvordan selve hardwaren kommer til at se ud, er der delte meninger om, men efterhånden vil flere og flere behov blive integreret i denne mobile enhed. Det betyder, at vi hver især kommer til at bære en sfære af personligt tilpassede data med os over alt, hvor vi bevæger os hen. Og et spørgsmål som Er du on-line eller off-line? vil ikke længere give mening. I fremtiden vil denne skelnen være udvisket. I stedet vil vi alle sammen være in-line. Vi er på, når et bestemt behov opstår. Og det er ikke fremtidsmusik. Vi er der allerede, konstaterede Carsten Beck I denne jungle af information vil der blive større og større behov for pålidelige data. Tillid til data vil derfor blive en endnu mere væsentlig parameter fremover. Dermed fik Carsten Beck knyttet et link til sidste års brugerseminar, hvor kvalitets mærkning af miljødata og mobilitet var et par af de emner, som blev diskuteret intenst. På baggrund af sidste års idékatalog er fremtidsforskeren kommet frem til følgende fem budskaber, der flugter fint med tendenserne for fremtiden: 1. Involvering af flere brugergrupper i form af eksempelvis borgere, NGO er og leverandører. Carsten Beck: Det vil skabe et mere heterogent system og flere behov for data vil blive afdækket. 2. Ét system for miljødata i Danmark. Carsten Beck: Det betyder ikke, at Danmarks Miljøportal skal have monopol, men at nogen går forrest på tværs af aktørerne. 3. Det mobile og det individuelle. Carsten Beck: Der er ikke så meget at rafle om. Det er en global trend. Data skal være 100 % tilpasset den enkelte bruger. 4. Datakvalitet og myndighedsrolle. Carsten Beck: Verden bliver mere rodet, hektisk og uoverskuelig. Derfor skal vi have tillid til data. Det er en kæmpe udfordring at sikre dette for både myndigheder og virksomheder. Synlighed. Carsten Beck: Vi skal være bedre til at komme ud og fortælle om, hvad systemerne kan og hvilke data, der udstilles.
Miljøbevidst standupper Sebastian Dorset vender miljødebatten på vrangen Dagen sluttede af med et godt grin, da komikeren Sebastian Dorset troppede op i dagens anledning iført brune fløjlsbukser og en ternet skjorte for at ligne en der godt kunne finde på at tage en jordbundsprøve! Selvom han selv mente, at han var meget miljøbevidst, proklamerede han: Jeg vil ikke være med til at bevare truede arter som hajer og sorte næsehorn. De vil jo ikke vil bevare mig, Sebastian havde som dagens sidste indslag fra scenen sat sig for at tale om det svære ved at gøre biodiversitet til en sexet sag, problemerne med kildesortering af affald, danskernes forhold til autoriteter, det fornuftige i at køre i en benzinslugende bil i stedet for en elbil. Sebastian vendte miljødebatten på vrangen og hans betragtninger kastede nogle gode grin af sig i DOK 5000. Danmarks Miljøportal Rentemestervej 8, 1. sal 2400 København NV E: miljoeportal@miljoeportal.dk T: 72545454 Ønsker du at abonnere på det månedlige nyhedsbrev fra Danmarks Miljøportal. Ønsker du ikke længere at modtage information fra Danmarks Miljøportal Har du fået nye kontaktoplysninger