Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling og virksomhedernes behov Trafik og lokalisering Den fremtidige dialog om erhverv langs motorveje
De statslige udmeldinger Arealudlæg til byvækst skal svare til byudviklingen i kommunen i den kommende planperiode på 12 år. (OSIK 3.1.4) Overveje fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder og fortætning før nyudlæg. (OSIK 3.1.6) Nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og reserveres primært til transporttunge virksomheder. (OSIK 3.1.3) Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås. (OSIK 3.1.2) Undgå en fysisk sammenhængende østjysk båndby
Nye erhvervsareal langs motorveje 2000 Ha 1800 1600 Overført regionplan 2005 Kommuneplanrevision 2009 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Østjylland Øvrige Jylland Sjælland Fyn Lolland
Byggemuligheder til erhverv Ubebyggede matrikler i erhvervsområder svarer til 58 års byggeri med en årlig takt på 1,4 mio. m 2 Indregnes tilbygningspotentialet er der yderligere rummelighed til 35 års byggeri m2 80.000.000 70.000.000 60.000.000 50.000.000 40.000.000 30.000.000 20.000.000 10.000.000 0 Jylland i i øvrigt Byggemuligheder Østjylland Øvrige sjællland Hovedstadsområdet Tilbygningsmuligheder Byggemulighed tomme matriker Byggeri i planperiode ved 1,4 mio. m2 pr år (Hele landet) Fyn Lolland-Falster Bornholm
Der er ikke mangel på erhvervsarealer
Erhvervsudvikling: Regionale styrker Sjælland Århus, Odense og Aalborg Mellemstor byregion Hovedstadsområdet Omegnskommuner Trekantsområdet Yderområde Hele Landet Engroshandel 10% 7% 10% 9% 12% 9% 7% 10% Fremstilling 13% 28% 17% 36% 33% 37% 39% 24% Håndværk 6% 10% 6% 9% 7% 8% 7% 7% Kontor 26% 8% 21% 5% 10% 8% 5% 16% Offentlig service 10% 13% 11% 8% 7% 8% 10% 9% Privat service 9% 7% 9% 6% 6% 7% 7% 8% Transport 7% 7% 7% 5% 8% 5% 5% 6% Andet 20% 20% 20% 21% 18% 18% 20% 19% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Skiftet fra industri til vidensamfund Mere forskning&udvikling i fremstillingsvirksomheder Mindre miljøbelastende produktion Flere kontorlignede arbejdspladser Mere godstransport Fokus på logistik - centralisering af lagre Større virksomheder Større efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft Mest vækst i de største byer (hvor der er mange kompetencer)
Skift i erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeri 1982-2010 2.000.000 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 M2 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Fabrikker, værksteder og anden bygninger til produktion Transport- og garageanlæg, anden transport og handel Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. 2004 2006 2008 2010
Hvad siger virksomhederne? Byen/regionen(41%) Arbejdskraft Kunder, samarbejdspartnere Kommunal erhvervsservice Området (25%) Tilgængelighed Bymæssige omgivelser/adgang til byfunktioner Virksomhedssammensætning/profil Bygning/grund (24%) Pris P-pladser Synlighed og eksponering
Hvor i byen vil virksomhederne ligge? 90% oplever ikke miljøkonflikter med naboer som et stigende problem 95% vurderer ikke, at miljøproblemer er en hæmmende faktor for deres udvikling 57% mener de kan ligge i bymæssig sammenhæng uden bilrestriktioner 47% mener de er bedst placeret i bymæssige omgivelser 33% mener de kan ligge i byen selv med bil-restriktioner 70% af virksomhederne svarer at over 60% af de ansatte kommer i bil 70% af virksomhederne svarer at deres kunder primært kommer i bil
8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 Bymidten Havnen (den erhvervsaktive del) Uden for byen - byudviklingsområder Ydre byområde Bymidten Havnen (den erhvervsaktive del) Indre byområde Uden for byen - byudviklingsområder Ydre byområde Bymidten Havnen (den erhvervsaktive del) Indre byområde Uden for byen - byudviklingsområder Ydre byområde Hvor er der plads? Etagemeter 20-40.000 40-100.000 >100.000 Centerområder Erhverv Blandet bolig-erhverv
Opsamling erhvervsudvikling Svarer arealer til fremtidens erhverv? Er det virksomhedernes behov, der driver udviklingen? Skaber flere arealer langs motorvejen regional vækst eller omfordeling mellem kommunerne i regionen? Hvis synlighed er svaret hvad er så spørgsmålet? Er der behov for mere af det samme eller noget nyt?
Trafik: Tilgængelighed er en begrænset ressource Placering med god biltilgængelighed er en fordel så længe der ikke er trængsel eller andre restriktioner på brugen af bil Biltilgængelighed uden alternativer giver sårbar overfor trængsel, benzinpriser, roadpricing m.v. Byerhverv ved motorvejen skaber potentielt trængsel til skade for transporttunge erhverv. Det handler om at matche virksomhedernes reelle transportbehov med arealernes tilgængelighed
Trafik: Pendling & bymidteeffekt
Trafik: Pendling & bymidteeffekt
Trafik: Detailhandel & bymidteeffekt
Opsamling trafik Rette virksomhed på rette sted kan give en effekt på trafikken Bymidteeffekt uanset om der er station eller ej Vi kan tilbyde virksomhederne arealer med god bil-tilgængelighed tættere på bymidten
Indefra og ud klare grænser mellem by og land Planlægningsmæssigt hænger det måske sammen, men det ligner spredt bebyggelse i det åbne land Er det tilgængeligheden eller synligheden, der er bedre? Kan man flytte flere byintegrerbare virksomheder ud til motorvejen uden at det tømmer bymidterne for liv? Er det kun i storbyer at attraktive bymidter kan tiltrække nye kompetencer og virksomheder? Er det planlægningen eller helt andre mekanismer, der afgør byudviklingen? Bliver den sammenhængende østjyske båndby realiseret skridt for skridt hvad enten vi planlægger eller ej?
Erhverv langs motorveje Undgå en fysisk sammenhængende østjysk båndby Arealudlæg til byvækst skal svare til byudviklingen i kommunen i den kommende planperiode på 12 år. (OSIK 3.1.4) Overveje fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder og fortætning før nyudlæg. (OSIK 3.1.6) Nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og reserveres primært til transporttunge virksomheder. (OSIK 3.1.3) Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås. (OSIK 3.1.2)
Tak for ordet