Skoledagen på Dronninggårdskolen

Relaterede dokumenter
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Skolereform & skolebestyrelse

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

SKOLEREFORM forældreinfo

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Assentoftskolen skoleåret

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skoledagen på Dronninggårdskolen 2019/2020

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Spørgsmål og svar om den nye skole

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Orienteringsmøde om skolereformen

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Hvornår skal vi i skole?

Skolereform din og min skole

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Oplæg for deltagere på messen.

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Folkeskolereform 2014

Skolestart På Abildgårdskolen

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf Frisholmvej 20.

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Undervisning i fagene

Transkript:

Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen... 6 Fakta... 7 Den understøttende undervisning... 8 Hyppige elevsamtaler... 8 Primærgrupper i 6. og 7. klasse... 9 Faglig fordybelse Følg din nysgerrighed... 9 Motion og bevægelse i TIB og TIBO... 10 Træning og fordybelse... 11 Pauser... 12 To afdelinger... 12 Basisskolen... 13 Den fagfaglige undervisning... 13 Klasselæreren... 13 Læsebånd... 13 Morgensamling... 13 Overbygningen... 14 Struktur... 14 Klasselæreren... 14 Den fagfaglige undervisning... 14 Samlinger... 15 Valgfag... 15 Supplerende undervisning... 16 Fagfaglig støtte... 16 Resurseteam... 16 Skoledagens opbygning... 16 Digitalisering... 18 Kontakt med lærerne... 19 Afsluttende... 19 2

Indledning Skolens ledelse har i samarbejde med Bestyrelsen, personalet og Elevrådet besluttet, hvordan Folkeskolereformens version 1 skal implementeres på Dronninggårdskolen. Derudover er der lagt en strategi for inddragelse af ipads i den daglige undervisning. Undervejs i processen har vi ladet os inspirere af såvel Buskelundskolen i Silkeborg, Hornbæk Skole og undertegnedes oplevelser og indtryk i New Zealand. Vi har søgt at indarbejde det bedste af det, vi har set og oplevet i såvel intentionerne i Folkeskolereformen som i de pejlemærker for skoleudvikling, der er vedtaget i Rudersdal Kommune. Sidstnævnte kan der læses mere om på www.skolespring.dk. Denne folder har til formål at informere elever og forældre om de ændringer, som gennemføres konkret på Dronninggårdskolen samt begrundelserne for disse ændringer. God læselyst! Gitte Moltzen Skoleleder 3

Implementeringsperiode Reformen vil på Dronninggårdskolen have en implementeringsperiode på 2 3 år, for grundholdningen er, at vi vil tage små skridt på vores vej mod målene. Vi har pt. en rigtig god skole, som forældre, elever og personale er glade for. Vi har vore FRAMST 1 værdier, som er godt indarbejdet i alles bevidsthed, og vi opnår rigtig gode resultater langt over landsgennemsnittet. Vores ry og professionelle stolthed ved vores arbejde skal selvfølgelig bevares, og det vil vi bl.a. sikre ved, at alle medarbejdere forstår baggrunden for de ændringer, vi indfører, at de bakker op om dem og kan forklare formålet med dem til elever og forældre. Vi glæder os til at Dronninggårdskolen videreudvikles som et sted, hvor elevernes læring er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Vi er ambitiøse omkring vores elevers læring og trivsel, og vi tør godt gøre ting på nye måder, fordi vi er optaget af, hvad der giver mening i den konkrete situation og i den konkrete udfordring. Vores vision er, at vi sammen vil skabe passende udfordringer for alle og give hver enkelt elev de bedste læringsoplevelser. Vi tror ikke, at læring foregår i takt, men vi går i samme retning, og vi vil sammen skabe mangfoldige og varierede fællesskaber, hvor den enkelte elev, i endnu højere grad, bliver set og mødt på sit niveau. Vi har desuden som mål, at ingen elever oplever, at de står alene, og at alle elever opnår læringsstrategier, de kan gøre brug af, når de står over for udfordringer i en fremtid, som ingen kender. 1 Faglighed, Rummelighed, Anerkendelse, Menneskesyn, Synlighed, Tryghed 4

Folkeskolereformen Folkeskolereformen, som er baggrunden for ændringerne på skolen næste år, har følgende 3 mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Rudersdal Kommune Dronninggårdskolen skal tillige kunne spejle sig i de pejlemærker for undervisningen i Rudersdal Kommune, der blev vedtaget i efteråret 2013: Undervisning og aktiviteter skal løfte alle elever fagligt, personligt og socialt. Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes engagement. Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes trivsel. Undervisning og aktiviteter skal differentiere og skabe rammer for at understøtte elevernes mulighed for at forfølge deres egne interesser i deres læring. 5

Dronninggårdskolen På Dronninggårdskolen har såvel Folkeskolereformen som pejlemærkerne betydet, at vi i Folkeskolereformens version 1 har opstillet følgende 3 konkrete delmål for skoleåret 2014/15: 1. Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver tredje uge. 2. Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen 2. 3. Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i 3. 2 Denne tid kaldes i Reformens år 1 for Følg din nysgerrighed. 3 Elevens udviklingsbog vil blive en fysisk eller digital portfolio. 6

Fakta Folkeskolereformen indeholder bl.a. et nyt begreb understøttende undervisning, men dertil kommer, at eleverne skal have flere lektioner, hvoraf nogle har obligatoriske timetal, mens andre har vejledende timetal. I boksen herunder ses fakta samlet: Elevernes gennemsnitlige skoleuge vil være på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35. timer i 7. til 9. klasse. Indtil næste folketingsvalg er to til tre af disse timer afsat til træning og fordybelse på skolen. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på de forskellige klassetrin. Der indføres engelsk på 1. og 2. klassetrin og 2. fremmedsprog (tysk på DRG) på 5. klassetrin. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Faget håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere Eleverne tilbydes træning og fordybelse fra 2 3 timer hver uge. Der indføres minimumstimetal for dansk, matematik og historie på alle klassetrin. 7

Den understøttende undervisning Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det kan fx være: - faglig fordybelse - lektiehjælp - opgaver med direkte fagrelateret indhold - praktiske og projektorienterede forløb - anvendelsesorienterede læringsformer - træning og automatisering af færdigheder - hyppige elevsamtaler med feedback og opfølgning - motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får det i forbindelse med undervisning i fagene - samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv - samarbejde med ungdomsuddannelser og UU - samarbejde med erhvervslivet I det følgende foldes enkelte af elementerne i den understøttende undervisning nærmere ud: Hyppige elevsamtaler I Folkeskolereformen lægges der op til, at hver enkelt elev får jævnlige samtaler med en voksen om egne mål, og hvordan man når målene. Læreren taler med eleven om, hvordan det går undervejs, og hvad det næste mål skal være. Alle elever får mulighed for at sætte sig mål i samarbejde med læreren inden for det faglige, det personlige og det sociale område. Grundlæggende vil samtalerne tage udgangspunkt i en portfoliotankegang, hvor lærer og elev med jævne mellemrum lægger materiale i en portfolio, der fortæller om elevens udvikling og 8

nye læringsmål. Samtalerne kan foregå som 1 til 1 samtaler eller i mindre grupper. Primærgrupper i 6. og 7. klasse Fra skoleåret 2014/15 deles 6. og 7. klassetrin op i 4 primærgrupper og 3 stamhold på hvert klassetrin. Primærgrupperne er sammen i primærtiden, mens de 3 stamhold udgør grundstammen i alle fag med undtagelse af dansk, matematik og engelsk. Disse fag er tilrettelagt med holddeling som udgangspunkt. Den første holddelingsperiode, hvor eleverne dog er på stamholdene i alle fag, er fra august til efterårsferien, den anden er fra efterårsferien til jul, den tredje fra jul til påske, mens den sidste ligger fra påske til sommerferien. Primærlæreren afholder de hyppige læringssamtaler med eleverne og er desuden ansvarlig for timeløse fag som fx færdsel og sexualundervisning. Eleverne vælger sig ind på hold i engelsk, dansk og matematik på baggrund af rådgivning og vejledning af deres primærlærer. Faglig fordybelse Følg din nysgerrighed Dronninggårdskolen prioriterer at anvende en stor del af den understøttende undervisning til Følg din nysgerrighed. I Følg din nysgerrighed får eleverne mulighed for at forfølge deres interesser og sammen med en lærer eller pædagog, opstiller de egne læringsmål og vælger egne læringsstrategier. Desuden skal eleven vælge, hvordan han eller hun kan vise andre, hvad han eller hun har lært i perioden. Indledningsvis vil lærere/pædagoger tilbyde en vifte af muligheder, som eleverne kan vælge iblandt og med rådgivning fra lærerne forme deres egne projekter. Det kan eksempelvis dreje sig om etablering af interessehold inden for matematik, skakspil, opdagelsesture i skoven, udforskning af svampe, 9

etablering af band, digital elevavis, økonomi m.m. Det vigtige er, at eleverne lærer at sætte sig mål for, hvad de vil opnå/lære i Følg din nysgerrigheds-tid, som bygger på styrker og interesser hos eleverne. Motion og bevægelse i TIB og TIBO Folkeskolereformen indeholder forventning om motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter hver dag. På Dronninggårdskolen bibeholdes TIBBEN, som eleverne allerede kender fra de seneste to skoleår i for de yngste elever. Den bliver med små justeringer et af de tidsrum i løbet af skoleugen/skoledagen, hvor eleverne tilbydes strukturerede bevægelsesaktiviteter. Den resterende tid, der ligger i forventningen om bevægelse i 45 minutter i gennemsnit om dagen, vil ligge i den fagfaglige undervisning eller på idrætsdage af forskellig karakter. Når en eller to årgange har TIB, leger de andre elever almindeligt på skolens areal i deres pausetid under tilsyn af pædagoger. Det er SFO-pædagogerne, der står for TIBBEN 10

I lighed med TIBBEN, oprettes der TIBO for de ældste elever. En årgang har TIBO én gang om ugen, og også her tilknyttes som udgangspunkt pædagoger til aktiviteten. Den resterende tid, der ligger i forventningen om bevægelse 45 minutter i gennemsnit om dagen, vil også for de ældste elever ligge i den fagfaglige undervisning eller på idrætsdage af forskellig karakter. Træning og fordybelse Træning og fordybelse er en del af den understøttende undervisning. I forlængelse af skoledagen skal der frem til næste folketingsvalg ligge et tilbud til eleverne om træning og fordybelse sidst på eftermiddagen. Lærerne giver ikke længere hjemmearbejde for. Det er i stedet forventningen, at lærerne i fællesskab tilrettelægger indholdet af tiden til træning og fordybelse, så eleverne får mulighed for træning i nødvendige færdigheder i fagene og/eller får mulighed for fordybelse i stofområder, som er præsenteret i den daglige undervisning. Såfremt elever og forældre vælger ikke at benytte sig af 11

træningstilbuddet, forpligter de sig til at sørge for, at barnet får trænet det nødvendige derhjemme. Det vil fremgå af elevens mødeplan, hvornår tiden til træning og fordybelse ligger i skemaet, og såfremt eleven ikke skal benytte sig af tilbuddet, beder hjemmet eleven fritaget. Pauser Rekreative pauser er også en del af den understøttende undervisning. Generelt varetages pausetilsyn næste skoleår af pædagoger. Behovet for øvrige pauser lægges fleksibelt i løbet af undervisningstiden som brain-breaks, eller som konkrete bevægelsesaktiviteter indlagt af lærerne i den fagfaglige undervisning. To afdelinger Dronninggårdskolen vil i hovedskolen fra næste skoleår være delt i 2 afdelinger i stedet for 3. De 2 afdelinger kalder vi henholdsvis Basisskolen og Overbygningen. Basisskolen omfatter eleverne fra 0. 5. klasse, mens Overbygningen går fra 6. 9. klasse. Ændringen betyder på sigt mere kontinuitet for eleverne i deres læring og færre lærerskift. 12

Basisskolen Den fagfaglige undervisning Fagene dansk, matematik og engelsk lægges parallelt, så der gives mulighed for holddeling både inden for klassens rammer og på tværs af årgangen med bl.a. specifikke faglige kurser, undervisning på flere niveauer, undervisning rettet mod køn eller mod interesser. Klasselæreren I Basisskolen bibeholdes klasserne med hver sin klasselærer i Folkeskolereformens år 1. Klasselæreren får ansvaret for de hyppige elevsamtaler, der kan gennemføres med eleverne enkeltvis eller i mindre grupper i Play and talk-tiden. Læsebånd Hver morgen fra tirsdag til fredag indledes undervisningen i Basisskolen med 30 minutters læsebånd. Hver elev ved præcis, hvad eleven skal træne, når eleven møder om morgenen og skriver efterfølgende i sin læselog, hvor langt vedkommende er nået. Læseloggen er en del af elevens portfolio/udviklingsbog. I læsebåndet kan eleven desuden modtage såvel RR (Reading Recovery) som anden form for supplerende læseundervisning. Morgensamling Mandag er der ikke læsebånd. I stedes samles elever og personale fra Basisskolen og synger sammen, taler om ugen, der venter og har et element af bevægelse tilknyttet morgensamlingen. Klasserne står på skift står for arrangementet. 13

Overbygningen Struktur Skoleåret i Overbygningen deles op i 4 perioder i en såkaldt 8 2 model med ca. 8 uger i et grundskema med parallellagt undervisning i dansk, matematik og engelsk. De resterende ca. 2 uger i hver periode har lærerne valgt en række temaer/projekter/emner, som undervisningen tilrettelægges i forhold til. I de 2 uger kan undervisningen tværtænkes både med fokus på tværfaglig undervisning, og med fokus på nye tanker inden for fx kreative fag som håndværk og design. Der kan eksempelvis både arbejdes med kønsdelt- og interessedelt undervisning. Det er her, eleverne går i dybden med forskellige værktøjer og metoder, andre samarbejdsformer og kommunikationsformer. Alle fag kan bidrage, og små fag som kristendom, historie, natur/teknik samt timeløse fag kan få samlet undervisningen i længere forløb. Klasselæreren I 8. og 9. klasse vil klasselærerrollen, som vi kender den i sin nuværende form, kunne bibeholdes næste skoleår, men udfases naturligt med udgangen af 15/16. Den hyppige kontakt til eleverne deles blandt flere primærvoksne, som varetager samtaler og andet socialt trivselsfremmende samvær med eleverne i primærtiden. Den fagfaglige undervisning Fagene i dansk, matematik og engelsk lægges, som i Basiskolen, parallelt, så der gives mulighed for holddeling på tværs af årgangen med bl.a. specifikke faglige kurser, undervisning på flere niveauer, undervisning rettet mod køn eller mod interesser m.m. 14

Som konsekvens af det parallellagte skema på årgangen, arbejdes der ikke længere med fleksible skemaer. Det fleksible vil i stedet bestå i et samarbejde og aftaler imellem de enkelte faglærere i de enkelte moduler. Samlinger Hver fredag møder Overbygningen om morgenen til samling. Her tales om emner af betydning for Overbygningens elever. Der synges gerne sammen, og et element af bevægelse er oftest føjet til. Primærgrupperne/klasserne står på skift for samlingerne. Valgfag Der oprettes 4-5 valgfag. Det kan bl.a. dreje sig om billedkunst, materielt design, økonomi, robotteknologi/lego, madkundskab, IT/film, økonomi, science, musik/drama/medier og fransk. På 7. klassetrin er valgfagsperioden 1/2 år. Tankegangen er, at valgfagene er appetizere, som eleverne kan snuse til, før de i 8. klasse vælger det valgfag, som de ønsker i 8.-9. klasse. Dette valgfag afspejles i projektopgaven. 15

Supplerende undervisning Fagfaglig støtte Den ændrede skoleuge med henholdsvis 30, 33 og 35 timer gør det vanskeligt at tilrettelægge supplerende undervisning efter skoletid på den måde, vi kender det i dag. I stedet vil den fagfaglige støtte primært gives som en ekstra dansklærer og ekstra matematiklærer på årgangen, således, at årgangens faglærere får mulighed for at danne hold på tværs af årgangen, så de elever, der har særlige udfordringer inden for det faglige område, eller som har brug for ekstra faglige udfordringer kan støttes så godt som muligt. Resurseteam Der oprettes desuden et Resurseteam bestående af en inklusionsvejleder, en inklusionspædagog og en til to AKT lærere. Resurseteamet rådgiver og vejleder deres kolleger primært ved åbne rådgivningsmøder og i den daglige kontakt med dem. Desuden arbejder Resurseteamet direkte med elever og forældre i forhold til elever med særlige udfordringer, der behøver støtte ud over den daglige kontakt med den primære voksne, for at få det optimale ud af deres skolegang. Inklusionsvejlederen fungerer som koordinator af teamet. Skoledagens opbygning I det følgende vises konkret, hvordan skoledagens opbygning i modelform vil se ud på Dronninggårdskolen fra næste skoleår: 16

I Basisskolen bygges skoledagen fx således op: 0. klasse 1. 3. klasse 4. 5. klasse 8.00 14.00 8.15 8.45 Læsebånd 8.15 8.45 Læsebånd I 0. klasse veksler dagen imellem fagopdelt 8.45 10. 15 Fagopdelt undervisning 8.45 10. 15 Fagopdelt undervisning undervisning, understøttende 10.15 11.00 TIB/Play and talk 10.15 11.00 TIB/Play and talk undervisning, træning og fordybelse samt spisning 11.00 11.30 Spisning 11.00 11.30 Spisning og rekreative aktiviteter. I løbet af skoleåret tilpasses strukturen til den øvrige struktur i Basisskolen 11.30 14.15 Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og træning og fordybelse 11.30 15.15 Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og træning og fordybelse I Overbygningen bygges skoledagen således op: Uger med skoledage der er fagopdelt (Basisuger) 8.05 4 10.20 Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning 10.20 10.30 Rådighedstid 10.30 12.00 Fagopdelt undervisning 12.00 13.00 Spisepause 13.00 16.00 Fagopdelt undervisning, Primærtid, Træning og fordybelse, TIBO Uger med skoledage, der ikke er fagopdelt 8.05 14.05 (15.15) Fordybelse i fag, tværfaglig tilrettelagt undervisning, understøttende undervisning, timeløse fag, lejrskoler, praktikperioder m.m. 4 Bemærk den ændrede morgenmødetid for Overbygningen. Den er nødvendig af hensyn til det pligtige timetal, som eleverne skal være på skolen. 17

Digitalisering Alle elever fra 3. - 8. klasse får udleveret en ipad. Fra 0. 3. klasse vil eleverne være 3 elever om 1 ipad, mens eleverne i 9. klasse forventes at medbringe deres egen tablet/ipad. Digitaliseringen betyder naturligt, at eleverne får langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs, og læringen vil i højere grad blive understøttet af billeder, film og lyd. Digitaliseringen rummer ikke mindst på den baggrund mange nye muligheder for det enkelte barn. Begrebet IT-didaktik forstås på Dronninggårdskolen som viden om, hvordan man tilrettelægger, målsætter og gennemfører IT-understøttede læringsforløb, samt hvordan man efterfølgende evaluerer dem og opstiller nye læringsmål for den enkelte elev. Dette forudsætter, at alle medarbejdere på Dronninggårdskolen har en udbredt viden om: Vidensmål Digitale læremidler hardware og software Vidensprodukter og deling Elevens egne kompetencer og didaktiske designs Stilladsering af eleven (balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med hjælp fra andre mennesker) Evaluering Alle medarbejdere på Dronninggårdskolen deltager pt. i kursusvirksomhed i forhold til ovenstående, og der nedsættes desuden et first mover team blandt lærerne, der bl.a. har til opgave at støtte op om lærernes inddragelse af ipads i den daglige praksis. 18

Kontakt med lærerne Ændrede arbejdstidsregler for lærerne medfører, at kontakten imellem hjem og skole fremover vil foregå inden for lærernes almindelige tilstedeværelsestid på skolen. Den enkelte lærer vil være på skolen ca. 39 timer, og inden for denne tidsramme lægger læreren selv tidspunkter, hvor han eller hun kan ringes op eller selv kan ringe op. Disse tidspunkter meddeler hver lærer hjemmet. Forældrene skriver på Intra, at de ønsker at blive ringet op evt. med angivelse af, hvor påtrængende ønsket om samtalen er, og læreren ringer efterfølgende forældrene op på aftalt tidspunkt. Forældrene kan dog i helt særlige tilfælde kontakte læreren uden for arbejdstid, når det drejer sig om fx alvorlig sygdom eller andet. Eller forældrene kan i sådanne tilfælde ringe til skolens kontor, som efterfølgende vil formidle kontakten til læreren. Afsluttende På Dronninggårdskolen er det ambitionen, at alle ændringer, der indføres fra næste skoleår skal understøtte vores beskrevne mål. Vi vil med mellemrum evaluere, hvordan det er gået med vores intentioner og tiltag ved at spørge forældre, børn og medarbejdere med henblik på at justere praksis. Med afsæt i dette går vi dernæst i gang med at formulere Folkeskolereformens version 2, som vi på samme måde som i denne folder vil udsende til børn og forældre inden skolestart 2015/16. 19

Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf: 4611 4500

Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret 2014-15

Vi vil gerne ruste jeres børn til fremtiden, men men! Det er svært at spå... Især om fremtiden... Storm P

Hvis viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden? Jesper Bo Jensen

Kreativitet og evnen til at tænke selv Fleksibilitet evnen til at leve under konstante forandringer Faglighed og faglig fleksibilitet evnen til at udvikle sin egen forståelse Evnen til at lære Social navigationsevne Rummelighed og bredde

opøve elevernes evne til at tænke selv opøve elevernes evne til at lære selv

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Undervisning og aktiviteter skal løfte alle elever fagligt, personligt og socialt Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes engagement Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes trivsel Undervisning og aktiviteter skal differentiere og skabe rammer for at understøtte elevernes mulighed for at forfølge deres egne interesser i deres læring.

Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver fjortende dag Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen.* Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i.*

Træning Mødelommer Bevægelse Pauser Følg din nysgerrighed Holddeling Hyppige samtaler med eleven

Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på de forskellige klassetrin. Der indføres engelsk på 1. og 2. klassetrin og 2. fremmedsprog (tysk på DRG) i 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Faget Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere Eleverne tilbydes træning og fordybelse fra 2 3 timer hver uge.

Alle elever får en samtale med en primærvoksen om deres læring og progression ca. hver fjortende dag Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet af ugen Der udvikles en udviklingsbog for eleven, som læringssamtalerne tager udgangspunkt i

Samtaler mellem barn og voksen finder sted i Play and talk (Basisskolen) og Primærtid (Overbygningen) I begge afdelinger opfindes Følg din nysgerrighed Der lægges TIB og TIBO ind i elevernes mødeplan sammen med forventning om bevægelsesaktiviteter i den fagfaglige undervisning Der udvikles trænings- og fordybelsestilbud på alle klassetrin.

Alle ændringer skal understøtte 2 ben hos den enkelte elev: 1. Eleven skal hjælpes til bedre kunne sætte sig mål for egen læring 2. Eleven skal hjælpes til at bedre at kunne vælge læringsindhold

Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 9.00 Pædagog/BØ BØ.leder alene Pædago/BØ alene BØ.leder alene BØ.leder alene 9.00 10.00 Pædagog/BØ BØ.leder alene Pædagog/BØ BØ.leder alene BØ.leder alene 10.10 11.00 Pædagog/BØ Play and talk Pædagog/BØ Pædagog/BØ Play and talk Pædagog/BØ Pædagog/BØ Play and talk 11.00 12.00 Spise voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen Spise 1 voksen på skift i timen 12.00-13.00 Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog alene 13.00-14.00 Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog/BØ Pædagog alene Spise 1 voksen på skift i timen Pædagog/BØ Pædagog/BØ

Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.15 8.45 Morgensamling Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd 8.45 10.15 Fag Fag Fag Fag Fag 10.15-11.00 TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk 11.00 11.30 Spise Spise Spise Spise Spise 11.30-13.00 Fag Fag Fag Fag Fag 13.00 13.45 Fag Fag Fag Fag Fag/Følg din nysgerri ghed 13.45 14.15 Træning Træning Træning Træning. Fag/Følg din nysgerri ghed

Basisskolen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.15 8.45 Morgensamling Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd 8.45 10.15 Fag Fag Fag Fag Fag 10.15-11.00 TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk TIB/Play and talk 11.00 11.30 Spise Spise Spise Spise Spise 11.30-13.00 Fag Fag Fag Fag Fag 13.00 13.45 Fag Fag Fag Fag Fag 13.45 14.15 Træning Følg din nysgerring Fag Fag. Fag 14.15 15.15 Følg din nysgerrighed Træning Træning

Overbygn Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.05 8.50 Fag Fag Fag Fag Samling/Føl g 8.50 9.35 Fag Fag Fag Fag Følg din nys 9.35-10.20 Fag Fag Fag Fag Følg din nys 10.20 10.30* Rådighedsti d Rådighedsti d Rådighedsti d Rådighedsti d 10.30 11.15 Fag Fag Fag Fag Fag 11.15 12.00 Fag Fag Fag Fag Fag 12.00 13.00 Spise Spise Spise Spise Spise Rådighedsti d 13.00 13.45 Primærtid Fag/TIBO Fag/TIBO Fag/TIBO Fag/TIBO 13.45 14.30 Fag Fag Fag Fag 14.30 15.15 Fag Fag Fag Fag 15.15 15.45 Træning Træning Træning Træning

Overbygning Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.05-12.00 Emne Emne Emne Emne Emne Model for uger, Emne der er tilrettelagt Emne med ikke fagfaglig Emne tilrettelagt Emne undervisning Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne Emne 12.00-13.00 Spise Spise Spise Spise Spise 13-14.05 Emne Træning Træning 6.kl. 14.05-15.05 Træning Emne Emne

Der er jo også lige det med digitaliseringen! - Hvert barn fra 3. klasse til 8. klasse får hver sin ipad - 9. klasse medbringer eget device - Det stiller nye og store krav til vores lærere og pædagoger

Vi går med små skridt Vi ændrer med rettidig omhu Vi har sjælen med Vi gør en god skole bedre! - Og vi glæder os!