Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1
Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået problemer ud over dem, der kan løses i regi af familien, skolen eller daginstitutionen. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. De danske kommuner har gennem de seneste år oplevet et stigende antal sager vedr. socialt udsatte børn og et deraf stigende udgiftspres indenfor det specialiserede socialområde, hvilket også er tilfældet i Billund Kommune. Der er intet der tyder på et fald i udgifterne, med mindre vi gør noget markant andet, end det vi gør i dag. Det er et sårbart område, hvor de økonomiske udgifter er store og stigende, og der er behov for, at vi som kommune lærer af andre kommuner. Mange danske kommuner har derfor innoveret deres sociale service til udsatte børn og unge ved at fokusere mere på mål, effekt og resultater i den sociale indsats. Herning Kommune har været førende i denne omstilling, og har opnået gode erfaring gennem Sverigesprojektet, der blandt andet handler om styrket sagsbehandling og tidsbegrænsede anbringelser. Udfordringer Familieafdelingens merforbrug på udgifterne til udsatte børn og unge har været stigende siden 2012. Det er derfor nødvendigt at omstille Familieafdelingens opgaveløsning og ændre kurs. Figur 1 og 2: Udvikling i udgifterne til udsatte børn & unge i Billund Kommune (2015 prisniveau) 2012 2013 2014 2015 Vedtaget budget (mio kr.) 66,0 66,4 66,5 67,0 Regnskab (mio kr.) 64,0 67,6 70,7 80.000.000 75.000.000 70.000.000 65.000.000 60.000.000 Vedtaget budget (mio kr.) Regnskab (mio kr.) 55.000.000 50.000.000 2012 2013 2014 2015 I 2014 var der et merforbrug til foranstaltninger på 4,2 mio. kr. Der har været en ophobning af børnefaglige undersøgelser, hvilket medfører øgede udgifter, som først slår fuldt igennem i løbet af 2015, da en række Strategi for omstilling & udvikling Side 2
foranstaltninger er startet op ultimo 2014 og primo 2015. Dette betyder, at merforbruget i 2015 forventeligt vil stige yderligere. Årsagerne til de økonomiske udfordringer: Hovedårsagerne til Familieafdelingens udfordringer er: Flere børn og unge med behov for særlig støtte Flere lovgivningsmæssige krav til sagsbehandling og støtte til socialt udsatte, herunder efterslæb på børnefaglige undersøgelser Flere udgifter til foranstaltninger end det vedtagne budget Flere børn og unge med behov for særlig støtte: Den første årsag til de økonomiske udfordringer er, at udgiftsbehovet er vokset på det sociale område, hvorimod udgiftsbehovet til børn og unge med handicap har været stabilt. Familieafdelingen oplever en markant stigning i antallet af familier, som er belastet af socialt betingede problemer, og som har behov for særlig støtte. Familieafdelingen har i 2014 modtaget flere underretninger om børn og unge, hvor der er bekymring for deres udvikling og trivsel. Efter Servicelovens 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en unge udsættes for vanrøgt, vold eller mishandling, seksuelle overgreb m.v. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen. For alle offentlige ansatte gælder en skærpet underretningspligt. Familieafdelingen har gennem de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af underretninger, i 2014 modtog afdelingen 75 flere underretninger end året før. Tabel 2: Udviklingen i antallet af underretninger i perioden 2013 til 2014. Underretninger 2013 2014 Billund 445 520 Når Familieafdelingen modtager en underretning (herunder sager vedrørende børn der har været udsat for vold og seksuelle overgreb), skal den vurderes inden for 24 timer. Dette gælder også i weekender og ferier. Alle underretninger skal registreres og behandles, og forældrene indkaldes til underretningsmøde. Hvis afdelingen skønner, at der er forhold, der giver anledning til at tro, at barnet kan have behov for støtte, skal der iværksættes en grundig børnefaglig undersøgelse af barnets forhold. På baggrund af denne undersøgelse vurderes det, om barnet har brug for støtte og herunder hvilken støtte. Det stigende antal underretninger til Familieafdelingen betyder, at socialrådgiverne udarbejder langt flere børnefaglige undersøgelser end tidligere. Der har således været et stigende arbejdspres, der betyder, at den enkelte rådgiver har mindre tid til den enkelte familie. Strategi for omstilling & udvikling Side 3
Familieafdelingen har jf. Serviceloven op til 4 måneder til at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Det betyder, at der fra opstarten af undersøgelsen er en forsinkelse i forhold til, hvornår udgifterne til iværksatte foranstaltninger begynder. Det store efterslæb vedr. børnefaglige undersøgelser vil for alvor give udfordringer i budgettet for 2015, idet afdelingens aktivitetsniveau forventes at stige i form af et forøget antal foranstaltninger. Det stigende antal underretninger og det stigende antal børnefaglige undersøgelser indikerer, at antallet af børn og unge med behov for støtte er stigende. Langt størstedelen af alle børnefaglige undersøgelser ender med, at der iværksættes en eller flere foranstaltninger i forhold til barnet eller den unge og dennes familie. Øgede krav til kommunernes sagsbehandling og støtte til socialt udsatte: Den anden årsag til de økonomiske udfordringer i Familieafdelingen er, at Folketinget de senere år har skærpet kravene væsentligt til kommunernes opgavevaretagelse i forhold til de socialt udsatte børn og unge. De øgede krav er kommet efter en række mediesager i bl.a. Tønder, Esbjerg, Rebild og Brønderslev kommuner. Der har været gennemgribende lovændringer i Serviceloven i form af: Anbringelsesreformen, Barnets Reform og Overgrebspakken. Gennem disse reformer er der sket en skærpelse af kravene til myndighedsarbejdet for derigennem at sikre den rette støtte til socialt udsatte børn og unge. Den øgede professionalisering af området har medvirket til forbedret støtte til børn og unge, men den har også bidraget til en udgiftsvækst og en forøgelse af arbejdsbyrden i den enkelte sag. Et af formålene med reformerne har været at bedre trivsel og læring for de socialt udsatte børn og unge gennem en tidlig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns behov. I Billund Kommune vil der indenfor det næste år blive sat fokus på den faglige styring blandt andet ved at udarbejde retningslinjer inden for hvert indsatsområde. Retningslinjerne skal være med til at sikre både kvalitet, lovoverholdelse og ensartet sagsbehandling. De øgede lovkrav til myndighedsarbejdet er gennemført uden tilstrækkelig tilførsel af ressourcer, og sammen med væksten i antallet af underretninger har det betydet, at den enkelte socialrådgiver i Familieafdelingen har svært ved at følge barnet/den unge tæt og tilpasse indsatsen, så den til enhver tid er mindst mulig indgribende og mindst mulig omkostningstung. Kompleksiteten i sagsbehandlingen er øget i tråd med reformerne. Dette skyldes både flere krav i lovgivningen, men også kravet om IT-understøttet sagsbehandling som f.eks. DUBU (digitalisering udsatte børn og unge) samt et øget krav om dokumentation. Derudover er beslutningsgangene blevet mere tidskrævende, da det ikke længere er den enkelte rådgiver, som alene kan træffe afgørelse om foranstaltninger. Samlet set betyder det, at en børnesag i dag stiller flere og helt andre krav til rådgiverne end tidligere og bidrager også til, at tiden til at arbejde med den enkelte familie er reduceret. En række kommuner herunder Herning, Esbjerg, Vejle, Kolding og Ålborg har taget konsekvensen af dette og tilført flere rådgiver ressourcer ud fra en investeringslogik, en investering i flere rådgivere vil give afkast i form af færre og billigere foranstaltninger. Logikken er, at flere socialrådgivere betyder færre sager pr. rådgiver, og det giver mulighed for tættere opfølgning og sikring af, at der hele tiden gives den mindst Strategi for omstilling & udvikling Side 4
indgribende og derved billigste støtte. Samtidig vil flere rådgiverressourcer betyde en både hurtige og mere præcis hjælp til børn, unge og deres familier. Den faglige gevinst herved er, at antallet af anbringelser reduceres, og at det forbedrer mulighederne for, at børnene kan hjælpes i deres nærmiljø, hvilket styrker trivsel, læring og inklusion. Flere udgifter til foranstaltninger end det vedtagne budget En tredje årsag til de økonomiske udfordringer i Familieafdelingen er, at Billund Kommunes udgifter til udsatte børn og unge er lavt sammenlignet med andre kommuner. I 2012 havde Billund Kommune en nettodriftsudgift på det specialiserede socialområde for børn og unge på 7.640 kr. pr. barn/ung i kommunen. Den tilsvarende gennemsnitsudgift i landets kommuner var i 2012 på 8.984 kr. pr. barn/ung. Udgiftsniveauet i Billund Kommune var i 2012 således 15 % lavere end landsgennemsnittet. KL har på baggrund af regnskab 2012 beregnet kommunernes udgiftsbehov på det specialiserede socialområde for børn og unge. KL s beregning tager udgangspunkt i, hvad den enkelte kommunes udgift ville være, hvis der forudsættes et ensartet serviceniveau i alle kommuner, og der tages hensyn til de sociale baggrundsfaktorer i de enkelte kommuner. Ifølge KL s model har Billund Kommune et udgiftsbehov på 10.721 kr. pr. barn/ung i 2012, mens det gennemsnitlige udgiftsbehov udgør 8.984 kr. pr. barn/ung. Dette svarer til, at udgiftsbehovet i Billund Kommune er 19 % højere end i en dansk gennemsnitskommune, når der forudsættes et ensartet serviceniveau. Status Af Familieafdelingens samlede budget går; 1 % til forebyggelse ( 11), Billund Kommune ligger meget lavt, der er to årsværk til at varetage forebyggelsen i forhold til udsatte børn og unge i kommunen. 14 % til undersøgelser, iværksættelse, opfølgning, afslutning af foranstaltninger og dokumentation udføres af myndighedsrådgivere. 33 % til hjemmebaserede foranstaltninger, hvilket vil sige konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling, ophold på en familieinstitution, kost- / efterskole og kontaktperson. 52 % til anbringelser af børn og unge. Anbringelser med og uden samtykke De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældrenes samtykke. En anbringelse uden samtykke betyder, at forældrene (og den unge over 15 år) ikke samtykker til anbringelsen. Familieafdelingen kan indstille til Børn og unge-udvalget om, at barnet eller den unge anbringes uden samtykke, og det er Børn og unge-udvalget, der træffer afgørelsen. Strategi for omstilling & udvikling Side 5
Pr. 31.12.14 havde Billund kommune 83 anbragte, heraf var 28 børn anbragt uden samtykke. Dette svarer til 34 % af anbringelserne, hvor tallet på landsplan var 16 %. Det markant højere antal anbringelser uden samtykke har dannet baggrund for, at en ekstern konsulent har gennemgået Billund Kommunes anbringelser uden samtykke ud fra et socialfagligt perspektiv og med fokus på kompetenceudvikling af samarbejdsrelationerne mellem forvaltningen og forældrene til de anbragte børn. Rapportens konklusioner og den efterfølgende gennemgang beskriver et: Generelt godt socialfagligt niveau som er uddybet med, at det faglige niveau er højt, og at materialet i sagsfremstillingerne er meget grundigt. Der er i de gennemgåede sager ikke fundet nogen, hvor barnet ikke burde være anbragt. Øvrige konklusioner fra den eksterne konsulents sagsgennemgang: Udfordring: Der er et udviklingspotentiale i at møde vores borgere i en anerkendende respektfuld kommunikation, i særdeleshed i disse komplekse sager. Disse reaktioner er meget vigtige, og det er af vigtig betydning at kunne mestre disse kommunikative tilgange for at mindske konflikt niveauet i sagerne. Anbefaling: Træning af kommunikative færdigheder. Udfordring: Betydningen af forældrenes forståelse for barnet uanset accept af beslutning. Anbefaling: Systematisk supervision med et sagsspecifikt fagligt udviklingsfokus. Udfordring: Faglig kvalitet i 50 undersøgelserne, legitimiteten af det faglige beslutningsgrundlag, at forældre og børn inddrages i højere grad i undersøgelsesprocessen for at opnå størst mulig belysning af barnets / familiens situation som helhed. Anbefaling: Faglig ledelse og understøttende initiativer til at kvalificere sagsbehandlingsprocessen. ICS styringsmetoden anvendes endnu skarpere, og der er øget fokus på revision i sagerne med henblik på nye tilgange og udviklingsmuligheder samt sikring af, at beslutningsgrundlaget fortsat er gældende. Anbringelse er altid det sidste alternativ, så selvom et barn eller en ung er anbragt, skal der være fokus på, hvad der skal til, for at barnet kan komme hjem igen. Handleplanen for forældrene skal derfor indeholde en nedtrapningsplan, der kan vise vej ned af indsatstrappen igen. Der vil altid være nogle børn, som ikke kan bo sammen med deres forældre, fordi det ville være skadeligt for deres trivsel og udvikling. Få børn vil være anbragt barndommen ud. En opprioritering og opkvalificering af rådgiverne vil give mere tid og dermed nedsætte antallet af anbringelser uden samtykke. Medio 2015 vil forvaltningen justere på rækkefølgen i forhold til visitering og udarbejdelse af handleplaner til forebyggende foranstaltninger, så der sikres bedst mulig inddragelse af børn, unge og deres familier. Økonomi og anbringelser: Størstedelen af udgifterne på familieområdet er udgifter til anbringelser. Det er vigtigt konstant at have fokus på, hvordan antallet af anbringelser kan nedbringes, og hvordan vi på sigt ændrer anbringelsesmønstret, så vi samlet set anbringer færre børn, og flere børn og unge i anbringes i netværket. Som et centralt værktøj i denne proces vil der i starten af 2016 blive udarbejdet principper for hjemmebaserede foranstaltninger og anbringelser. Strategi for omstilling & udvikling Side 6
Tabel 4: Udgifter til anbragte børn og unge fra 0-22 år 2012 2013 2014 Antal anbragte (årsgennemsnit) 72 82 88 Årlig udgift 28,8 mio. kr. 35,0 mio. kr. 39,8 mio. kr. Gennemsnitlig pris pr. anbringelse 400.000 kr. 427.000 kr. 453.000 kr. Ved at have mere fokus på forebyggelse, øget inddragelse af børn/ unge deres familie og netværk, mere tværfagligt samarbejde og tættere opfølgning i sagerne, forventes udgifterne til anbringelser at kunne falde mod at der investeres i flere rådgivere. Tabel 5: Fordeling af udgifter i Familieafdelingen i 2014 (mio. kr.) Myndighedsudgifter Hjemmebaserede 11 Forebyggelse Foranstaltninger I alt foranstaltninger anbringelser 0-22 år 10,8 25.1 1,0 39,8 76,73 Regnskab 2014 - fordeling 14% Myndighedsudgifter Hjemmebaserede foranstaltninger 52% 33% 11 Forebyggelse 1% Foranstaltninger anbringelser 0-22 år Valget af anbringelsessted har betydelige konsekvenser for såvel det anbragte barn som for kommunens økonomi. I de senere års reformer på anbringelsesområdet er der sket en bevægelse imod et større fokus på at fremme anbringelser i plejefamilier. Formålet med anbringelserne i plejefamilier er at sikre, at barnet får mulighed for en opvækst i et trygt familiefællesskab med nærhed og tætte relationer til få voksne. Samtidig er denne anbringelsesform så tæt på det normale som muligt, og udgiften til anbringelsen er langt lavere, end hvis barnet anbringes på døgninstitution eller opholdssted. Billund Kommune har tradition for ofte at anbringe børn og unge i plejefamilier som nedenstående tabel viser. Den lave grad af institutionsanbringelser er en væsentlig styrke, som vi skal holde fast i. Strategi for omstilling & udvikling Side 7
Flere netværksplejefamilier Som en del af ændringen af anbringelsesmønstret ønsker Familie & Forebyggelse at øge brugen af netværksplejefamilier. Fremover vil det blive undersøgt, om det er muligt at anbringe et barn i familiens netværk frem for i en plejefamilie, på et opholdsted eller en døgninstitution. I Billund Kommune har vi aktuelt anbragt 62 børn i plejefamilier, heraf er 3 børn i netværkspleje og 59 børn i almindelig plejefamilie. Det svarer til, at 5 % af familieplejeanbringelserne er i barnets netværk. En netværksanbringelse kan f.eks. ske hos barnets bedsteforældre, en moster, en fodboldtræner eller en god ven af familien. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag (løn) som andre plejefamilier, men de får i stedet dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet boende. Det betyder, at der er tale om en billig anbringelsestype. Netværksplejefamilier og plejefamilier bør være første valg. Forvaltningen har et mål om at øge andelen af netværksanbringelser. Både praksis viden og forskning viser, at netværksanbringelser i mange tilfælde giver barnet de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Netværksanbringelserne er samtidig mere stabile og skaber en bedre kontinuitet for barnet samtidig med, at barnet får bedre mulighed for at bevare og udvikle de relationer, det allerede har. En netværksanbringelse kræver først og fremmest en grundig afdækning af familiens netværk og ressourcerne i netværket. Er netværksanbringelsen først etableret, er der ofte en række udfordringer og dilemmaer, som stiller særlige krav til støtte fra den familieplejekonsulent og de øvrige fagpersoner, som skal støtte netværksfamilien i at varetage opgaven. Netværksplejefamilier har et langt større behov for at blive guidet gennem alle de forskellige processer og dilemmaer, der opstår i løbet af en anbringelse. Strategi for omstilling & udvikling Side 8
Syv opmærksomhedspunkter fra KL omkring de udsatte børn & unge For at bryde anbringelsesmønsteret er det vigtigt at gå nye veje, lytte til anbefalinger samt lære af de andre kommuner. KL har haft nedsat en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale direktører og fagchefer, der har peget på, hvad der skal til for at få styr på det specialiserede socialområde (bilag 1) 1. Politikerne skal tættere på udfordringerne og målene. 2. Formuler strategi og rammer, og skab ejerskab hos medarbejderne. 3. Skab faglig udvikling og motivation hos medarbejderne. 4. Styrk kvaliteten i sagsbehandlingen med et veltilrettelagt ledelsestilsyn. 5. Følg systematisk op på effekten og kvaliteten i egen praksis. 6. Skab en passende balance mellem medarbejdernes arbejdsmængde og de ressourcer og den tid, der er til rådighed. 7. Sørg for at understøtte implementeringen hele vejen. Hvad skal der til! Der er brug for, at Billund Kommune ændrer kurs på familieområdet, således at forebyggelse og rådgivning styrkes og antallet af anbringelser nedbringes især anbringelser uden samtykke. Der er både faglige og økonomiske argumenter for at gennemføre en sådan kursændring. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der er politisk opbakning til denne kursændring og en politisk vilje til at omprioritere ressourceanvendelsen og investere i udvikling og omstilling. Udgifterne til anbringelse i Billund Kommune udgør i regnskabsåret 2014 39,8 mio. kr. eller 52 % af Familieafdelingens samlede budget. Sverige har et anbringelsesmønster, der er væsentligt billigere end det danske, uden at det ser ud til at være dårligere. (Kora 2012). Derfor implementerer en række danske kommuner nu erfaringer fra Sverige, også kaldet Den svenske model. I den svenske model beskrives dette som at vende indsatstrappen om, så man går både ned og op ad den - og ikke kun op. Dette udfordrer den traditionelle logik på området om at starte på laveste forebyggende niveau og så går op ad trappen. Modellen indebærer en tæt opfølgning, som igen sikrer at børn og unge ikke er anbragt længere Strategi for omstilling & udvikling Side 9
end nødvendigt. Dette forudsætter en styrkelse af myndighedsarbejdet, så hver socialrådgiver har færre sager og dermed har tid til dialog med familien og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger. Det foreslås at investere i 5 rådgivere med henblik på at nedbringe salgstallet i Familieafdelingen og skabe forudsætningen for at arbejde ud fra den svenske model. Den svenske model stiller nye og anderledes krav til tilgangen i det socialfaglige arbejde med anbringelser. Nedsættelse af antallet af sager pr. rådgiver kædes sammen med nye kvalitetskrav til sagsbehandlingen i forhold til mål, nærhed i opfølgningen og inddragelse af netværk, samt udarbejdelse af en plan for hjemgivelse, inden barnet anbringes. Alle anbringelser skal fremadrettet tænkes i et normalitetsperspektiv, og formålet er at bringe barnet og den unge ned af indsatstrappen. Modellen tænkes ikke anvendt på de børn og unge med svære funktionsnedsættelser, som anbringes på baggrund af, at deres funktionsnedsættelse er så massiv, at de ikke kan passes i eget hjem. Disse børn indgår heller ikke i de svenske tal og model. Modellen tænkes ikke anvendelig i forhold til de sager, hvor der ligger dokumentation for, at forældrene ikke har ressourcer, der gør det muligt at kvalificere dem til at blive forældre for deres barn igen. Konsekvensen af modellen vil være, at forældre til anbragte børn og unge medinddrages i en plan for barnets hjemgivelse forud for anbringelsen. Det betyder, at der sammen med forældrene vil blive arbejdet med, at anbringelsen er en overgang, hvor barnet modtager støtte udenfor hjemmet, og hvor der samtidig arbejdes med forældrene i forhold til en hjemgivelse. Der vil i alle sager med foranstaltninger blive en tættere opfølgning, hvor rådgiveren vil have flere hjemmebesøg og børnesamtaler end i dag. Det vil betyde, at der kontinuerligt vil blive arbejdet tættere med, om der er effekt af indsatsen. Der er god økonomi i tæt opfølgning. Den største ulempe ved denne besparelse er, at den kræver en investering, førend den kan give et afkast, og derfor kan gevinsten først forventes fuldt ud realiseret fra 2020 og frem. Familieafdelingens strategi for udvikling og omstilling Modellen og KL peger på, at det kan betale sig at tilføre kompetencer tidligt i barnets liv, have fokus på forebyggelse og at høje sagstal ikke kan betale sig - hverken menneskeligt eller økonomisk. Forudsætningen for at kunne indføre Sverigesmodellen er et lavere sagstal. Det gennemsnitlige sagstal vil skulle ligge på ca. 20 børn pr. sagsbehandler. For at iværksætte den svenske model, kræver det et politisk tilvalg i forhold til at ville investere før det sker. I Billund Kommune har en rådgiver gennemsnitlig 29 sager, hvilket sætter begrænsninger for, hvor tæt kontakten mellem barnet / den unge, familien, netværket og samarbejdspartnerne kan være samtidig med at loven og procedurer overholdes. Antallet af sager har stor betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen og muligheden for at sikre barnets tarv, men nedsatte sagstal gør det ikke alene. Det handler også om måden, man arbejder på med hyppige kontakter og tæt opfølgning i familien og i det tværfaglige samarbejde. Baggrunden for at forvaltningen kigger til Sverige er, at Udgiften til området er væsentlig mindre, og forskningen tyder på god kvalitet I de seneste reformer er der sat svensk kurs (Barnets Reform og Anbringelsesreformen) Strategi for omstilling & udvikling Side 10
Den svenske model tager udgangspunkt i en anden prioritering end der er sædvane for i Billund Kommune. Der investeres i myndighedsressourcer og sagerne følges tæt. Dette sikrer, at der sker en opfølgning af, om barnet, den unge og familien er på rette vej samtidig med, at der hele tiden er fokus på at nedtrappe indsatsen, så familien bliver mere og mere selvhjulpen. Erfaringerne fra Herning og Sverige viser, at når man går tidligere ind i forhold til børns problemer, vil man oftest kunne nøjes med en mindre indgribende indsats. Dermed kan der spares penge på den lange bane, selvom der bliver ansat flere rådgivere. Vi ved, at de mest virksomme indsatser over for udsatte børn og unge er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødvendige omstilling af indsatserne og skal bidrage til, at der er fokus på virksomme metoder samt mål, effekt og resultater af indsatsen. Indsatstrappen er et af kerneprincipperne i den svenske model. Den understreger fokus på to ting; At forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet. At indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen. Arbejdet med indsatstrappen indebærer, at rådgiverne skal arbejde langt mere intensivt ind i det forebyggende myndighedsarbejde og mere tværfagligt. Derudover følger rådgiverne tæt og ofte op på, om målet med den enkelte foranstaltning opfyldes. At Billund Kommune arbejder svensk i en dansk kontekst betyder: At barnet, den unge og familien involveres og opnår ejerskab til eget liv. At der skal arbejdes på at finde løsninger, så barnet eller den unge så vidt muligt kan blive boende hos forældrene At der udvikles nye foranstaltningstyper, som kan fungere som alternativer til anbringelser. At antallet af sager pr. rådgiver nedsættelse til gennemsnitlig 20 sager og kædes sammen med nye kvalitetskrav til sagsbehandlingen i forhold til mål, nærhed i opfølgningen, bedre kommunikation og større inddragelse af familiens netværk. At der i alle sager med foranstaltninger bliver en tættere opfølgning, hvor rådgiveren vil have flere hjemmebesøg og børnesamtaler end i dag. Det vil betyde, at der kontinuerligt vil blive arbejdet tættere med, om der er effekt af indsatsen. At forældre til anbragte børn og unge medinddrages i en plan for barnets hjemgivelse forud for anbringelsen. Anbringelsen ses som en overgang, hvor barnet modtager støtte udenfor hjemmet, samtidig med at der arbejdes med forældrene i forhold til en hjemgivelse. At det kræver en investering førend modellen kan give et afkast, og derfor kan gevinsten først forventes realiseret fuldt ud fra 2020 og frem der er dog break-even i 2019. Der vil være fokus på: Mere forebyggelse Tidlig indsats og færre anbringelser Flere netværksanbringelser Færre institutionelle anbringelser Strategi for omstilling & udvikling Side 11
Økonomi: At nå ovenstående faglige mål kræver dels en omprioritering fra foranstaltninger til forebyggelse og rådgivning, og dels en investering på 6,2 mio. kr. i en 3-årig omstillingsperiode i perioden 2016 2018. I 2019 forventes investeringen at balancere, og der forventes samlede mindreudgifter fra 2020. Strategien indebærer en omprioritering fra anbringelser til forebyggelse og rådgivning i form af 3 investeringer (merudgifter) og 3 mindreudgifter vedr. anbringelser: 2016 2017 2018 2019 Socialfaglige rådgivere i skoler og dagtilbud -950.000-950.000-950.000-950.000 Bedre understøttelse af plejefamilier og anbragte børn -450.000-450.000-450.000-450.000 Indførelse af den svenske model 5 ekstra socialrådgivere -2.736.000-2.736.000-2.736.000-2.736.000 Mindre udgifter til anbringelse 8 færre anbragte børn 706.000 1.412.000 2.118.000 2.824.000 Mindre udgifter til anbringelse Mindre udgifter til anbringelse 4 alm. anbringelser konverteres til netværksanbringelser 303.000 606.000 909.000 1.212.000 Færre tvangsanbringelser (samvær, advokatudgifter m.v) 25.000 50.000 75.000 100.000 Samlet kommunal merudgift: -3.102.000-2.068.000-1.034.000 0 Strategi for omstilling & udvikling Side 12