BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 17 Januar 2006 3. årgang

BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 17 Januar 2006 3. årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D NR. 17 Fængsler sejrer... Side 1 Forskningsprojekt... Side 1 Nordisk Konference... Side 4 Løsladt Hva så?... Side 4 Retsnyt... Side 5 H C Andersen... Side 5 Fagligt Nyt... Side 6 Anbefalinger... Side 7 ---- ---- Besøg vores hjemmeside på Internettet www.flf.dk hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. E-mail: flf@flf.dk (sendes til alle bestyrelsesmedlemmer) E-mail til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Næstformand: Karen Würtz, Møgelkær Sekretær: Per Thrane, Søbysøård Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Suppleant: Susanne M Holm, Nyborg --- --- Redaktion: Per Thrane, Søbysøgård FLF støtter EPEA www.epea.org FÆNGSEL SEJRER, HVOR SKOLEN FEJLEDE Fra Ritzau I Ringe Statsfængsel har de succes med at lære unge kriminelle at læse, skrive og regne. Mindst halvdelen af de indsatte modtager en eller anden form for undervisning. Statsfængslet i Ringe, Fyn. Det er vigtigt, fordi uddannelse er den sikreste vej tilbage til en plads i samfundet, mener undervisningslederen i Ringe Statsfængsel, Marianne Krammer. Den helt store solstrålehistorie er den indsatte, der fik en lang dom og først tog 9.- og 10.-klasse i fængslet. Han fik smag for det og tog alle HFenkeltfagene, og nu er han løsladt og går på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. - Han er en rollemodel, siger Marianne Krammer. I Ringe har omkring halvdelen af de indsatte i øjeblikket indvandrerbaggrund. Og netop den store gruppe har også taget skolen til sig. Mohamed på 23 og oprindeligt fra Somalia følger undervisningen på 10.-klasse-niveau. - Jeg får styrket min viden. Jeg kan lige så godt gå i skolen, frem for ikke at lave en skid, siger han. Og Thomas på 22 vil langt hellere gå i skole end at luge ukrudt. Han er i gang med at tage 9.-klasses afgangseksamen i matematik og håber at blive maler. FORSKNINGSPROJEKT I FÆNGSELSUNDERVISNING I DANMARK Ph.D. Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet skal lede en undersøgelse af fængselsundervisning i Danmark. Undersøgelsen har 5 initiativer beskrevet herunder: 1. Initiativ: Evaluering af resultaterne af den eksisterende fængselsundervisning. På baggrund af dokumentation for omfanget af den eksisterende undervisning i de danske fængsler, herunder dokumentation for deltagerantal, prøveaflæggelse og gennemførsel, vil evalueringen tage sigte på at tydeliggøre eventuelle forskelle og ligheder i relation til aktiviteterne på de enkelte fængsler, herunder forskelle og ligheder i relation til undervisning i- og uden for fængslerne (frigang). Der vil være særligt fokus på, hvilke betydninger fængselsundervisningen har for forskellige grupper af indsatte Side 1 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

og på hvordan undervisningen kan bidrage i den samlede resocialiserings og normaliseringsproces. Den sidste del af evalueringens formål vil blive undersøgt tentativt og kan give vigtig information til planlægning af en større kvalitativ undersøgelse af den subjektive betydning af fængselsundervisningen for forskellige grupper af indsatte (se nedenfor). Det er målet at evalueringen med udgangspunkt i statistiske informationer om gennemførsel, prøveaflæggelse mv. kan medvirke til at give en dybere forståelse af betydningerne af eksistensen af pædagogiske aktiviteter for de indsatte. Desuden er det målet at udvikle et forskningsbaseret grundlag for at kunne tilrettelægge yderligere undersøgelser af de subjektive betydninger af fængselsundervisningen for forskellige grupper af indsatte, for lærerne og fængslernes øvrige faggrupper. Evalueringen vil i udgangspunktet blive baseret på tilgængelig statistik og årsberetninger fra kriminalforsorgen og justitsministeriet, samt resultater af den spørgeskemaundersøgelse af fængslernes undervisningsaktiviteter, som kriminalforsorgen netop er ved at færdiggøre. Desuden vil statistikker fra de enkelte fængsler blive inddraget som datagrundlag i den udstrækning de ikke er tilgængelige på centrale hjemmesider. Evalueringen vil inddrage interviews med nøglepersoner: Ledere og lærere tilknyttet fængselsundervisningen, samt talsmænd for de indsatte i den udstrækning de kan bidrage med information om undervisningens effekter i forhold til normaliseringsog resocialiseringsaspekterne og til det sociale miljø i fængslerne. 2. Initiativ: Undersøgelse af de subjektive betydninger af fængselsundervisningen for de indsatte. Det overordnede formål med undersøgelsen er at sætte fokus på de indsattes perspektiv i forhold til fængselsundervisningen. Undersøgelsen inddrager dels de aspekter, der knytter sig til fængselsundervisningens subjektive betydning for de indsatte, mens de er fængslet. Dels de aspekter der knytter sig til tiden efter endt afsoning. Undersøgelsen kan bidrage med yderligere viden på området, der kan medvirke til at styrke tiltag og udbygning af undervisningen i de danske fængsler, herunder at kunne informere de eventuelle tiltag omkring integration af fængslernes tilbud om undervisning, arbejde og evt. behandling. Endvidere vil undersøgelsen kunne pege på nuværende og tidligere indsattes vurderinger af undervisningens relevans i relation til kriminalforsorgens målsætninger om normalisering og resocialisering. Desuden vil den konkrete nytteværdi af undervisningen for de indsatte kunne undersøges, med henblik på at tilvejebringe viden om eventuelle nye tiltag, som eksempelvis en mere central placering af af AMU- eller TAMU (evt. EUD) i undervisningstilbudet. At fremstille et materiale der kan dokumentere de kvalitative aspekter af fængslernes undervisning, som de opleves af de indsatte, med henblik på at blive i stand til at optimere den allerede eksisterende undervisning. Desuden at pege på mulige tiltag, der kan supplere den overvejende boglige undervisning, der tilbydes de indsatte, med henblik på at undersøge behov og muligheder for at inddrage formelle faglige elementer (AMU, TAMU og EUD) i undervisningstilbudet med henblik på at styrke opfyldelsen af kriminalforsorgens målsætninger om normalisering, resocialisering og lettelse af overgangen til det civile liv. Et yderligere mål er at skabe et grundlag for at etablere forsøg med tilrettelæggelse af fængselsundervisningen, der tager udgangspunkt i eventuelle allerede eksisterende kompetencer og færdigheder hos de indsatte, gennem en mere central placering af ikke-boglige elementer i undervisningen. Denne kunne eventuelt inddrage allerede eksisterende værkstedsaktiviteter. Interviews og ikke-deltagende observationer af den praktiske undervisning (i den udstrækning det er muligt). Struktureringen af interviews og udvælgelsen af informanter kan foretages med udgangspunkt i resultaterne af dokumentationen for fængselsundervisningen (se ovenfor). Side 2 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

Der vil være tale om inddragelse af personer der på tidspunktet for interviews er indsatte, og personer der ikke længere er indsatte. 3. Initiativ: Undersøgelse af de ansatte læreres subjektive oplevelser og betydningstilskrivninger af arbejdet som underviser i de danske fængsler. At undersøge hvilke forhold, der har betydning for fastholdelse af lærere i fængselsundervisning, herunder undersøgelse af lærernes oplevelser af fængslet som arbejdsplads; relationer til øvrige faggrupper, fysiske og organisationsmæssige placering. At undersøge lærerarbejdet og de subjektive betydninger af de særlige forhold, som fængselsundervisningen er indlejret i; lærernes formelle situation som del af fængslets personale med de dilemmaer det kan give, som eksempelvis kravet om oplysningspligt og behovet for fortrolighed i forhold til de indsatte, lærernes relation til de øvrige faggrupper, herunder fængselsfunktionærerne og deres indbyrdes samarbejde i det formaliserede sagsbehandlingsarbejdet. et er at tydeliggøre forhold, der har afgørende betydning for fastholdelsen af lærere i fængselsundervisningen, at tydeliggøre de særlige personlige kompetencer og faglige kvalifikationer, der kræves som lærer i fængselsundervisningen, med henblik på at kunne tilbyde nuværende og kommende ansatte endnu bedre muligheder for faglig (og personlig) sparring i jobbet. Der vil blive gjort brug af en triangulering. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse skal afklare lærernes karriereforløb, deres uddannelses- og arbejdsmæssige karrierebane, der har ført til ansættelse i kriminalforsorgen. Dels skal den udfordre den antagelse, at lærerne enten er meget kort tid i stillingen eller at stillingen som lærer i fængslerne bliver en livstidsstilling. Den kvalitative del af undersøgelsen vil inddrage interviews af udvalgte lærere og eventuel observation af undervisningspraksis og af lærernes samarbejde med øvrige faggrupper. Der vil være særlig opmærksomhed på lærernes eventuelle forslag til forbedringer af fængselsundervisningen og deres samarbejdsrelationer. 4. Initiativ: Undersøgelse af betydningen af eksistensen af en pædagogisk institution i fængslerne. Undersøgelsen vil have til formål at dokumentere, i bredeste forstand, betydningen af eksistensen af et rum for læring i fængslerne. Der vil være specielt fokus på den pædagogiske institutions betydning for de øvrige aktiviteter, der foregår i fængslerne. Udgangspunktet vil være en antagelse om, at fængselsundervisningen praktiseres forskelligt på de enkelte fængsler. Der skal derfor gennemføres en komparativ analyse af fængselsundervisningen i et antal fængsler. Eventuelt kan internationale erfaringer med fængselsundervisningens placering og udbud indgå. et vil desuden være, at tydeliggøre betydningerne af eksistensen af en pædagogisk institution i forhold til de indsatte og fængslets øvrige faggrupper, og i forhold til fængslernes mulighed for at realisere målsætningerne, som de eksempelvis er formuleret i Kriminalforsorgens visionsprogram Visioner for fremtiden, der omfatter såvel ansatte som indsatte. At fremstille et katalog med ideer og anbefalinger til inspiration og debat i forhold til den praktiske og strukturelle placering af fængselsundervisningen, herunder af lærernes samarbejdsrelationer med øvrige faggrupper og deres relationer til de indsatte. Undersøgelsen vil kunne tage afsæt i resultaterne af de allerede opregnede initiativer, suppleret med kvalitative undersøgelser (primært interviews) af lærere og repræsentanter fra øvrige faggrupper fra et antal fængsler, der formodes at kunne udvælges eksemplarisk på baggrund af de allerede nævnte initiativer. 5. Initiativ: Procesevaluering af TAMU-initiativ på Statsfængslet i Østjylland: Med ibrugtagningen af det nyopførte statsfængsel i Østjylland (Enner mark, vest for Horsens) i 2006, vil der blive taget initiativ til at supplere den bogligt orienterede fængselsundervisning med egentlig faglig kvalificerende håndværksundervisning (TAMU: Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser). At foretage en evaluering af hele processen fra planlægning, igangsætning og gennemførelse af TAMU i det nye statsfængsel, samt evaluering af gennemførte forløb, med henblik på at give input til diskussion, forbedring, tilretning mv. under hele forløbet. At placere de konkret erhvervsrettede uddannelsestiltag mere centralt i undervisningstilbudet i de danske fængsler end tilfældet er i dag. Herunder inddragelse af allerede eksisterende værkstedsfaciliteter i konkrete undervisningsmæssige aktiviteter. Evalueringen kan med fordel tage udgangspunkt i allerede eksisterende erfaringer fra andre landes fængselsvæsner, med inddragelse af arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i fængselsundervisningen (Tyskland.oa), og med baggrund heri udarbejde et katalog over ideer og eventuelle tiltag, der kunne være interessante i en dansk kontekst. Procesevalueringen vil foregå løbende og vil inddrage opbygningen Side 3 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

af statistikbank til dokumentation af tiltag og resultater. Den vil desuden omfatte interviews med involverede lærere og indsatte. Hvis det viser sig muligt, kan evalueringen inddrage resultater i forhold til de indsattes situation efter endt afsoning: På hvilke måder har TAMU-initiativet medvirket til at forbedre deres uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale situation i det hele taget? NORDISK KONFERENCE FENGSLENDE KULTUR Invitasjon til den 12. nordiske konferanse om fengselsutdanning Den 12. nordiske konferanse om fengselsundervisning blir gjennomført i Island i tidsrommet 18. 21. mai 2006. Konferansen avvikles på Hotell Selfoss i byen Selfoss som ligger ca. 1 ½ times kjøring fra Keflavik flyplass. Selfoss, Island gruppen for konferansen er alle som på ulike måter er involvert i opplæring av innsatte i kriminalomsorgen i de nordiske landene. Konferansespråket er dansk, norsk og svensk. Planleggingskomiteen undersøker muligheten for å få til tolketjeneste under deler av konferansen. Konferanseavgiften er beregnet til 525 Euro. Den inkluderer alt bortsett fra flyreiser. Aktuelle flyselskaper som for tiden flyr til Island er: Icelandair, Iceland Express, SAS Braathens? og Finnair? Det er vedlagt et foreløpig program. Nærmere informasjon om konferansen med påmeldingsskjema blir sendt ut tidlig i januar 2006. LØDSLADT HVA SÅ? 6 studerende fra den Sociale Højskole i Odense har skrevet en opgave om fængselsundervisning. Hele opgaven kan hentes fra FLFs hjemmeside.. Murat Er og Anne Mette Reventlow på Giraffen, Odense Banegård Opgaven siger bl.a. Der sker som hovedregel ikke så meget i fængselsmiljøet, og derfor kan skolen give et andet input. Ofte ses den som en slags kulturelt fyrtårn, og mange vælger uddannelse frem for arbejde, fordi de mener det er en bedre måde at afsone på, da skolen anses for værende mindre krævende end arbejde, og fordi de opfatter at skolen som et fristed. Interview Både Johnny (32 år), der tidligere har modtaget undervisning i Nyborg Statsfængsel, og Hussein (19 år), der p.t. er indsat i Ringe Statsfængsel, har ikke haft en god tilknytning til arbejdsmarkedet, har begge haft misbrugsproblemer, og har enten siddet inde, eller sidder inde, på grund af handel med narkotika. Johnny og Hussein henholdsvis har modtaget, eller modtager p.t., undervisning i fængslet. De har begge ændret på deres syn på uddannelse, og højnet deres ambitioner i forbindelse med denne undervisning. Johnny tog, på eget initiativ, HF enkeltfag i forbindelse med hans indsættelse i Nyborg Statsfængsel. Han var nødsaget til at være selvstuderende, eftersom der kun var ressourcer til, at han kunne få vejledning to timer om ugen. Hussein, der er igang med at tage en 9. klasses eksamen på udvidet niveau, har også planer om at tage en HF efterfølgende, og med tiden ligeledes en handelsuddannelse på Business Academy. Politiske holdninger. Den borgerlige regering har sat sig som mål, at der frem mod år 2010 (år 2010-planen) skal 60.000 flere i arbejde. I forbindelse med den målsætning blev der i Folketinget indgået et forholdsvis bredt forlig, og der har siden været en række tiltag. Dette ikke blot fra politisk hold, men også fra arbejdsmarkedets parter, hvor f.eks. en række virksomheder har dannet et nationalt netværk, der fokuserer på skabelsen af sociale job, og SiD (nu 3F) kom i 2001 med et retspolitisk oplæg, der blandt andet indeholdt et afsnit om tidligere straffedes muligheder for integration på, og resocialisering via arbejdsmarkedet. Der er generel enighed om, at hvis regeringens målsætning om 60.000 flere i arbejde skal holde, skal samfundet gøre brug af de ressourcer, der også findes hos dem, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Herunder den kraftigt marginaliserede gruppe af tidligere straffede. Der er en stigende arbejdsmarkedsorientering af uddannelsessystemet. Det fremgår bl.a. af de seneste udmeldinger, der har været, hvad angår regeringens uddannelsespolitik. Ændringen i forhold til det tidligere fokus på kulturel helhed smitter også af på fængelsundervisningen, hvor undervisningens mangel på kulturelt helhedssyn går ud over resocialiseringsprocessen. Mulighed for videreuddannelse Undersøgelser af fængelsundervisningen har vist, at de indsatte sjældent når at fuldføre HF, mens de er indsat, men flere der er i gang med HF i fængslet, læser enten videre udenfor (i forbindelse med frigang) eller afslutter den efterfølgende på VUC (Å lære bak murene, s. 66) Der er ligeledes flere eksempler på, at indsatte, der har modtaget specialun- Side 4 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

dervisning af dysleksiramte i fængslet, senere gennemfører et undervisningsforløb på et væsentligt højere niveau (Å lære bak murene, s. 66). Konklusioner Der er ikke lavet megen forskning på dette område, men vi vil alligevel konkludere at fængselsundervisning tilsyneladende motiverer de indsatte til, at ændre på deres situation. Såvel Johnny som Hussein er begge blevet mere motiveret ved at modtage undervisning under deres afsoning, og har fået mod på at tage en uddannelse på et højere niveau efterfølgende. Fængselsundervisning har tilsyneladende også en gavnlig effekt på recidiv. Det konkluderer vi ud fra de undersøgelser der er lavet i USA, og øvrige nordiske lande. I Danmark er der lavet en undersøgelse i 1986, der påviser at der er en forbindelse mellem frigang og mindre recidiv. Vi kan endvidere konkludere, at en kriminel fortid giver problemer i forhold til senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere og flere virksomheder stiller krav om at se straffeattest ved ansættelse og den stempling, der forekommer når en person bliver dømt for en kriminel handling, giver sig konkret udtryk i straffeattesten. Samfundet risikerer hermed at stå over for en stigende gruppe af socialt udstødte. RETSNYT Line Barfod (Enhedslisten) har stillet følgende spørgsmål til ministeren: Spørgsmål i fuld tekst: Vil ministeren sikre, at indsatte, der har fået deres endelige dom, umiddelbart efter indsættelsen kan gå i gang med en uddannelse? Skriftlig begrundelse: Med det behov for uddannelse i et videnssamfund, der hele tiden udvikler sig, finder spørgeren det rimeligt, at også indsatte umiddelbart får mulighed for at videreuddanne sig, mens de er indsat. Det vil samtidig give dem bedre mulighed for job m.v, når de løslades. Svaret fra Lene Espersen Efter straffuldbyrdelseslovens 38, stk. 1, har en indsat ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet. Endvidere fastslår bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens 39 princippet om individuelt beskæftigelsesvalg. Efter straffuldbyrdelseslovens 39, stk. 1, træffes valget af beskæftigelse i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Ved afgørelser efter straffuldbyrdelseslovens 39, stk. 1, skal der så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Den indsatte skal endvidere vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse, jf. 39, stk. 2. Direktoratet for kriminalforsorgen har oplyst, at valget af beskæftigelse, herunder spørgsmålet om uddannelse under indsættelsen, er et væsentligt element i den handleplan, der efter straffuldbyrdelseslvens 31, stk. 2, snarest efter indsættelsen skal udarbejdes for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Pligten til at udarbejde handleplan gælder bl.a. med hensyn til alle indsatte, der udstår fængselsstraf i mere end 4 måneder, og indebærer, at der som altovervejende hovedregel skal foreligge en handleplan 4 uger efter indsættelsen. Det er direktoratets opfattelse, at der med straffuldbyrdelseslovens princip om individuelt beskæftigelsesvalg, de oven for beskrevne retningslinjer om handleplaner og den praksis, der følges i fængslerne, på tilfredsstillende vis er sikret de indsatte mulighed for at uddanne sig under - 2 - afsoningen. Direktoratet har endvidere oplyst, at det er yderst sjældent, at der er venteliste for indsatte, der ønsker at komme i skole. Jeg kan henholde mig til det, direktoratet har anført. Lene Espersen, Justitsminister. H. C. ANDERSEN OG MATE- MATIK Benny Nielsen fra Herstedvester fortale ved matematiklærernes møde i på Statsfængslet i Møgelkær at H. C. Andersen har lavet et digt om Pythagoras Sætning [c² = a² + b²] I digtet skulle der være nok af overvejelser både til dansk og matematiklæreren. Døm selv: Om kageformen, eller selv kagen, er hovedsagen I denne verden, gå vi her forbi. Jeg bringer - (ja jeg kommer til det samme) Jeg bringer nemlig her en lille ramme til hvad jeg skrev og kaldte poesi. Og muligvis får rammen mest værdi, thi den har "formens evige magi" og den kan stikke hjertets poesi. Han som til dato vragede hvert stykke, jeg bragte frem (fordi heri var skygge), måske hos ham min ramme gør sig lykke, thi jeg skal trænge den i formen ind; Jeg vil den seje prosa-lyng oprykke, og, kort sagt - lave suppe på en pind. Hvad der er mest mod poesien bister, geometriens yndede magister Matheseos, jeg her på bladet rister; se så! pas på enhver! Tringlen ABC er givet her, retvinklet og på siderne kvadrater; beviset er nu om de to krabater, det, at kvadraterne på hver kateder AC, BC (jeg nævner disse steder) er just i eet og alt, som den krabat, hypotenusen kalder sin kvadrat. Nu gå vi da til vore præparater. En lodret linie må man som De ved her drage til den større side ned, og så forlænge den endnu til K, da vil man finde, ej det mindste mangler, AB kvadraten ganske rigtig stå delt (som AK, BK) i to rektangler. (Thi tvende rette linier, man ved, har just det generelle, når på en tredie de stå lodret ned, så er de også ganske paralelle.) Nu drages en fra A til G, fra C til I, og da præparationen er forbi. Ej sandt, o mester! - true dog ej med riset! Side 5 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

Nu går vi til beviset. - Vi har de to triangler ABG og CBI, hos dem er vinklen p lig vinklen o, men o er lig en ret, ja, der er ingen, som vil nægte det, thi rette vinkler er der i kvadrater, nu vinklen r lig vinklen r. Ej sandt? (thi sund fornuft kan sige, hver størrelse jo med sig selv er lige.) Således p plus r lig o plus r man fandt, (her i figuren stå de små krabater.) Når lige nu til begge bliver lagt, en lige sum er da tilvejebragt, (Nu er vi med beviset snart forbi, det stærkt mod enden lider.) Se vinklen ABG lig CBI, AB er lig BI, BG er lig BC (i en kvadrat er lige store sider), derfor, så sandt som tre gør altid tre, (to sider og en vinkel vil os lette), trianglen ABG vi her tør sætte lig CBI (og det er intet træf). Nu ABG er lig en halv BF pas på! Nu CBI er lig en halv BK. (Husk: lige stort for lige stort kan gå.) Ens er divisor, ens er dividenden; ens bliver altså også kvotienten, og ad den samme vej vi få: AD er lig AK. Der har du måden, snart som Phytagoras man løser gåden. Ja løst, bevist - du store trylleri! Du himmel tak, - at det er nu forbi! thi slige vers er ikke narreri; de løbe vel, som der var intet i - - Her var jo fornuft og form, magi. (Det sidste vil jeg håbe, og denne form er i det mindste fri for hvad der dæmper slemt hver melodi: En mudderdråbe.) Fornuft og form har her skabt - poesi. her ser man "formens evige magi." H.C. Andersen, 1831 FAGLIGT NYT Afstemningen blandt socialrådgivernes forbliven i KFF faldt ud til KFF s fordel. Der var 77 personer som afgav deres stemme og 60 % stemte for at forblive i KFF. Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 8 KFF medlemmer til tilbudet om PFA forsikringen Heldbredsforsikring. Dette er sluffende, da ordningen er rigtig god. COII formand Tommy A Thomsen (Politiforbundet) og Erhvervsminister Bent Bentsen (Konservative). KFF/COII har ved forhandling den 2. december med Finansministeriet opnået enighed om følgende på lærerområdet: 1. Med virkning fra 1. oktober 2007 sker en forhøjelse af følgende basisløntrin: Fængselslærere: Basisløntrin 5 forhøjes med 2500 kr. (1. oktober 1997 kroner) om året. Faglærere: Basisløntrin 2 forhøjes ligeledes med 2500 kr. om året. 2. Det gamle lønsystem afvikles og ansatte, som hidtil ikke har været omfattet af det nye lønsystem, overgår med virkning fra 1. september 2007 til det nye lønsystem. Det har været afgørende for Kriminalforsorgsforeningen, at alle inden 2007: 1. Når at få et løntrin mere. 2. Det giver et ekstra trin at overgå til Ny Løn. 3. Basisløntrin forhøjelse. Alt i alt tre elementer som foreningen samlet finder fornuftig. Der er kun ganske få fængselslærere, der vil miste trin ved overgang til det nye lønsystem, men dertil kommer, at der lokalt er mulighed for at forhandle tillæg. Fængselslæreraftalen er nu på plads, de andre grupper mangler fortsat. FLF udtalte i foråret en støtte til EPEAs ideer for en reform af De Europæiske Fængselsregler ved at skrive til Europarådet. Europarådet har nu afsluttet deres arbejde, og de ideer og forslag, som FLF via EPEA støttede, er implementeret i det nye regelsæt for driften af fængsler. Dvs. at Europarådet anbefaler alle medlemslande at have en høj standard for undervisning i fængslerne. Kasserer Ingrid Burman meddeler at der ikke udsendes oplysningssedler om indbetalt kontingent mere. Indbetalt kontingent vil fortsat blive indberettet til Told og Skat og beløbet kan ses i den personlige skattemappe via Internettet. Side 6 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17

EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. MENNESKERETSKONVENTI- ONEN Menneskeretskonventionen siger i kapitel 26: 1) Everyone has the right to education. Education shall be free, at least in the elementary and fundamental stages. Elementary education shall be compulsory. Technical and professional education shall be made generally available and higher education shall be equally accessible to all on the basis of merit. (2) Education shall be directed to the full development of the human personality and to the strengthening of respect for human rights and fundamental freedoms. It shall promote understanding, tolerance and friendship among all nations, racial or religious groups, and shall further the activities of the United Nations for the maintenance of peace. [Fuld Tekst, http://www.un.org/overview/rights.h tml] FORENEDE NATIONERS FÆNGSELSREGLER General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 77: "Provision shall be made for the further education of all prisoners capable of profiting thereby" General Assembly Resolution 45/111 - Basic Principles for the Treatment of Prisoners, Article 6: "All prisoners shall have the right to take part in cultural activities and education aimed at the full development of the human personality" [Fuld teskt, http://www.un.org/documents/ga/res/ 45/a45r111.htm] Side 7 af 7 flf@flf.dk www.flf.dk 3. årgang / Jan 2006 Nr. 17