Referat af skolebestyrelsesmøde Torsdag den 6. september 2012 Kl. 19:00-21:30 Møderum Syd



Relaterede dokumenter
Referat af skolebestyrelsesmøde Mandag den 26. marts 2012 Kl. 19:00-21:30 Møderum Syd

Referat af skolebestyrelsesmøde Torsdag den 29. august 2013 Kl. 18:00-21:30 Møderum Syd

Referat af skolebestyrelsesmøde Mandag den 21. januar 2013 Kl. 19:00-21:30 Møderum Syd

Referat af skolebestyrelsesmøde Torsdag den 9. februar 2012 Kl. 19:00-21:30 Møderum Syd

SKOLEBESTYRELSENS PRINCIPPER

Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Principper for skolehjemsamarbejdet

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Orienteringsmøde om skolereformen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Linjer og hold i udskolingen

Princip for undervisningens organisering:

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Princip for Undervisningens organisering

- Alle referater skal gøres til PDF - Udsende referatet uden kommentarer og rettelser

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Principper(Revideret efterår 2013)

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Skolebestyrelsesmøde

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Indkaldelse og dagsorden til skolebestyrelsen på Kildevældsskolen 25. april 2018 kl :30

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Folkeskolereform 2014

Dagsorden og referat Skolebestyrelse

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Dagsorden Skolebestyrelsesmøde 25. august 2016 På afd. Nordskov

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Skolebestyrelsesdagsorden Dato 21. juni 2016 Møde nr. 89

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolebestyrelsen Voel Skole 2016/17

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE. Skolebestyrelsesmøde onsdag d. 28/ kl

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL i skolens mødelokale Solbjerg

Information om den nye struktur i indskolingen

Skolestart på BillundSkolen

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Referat skolebestyrelsesmøde

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Læringssamtale med X Skole

Skolebestyrelsens principper

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Ordstyrer/Facilitator: Jakob Flarup Mikkelsen. Referent: Susanne Damsgaard-Larsen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Information til forældre Juni 2018

Mødet ml. skole og menighedsråd er udsat. Punktet drøftes således ikke i dag.

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Skolebestyrelsesmøde. Dato: Torsdag d. 27. november 2014 Tid:

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Referat af skolebestyrelsesmøde den 22. januar 2019 kl på Ganløse Skole. Skoleledelsen: Lise Bjerregaard Suzette Vinstrup

Nordbyskolens evalueringsplan

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Transkript:

Sct. Jørgens Skole Til: Oscar B. Andersen, Tilmize Aydemir, Helle Gert Christensen, Louise Gaub, Lene Jensby Lange, Klaus Nørskov, Nanna Viereck, Mona Hansen, Søren Mortensen, Laura Hjetting Veitland, Katrine Runge Olsen, Marie Tordsson, Lars Kruse, Flemming Jørgensen Sønderlundsvej 58 4000 Roskilde Tlf.: 46314400 Fax: 46314410 sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 13. september 2012 Referat af skolebestyrelsesmøde Torsdag den 6. september 2012 Kl. 19:00-21:30 Møderum Syd Brødordning: Oscar B. Andersen O: Orienteringspunkt Ordstyrer: Klaus Nørskov B: Beslutningspunkt SB-brev: Nanna Viereck D: Debatpunkt Fraværende: Louise Gaub 0. Velkommen til bestyrelsen til: Laura Hjetting Veitland, Katrine Runge Olsen (elevrådsrepræsentanter) og Mona Hansen (medarbejderrepræsentant). 1. B Prioritering og godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. O Orientering fra elevrådet Eleverne er glade for motionsredskaberne, men det kunne være godt med en vejledning i brugen af redskaberne. Der vil inden længe blive sat instruktion op ved redskaberne, og vi ser på, om en af skolens idrætslærere kan vejlede i nogle frikvarterer. Elevrådet ønsker, at mediateket også er åbent om eftermiddagen. Da eleverne selv kan registrere materialerne, kan åbningen evt. være med elevtilsyn. Smartboard og lys i klasserne. I perioder kan det være svært at se tavlen, da lyset er for kraftigt i nogle klasser. Vi har pt. forsøg i gang med afskærmning af sollys omkring tavlerne. 3. B. Budget 2013-2016 kommer i høring i perioden 31/8-14/9 Bestyrelsen skal/kan afgive høringssvar.

Høringen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013-2016 går nu i gang. Der er tale om en høring i både MED-organisationen og brugerbestyrelser m.fl. Side2/15 Høringsmaterialet bliver tilgængeligt på hjemmesiden fredag d. 31. august om formiddagen på www.roskilde.dk/budgethøring. Herudover kan der henvises til det øvrige budgetmateriale på http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=18598. Høringsfristen er d. 14. september 2012. Alle høringssvar skal afgives i den svar-formular, der også findes på høringssiden. De indkomne høringssvar vil blive offentliggjort på hjemmesiden også høringssvar, der modtages efter høringsfristen. Bilag: Høring i forbindelse med budget 2013-2016. Høring i forbindelse med budget 2013-2016 Den samlede besparelse, jævnfør økonomiudvalgets 1. behandling 69,9 mio. Skole- og børneudvalget: Besparelse 25,4 mio. Skole- og børneudvalgets budgetbemærkninger: Folkeskole 17.074 mio. Fagudvalgets ønske til viderebehandling af budgettet: 501 Produktionsstigning 13.900 mio. 502a Demografi på skolen, uden engangsbesparelse 5.800 mio. (19.700 kr.+ SFO) 503 Optimering af ressourceanvendelse i klub og SFO i sommerperioden 3.700 mio. Bestyrelsens høringssvar i forbindelse med budget 2013-2016 501: Bestyrelsen ser med bekymring på yderligere forringelser af skolernes økonomiske råderum, da en besparelse på 1% er et stort indgreb i skolens i forvejen trængte økonomi. 503: Vi har allerede i dag optimeret ressourceforbruget i SFO i sommerferien. En besparelse på dette område vil betyde forringelser i børnenes hverdag i SFO. 5301: Bestyrelsen er positive over for forslaget om, at alle skoler sikres ressourcer til, at der kan undervises efter vejledende timetal. 5302: Bestyrelsen er af den opfattelse, at det pædagogiske personale i undervisning og SFO er den vigtigste ressource på skolen. Derfor er efteruddannelse et vigtigt tiltag. 601: Kultur- og idrætsudvalgets lukning af Sct. Jørgens Badet: Lukning af Sct. Jørgens Badet vil forringe skolens arbejde med bevægelse i vores DGI SFO og undervisning. 4. O. Økonomi/regnskab 2012 Orientering om skolens økonomi. Roskilde Kommune har skiftet økonomiprogram fra Silkeborg Data til KMD opus. Overgangen er ikke forløbet gnidningsfrit, og der er en række udfordringer med det nye system. Det giver problemer med budgetopfølgninger mm.

Vi følger afviklingsplanen og forventer at være færdig med afviklingen af skolens gamle underskud i løbet af 2013. Side3/15 Skolens inklusionsbudget følger vi tæt. Pt. hænger det sammen. Vi har fokus på at få løst de forskellige børnesager ordentligt. Vi forudser, at der muligvis vil blive et underskud på inklusionskontoen i indkøringsfasen. 5. B. Revidering af principper I dette skoleår vil vi revidere skolens principper. Vi vil se på 3-5 af vores eksisterende principper pr. bestyrelsesmøde. A: Princip om ansættelsesprocedure og proces vedrørende lærere og børnehaveklasseledere På baggrund af Roskilde kommunes personalepolitik og Folkeskoleloven, hvor bestyrelsen er givet indflydelse på ansættelse foreslås princippet sløjfet. Folkeskoleloven 40 Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. 44, stk. 7. 44 Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. 40, stk. 6. Personalepolitik Roskilde Kommune 4.2. Rekruttering og ansættelsesudvalg Dygtige og motiverede medarbejdere er afgørende for kommunens service og udvikling. Leder og medarbejdere samarbejder om rekrutteringsprocessen. Det kan blive en realitet ved ved stillingsledighed vurderes stillingsindhold og behovet for genbesættelse at ledelsen og medarbejdere i afdelingen drøfter, hvilke kompetencer der er brug for både på kort sigt og på lidt længere sigt at nedsætte små, men repræsentative ansættelsesudvalg, både hvad angår det rent faglige og det mere kollegiale element ved udvælgelsen at der arbejdes bevidst og struktureret med at vurdere ansøgernes faglige og personlige kompetencer og ved at sikre, at alle i ansættelsesudvalget overholder reglerne om tavshedspligt at sikre, at der udarbejdes et introduktionsprogram. Kompetencen til at ansætte følger linien, som det fremgår af beskrivelsen af kompetenceforholdene. Den leder, der har budget- og personaleansvar, har ansættelseskompetencen og er formand for ansættelsesudvalget. Lederen beslutter, hvordan ledelsen skal repræsenteres i ansættelsesudvalget og kan supplere med en ekstra

ledelsesrepræsentant. Lederen er ansvarlig for, at proceduren overholdes i den enkelte sag, jf. også den personaleadministrative vejledning samt rekrutteringsværktøjet i øvrigt. Side4/15 Øvrige stillinger - medarbejdere i afdelinger og institutioner Til øvrige stillinger skal der altid gives mulighed for at inddrage 2 medarbejderrepræsentanter, idet udgangspunktet er, at arbejdsstedets tillidsrepræsentant indgår i ansættelsesudvalget. Tillidsrepræsentanten kan dog afgive sin plads til en medarbejder på institutionen/ afdelingen. Nuværende princip: Skolebestyrelsen ved Sct. Jørgens Skole har et stående ansættelsesudvalg. FØR: 1. Ledelsen opgør behovet mht. fag/faglighed, der skal dækkes 2. Opslag: Ledelsen formulerer annoncen indeholdende: Fag/faglighed mv. Skolens karakteristika: åbenhed, rummelighed, tillid og dialog med ønske om at udvide rummet for den enkelte lærer og lærergrupperne og deres initiativer. Organiseringen på årgange samt samarbejde i teams, med eleverne og med forældrene. Opfordring til ansøger om at henvende sig til skolen/skoleledelsen og lærerrepræsentanten telefonisk og/eller personligt (telefonnr.) for at få en uformel samtale/nærmere informationer. Dato(er) for samtalerunde annonceres. Deadline annonceres. Stiles til. Sendes til. 3. Modtagne ansøgninger besvares samme dag med brev: Tak for ansøgningen. Vedlagt skolens folder og en lille kortskitse. Opfordring til samtale med lærerrepræsentant/ledelse. Annoncering af skolens virksomhedsplan, som kan udleveres om ønskeligt. Skolen vises gerne frem. "Du hører fra os, når alle ansøgningerne er modtaget, hvis din ansøgning fortsat har interesse. Dog senest når stillingen er besat." FORLØBET: Samtalerunde(r) inden for en uge efter ansøgningsfrist. Ansøgningerne sendes til ansættelsesudvalget hurtigst muligt efter modtagelsen.

Ansættelsesudvalget holder et møde inden samtalerne. Side5/15 Samtaleudvalget: 2 forældre, 2 medarbejdere og 2 skoleledere. Udtalekompetencen er delegeret til samtaleudvalget. Samtaleudvalget får tilsendt og gennemlæser ansøgningerne og udtalelserne mhp. at udvælge hver 2-4 ansøgere til samtale. - øvrigt materiale ligger på skolen til mulig gennemlæsning. - efter endt ansættelsesproces afleveres samtlige kopierede papirer til kontoret til - makulering. Selve samtalen: forberedes mht. indhold/rolle- og byrdefordeling. Varighed 20-30 minutter pr. ansøger. Samtalen afsluttes i forum med at opregne processens afslutning for ansøgeren. Ansættelsesudvalget indstiller til ansættelse eller evt. til genopslag. Princippet erstattes af: Princip: Ansættelse af pædagogisk personale Bestyrelsen gives mulighed for at deltage i ansættelsesudvalg ved ansættelse af pædagogisk personale. B: Princip om elevfotografering Ønsker vi fortsat et princip om elevfotografering? Nuværende princip: Der foretages fotografering på skolen hvert år. Fotografering omhandler mindst et "klassebillede". Princippet sløjfes. C: Princip om tilskud til forældrearrangerede aktiviteter Forslag: princippet sløjfes, og intentionen om, at alle klasser oplever arrangementer i klassen, skrives sammen med princippet om samarbejde mellem skole og hjem eller forældrerådets opgaver. Nuværende princip om tilskud til forældrearrangerede aktiviteter Formålet med disse aktiviteter er at bidrage til at styrke de sociale relationer i og omkring klassen. For at støtte forældregruppens initiativer afsættes årligt et beløb på skolens budget på kontoen "elevaktiviteter".

Udgangspunktet for tildeling af støtte er, at arrangementet er målrettet alle Side6/15 klassens elever - og det forventes, at der fra arrangementsgruppens side gøres en aktiv indsats for at få alle elever med. Aktiviteterne skal ske med hel eller delvis lærerdeltagelse. Planlægningen af lærernes arbejdstid for det kommende skoleår foregår i april/maj måned. Den maksimale brugerbetaling bør være af rimelig størrelse. Følgende beløb er vedtaget af skolebestyrelsen: 0.- 4. klasse kan søge om kr. 1.000. 5.- 9. klasse kan søge om kr. 500. Ansøgningen sendes til skolen med beskrivelse af arrangementet samt budgetoverslag med forventet deltagerantal fordelt på elever, forældre og lærere. Umiddelbart efter arrangementet skal skoleledelsen have regnskab for det bevilgede beløb samt en opgørelse over det faktiske antal deltagere. Ansøgninger til hhv. 1. og 2. halvår af skoleåret sendes til skolen inden hhv. 1. maj og 1. januar. Bestyrelsen tilslutter sig forslaget om at sløjfe princippet, og intentionen om, at alle klasser oplever arrangementer i klassen, skrives sammen med princippet om samarbejde mellem skole og hjem eller forældrerådets opgaver med følgende bemærkning: Skolens ledelse giver mulighed for at yde tilskud til forældrearrangementer i særlige tilfælde. P: Princip om høj faglighed og udvikling af elevernes sociale kompetencer Forslag: princippet ændres til Princip om ny klassedannelse på Sct. Jørgens Skole på baggrund af drøftelserne i SB i efteråret 2011. Nyt princip: Målsætningen er at sikre trivsel og læring hos eleverne. Princip om ny klassedannelse på Sct. Jørgens Skole Vi ønsker at danne velfungerende klasser i forbindelse med sammenlægning, udvidelse eller klasseopbrud. På Sct. Jørgens Skole overvejer vi ny klassedannelse i forbindelse med: Elevernes overgang til udskolingen. Dvs. mellem 6. klasse og 7. klasse. Sammenlægning og udvidelse af klasser iværksættes på baggrund af ressourcetildelingsmodellen og Folkeskoleloven. Vi overvejer reorganisering på en årgang, hvis det overordnet vil styrke elevernes trivsel og læring, at der dannes nye klasser. Vi arbejder med ny klassedannelse ud fra: En ligelig fordeling af drenge og piger.

At der er en hensigtsmæssig fordeling af elevernes faglige og Side7/15 sociale styrker i klasserne. At der er en hensigtsmæssig sammensætning af elevernes etnicitet i klasserne. At elever og forældre har indflydelse på klassedannelsen via ønsker af et antal kammerater på årgangen af begge køn. Elevers og forældres ønsker må ikke betyde, at de tre første prioriteringer i forbindelse med klassedannelsen fraviges. Elevernes ønsker kan kombineres med en elevsamtale. I forbindelse med ny klassedannelse vil der fra skolens side blive udarbejdet en køreplan for processen. I forbindelse med processen er der fokus på en kort proces. I forbindelse med ny klassedannelse vil der blive prioriteret sociale aktiviteter. Det er skolens ledelse, der træffer beslutninger i forbindelse med ny klassedannelse. Nuværende princip om høj faglighed og udvikling af elevernes sociale kompetencer Målsætning: Målsætningen er at sikre organiseringsformer og lærermæssig bestykning, der sikrer maksimal faglighed og sociale og personlige kompetencer hos eleverne. Klassedannelse og organisering af undervisningen: 1. Klassedannelse ifm. børnehaveklasserne sker af ledelsen med udgangspunkt i at sikre homogene og velfungerende klasser, herunder en jævn fordeling af køn, antal, etnicitet og sociale forhold, og sker på basis af konkrete tilbagemeldinger fra børnehaverne og forældreønsker. 2. Få-lærerprincippet benyttes for at skabe sammenhæng i skolestarten. Det kan fraviges, hvis det er en forudsætning for at fastholde fagligheden. Op igennem skoleforløbet vil der således komme flere lærere på klassen for at sikre øget faglighed. 3. Inden for perioden 4.-6. klassetrin skal der foretages en pædagogisk vurdering med henblik på, om klassen skal skifte faglærer i de lange fag (dansk, engelsk, matematik). 4. Ligeledes skal der på 5. klassetrin foretages en pædagogisk/social vurdering med henblik på, om der er behov for at foretage reorganisering af klasserne. Skolebestyrelsen godkender i hvert tilfælde, hvis der skal foretages en reorganisering og i givet fald efter hvilke principper. Såfremt der foretages en reorganisering af klasserne på hele årgangen, vil der sædvanligvis ikke vurderes i lærerskifte i de lange fag da en reorganisering giver et naturligt lærerskifte for de fleste elever. 5. Klasseskift for den enkelte elev er også et redskab, der kan benyttes til at løse begrænsede og konkrete problemstillinger. 6. Reel undervisningsdifferentiering er et grundprincip i alle fag på alle klassetrin. 7. Fleksibel holddeling praktiseres som et princip på alle årgange og alle fag, dels ud fra faglige og niveaumæssige hensyn, dels ud fra sociale og trivselsmæssige hensyn. Lærerteam:

Lærerne er organiseret i lærerteam på de enkelte klassetrin. De enkelte team sammensættes således: Side8/15 Lærere underviser i fag, hvor de har faglig/didaktisk kompetence på liniefagsniveau. Minimum én lærer i teamet skal have erfaring i undervisning på årgangen/trinnet. Der skal ske en fornyelse af lærerbesætningen på klassen i løbet af skoleforløbet. Der skal sikres kontinuitet, så der til enhver tid er lærere, der kender klassens og det enkelte barns historie. Skoleledelsen vurderer de enkelte lærerteams funktionsevne. Et lærerteam kan opløses af skoleledelsen, såfremt det ikke fungerer tilfredsstillende. Proces: Alle beslutninger om valg om organisering træffes af skoleledelsen (hvor kompetencen ikke er placeret hos skolebestyrelsen) med inddragelse af de relevante implicerede parter: Personalet Skolebestyrelsen Eleverne Forældrene Informationsniveauet ved enhver ændring af organiseringen skal være højt og rettidigt. Princip om ny klassedannelse på Sct. Jørgens Skole Vi arbejder med ny klassedannelse ud fra: En hensigtsmæssig fordeling af drenge og piger. At der er en hensigtsmæssig fordeling af elevernes faglige og sociale styrker i klasserne. At der er en hensigtsmæssig sammensætning af elevernes etnicitet i klasserne. At elever og forældre har indflydelse på klassedannelsen via ønsker af et antal kammerater på årgangen af begge køn. Elevers og forældres ønsker må ikke betyde, at de tre første prioriteringer i forbindelse med klassedannelsen fraviges. Elevernes ønsker kan kombineres med en elevsamtale efter behov. Klassedannelse ifm. 0. klasserne Vi arbejder med udsat klassedannelse på 0. årg. Vi er optaget af at give nye børn på skolen den bedste skolestart og et godt skoleforløb med trivsel og læring. Vi venter derfor med at danne klasserne, til vi har lært børnene at kende. De bliver i stedet delt op i tre grupper. Vi vil gøre os umage med, at de tre grupper bliver tre velfungerende grupper fra start. Vi vil i forbindelse med klassedannelsen bringe vores erfaringer fra skolestarten tidligere år og den viden, der er omkring skolestart, i spil i forbindelse med processen. Klassedannelserne foretages af ledelsen med udgangspunkt i at sikre homogene og velfungerende klasser.

Klassedannelse i skoleforløbet Vi ønsker at danne velfungerende klasser i forbindelse med sammenlægning, udvidelse eller klasseopbrud. Side9/15 På Sct. Jørgens Skole vurderes behovet for ny klassedannelse i forbindelse med: Sammenlægning og udvidelse af klasser iværksættes på baggrund af ressourcetildelingsmodellen og Folkeskoleloven. Vi overvejer reorganisering på en årgang, hvis det overordnet vil styrke elevernes trivsel og læring, at der dannes nye klasser. I forbindelse med elevernes overgang til udskolingen. Dvs. mellem 6. klasse og 7. klasse foretages en pædagogisk/social vurdering med henblik på, om der er behov for at foretage reorganisering af klasserne. I forbindelse med ny klassedannelse vil der fra skolens side blive udarbejdet en køreplan for processen. I forbindelse med processen er der fokus på en kort proces. I forbindelse med ny klassedannelse vil der blive prioriteret sociale aktiviteter. Princip om teamdannelse og arbejdsfordeling i undervisningen Lærerteamene dannes med fokus på arbejdet med trivsel og læring for elever på skolen. Alle lærere på skolen er tilknyttet et team omkring en eller flere årgange og fag. Teamene sammensættes af lærere med forskellig kompetence med fokus på fag og klasser. Målet er, at eleverne i størst muligt omfang modtager undervisningen af en lærer fra teamet, der har de bedste muligheder for et godt kendskab til eleven, så der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i undervisningen. Teamsamarbejdet tager afsæt i: I teamet drøftes og fastlægges arbejdet med elevernes læring og trivsel, samt hvordan teamet opnår de resultater/mål, der er sat med afsæt i årsplanen. Teamet er base for refleksion og sparring - med fokus på at forblive fagligt kvalificerede og engagerede undervisere ved både at styrke debatten om faglighed, undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og elevernes læring. Trivsel og relationer er et andet væsentlig fokusområde for teamet. Målet er, at alle børn og voksne trives og oplever gode relationer. Teamorganiseringen tager herudover udgangspunkt i en afdelingsopdeling af skolen mellem 6. og 7. årgang, hvor læreren primært arbejder i en af afdelingerne. Målet med dette er at skabe et større fokus på elevgruppen, en grad af specialisering og højnelse af det faglige niveau. Proces: Alle beslutninger om valg om organisering træffes af skoleledelsen (hvor kompetencen ikke er placeret hos skolebestyrelsen) med inddragelse af de relevante implicerede parter: Personalet Skolebestyrelsen

Eleverne Forældrene Side10/15 Informationsniveauet ved enhver ændring af organiseringen skal være højt og rettidigt. 6. O. Udviklingsområder vi er i gang med i 2012-2013 Profil: Læring og Sundhed Læsning Vi arbejder med at styrke læseindsatsen i alle fag på hele skolen via fokus på faglig læsning. Vi har tydeliggjort arbejdet med læsning i dette skoleår ved at udarbejde en læsepolitik på skolen. Politikken er tilgængelig på skolens hjemmeside. Læsevejledere På Sct. Jørgens Skole har vi to dygtige og engagerede læsevejledere, der arbejder med at understøtte arbejdet med læsning på skolen via sparring, kurser og analyse af den enkelte elevs læseresultater. Arbejdet danner baggrund for det videre arbejde med læsning. I dette skoleår har vi fortsat fokus på opkvalificering af lærerne med kurser i Skrivning ind i faglig læsning og Læsning i naturfag og matematik. Aktionslæring I matematik på 6. årgang arbejder vi med aktionslæring omkring matematik og læsning. Målet er at skærpe elevernes udbytte af undervisningen. Hen over de kommende år vil arbejdsformen blive udbredt til skolens øvrige fag og klasser. I SFO arbejder vi med sprogstimulerende aktiviteter, hvor medarbejderne tilbydes efteruddannelse i form af aktionslæring. Bevægelse Sct. Jørgens Skoles SFO er Danmarks første idræts-sfo. De gode erfaringer, vi har på skolen med børn og bevægelse, er vi ved at integrere i undervisningen. Vi arbejder med at koble læring i de forskellige fag med bevægelse, der understøtter elevernes læring. Vi arbejder med et bevægelsesbånd i løbet af skoledagen, hvor vi i en vekselvirkning med læsebåndet arbejder med daglig bevægelse eller læsning. Inklusion/Læringsmiljø og pædagogisk analyse/lp-modellen Alle skoler i Roskilde skal i 2012 og fremover arbejde med inklusion. Det politiske mål er, at flere elever skal have deres undervisning i folkeskolen frem for på specialskoler. Det stiller nye krav til folkeskolen om at kunne favne bredere. På Sct. Jørgens Skole har vi taget opgaven på os og vil gøre vores yderste for, at inklusion bliver til glæde for alle elever på skolen. På Sct. Jørgens Skole har vi forskellige tiltag i gang for at sikre vellykket inklusion.

Side11/15 AKT-team (AKT = Adfærd, Kontakt, Trivsel) AKT-teamet arbejder både forebyggende og med en tidlig indsats i forbindelse med elever/klasser, der er udfordret i forbindelse med adfærd, kontakt og trivsel. AKT-teamet støtter op om de elever, der har det svært med deres adfærd, kontakt eller trivsel. Vi arbejder med den enkelte elev, med klassen og vores (de voksnes) praksis. Arbejdet foregår i samarbejde med lærerteamet omkring eleven/klassen og skolens ledelse. Alle pædagoger i SFO har gennemgået et AKT-kursus, som de bruger i deres pædagogiske praksis og ved arbejdet omkring inklusion. Familieklasse I familieklassen deltager en af forældrene i skolen en formiddag om ugen sammen med deres barn. I familieklassen er forældre og barn sammen med 5-8 andre børn og deres forældre. Der arbejdes med skolearbejde og laves aktiviteter sammen med de andre familier. Målet med arbejdet i familieklassen er at forbedre barnets trivsel både fagligt og socialt gennem et tæt samarbejde med skole og hjem og med ideer fra andre familier. Vi har to forløb i familieklassen i løbet af et skoleår. Læringsmiljø og pædagogisk analyse/lp-modellen Implementering af modellen i det daglige teamsamarbejde på skolen både i undervisningsdelen og i SFO en. Overordnet har vi fokus på, at skolens værdiregelsæt, der har afsæt i den systemiske tankegang, indarbejdes i skolens hverdag. Læringsmiljø og pædagogisk analyse et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer. Resultaterne baserer sig på forskning. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Denne forskning er anvendt direkte i modeludviklingen. LP-modellens platform findes i systemteorierne og er således et svar på de pædagogiske konsekvenser, der kan uddrages af den senere tids forskning i læringsmiljøets betydning for elevernes udvikling, trivsel, motivation og læring. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne og pædagogerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning/aktiviteter og klasseledelse/ledelse. Gennem systematisk anvendelse af analysemodellen for læringsmiljøet kan skolerne opnå:

1. relativt større fagligt udbytte for elever Side12/15 2. relativt øget selvværd i forhold til skolearbejdet 3. bedre faglige resultater 4. øget arbejdsglæde for professionerne. Teamorganisering I dette skoleår har vi på Sct. Jørgens Skole haft fokus på at styrke lærerteamenes arbejde omkring eleverne med fokus på trivsel og læring for elever på skolen. Vi har fokus på at styrke den enkelte lærers tilhørsforhold til teamet omkring de elever, de underviser. Målet er, at eleverne i størst muligt omfang modtager undervisningen af en lærer fra teamet, der har de bedste muligheder for et godt kendskab til eleven, så der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i undervisningen. Kort beskrivelse af teamsamarbejde Lærerne organiseres i teams omkring en eller flere årgange og fag. I teamet drøftes og fastlægges arbejdet med elevernes læring og trivsel, samt hvordan teamet opnår de resultater/mål, der er sat med afsæt i årsplanen. Teamet er base for refleksion og sparring med fokus på at forblive fagligt kvalificerede og engagerede undervisere ved både at styrke debatten om faglighed, undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og elevernes læring. Trivsel og relationer er et andet væsentlig fokusområde for teamet. Målet er at alle børn og voksne trives og oplever gode relationer. Teamorganiseringen tager herudover udgangspunkt i en afdelingsopdeling af skolen mellem 6. og 7. årgang, hvor læreren primært arbejder i en af afdelingerne. Målet med dette er at skabe et større fokus på elevgruppen, en grad af specialisering og højnelse af det faglige niveau. Fagteam Målet med arbejdet i fagteams er at skabe rum for refleksion og sparring. At motivere lærerne til at forblive fagligt kvalificerede og engagerede undervisere ved at styrke den faglige og didaktiske debat i både faglige teams og årgangsteams. Alle lærere deltager i to fagteam. Målet er at fastholde den faglige progression op gennem skoleforløbet i forhold til det aktuelle fags læseplan og mål og dermed være med til at afklare krav og forventninger til den faglige undervisning på det enkelte klassetrin. At bidrage med ideer og forslag til relevante tværfaglige emner og projekter, der understøtter fagenes læseplaner på givne klassetrin. Smartboard Udskudt klassedannelse 0. klasse

GNU Side13/15 Bestyrelsen er positive over for skolens udviklingsarbejder og støtter op om alle tiltagene. En uddybning af begrebet aktionslæring vil være hensigtsmæssig. 7. B. Møderækken for SB 24.10-2012 21.11-2012 17.12-2012 kl. 18-21 21.01-2013 28.02-2013 11.04-2013 23.05-2013 13.06-2013 kl. 18-21 8. B. Ansættelse af vikarer og en fast Valg af et skolebestyrelsesmedlem i ansættelsesudvalget. Sct. Jørgens Skole søger tre lærere, en fast og to barselsvikarer To af vores gode kollegaer skal på barselsorlov, og en har valgt at gå på pension. Vi søger lærere, der kan dække et og gerne flere af følgende fag: Dansk, matematik, idræt, billedkunst, historie, engelsk, musik, sløjd og biologi. Hvis du har erfaring og uddannelse inden for specialundervisning, dysleksi eller AKT, hører vi også gerne fra dig. Den ene stilling er i udskolingen 7.-9. klasse, og de to andre stillinger er i indskoling/mellemtrin 1.-6. klasse. Det skal være sjovt at gå i skole for børn og voksne, synes vi på Sct. Jørgens Skole. Klik dig ind på www.sctjorgensskole.roskilde.dk og se, hvad vi kan tilbyde dig. Her kan du også se skemaerne, som de ser ud i dag. Der vil være mulighed for at ændre skemaerne. Vi søger en troværdig voksen, der har lyst til at være sammen med børnene og gerne med et glimt i øjet samt begge ben plantet på jorden. Vi arbejder med: Faglig læsning i alle fag og bevægelse i løbet af skoledagen. Alle børn står på tæer, vi arbejder med at skabe læring og trivsel for alle børn på skolen med fokus på differentiering. Vi har gennem det sidste år arbejdet med LP-modellen og har fortsat fokus på at skabe et fagprofessionelt miljø omkring den enkelte elev ud fra en systemisk tilgang med fokus på muligheder frem for fejl. Vi har smartboard i alle klasser, og vi arbejder med at integrere IT som en naturlig del af undervisningen.

Vi er en personalegruppe, hvor der er en god fordeling af yngre og ældre kollegaer, og vi har en ligelig kønsfordeling. Vi har et godt kollegialt samvær på skolen og glæder os til at tage imod dig som ny kollega. Side14/15 Vi ønsker lærere, der kan starte i perioden 1. november til 1. december 2012. Sct. Jørgens Skole er en skole med 630 elever, 42 lærere og 26 pædagoger. Løn og Ansættelsesforhold: Kommunens personalepolitik er kendetegnet ved at være værdibaseret, hvor ambitioner, arbejdsglæde og ansvarlighed er nøgleord. Ved ansættelsen indhenter vi børneattest. Løn efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer. Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til: sctjorgensskole@roskilde.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 24. september 2012 kl. 9. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 27. september 2012. Hvis du vil vide mere om skolen, holder vi åbent hus onsdag den 12. september kl. 15-16.30. Du kan også ringe eller maile til viceskoleleder, Lars Kruse, eller skoleleder, Flemming Jørgensen, på tlf. 46 31 44 00. Oscar deltager i arbejdet fra bestyrelsen. 9.B. Punkter til kommende møder Forventninger til arbejdet i SB (kommende møder) Revidering af principper Temadrøftelse om undervisningsdifferentiering og fleksibelplanlægning 10. O. SFO-nyt Mohammad Raad, medhjælper i Hylden, er fratrådt, eftersom han er startet på lærerstudiet. Stillingen er slået ledig, og vi har modtaget over 150 ansøgninger. Der er ansættelsessamtaler i uge 37. Stig, børnehaveklasseleder i spor C, fratrådte sin stilling ved sommerferien, og her har vi ansat Unni Louw, børnehaveklasseassistent i spor B. Det betyder, der er ledig børnehaveklasseassistent i spor B, og stillingsopslaget er ved at blive udarbejdet. For et år siden talte jeg om omstrukturering mellem afdelingerne, hvor jeg blev mødt med massiv modstand og stor utilfredshed i personalegruppen. Nu har medarbejderne selv åbnet op, og flere ønsker at prøve en anden afdeling i en periode. Bl.a. er Louise Jensen, pædagog fra Birken, flyttet til Hylden i Natasja Obels barselsorlov dvs. frem til foråret 2013. Anders Mortensen i Birken vil blive konstitueret afdelingsleder i 5 måneder i Hylden, når Klaus Ødegaard holder barselsorlov - han fik en dreng i sommerferien. Det betyder til gengæld, at den barselvikar, vi ansatte i Natasjas stilling, er fysisk placeret i Birken. Det er Asger Andersen, som er kendt fra Hylden som tilkaldevikar. Asger er uddannet pædagog her i juni måned.

Vi har også virksomhedspraktikanter i alle tre afdelinger, fordi vi vægter det Side15/15 sociale ansvar, vi har som offentlig institution. Der ligger et arbejde ved hver praktikant, men hvis vi kan være med til at give disse personer et skub i den rigtige retning, kan vi være stolte. Lektiecafe har vi i år to dage om ugen ligesom sidste år. Det er børnehaveklasseassistenterne, der er ansvarlige for dette. I år har vi lavet en skrivelse til forældrene, hvor vi beskriver de forventninger, vi har til de elever, der benytter sig af lektiecafeen. Den sendes til alle forældre. Vi starter i uge 38. Vi har 5 års jubilæum som DGI-certificeret idræt, leg og bevægelses SFO til foråret, og det fejrer vi med lidt mere fest. Vi fastholder dog stadig vores Sct. Jørgens Løb, hvor vi lige har lavet en WEB-undersøgelse, der peger på, at forældrene efterlyser opbakning fra undervisningsdelen. Der efterlyses også et mere socialt arrangement efter løbet, og her undersøger vi pt., om dette ansvar kan ligge i klasserådsregi. Den 7. juni 2013 afholdes Sct. Jørgens Løbet og jeg forventer, flere repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager. 11. O. Eventuelt Hvordan ser det ud med skolens internethastighed? Vi har stor glæde af det udbyggede netværk. Vi har fortsat nogle udfordringer omkring IT-afdelingens sikkerhedssystemer. Vi har modtaget en henvendelse vedr. køleskab til 2. årg., så deres madpakker kan komme på køl. Vi arbejder på en hensigtsmæssig placering. Lars orienterer bestyrelsen og forældre i 2. årg., når en placering er fundet. 12. Lukket punkt Klaus Nørskov og Flemming Jørgensen