Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering

Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering Indholdsfortegnelse Del I Iagttagelsens hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor KAPITEL 1 - IAGTTAGELSENS HVAD, HVORFRA, HVORDAN OG HVORFOR.5 Hvad? Iagttagelsesobjekt... 5 Problemformulering... 10 Hvorfra? Iagttagelsesposition... 10 Gyldighed... 13 Hvordan? - iagttagelsesprogram... 14 Andre mulige valg... 17 Hvorfor? Iagttagelsesambition... 19 Del II Offentlig og privat ledelse iagttaget over tid KAPITEL 2 - ANALYSESTRATEGI OG METODE... 22 Analysestrategi... 22 Semantik... 23 Mening... 24 Begreb... 24 Metode... 25 Opbygning... 26 Kildeselektion... 27 Kildekritik... 28 KAPITEL 3 - SEMANTISK HISTORISK ANALYSE... 31 1

1. fase 1900-1930... 31 Opsamling... 34 2. fase 1931-1966... 36 Opsamling... 40 3. fase 1967-1981... 41 Opsamling... 45 4. fase 1982-2000... 46 Den oppositionelle fortælling... 52 Opsamling... 53 5. fase 2001 -?... 54 Den oppositionelle fortælling... 61 Opsamling... 63 Delkonklusion på den semantiske historiske analyse... 65 Hypoteser... 69 Del III Offentlig og privat ledelse iagttaget gennem nutidens aktualisering KAPITEL 4 - ANALYSESTRATEGI OG METODE... 72 Analysestrategi... 72 Metode... 73 Empirisk iagttagelsespunkt... 73 Kvalitative interview... 74 Valg af respondenter... 76 Fokusgruppeinterview... 79 Kildekritik... 81 Kildekonditionering... 81 Analysedistinktioner... 83 KAPITEL 5 - SEMANTISK AKTUEL LEDELSESANALYSE... 86 Ledelse/ikke ledelse... 87 Ledelse som et fag... 87 Ledelseskompetencer... 88 Ledelsesværdier... 89 Ledelsesværktøjer... 90 Ledelsesmæssige opgaver... 92 Beslutning en betingelse for at bedrive ledelse?... 93 2

Medarbejder/leder... 98 Forholdet til medarbejderne - Personaleledelse... 98 Økonomi/ikke økonomi... 100 Mål... 100 Krav... 105 Politik/ikke politik... 108 Et pres... 108 Offentlighed/ikke offentlighed... 114 Delkonklusion på den semantiske aktuelle ledelsesanalyse... 118 Ligheder... 118 Forskelle... 121 Eftervisning af hypoteser... 124 Del IV Problemets svar og et blik ud i fremtiden KAPITEL 6 - KONKLUSION... 128 Den semantiske historiske analyses pointer... 128 Den semantiske aktuelle analyses pointer... 129 Et generisk begreb eller det særligt offentlige?... 131 Den oppositionelle fortælling... 134 KAPITEL 7 - PERSPEKTIVERING... 136 Mobilitet mellem offentlig og privat?... 136 Ledelse som et fag?... 137 Strukturreformen?... 138 ABSTRACT... 139 LITTERATURLISTE... 140 BILAG 1 SPECIALEDESIGN... 147 BILAG 2 INTERVIEWGUIDE... 148 BILAG 3 - INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW... 152 3

Del I Iagttagelsens hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor 4

Kapitel 1 - Iagttagelsens hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor Dette kapitel har til formål at svare på spørgsmålene: Hvad handler dette speciale om? Hvorfra iagttages specialets problematik? Hvordan gribes problematikken an? Hvorfor udarbejdes dette speciale? Specialet indledes med at give svar på disse spørgsmål, da det er spørgsmål, der er afgørende for specialets afsæt, og hvordan det videre kommer til at forme sig. Vi vil således præcisere, hvad vi gør til genstand for vores iagttagelse, hvorfra vi har valgt at iagttage vores genstand, hvordan vi har valgt at iagttage den og ikke mindst, hvorfor vi gør det. Vi ønsker med andre ord at afdække specialets iagttagelsesobjekt, iagttagelsesposition, iagttagelsesprogram og iagttagelsesambition for at skitsere den sti, vi har valgt at følge, og som gør os i stand til at iagttage et forholdsvist uudforsket felt 1 med nye øjne (Rennison 2003: 1). Hvad? Iagttagelsesobjekt Der har altid været udøvet ledelse, og der har i over 100 år været skrevet om offentlig og privat ledelse. Ledelse er dog indenfor de sidste 20 år særligt blevet sat på dagsordenen i Danmark og betragtes i dag som midlet hvormed organisationer private som offentlige kan håndtere den stigende mængde af udfordringer og forandringer, de vedvarende bliver mødt med. Der er således både indenfor det offentlige og det private kommet fokus på ledelse, og ledelse er blevet alment kendt som værende selvstændiggjort som et professionaliseret felt (Mogensen 2000: 7). Der forskes i ledelse, og der skrives om ledelse 1 Via vores søgning er det begrænset, hvad vi har kunnet finde af litteratur omhandlende skellet mellem offentlig og privat ledelse. I tilknytning hertil fremhæver Rikke Skov Jensen i sin Ph.d. afhandling Ledelse og medindflydelse at: den eksisterende litteratur om forskelle og ligheder mellem offentlige organisationer og private virksomheder er imidlertid sparsom. (Jensen 2004: 3). 5

som aldrig før. Der er enighed om, at ledelse har stor betydning for opgaveløsningen - både i det offentlige og det private (Digmann 2003: 213, Dall 2003: 13). Således skriver Finansministeriet: Ledelse er et afgørende parameter for enhver organisations succes, uanset om der er tale om en privat virksomhed eller en offentlig organisation. (Finansministeriet 2001: 7). Der er store forventninger til ledelse, og dets helbredende og problemløsende evner. Ledelse indebærer mange roller for lederne, og det tildeles stor betydning i både offentlige og private organisationer. Derfor forventes det blandt andet, at ledelsen både er resultatorienteret, har gode menneskekundskaber, tænker strategisk, formidler en vision, har gode kommunikationsevner, kan samarbejde etc. (Klausen og Pedersen, 2004: 3). Men hvad er ledelse egentlig? Det er der rigtig mange definitioner på med forskellige fokusområder. Når man åbner ledelsesbegrebet op, ses det blandt andet, at der tales forskelligt om ledelse i henholdsvis det offentlige og i det private. Der er mange meninger og forestillinger, og en af dem er for eksempel, at den private sektor ledes med henblik på at skaffe økonomiske resultater, hvorimod den offentlige sektor ledes med henblik på at skaffe sociale resultater (Parston 1992: 68). Betingelserne, hvorunder ledelse i det offentlige og ledelse i det private fungerer, ses således som forskellige. Hvor den private leders ypperste mål er at skabe gode tal på bundlinien, handler det for den offentlige leder om at skabe gode sociale resultater for borgerne. Men gør denne forskel, at offentlig og privat ledelse er noget forskelligt? Det er der nogle, der vil påstå (Rønnov 2003, Crandal 2003). Andre italesætter derimod offentlig og privat ledelse som værende ens. (Tænketanken Public Governance 2004). Der kan således identificeres to retninger indenfor forståelsen af offentlig og privat ledelse. En retning, der betoner et særligt offentligt ledelsesbegreb, der mener at ledelse i det offentlige er noget særligt, og derfor ikke er det samme som ledelse i det private. Og en anden retning, der har en mere generisk opfattelse af ledelse, og mener at ledelse er ledelse, og derfor er det samme, hvad enten det foregår i den offentlige eller private sektor. I det følgende vil vi se nærmere på disse divergerende opfattelser. 6

1) Det særligt offentlige ledelsesbegreb Det særligt offentlige ledelsesbegreb tager udgangspunkt i, at det er de grundvilkår offentlig ledelse er underlagt, der gør det til noget særligt. Forum for Offentlig Topledelse fremhæver at: Alene det at offentlig ledelse er knyttet til demokratiske værdier, giver særlige spilleregler for offentlig ledelse. (Jakobsen & Balslev 2004: 22). En stor del af den litteratur, der argumenterer for offentlig ledelse som noget særligt, tager i tilknytning hertil udgangspunkt i den offentlige sektors politiske karakter. Finansministeriet fremhæver således, hvordan det at den offentlige sektor er politisk ledet og styret, stiller nogle særlige betingelser til de offentlige ledere (Finansministeriet 2001: 18). Argumentet er, at de politiske spilleregler og den politiske styring sætter nogle særlige betingelser for det professionelle offentlige ledelsesrum. På grund af den politiske styring befinder offentlig ledelse sig i et rum mellem politik og produktion. Det er en opgave for den særligt offentlige ledelse at forvalte dette rum, så konflikten mellem det politiske rationale legitimitet og det forretningsmæssige rationale effektivitet bliver så begrænset som muligt (Tænketanken Public Governance 2004: 13). De politiske meldinger ændres løbende, og skiftende krav er derfor et grundvilkår for den særegne offentlige ledelse (Finansministeriet 2001: 19). Dette leder os over til et andet kendetegn, der i litteraturen bliver fremhævet ved det særligt offentlige ledelsesbegreb, nemlig kompleksitet. Offentlig ledelse har mange interessenter, der i det daglige skal tages hensyn til. Det offentlige producerer ofte på to niveauer; de brugerrettede ydelser, som undervisning, hospitalsoperationer, sociale ydelser etc. samt de almene ydelser, som er mere rettet mod reproduktion, kultur, normer og opdragelse (Jørgensen & Melander 1992: 66). Disse offentlige opgaver gør, at der ikke er en entydig målangivelse i det offentlige, hvilket gør rollen som offentlig leder væsentlig mere kompleks end rollen som privat leder. Offentlig ledelse er derfor noget særligt, lyder argumentet (Nutt & Backoff 1994: 28, Boyne 2002: 99). Som en artikel i Børsen udtrykker det: i offentlig regi skal [der] tages flere hensyn end i den private sektor. (Crandal 2003). Den kompleksitet, der er forbundet med offentlig ledelse, beskrives ligeledes med udgangspunkt i den flerdimensionelle bundlinie. Offentlig ledelse skal både tage højde for den økonomiske bundlinie, den sociale bundlinie, den miljømæssige bundlinie, den demokratiske bundlinie osv. Argumentet er, at kompleksiteten opstår, fordi dagsordner 7

skifter, og flere forskellige, udefrakommende bundlinjer får betydning for ledelsen og virksomheden i specifikke sager og generelle forhold, og fordi de ændrer sig hastigt over tid. (Tænketanken Public Governance 2004: 12). Og Finansministeriet fremhæver også, at et kendetegn ved offentlig ledelse er dens kompleksitet. (Finansministeriet 2001: 18). Der kan således identificeres flere måder, hvorpå det særligt offentlige er søgt beskrevet. Ovenstående er blot et udsnit, og har til sigte at skitsere nogle af de argumenter, diskussionen om skellet mellem offentlig og privat ledelse tager udgangspunkt i. 2) Det generiske ledelsesbegreb Opfattelsen af ledelse som et generisk begreb har sit udgangspunkt i begyndelsen af 1980 erne med fremkomsten af New Public Management (NPM). NPM tilførte de private ledelsesidealer til det offentlige. Og Lean, Total Quality Management, Balanced Scorecard 2 etc. er nu ikke længere kun noget, de private ledere benytter sig af, men har også fundet vej inden for de tidligere så strømlinede og forudsigelige bureaukratiske offentlige mure (Rennison 2001: 16). Tilhængere af det generiske ledelsesbegreb mener, at NPM har været medvirkende til at forandre billedet af offentlig ledelse som noget særligt offentligt. Udover at det offentlige via NPM benytter mange af de ledelsesredskaber, der før kendetegnede den private sektor, har kravene til offentlige ledere i de senere år ændret sig markant. De offentlige lederes ledelsesopgave har bevæget sig fra den traditionelle embedsmandsopgave og tjenestemandsforståelse til i højere grad at svare til kravene til private ledere (Tænketanken Public Governance 2004: 20). Bevægelsen i den offentlige ledelsesopgave har altså ført til en minimering af skellet mellem offentlig og privat ledelse. En minimering, der betyder, at det ikke er muligt at tale om det særlige offentlige ledelsesbegreb, men derimod gør det nødvendigt at tale om ledelse som et generisk begreb. 2 Lean konceptet er udviklet af Toyota. Ideen med Lean er kort fortalt at sikre, at alle gøremål i dagligdagen tilfører værdi til kunderne ved at minimere spild af virksomhedens ressourcer og samtidigt sikre et optimalt flow i arbejdsgangen. (Dansk Lean Akademi 2005). Total Quality Management er et ledelseskoncept, der sætter kunden i centrum og systematisk forsøger at udvikle alle virksomhedens funktioner og processer gennem løbende måludvikling, organisering, evaluering og synliggørelse af kundetilfredshed og kvalitetsudviklingstiltag. (Melander 2001: 241). Og Balanced Scorecard er et belønningssystem/styringssystem, med det formål at skabe forbedrede økonomiske resultater. Balanced Scorecard tager udgangspunkt i en virksomheds vision og strategi og ser dem derefter i forhold til det økonomiske perspektiv, kundeperspektivtet, de interne processer og læring og vækst. (Boxall & Purcell 2003: 236) 8

Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby sætter ligeledes offentlige og private ledere i samme båd. Han fremhæver, hvordan ledelsesopgaven både for den offentlige og den private leder er en balancegang på strategiens æg mellem profitten og hensynet til aktionærerne på den ene side, og det, der styrker og skaber fællesskabet på den anden. Og det er en opgave, der med ét sætter den private og den offentlige leder i samme båd. (Kirkeby 2004: 7). På trods af de forskelle der måtte være mellem den offentlige og private sektor, står offentlig og privat ledelse altså over for de samme udfordringer, lyder argumentet. Andre røster hævder derimod, at det ikke er muligt at skelne mellem offentlig og privat ledelse, da der rent ledelsesteknisk ikke er forskel. Rent ledelsesteknisk er der ikke forskel på ledelsesprocesserne i en offentlig og en privat virksomhed. (Johnsen 1999: 228). Ifølge Professor og ledelsesforsker Erik Johnsen og flere med ham, er der således ingen forskel mellem offentlig og privat ledelse ledelse er ledelse hvad enten det foregår i en offentlig organisation eller i en privat virksomhed. Vi har nu skitseret de to dominerende og meget forskellige opfattelser af skellet mellem offentlig og privat ledelse. Vores undren udspringer altså af forskellen mellem disse to semantiker: Hvordan er det muligt, at der på samme tid florerer to så væsensforskellige opfattelser af skellet mellem offentlig og privat ledelse? Bunder opfattelsen af det særligt offentlige i virkeligheden i en gammeldags opfattelse af ledelse i det offentlige, eller er der stadig i dag tale om nogle afgørende kendetegn ved offentlig ledelse, der gør det til noget særligt? Eller har offentlig og privat ledelse med tiden nærmet sig hinanden i en sådan grad, at det ikke længere giver mening at tale om offentlig og privat ledelse som to forskellige områder, der hver har deres særlige kendetegn? Giver det derimod mere mening at tale om et generisk ledelsesbegreb, der gør sig gældende både i det offentlig og det private? De to ovenfor skitserede retninger tager skellet mellem offentlig og privat ledelse for givet. Vi ønsker i nærværende speciale i stedet at spørge til selve skellet og derved sætte skellet på spil. Hvordan kommer ledelse til udtryk i henholdsvis en offentlig og privat kontekst? 9

Problemformulering Set i lyset af ovenstående er dette speciale interesseret i at undersøge skellet mellem offentlig og privat ledelse. Hvad består skellet i? Og kan man overhoved tale om et skel? Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan bliver skellet mellem offentlig og privat ledelse italesat over tid, og hvordan emergerer skellet i dag i de offentlige og private lederes italesættelse af ledelse? I denne problematik ligger der ikke blot en interesse i at undersøge, hvordan skellet ser ud i dag. Vi ønsker også at belyse, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse har udviklet sig over tid. Specialet følger derfor to spor: et diakront og et synkront. Det diakrone er en semantisk, historisk ledelsesanalyse af skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. Vi skitserer udviklingen af skellet mellem offentlig og privat ledelse igennem de sidste hundrede år. Med den synkrone analyse lægger vi et snit i slutningen af den semantiske historiske analyse, nærmere betegnet i dag, år 2005. Her iagttager vi, med udgangspunkt i en semantisk aktuel ledelsesanalyse, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse emergerer i de valgte offentlige og private lederes italesættelse af ledelse i dag. Ved begge analyser er vi inspireret af systemteoretikeren Niklas Luhmanns semantiske analyse og Reinhard Kosellecks begrebsanalyse. Hvorfra? Iagttagelsesposition Vores grundlæggende epistemologiske princip for specialet er, at fænomener/begreber ikke har en fastlåst betydning, men kan forandre sig over tid. Denne opfattelse af verden er inspireret af det konstruktivistiske perspektiv. Som Professor Niels Åkerstrøm Andersen skriver: Samfundsvidenskaberne står for tiden i konstruktivismens tegn. (Andersen 1999: 9). Konstruktivismens indtog betyder, at man opgiver tidligere tiders videnskabsidealer om sandhed, universalitet og absoluthed, og i stedet tager udgangspunkt i, at fænomener og begreber er historisk og socialt betingede og derfor fremstår som noget forskelligt afhængigt 10

af tiden og socialiteten (Collin 2003: 11). Med dette konstruktivistiske udgangspunkt er skellet mellem offentlig og privat ledelse derfor ikke et statisk fænomen, men tager form afhængig af hvem der italesætter det hvordan og hvornår. Derfor vælger vi i vores semantiske ledelsesanalyser først at se på den historiske semantiske konstruktion af skellet mellem offentlig og privat ledelse, der belyser, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse har forandret sig over tid. Dernæst belyser vi forskellige nutidige italesættelser af ledelsesbegrebet ved hjælp af den semantiske aktuelle analyse. Udover en dynamisk opfattelse af fænomener/begreber har konstruktivismen det udgangspunkt at et fænomen eller begreb, der almindeligvis opfattes som uafhængigt eksisterende, i virkeligheden er konstrueret gennem menneskers tænkning, sprog og sociale praksisser (Collin 2003: 11). Afhængigt af hvem der iagttager og benytter fænomenerne/begreberne, tillægges de altså også forskellig mening og værdi. Virkeligheden afhænger af den, der iagttager den. Virkeligheden, og dermed også de begreber og fænomener denne indeholder, er således ikke essens, men emergens, der konstant er på spil i iagttagerens konstruktion af verden 3 (Rennison 2003: 6). Skellet mellem offentlig og privat ledelse er derfor ikke bare skellet mellem offentlig og privat ledelse, men afhænger af hvem, der iagttager det hvornår. Det, der konstruerer virkeligheden, med dets begreber og fænomener, er altså iagttagelse. Hvordan vi vælger at iagttage en given virkelighed er således bestemmende for, hvad vi bliver i stand til at se, og hvordan den iagttagede genstand træder frem på vores nethinde. Men hvad er iagttagelse egentlig? Vi vælger at sætte iagttagelse lig med at foretage en betegnelse-ved-hjælp-af-en-skelnen (Kneer & Nassehi 2002: 100). Dette betyder, at vi som iagttagere iagttager med en ledeforskel, hvor den ene side markeres, mens den anden side forbliver umarkeret (Andersen 1999: 153). Forskellen sætter således rammen for vores 3 På trods af vores epistemologiske konstruktivistiske udgangspunkt, opererer vi med en minimal ontologi, idet epistemologi beskæftiger sig med, hvordan mennesker erkender den ydre verden (Rennison 2003: 6), og vi må derfor nødvendigvis gå ud fra, at der er en sådan ydre uafhængig verden, der kan erkendes, hvilket er vores minimale ontologi. Men vi holder dog fast i, at vi ikke har nogen umiddelbar adgang til denne ydre verden, da vi som iagttagere ikke kan komme i kontakt med omgivelserne uden at erkende. Erkendelsen kommer således til at stå mellem os som iagttagere og den ydre verden, virkeligheden om man vil. (Hagen 2000: 395). Erkendelse er derfor ikke afbildning, genspejling eller repræsentation, men en konstruktion af virkeligheden, idet verden/virkeligheden netop træder frem i kraft af den konstruktionsproces det er at iagttage. 11

iagttagelse af skellet mellem offentlig og privat ledelse ved at splitte verden i to, hvoraf kun den markerede side bliver genstand for vores iagttagelse. Vi kan altså ikke i en og samme iagttagelse iagttage noget, som både skellet mellem offentlig og privat ledelse og ikke-skellet mellem offentlig og privat ledelse. Den forskel, vi vælger at iagttage med, er dermed bestemmende for, hvad vi er i stand til at se og for, hvordan vores genstand fremtræder som genstand. En anden ledeforskel vil således betyde, at det vi iagttager, vil fremstå som noget andet. I forlængelse heraf skal det pointeres, at der er uendelige måder, hvorpå vi kan vælge at iagttage vores genstand (Kneer & Nassehi 2002: 103). Den iagttagelse vi vælger at foretage kan således altid være anderledes, da vores grundsynspunkt er, at verden er kontingent, og ifølge Luhmann er noget kontingent, når det hverken er nødvendigt eller umuligt; det kan altså være sådan som det er (var, kan blive), men også anderledes. (Luhmann, 2000: 146) 4. Spørgsmålet er så, hvorfra iagttager vi vores genstand: Skellet mellem offentlig og privat ledelse. Som iagttagere er vi ikke i stand til at se den umarkerede side af forskellen, idet iagttagelsesoperationen indebærer det paradoks, at vi må gøre os blinde for at kunne se. Vores iagttagelse af skellet mellem offentlig og privat ledelse vil således altid indeholde en blind plet. Denne blinde plet kan dog ses af en anden iagttager, der iagttager vores iagttagelse, blot indenfor rammen af sin egen forskel (Kneer & Nassehi 2002: 104). For at kunne se iagttagerens blinde plet må man altså iagttage iagttagelser. Som Luhmann udtrykker det: The concern is not describing the world as first-order observers, but continuing the system that describes the world, by observing observers. (Luhmann citeret i Rennison 2003: 7). Denne anden iagttager kaldes for en anden ordens iagttager. Som iagttagere af anden orden er vores iagttagelsesposition ikke privilegeret i forhold til første orden iagttagerens. Iagttagere af anden orden er, præcist ligesom iagttagere af første orden, underlagt en blind plet, men de adskiller sig ved at erkende eksistensen af en blind plet i enhver iagttagelse (Kneer & Nassehi 2002: 105). Luhmann formulerer det således: At enhver iagttagelsesoperation, altså også hans egen, udgør en ejendommelig kombination af blindhed og syn, og at det er blindheden for noget bestemt, som åbner for at se noget 4 At verden er kontingent og altid kan være anderledes, og derved afhænger af blikket der ser, er en af de begrænsninger eller netop muligheder der knytter sig til konstruktivismen. Dette må vi derfor tage på os, når vi bekender os til denne. (Rennison 2003: 6). 12

bestemt, og at disse syn ikke ville være kommet i stand uden blindheder. (Luhmann citeret i Kneer & Nassehi 1997: 106). Som anden ordens iagttagere er vi altså bevidste om, at vi må gøre os blinde for at kunne se. I den semantiske historiske ledelsesanalyse iagttager vi de forskellige journalisters, forskeres, lederes og konsulenters iagttagelser af iagttagelser af offentlig og privat ledelse og skellet mellem offentlig og privat ledelse. Vi iagttager herved deres iagttagelser af offentlig og privat ledelse og skellet, og kan ud fra vores ledeforskel iagttage skellet mellem offentlig og privat ledelse. Vi er således tredje ordens iagttagere. Vi er derved i stand til at se de iagttagedes blinde pletter samtidig med, at vi er bevidste om, at vores iagttagelser også indebærer blinde pletter. I den semantiske aktuelle ledelsesanalyse iagttager vi skellet mellem offentlig og privat ledelse i dag gennem de valgte offentlige og private lederes iagttagelser af ledelse. Dette gør os til iagttagere af anden orden, hvilket gør os i stand til at se det, de valgte offentlige og private ledere ser, men også det, som de ikke ser. Vi kan altså finde deres blinde pletter samt områder, som måske ikke ligger inden for deres grænser. Vi vil dog ikke i analysen have fokus på de blinde pletter, men derimod skellets emergens i de valgte lederes italesættelse af henholdsvis offentlig og privat ledelse. I begge analyser er det dermed skellet mellem offentlig og privat ledelse, der er vores genstand blot iagttaget ud fra to forskellige iagttagelsespunkter. Vi ønsker at spørge til og netop ikke fra skellet. Vi spørger derfor: Hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse? Vi går altså ud fra en minimal ontologi, hvor skellet mellem offentlig og privat ledelse ikke tages for givet, men derimod meningsudfyldes gennem vores iagttagelser af andres iagttagelser af skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. Gyldighed Idet vi har valgt at tage udgangspunkt i den konstruktivistiske epistemologiske tilgang til verden, knytter der sig nogle tanker omkring gyldighed, da denne tilgang betyder, at gyldighed får en lidt anderledes betydning. Hvornår noget er gyldigt afhænger således af 13

øjnene, der ser. Vi kan iagttage noget som gyldigt, samtidig med at en anden kan betragte det som ugyldigt. Derudover vil de resultater og konklusioner, vi kommer frem til være vores konstruktioner af skellet mellem offentlig og privat ledelse. Vi tillader os dog at formode, at andres iagttagelser ikke vil afvige udslagsgivende fra vores iagttagelser, men er bevidste om, at vores resultater og analyse lige så godt kunne være faldet anderledes ud, hvis de havde taget udgangspunkt i nogle andres iagttagelser. En del af specialet tager udgangspunkt i kvalitative interviews, hvilket ligeledes har sine begrænsninger i forhold til at generere ekstern gyldighed, da respondenterne ikke repræsenterer et kvantitativt udsnit af befolkningen. Det vil sige, at vi ikke kan sige noget generelt om skellet mellem offentlig og privat ledelse i dag, men vi kan derimod have en formodning om, at de resultater vi er kommet frem til, ikke kun er gældende i vores konkrete tilfælde, men også dominerer det større billede. Vi tilstræber altså at kunne sige noget om skellet mellem offentlig og privat ledelse dog har vi ingen intentioner om at kunne generalisere ledelsesbegrebet og samfundet i sin helhed. Det kan også diskuteres, om generalisering overhovedet er en relevant kategori, når man arbejder med epistemologisk konstruktivisme. Hvis vi sætter den konstruktivistiske tilgang på spidsen er vurderingen, at det er muligt at udstrække et givet iagttagelsespunkt til at gælde for hele samfundet, men at det samtidig kun er én blandt mange muligheder. Hvordan? - iagttagelsesprogram Vi iagttager skellet mellem offentlig og privat ledelse ved hjælp af en analysestrategi, der er en strategi for, hvordan vi iagttager andres iagttagelser som iagttagelser. Det vil sige, hvordan vil vi konstruere andres iagttagelser med vores egne iagttagelser og beskrive, hvorfra de beskriver. Ved at benytte analysestrategien vil vi opnå en anden erkendelse end den allerede givne erkendelse (Andersen 1999: 14). Vi er opmærksomme på, at vi med vores valg af analysestrategi selvfølgelig træffer et valg, som lige så godt kunne have været anderledes på grund af verdens kontingens. Vi vil i det følgende kort gøre rede for, hvordan vi har valgt at gribe dette speciale an. De udtømmende analysestrategier og metodologiske præmisser for de to analyser vil blive introduceret i forbindelse med disse. 14

Som tidligere nævnt laver vi med udgangspunkt i Luhmanns begrebsunivers to forskellige analyser: 1. En semantisk historisk ledelsesanalyse, hvor vi har fokus på italesættelsen af skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. 2. En semantisk aktuel ledelsesanalyse med fokus på, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse emergerer i de offentlige og private lederes italesættelse af ledelse i dag. I den første analyse laver vi, som nævnt, en semantisk historisk analyse, hvor genstanden er skellet mellem offentlig og privat ledelse. Den semantiske analyse former ledeforskellen kondenseret mening/mening. Vi vil således undersøge, hvordan mening omkring skellet mellem offentlig og privat ledelse kondenseres i semantiske former, der skaber et begrebsreservoir for kommunikation. Vi ønsker derved at svare på spørgsmålet: Hvordan bliver skellet mellem offentlig og privat ledelse italesat over tid? Dette gør vi ved at iagttage, hvilken mening om skellet mellem offentlig og privat ledelse, der over tid har stået til rådighed i kommunikationen. I den forbindelse iagttager vi forskeres, journalisters, lederes og konsulenters iagttagelser af offentlig og privat ledelse og skellet herimellem over tid. Ud fra de resultater vi i den semantisk historiske ledelsesanalyse kommer frem til, vil vi i den semantiske aktuelle ledelsesanalyse undersøge, om skellet mellem offentlig og privat ledelse i praksis er som resultaterne fra den første analyse viser. Vores genstand er derfor, som i den første analyse, skellet mellem offentlig og privat ledelse. I anden analyse arbejder vi med ledeforskellen skel/ikke skel. Vi ønsker at undersøge, hvornår der i kommunikationen omkring henholdsvis offentlig og privat ledelse kan dømmes skel eller ikke skel mellem offentlig og privat ledelse. Vi iagttager således skellet mellem offentlig og privat ledelse i de valgte offentlige og private lederes kommunikation om henholdsvis offentlig og privat ledelse. Via disse iagttagelser kan vi svare på spørgsmålet: Hvordan emergerer skellet i dag i de offentlige og private lederes italesættelse af ledelse? 15

Nedenstående tabel giver et overblik over de to analyser. Tabellen viser de analyseproblemer, de to analyser tager udgangspunkt i, den semantiske historiske ledelsesanalyse og den semantiske aktuelle ledelsesanalyse ledeforskelle og vores genstand. Semantisk historisk analyse Semantisk aktuel analyse Analyseproblem Hvordan bliver skellet mellem offentlig og privat ledelse italesat over tid? Hvordan emergerer skellet i dag i de offentlige og private lederes italesættelse af ledelse? Ledeforskel Kondenseret mening/mening Skel/ikke skel Genstand Skellet mellem offentlig og privat ledelse iagttaget over tid Skellet mellem offentlig og privat ledelse iagttaget gennem nutidens aktualisering De to analyser griber skellet mellem offentlig og privat ledelse forskelligt an. Selvom vores genstand er det samme i begge analyser, har de to analyser alligevel hver sit at byde på. Den semantiske historiske analyse er fokuseret på fortiden, hvor den semantiske aktuelle analyse er på nutiden. De har dog en logisk sammenhæng, idet de sammen kan give et større indblik i skellet mellem offentlig og privat ledelse. Den første analyse giver et historisk blik på skellet mellem offentlig og privat ledelse. Den giver os en viden om samfundets italesættelse af skellet over tid. I den anden analyse indsnævrer vi vores blik, og vi går fra samfundsniveau til det konkrete ledelsesniveau. Vi laver et nedslag i nutiden, hvilket giver os et indblik i, hvordan skellet mellem offentlig og privat ledelse ser ud i dag. Vi bibeholder vores genstand, men vi iagttager det anderledes. Vi vil derfor ikke, som i den første analyse, kunne udtale os om, hvordan samfundet italesætter skellet mellem offentlig og privat ledelse, men vi vil kunne sige noget om, hvordan de valgte offentlige og private ledere ser skellet i dag ud fra deres italesættelse af henholdsvis offentlig og privat ledelse. For en yderligere oversigt over specialets design se bilag 1. 16

Andre mulige valg I forlængelse af verdens kontingens kunne vores valg af teoretisk inspiration og analyseform lige så godt have været anderledes. Vi er dermed bevidste om, at vores valg samtidig er ensbetydende med fravalg, og at vores valg vil have afgørende betydning for specialets udformning og resultater. Nedenfor har vi skitseret nogle af disse andre mulige valg, som vi med vores beslutning om brug af den Luhmann inspirerede semantiske analyse har valgt fra. Foucault I stedet for Luhmanns semantiske analyse er et andet potentielt valg Michel Foucaults diskursanalyse. Ved at anvende denne teori vil vores fokus således være diskurs og ikke semantik. Foucault iagttager ligesom Luhmann begreber, blot har disse ikke kun et modbegreb men mange. Diskursteori tager ligesom den semantiske analyse udgangspunkt i kommunikation i form af udsagn. 5 Men diskursbegrebet kan påstås at hævde, at der er et entil-en forhold mellem sprog og handling, så den dominerende diskurs er bestemmende for, hvordan folk rent faktisk handler og gør. Forstået på den måde at diskursen både begrænser og muliggør handling. For at undgå at iagttage semantikken som determinerende for, hvad folk i realiteten gør, henter vi vores inspiration hos Luhmann frem for Foucault. Hos Luhmann er den autopoietiske proces internt i systemerne stærk, hvilket betyder, at et system selv bestemmer, om det vil knytte an til en given semantik eller ej. Der er altså hos Luhmann til forskel fra Foucault en form for anknytningsfrihed, der betyder, at vi ikke kan tage for givet, at det er den dominerende semantik, der kendetegner et givent organisationssystem. På trods af fravalg af diskursteorien, henter vi dog blandt andet i forbindelse med hegemoni og dekonstruktion vores inspiration der. Men Foucault kan altså bidrage med andre indsigter, som vi med valget af inspiration af Luhmann fravælger. Kultur Et af de tilbagevendende kritikpunkter af Luhmann er, at han underminerer organisationsforståelsen ud fra begreber som subjekt, væsen og fornuft. Selvom denne afpersonificering kan virke radikal, vil Luhmann svare, at et socialt system ikke kan sanse og ikke kan være, hvad det beskriver (Thyssen 2003: 272ff). Nogle vil måske påpege, at vi 5 Foucault definerer selv diskurs som rækkefølgen af ordtegn (Foucault 1999: 451). 17

alligevel burde tage højde for de kulturelle faktorer, der kan have indvirkning på ledelse i offentlig og privat regi, hvor menneskelige tanker, følelser og holdninger ses som væsentlige elementer i holdningen til ledelse. Elementer som derved alle er blinde pletter i vor analyse qua valget af inspiration af Luhmann. Hvis vi i stedet for Luhmann havde valgt at tage udgangspunkt i kulturanalysen ville denne kritik ikke være aktuel, da kulturanalysen netop sætter den hos Luhmann ekskluderede aktør i centrum. Som repræsentant for kulturanalysen kan nævnes Edgar H. Schein, der med sin forestilling om kulturens tredelte manifestation i form af skueværdier, artefakter og grundlæggende antagelser (Schein 1994: 24), indskriver sig i en væsentlig anden videnskabsteoretisk tradition end Luhmann. Schein argumenterer for, at kultur opstår via ledere, der påfører en gruppe deres værdier og antagelser. Gruppen oplever, at værdierne og antagelserne giver succes og en kultur byggende på disse værdier og antagelser vil blive videreført til de næste generationer. Normerne er derfor sat for, hvordan ledelse kan foregå i organisationen, og det bliver derfor nu kulturen, der former ledelsen (Schein 1994: 10). Schein abonnerer altså på en funktionalistisk optik med dertilhørende forestilling om, at verden er derude, og at det er muligt at nå og påvirke den. Med Schein ville vi således forlade vores emergens-tanke og i stedet tage udgangspunkt i en essens-tanke. Derudover vil Schein, gennem begrebet om grundlæggende antagelser, give os mulighed for at undersøge menneskelige følelser og motiver. Ved at fokusere på grundlæggende antagelser kan vi forsøge at nå ind i de offentlige og private lederes inderste og dermed få en forståelse for, hvorfor de opfører sig og tænker, som de gør. De opnåede indsigter vil således ligesom vores videnskabsteoretiske syn være væsentlig anderledes med valget af Schein. Vi har dog valgt at fokusere på skellet mellem offentlig og privat ledelse og ikke på kulturen mellem offentlig og privat ledelse eller kulturen mellem den offentlige og private sektor. Dette valg har vi truffet, fordi vi ønsker at tage udgangspunkt i ledelse og ikke i de særlige kulturer artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser - der gør sig gældende i henholdsvis en offentlig og en privat organisation 6. 6 Som et andet teoretisk valg kunne vi også have valgt at benytte os af nyinstitutionel teori, vi var således blandt andet blevet i stand til at iagttage, hvordan offentlig og privat ledelse har nærmet sig hinanden ved hjælp af forskellige isomorfe handlinger. (DiMaggio & Powell 1983: 66). På trods af vores fravalg af nyinstitutionel teori, gør vi i den semantiske aktuelle analyse enkelte steder, brug af den nyinstitutionelle teori til at sætte de forskellige analytiske pointer i et andet teoretisk perspektiv. 18

Hvorfor? Iagttagelsesambition Afslutningsvis vil vi fremskrive vores iagttagelsesambition for dette speciale, der udspringer af en evig undren over skellet mellem offentlig og privat ledelse. En undren, som blev forstærket, da vi søgte viden om skellet mellem offentlig og privat ledelse. Vores spørgen til skellet blev hver gang besvaret, men med mange forskellige svar, og der forekom også mange forskellige meninger. Alle havde altså en mening om dette skel, men de pegede alle i forskellige retninger. Vores undren blev yderligere forstærket, da Forum for Offentlig Topledelse i maj 2005 udgiver ledelsesudspillet Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. Af ledelsesudspillet fremgår det, hvordan Forum for Offentlig Topledelse forherliger det særligt offentlige og fremhæver offentlig ledelse som noget ganske særligt. Og kan det virkelig være rigtigt at offentlig ledelse er så særligt? Som nævnt satte rapporten tanker i gang om skellet mellem offentlig og privat ledelse, der i sidste ende har ført til dette speciale. Men inden vi gik i gang, stillede vi også os selv spørgsmålet: hvilken viden er det, vi gerne vil producere, og hvad skal specialet flytte? Formålet med dette speciale er at skabe en ny viden inden for skellet mellem offentlig og privat ledelse, at skabe en grundlæggende indsigt om dette skel, både set gennem et historisk perspektiv og nutidens aktualisering. Vi ønsker således at skabe en viden om det at bedrive ledelse i henholdsvis en offentlig og privat kontekst og den eventuelle forskel herimellem. Ved at producere denne indsigt håber vi, at vi kan gøre lederne, samt andre med interesse for offentlig og privat ledelse opmærksomme på skellets omfang, hvad der ligger i skellet og om der overhovedet er et skel. Yderligere ønsker vi at gøre en forskel ved at gøre lederne opmærksomme på deres ledelsesforståelse og -udøvelse. En del af denne ambition blev via de foretagede interviews indfriet, idet en privat leder i en mail efter interviewet påpegede: Det var interessant, jeg synes at I sætter nogle tanker i gang, som man ikke tænker så meget over i hverdagen. (Privat leder mail). Denne leder har åbenlyst fået noget ud af blot at sætte fokus på sin egen ledelse i den tid interviewet varede. Vi håber derfor, at specialet i sin helhed og via fokuset på henholdsvis offentlig og privat ledelse vil kunne bidrage med indsigter og erkendelser som en bredere skare kan have glæde af og derved være et givtigt bidrag i debatten om offentlig og privat ledelse samt skellet herimellem. 19

Specialets iagttagelsesobjekt, iagttagelsesposition, iagttagelsesprogram, og iagttagelsesambition er nu skitseret og med dette spor i baghovedet, er det nu tid til at bevæge sig mod skellet mellem offentlig og privat ledelse, først over tid og senere gennem nutidens aktualisering. 20

Del II Offentlig og privat ledelse iagttaget over tid 21

Kapitel 2 - Analysestrategi og metode Specialets første analyse er en semantisk historisk analyse af skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. Før vi begynder på den, vil vi dog i det følgende først skitsere analysens rammer, hvorfor dette kapitel omhandler analysestrategien og metoden for den semantiske historiske ledelsesanalyse. Analysestrategi At udfolde en analysestrategi vil sige at gøre rede for, hvordan man gør andres iagttagelser af dette eller hint til genstand for egne iagttagelser. Den følgende analysestrategi er altså en strategi for, hvordan vi skærper vores blik, når vi iagttager andres iagttagelser som iagttagelser (Andersen 1999: 14). For at lave den historiske semantiske analyse er vi inspireret af Niklas Luhmanns semantiske analyse samt Reinhart Kosellecks begrebsanalyse. Vi afgrænser os ved at være inspireret af Luhmann og Koselleck, en afgrænsning, der selvfølgelig også skal berøres, idet også dette er et valg. Et valg, der gør os i stand til at iagttage iagttagelser som kommunikation. Med Luhmanns inspiration kan vi iagttage, hvordan mening kondenseres i semantiske former, vi bliver med andre ord i stand til at sætte kommunikationen i centrum, hvorfor vi får mulighed for at betragte kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse. Ved brugen af Koselleck kan vi iagttage, hvordan begreber over tid tilskrives mening (Andersen 1999: 85). Kosellecks begrebsanalyse tilfører derfor Luhmanns semantiske analyse et historisk perspektiv, men Koselleck øjner også den sociale struktur, hvilket giver os mulighed for at forstå det semantiske bedre. 22

Der er mange grunde til at semantikken ser sådan ud som den gør, og på trods af vores brug af Koselleck er vi ikke umiddelbart 7 interesserede i at undersøge baggrunden for semantikken, men derimod har vi fokus på, hvordan den fremtræder i kommunikation om skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. Vi stiller derfor ikke hvorfor spørgsmål, der spørger til årsag, men derimod hvordan spørgsmål. Med inspiration af Luhmann og Kosellecks begrebsunivers får almindelige hverdagsord som mening, kommunikation og begreb nye og komplekse betydninger, men også nye og anderledes dybder og muligheder. Som før beskrevet, vælger vi at bekende os til konstruktivismen og det epistemologiske princip, hvilket giver os mulighed for ikke at tage skellet mellem offentlig og privat ledelse for givet, men lade kommunikationen udfylde skellet mellem offentlig og privat ledelse. Inspirationen af de to teoretikere gør, at vi benytter os af tre nøglebegreber; semantik, mening og begreb, hvilke vi i det følgende gør rede for. Semantik Andersen definerer, med reference til Luhmann, semantik som værende kondenserede og gentagelige former for mening, der står til rådighed for kommunikation. (Andersen 1999: 143). Særligt interessant er det, at kommunikationen kan udvikle strukturer, der kondenserer mening i former for mening, der rives løs fra den enkelte aktualiserings øjeblikkelige situation. (Andersen 1999: 143). Disse særlige strukturer kaldes altså for semantikker, og står som påpeget til rådighed for kommunikationen uafhængigt af den enkelte situation. Semantikker er således en mekanisme, der giver mulighed for at dømme, hvad der gøres til genstand for kommunikation, og hvad der skal fravælges (Luhmann 2000: 205). Hermed være sagt at semantikker skaber en tempofordel: I og med, at de er relativt uafhængige af den enkelte situation, ved man altid allerede, når en bestemt semantik sættes i 7 Vi har skrevet umiddelbart for netop at understrege, at vi visse steder vil gå lidt bag om semantikken og kort berøre, hvad der i perioden gør, at en semantik fremstår som den gør, men det er dog ikke en tilgang, der generelt kendetegner analysen. Vores begrundelse for visse steder at lade den materiel historiske kontekst komme til syne udspringer af vores inspiration af Koselleck, for som han udtaler: It goes without saying that historical clarification of past conceptual usage must refer itself not only to the history of language but also to social-historical data, for every semantic has as such an involment with non-linguistic contents. (Koselleck citeret i Rennison 2003: 38). 23

spil i kommunikationen, dels hvilke følgekommunikationer, der nu er aktuelle og muliggjorte og dels, hvilken mening man skal tillægge de enkelte kommunikerede begreber. De semantikker, det vil sige de gentagelige former for mening, der florerer i kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid, er genstand for vores iagttagelser. Vi ønsker således at undersøge, om det er muligt at iagttage et skift i de semantikker, der over tid står til rådighed for kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse? Hvordan har den semantiske konstruktion af skellet mellem offentlig og privat ledelse forandret sig over tid? Hvordan er skellet med andre ord blevet tillagt mening? Mening Mening består for Luhmann af den til stadighed foranderlige forskel aktualitet/potentialitet. I et bestemt øjeblik står noget som aktuelt og giver derved mening, men mening forfalder straks efter, at det har været aktuelt, har givet mening, og noget nyt må derefter aktualiseres som meningsgivende (Luhmann 2000: 114). Mening er dermed af natur ganske flygtigt. Det er netop denne flygtighed, der ligger til grund for den konstruktivistiske måde at betragte verden på, hvor begreber ikke har en fastlåst betydning, men forandres over tid. Vores iagttagelser søger dermed ikke at identificere en tilfældig meningsdannelse om skellet mellem offentlig og privat ledelse, da den er flygtig, men derimod den kondenserede mening. Idet den kondenserede mening er mening, der ikke er bundet til aktualiseringens flygtige øjeblik, men er fanget i en enkelt form (kondenseret), står den herefter til rådighed for en ubestemt kommunikation (Luhmann 2000: 205). Den semantiske historiske analyse iagttager altså med ledeforskellen kondenseret mening/mening (Andersen 1999: 142). Vort blik spalter dermed verden i kondenseret mening/mening de billeder, der træder frem på vores nethinde af skellet mellem offentlig og privat ledelse konstrueres således kun indenfor rammerne af denne ledeforskel. Begreb Meningen kondenseres i form af begreber, der skaber og forandrer det semantiske mulighedsrum (Andersen & Born 2001: 26). Både Luhmann og Koselleck antager, at der ikke findes nogen begreber uden modbegreber, idet begrebet får mening igennem sit 24

modbegreb. Modbegrebet repræsenterer begrebets ikke-hed, og forholdet mellem et begreb og dets modbegreb er derved uløseligt sammenknyttet. Den kondenserede mening består derfor af et begreb med dets tilhørende modbegreb, hvor modbegrebet sætter restriktioner for begrebet (Andersen 1999: 144). Et eksempel er begrebet sandt, som i sig selv giver ringe mening, men som med modbegrebet falsk pludselig får en præcis og afgrænset mening. Alt hvad der iagttages er afhængig af den forskel, som man bruger. (Kneer & Nassehi 1997: 104). Den kondenserede mening af skellet mellem offentlig og privat ledelse vil derfor bestå af begreber med deres tilhørende modbegreber. Vi kan således sige, at vi, i vores iagttagelse af kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse, indholdsudfylder skellet mellem offentlig og privat ledelse ved at iagttage de begreber med tilhørende modbegreber, der knytter sig hertil. Metode Nedenstående afsnit redegør for operationaliseringen af vores analysestrategi. I Andersens terminologi fremskrives analysestrategi som modbegreb til metode, hvor der ses et skift fra epistemologisk til et ontologisk redskab (Andersen 1999: 15). Vi mener dog ikke, at de analysestrategiske overvejelser overflødiggør eller negligerer metodiske overvejelser, men ser i stedet metoden som måden, hvorpå analysestrategien konkret opfyldes (Rennison 2003: 33). I de metodiske overvejelser er det vigtigt at holde fokus på ikke at fastfryse genstanden og dermed tage den for givet, altså faren for en ontologisering, men derimod fastholde vores epistemologiske tilgang til skellet mellem offentlig og privat ledelse. Det lyder paradoksalt, at man i de metodiske overvejelser ønsker at finde en vej, hvor man kan gå, for at indfange skellet mellem offentlig og privat ledelse, som man ikke kender, før man har gået vejen. Med andre ord: hvordan afgrænses en genstand, som ikke ønskes afgrænset og som altid vil være kontingent? Vi ser det dog som muligt at have overvejelser om valg af kilder, og hvorledes disse behandles, samt hvordan og hvor vores iagttagelser konstrueres fra. Disse overvejelser hjælper til at guide vejen, uden at vi foregriber vores genstand på forhånd og ontologiserer den (Rennison 2003: 34). De metodiske overvejelser for den semantiske historiske analyse tager udgangspunkt i følgende; analysens opbygning, vores valg af kilder samt kildekritik. 25

Opbygning Den semantiske historiske analyse har til formål at se på skellet mellem offentlig og privat ledelse over tid. Vi vil undersøge, hvilken mening omkring skellet mellem offentlig og privat ledelse, der over perioden fra år 1900 og frem til i dag har stået til rådighed i kommunikationen. Vi inddeler perioden i fem faser. Faserne tager udgangspunkt i de forskellige skift vi iagttager. Det vil sige, at faserne opstår i de forskellige semantiske brud, vi kan iagttage i kommunikationen om skellet mellem offentlig og privat ledelse. Til faseinddelingen har vi hentet inspiration fra Rennisons bog Offentlig ledelse i tekst, tal og tale. Her deler hun den semantiske fortælling op i 4 perioder, som skildrer forskellene i ledelsesidealet over tid fra begyndelsen af det 20. århundrede til 2001/2002 (Rennison, 2003: 35). Vi har valgt at gøre brug af denne inddeling og har tilføjet et yderligere skift omkring år 2001, hvorfor vi opererer med 5 faser. Spørgsmålet er, hvorfor vi har valgt at begynde ved 1900 tallet. Vi kunne have valgt 1980 erne som begyndelses- eller nulpunkt, da det først er der omkring New Public Management bliver indført, og det er ligeledes her at diskussionen om sammenkoblingen mellem offentlig og privat ledelse for alvor kommer på banen. Dog mener vi, at det interessante netop ligger i at se på den historiske udvikling, da nutiden er et produkt af fortiden, og at vi derfor, for at kunne forstå nutiden bliver nødt til at gå tilbage og se på fortiden. Vi mener således, at det er interessant at iagttage udviklingen i skellet mellem offentlig og privat ledelse - hvordan har forholdet mellem parterne forandret og udviklet sig over tid. Og som vort studie faktisk har vist, tematiseres skellet mellem offentlig og privat ledelse ganske langt tilbage i tiden. Vores analyse tager udgangspunkt i den dominerende semantiske fortælling om skellet mellem offentlig og privat ledelse, men igennem vores læsning og søgning af litteratur er vi ligeledes støt på tekster, der er i opposition til den dominerende fortælling. Vi har valgt at medtage den oppositionelle fortælling i 4. og 5. fase, da ledelsessemantikken i den periode eksploderer. Dermed kommer der i perioden langt flere holdninger til, hvad ledelse er og ikke er, hvilket bevirker, at den oppositionelle fortælling bliver større og får mere plads i semantikken. Vi mener derfor ikke, at vi i 4. og 5. fase kan lade denne fortælling stå overhørig, hvorfor vi har valgt at give den en plads i analysen. I inddelingen af analysen i en 26