Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Korttidsafsnittet (KTA) fungerer som en selvstændig enhed som er fysisk er placeret på plejecenteret Skaghøj, Favrskov Vest. Ældreplejen i er en del af social og sundhedsområdet. Ældreområdet er opdelt i Favrskov Nord, Favrskov Vest og Favrskov Syd, som ledes af en ældrechef. Under ældrechefen sidder 3 distriksledere for plejecentre og 3 distriksledere for hjemmeplejen. Disse distriksledere har det overordnede sygeplejefaglige ansvar, som i det daglige varetages af lokale gruppeledere. Korttidsafsnittet ledes i det daglige af deres egen gruppeleder. Når en patient indlægges på korttidsafsnittet tilknyttes denne en kontaktperson. Denne kontaktperson har ansvar for planlægning, kvalitet og kontinuitet i patientens plejeforløb. Korttidsafsnittet består af 8 enestuer med eget badeværelse, stort fælles køkkenalrum, opholdsstue, vaskerum og personalekontor. Afsnittet ligger i stueplan med udgang til stor terrasse. Se www.favrskov.dk Samarbejdsrelationer Korttidsafsnittets vigtigste samarbejdspartner er patienten og dennes pårørende. Derudover samarbejdes med patientens egen praktiserende læge, visitatorer, hjemmeplejen, sygehusafdelinger, ambulatorier, palliativ team, respirations team, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, Ældresagen, patientens egen præst m.fl. Patient/borger kategorier Korttidsafsnittet modtager patienter, hvis fysiske, psykiske og/eller sociale situation har ændret sig således, at de i en kortere periode har brug for pleje og omsorg, som ikke på tilstrækkelig vis kan tilgodeses i patientens eget hjem. Patienterne vil kunne have meget forskellige sygdomsdiagnoser og som oftest flere samtidig. Patienterne kan indlægges på korttidsafnsittet på grund af: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), gigtsygdomme, apopleksi, sclerose, akut myokardie infarkt (AMI), lungeemboli, Parkinson, diverse frakturer, cancer, osteoporose, demens, alkoholdemens, smerter, psykiatriske lidelser, depressioner m.m. Patienterne er som oftest ældre, som også vil være præget af almindelige aldersbetingede forandringer. Mange patienter indlægges også til udredning, f.eks. hvis patientens almentilstand eller funktionsniveau er blevet dårligere på grund af svimmelhed eller diarré. Indlæggelsen kan også have baggrund i at tingene ikke fungerer i de vante omgivelser eller i en ny boligform. Nogle patienter indlægges for at aflaste ægtefælle i en kortere periode. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8
Centrale kliniske problemstillinger Patienterne vil typisk have: Ernæringsmæssige problemer i forhold til nedsat appetit, hyperkolesterolæmi, dehydrering eller indtagelse af sufficient ernæring. Problemer i forhold til mobilitet, immobilitet og ødemer. Nedsat hjerte og lungefunktion, astma, KOL, hypertension og svimmelhed. Problemer med udskillelse i form af urinretension, inkontinens, obstipation, diarré eller cystitis. Decubitusprofylakse, lejring, hud eller sår, Træthed, svimmelhed m.m. Problem i forhold til Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse samt livsstilsændringer og motivation herfor. Derudover er der psykosociale problemstillinger knyttet til: Patienten og pårørendes mestring af sygdom, handicap, krise, tryghed, ensomhed og død. Patienters og familiers stillingtagen til fremtiden. Udredning af patienters sygdomsmæssige problemstillinger: Samarbejde med pårørende, patientens egen praktiserende læge, hjemmeplejen, ambulatorier, sygehusafsnit m.fl. Opfølgning og videregivelse af igangsat udredning og kontrol. Tværfaglige og tværsektorielle forhold På korttidsafsnittet vil du møde ansatte fra forskellige faggrupper. Der er 3 forskellige faggrupper, som alle udfører sygepleje: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Personalegruppen på korttidsafsnittet består pr. 24. september 2008 af: 1 gruppeleder/sygeplejerske, 3 sygeplejersker, hvoraf 1 uddanner sig som klinisk vejleder okt./nov. 2008, 3 social og sundhedsassistenter og 2 social og sundhedshjælpere. I dagtimerne møder typisk 2-3 personer og i aftenvagt 2 personer. Om natten er det personalet fra plejecenter Skaghøj samt hjemmesygeplejersken, som har ansvaret for korttidsafsnittets patienter. Der er personale på korttidsafsnittet som har specialviden i forhold til inkontinens, hygiejne, demens, uddannelse af sygeplejestuderende samt social og sundhedsassistentelever. Korttidsafsnittet samarbejder dagligt med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Terapeutgruppen er en selvstændig enhed som ligger fysisk i forbindelse med korttidsafsnittet. Patienterne kan tilbydes terapeutisk træning dagligt eller flere gange om ugen efter behov. Hver mandag og torsdag er der fælles møde med fysioterapeuter og ergoterapeuter fra 13.30-14.00 til diskussion, information, refleksion og fælles planlægning i forhold til korttidsafsnittets patienter. Korttidsafsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende modul 1 og 4 samt social og sundhedsassistentelever praktik 3. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Korttidsafsnittet modtager patienter fra deres eget hjem eller fra sygehusafdelinger. Patienterne visiteres til afsnittet af via s visitation med baggrund i kommunens kvalitetsstandard. Visitationen er fysisk placeret i Kernehuset (Hadsten), Favrskov Nord. Patienterne kan komme fra en sygehusafdeling, hvor patienten har brug for en periode på KTA, inden denne igen er klar til at blive udskrevet til sit eget hjem. Det kan f.eks. være efter en fraktur, apopleksi, et længerevarende sygdomsforløb, behandling af cancer m.m. Patienterne kan også komme fra deres eget hjem, hvor deres behov for pleje har ændret sig pludseligt eller over tid, hvorfor det kan være nødvendigt med et forløb på KTA. Det kan f.eks. være i forbindelse med lunge og hjertelidelser, til udredning af nedsat funktionsniveau, svimmelhed, efter sygdomsforløb m.m. Nogle af disse patienter vil blive udskrevet til eget hjem igen evt. med ændret hjælp fra hjemmeplejen, og i andre tilfælde må patienten vælge anden boligform efter udskrivelse fra KTA, f.eks. beskyttet bolig eller plejebolig. Patienterne kan også komme fra eget hjem til korttidsafsnittet som aflastning af de pårørende i en kortere periode. Der vil også forekomme patienter med cancerlidelser, som ønsker at have deres sidste levetid på korttidsafsnittet. Den gennemsnitlige liggetid på KTA er ca. 30 dage. I 2007 havde KTA indlagt ca. 20 patienter med forventet dødsfald. Patienternes hverdag bygges op omkring varetagelse af deres grundlæggende behov og dagligdags aktiviteter under hensyntagen til deres tidligere vaner og nuværende behov. De fleste patienter spiser middags- og aftensmad sammen i køkken alrummet og deltager i det sociale liv i afsnittet efter ønske og behov. Sygeplejefaglige opgaver Patienternes forløb på korttidsafsnittet ser forskellige ud og er helt individuelt planlagt. Der vil være forløb, hvor patientens evne til egenomsorg hele tiden øges, hvorved sygeplejerskens indsatsområde vil flyttes sig fra at udføre sygepleje og sygdomsforebygge mod en mere sundhedsfremmende indsats. Der vil også være patientforløb, hvor patientens evne til egenomsorg over tid bliver mindre, hvor sygeplejen går fra den sundhedsfremmende indsats mod den sygdomsforebyggende, behandlende og lindrende sygepleje. Der vil også være forløb, hvor patientens egenomsorg kan være meget svingende, hvor plejen hele tiden skal tilpasses og vurderes ud fra et fagligt skøn. De sygeplejefaglige opgaver kan bestå af: At udføre sygepleje for at opretholde de grundlæggende fysiologiske behov i samarbejde med patienten f.eks. kropspleje, påklædning, indtagelse af sufficient ernæring og væske, opretholdelse af cirkulation og respiration, opretholdelse af udskillelser, forebyggelse af diarré, forebyggelse af obstipation, katheterpleje, stomipleje, hudpleje, decubitusprofylakse, sårpleje, behov for søvn, hvile Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8
og lejring. At kompensere for patientens sansesvigt, nedsat syn, hørelse, følesans, ændret smagssans. At lindre smerter. For at kunne varetage sygepleje skal sygeplejersken: Vurdere patienten klinisk ud fra observation, måling og samtale. Anvendelse afsnittets kliniske metoder f.eks. kostregistreringsskema, sårjournal m.m. Observere og identificere patientens behov, planlægge, udføre, evaluere og justere sygepleje. Dokumentere sygeplejen omkring patienten ved sygeplejeprocessen. Anvende afsnittets dokumentationsmateriale til at sikre kvalitet og kontinuitet i sygeplejen til patienten. Argumentere fagligt for sygeplejen. Samarbejde monofagligt og tværfagligt. Medvirke til opfølgning og videregivelse af patientforløb på tværs af sektorer. Give mundtligt rapport omkring udvalgt patienter ved overgivelse af patientansvaret til andet personale. Følge hygiejniske retningslinjer. Anvende gode arbejdsstillinger, ergonomiske teknikker og procedurer. Hjælpe patienten med indtagelse af medicin sammen med anden fagperson. Varetage de relationelle og kommunikative opgave i forhold til patienten og pårørende. Forstå patientens levevilkår, evner og muligheder. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Korttidsafsnittet har sammen med de øvrige medarbejdere i Ældreområdet specielt fokus på teamsamarbejde og har været på temadage omkring dette. Derudover har Ældreområdet også lederudvikling som indsatsområde. Korttidsafsnittet er involveret i udviklings- og implementeringsprojekt: Læring af grundlæggende sygepleje i primær sundhedstjeneste, som gennemføres i 2008/2009, som bl.a. betyder at der kan ydes ekstra støtte og vejledning til den kliniske vejleder og korttidsafnittets personale. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Korttidsafnsittet arbejder med, at patienten tilknyttes en primær kontaktperson, som er ansvarlig for patientforløbet under indlæggelsen. Hver dag tilknyttes patienten en daglig kontaktperson, som så denne dag er ansvarlig for sygeplejen til patienten. Den daglige kontaktperson kan godt være en anden end patientens primære kontaktperson. Dele af sygeplejen kan også være uddelegeret til anden fagperson under hensyntagen til kompleksiteten af patientens behov og den primære kontaktpersons ansvar og kompetenceområde. Personalet dokumenterer skriftligt i sygeplejekardex ud fra sygeplejeprocessen og delvist i den elektroniske journal VITAE. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8
Der er dagligt monofaglig rapport, faglige diskussioner og refleksioner omkring udvalgte patienter. Dette kan være planlagt eller ikke på forhånd planlagt i løbet af dagen. Disse monofaglige samlinger bruges til at øge den faglige kvalitet i sygeplejen og medvirke til kontinuitet i patientforløbet. Korttidsafnittet samarbejder også med ambulatoriet og sygehusafsnit for at indhente ny viden om sygdomme og procedurer og holder sin viden ajour ved kurser og temadage. Desuden har sygeplejerskerne på korttidsafsnittet fagligt sparring og vidensudveksling med hjemmesygeplejerskerne i Favrskov Vest. Korttidsafsnittet bruger forskellige metoder til dataindsamling: observation, vurdering og evaluering f.eks. sygeplejekardex, ernæringsskemaer, blodtryksskemaer, blodsukkerskemaer, skemaer til inkontinens, skema over døgnrytme, skema til vurdering at decubitusrisiko m.m. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den studerende studie planlægges i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder til 30 timer pr. uge typisk fra 7.30 15 fordelt på 4 hverdage. Såfremt det har læringsmæssig værdi kan den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder planlægge enkelte dage med klinisk undervisning om aftenen eller i weekenden. Den studerende tilknyttes den kliniske vejleder i afsnittet. Den studerende tilknyttes en daglig vejleder, som kan være den kliniske vejleder eller anden vejleder, som primært vil være en sygeplejerske og nogle dage en social og sundhedsassistent. Den studerende vil få vejledning fra den daglige vejleder i forhold til den konkrete sygepleje til patienten og kort opfølgning og refleksion i forhold til dagens oplevelser. Hvis den studerendes daglige vejleder er en social og sundhedsassistent, vil den studerende altid have mulighed for opfølgning og refleksion med en sygeplejerske. Når den kliniske vejleder ikke er tilstede i afsnittet, planlægger den studerende og klinisk vejleder sammen studierelevante aktiviteter, metode og evaluering, som den studerende skal arbejde med disse dage sammen med en anden daglig vejleder. Den studerende har ansvar for: At møde motiveret, forberedt og aktiv i den kliniske undervisning. At udnytte relevante studieaktiviteter i afsnittet. At søge vejledning hos klinisk vejleder, daglig vejleder og øvrige relevante samarbejdspartnere. At møde forberedt til planlagt vejledning og være ansvarlig i forhold til indhold og metode. At bruge studiebogen som læringsredskab og heri dokumentere egen læring. I samarbejde med den kliniske vejleder planlægge sin individuelle kliniske studieplan og herefter være ansvarlig for at planen følges og dokumenteres i studiebogen. I samarbejde med den kliniske vejleder evaluere og justere sin individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder har ansvar for: At den studerende introduceres til og tilbydes studierelevante aktiviteter i forhold til den studerendes individuelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen for perioden. At den studerende kontinuerligt tilbydes planlagte og målrettet vejledning og undervisning. I samarbejde med den studerende udarbejde den studerendes individuelle kliniske studieplan og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8
kontinuerligt gennem den kliniske periode evaluere og justere denne. At vurdere og dokumentere om den studerende har levet op til sin deltagelsespligt for at kunne indstilles til den interne klinisk prøve. At kommentere i den studerendes studiebog. Gruppelederen/den praktikansvarlige har ansvar for: At der er en klinisk vejlederuddannet sygeplejerske i afsnittet til varetagelse af uddannelsen af studerende. At den kliniske vejleder har tid og mulighed for at varetage sin funktion som klinisk vejleder. At den studerende kan tilbydes relevante studieaktiviteter i afsnittet. At medvirke til at skabe et positivt læringsmiljø for den studerende i afsnittet og blandt personalet. At støtte og samarbejde med den kliniske vejleder omkring de studerendes læring. I samarbejde med den kliniske vejleder at give medarbejdere viden og indsigt i den studerendes uddannelsesniveau og indhold i uddannelsen. Den uddannelsesansvarlige har ansvar for: Den uddannelsesansvarlige er overordnet ansvarlig for, at der kan gennemføres studieforløb på korttidsafsnittet på tilfredsstillende vis. Den uddannelsesansvarlige er ansvarlig for at samarbejde med de daglige vejledere, den kliniske vejleder, den praktikansvarlige, korttidsafsnittet, kontaktlærer på afsnittet og uddannelsesinstitution. Den uddannelsesansvarlige kan inddrages i studieforløbene efter behov. Læringsmiljø /Studiemiljø Det vægtes, at den studerende bliver en del af praksisfællesskabet i den kliniske periode, hvor åbenhed og gensidig tillid er vigtig for optimal læring. Desuden anses det for væsentligt, at den studerende tilbydes og opsøger læringsmuligheder i den direkte kontakt med patienterne, samt at der også dagligt er tid til efterfølgende refleksion og fordybelse. Den kliniske periode er bygget op om patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Se studiebogen 2008. Den studerende vil i samarbejde med den kliniske vejleder blive tilknyttet et eller flere patientforløb dagligt. I autentiske situationer får den studerende mulighed for at øve observation, identifikation og vurdering af sygeplejebehov, planlægning og udførelse af sygepleje, mundtlig argumentation, evaluering og dokumentation af sygepleje. Den studerende vil ved patientforløbet kunne fordybe sig i den enkelte patient og dennes sygdom, livshistorie, evne og muligheder. Den studerende vil også kunne følge sygdomme eller sygeplejetemaer på tværs af patientgruppen. Desuden vil det i nogle tilfælde være muligt at følge patienten på tværs af sektorer og afsnit ved f.eks. ambulant kontrol, indlæggelse og udskrivelse på sygehus. Den studerende vil blive introduceret til patientforløbet ved i starten at følges med vejleder som f.eks. demonstrerer sygeplejen. Herefter tilbydes før-, under- og eftervejledning, hvor den studerende udfører dele af sygeplejen sammen med vejleder. Senere vil den studerende kunne være den, som udfører sygeplejen hos patienten selvstændigt, hvor vejledningen primært vil være før og eftervejledning. Det forventes, at den studerende er aktivt deltagende til monofaglige og tværfaglige møder. I starten af den kliniske periode i forhold til sine tilknyttede patienter, og senere i perioden også i forhold til andre Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8
patienter og problemstillinger på lige fod med afsnittets personale. Der forventes også, at den studerende tager del i de daglige informationer, diskussioner og refleksioner i forhold til egne patienter i starten af den kliniske periode og senere også i forhold til andre patienter og problemstillinger. Der forventes, at den studerende mundtligt lærer at fremlægge patienten, dennes problemstillinger og videregivelse af patienten til andre personer f.eks. ved vagtskrifte. Desuden skal den studerende i den monofaglige eller tværfaglige gruppe fremlægge et patientforløb, sygdomsforløb eller en patientfortælling efter aftale med den kliniske vejleder. Den studerendes studiebog er et obligatorisk og et væsentligt redskab til fælles planlægning af studieaktiviteter, den studerendes individuelle studieplan og dokumentation af den studerendes læring. Den studerende er ansvarlig for dokumentation af egen læring i studiebogen, og den kliniske vejleder er ansvarlig for at tilføje kommentarer. Den studerende har mulighed for sammen med anden studerende at reservere tid i et studierum ( bibliotek ), hvor der er mulighed for at trække sig tilbage og få ro til fordybelse. Der er mulighed for IT-adgang både i afsnittet og i studierummet. Vejlednings- og evalueringstilbud Som udgangspunkt vil der til afsnittet være tilknyttet 2 studerende på samme uddannelsesniveau og fra samme uddannelsesinstitution. Den studerende vil kunne modtage både individuel vejledning og gruppevejledning sammen med anden studerende på samme uddannelsesniveau. Gruppevejledning kan f.eks. være introduktion til afsnittet, patienterne, døgnrytmen på afsnittet og udvalgte sygeplejeopgaver og procedurer m.m. Den individuelle vejledning kan være forventningssamtale, planlægning og justering af den individuelle kliniske studieplan, evalueringssamtaler m.m. Veksling mellem individuel vejledning og gruppevejledning aftales i samarbejde med den studerende og klinisk vejleder. Inden for den første uge af den kliniske undervisningsperiode afholdes forventningssamtale, hvor den studerende og den kliniske vejleder deltager. Herefter udarbejder den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder sin individuelle kliniske studieplan, som skal dokumenteres i studiebogen indenfor den første uge af den kliniske periode. Den individuelle kliniske studieplan skal indsendes og godkendes af kontaktlærer på skolen. Den individuelle kliniske studieplan skal i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende løbende evalueres og justeres i forhold til den studerendes læring, den generelle kliniske undervisningsplan og modulbeskrivelsen. Den studerende tilbydes vejledning med den kliniske vejleder min. 1 gang pr. uge min. 1 time, hvor der på forhånd er planlagt indhold og metode i vejledningen. Det er primært den studerende, som er ansvarlig for indholdet af vejledningen. Den studerende vil også løbende modtage vejledning i forhold til udarbejdelse af patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar samt evaluering af disse. Den kliniske vejleder vil følge den studerende i klinisk praksis ca. 1 gang om ugen. I den daglige vejledning er der mulighed for, at den studerende får før-, under- og eftervejledning efter behov samt korte refleksioner, vejledning og evaluering løbende og ved afslutning på dagen. Midtvejs i forløbet tilbydes den studerende at en statussamtale, hvor den studerende og den kliniske vejleder deltager. Den studerende tilbydes også ca. midt i forløbet vejledning i forhold til den interne kliniske prøve. Til afslutning af den kliniske periode dokumenterer den studerende sin læring, Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8
refleksioner over den kliniske periode i studiebogen, som gennemgås sammen med den kliniske vejleder, som kommer med sine kommentarer. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en kompetent sygeplejerske indenfor afsnittets speciale. Derudover har hun gennemgået en pædagogisk videreuddannelse (klinisk vejlederuddannelse), som er et 6 ugers modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være studieaktiv og dokumentere sin aktivitet i studiebogen, som skal godkendes af den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder skal godkende den studerendes studieaktivitet for at kunne indstille til den interne kliniske prøve. Den studerende viser sin studieaktivitet ved: I løbet af studieperioden at deltage i modtagelse af min.2 patienter og udskrivelse af min. 2 patienter samt udarbejde plejeplaner og bruge sygeplejeprocessen i dokumentationen over flere dage/uger til min. 3 patienter. At bruge studiebogen til fælles planlægnings og evalueringsredskab samt dokumentation af læring. At forberede sig skriftligt til forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering. I samarbejde med klinisk vejleder at udarbejde den individuelle kliniske studieplan, som den studerende skal følge, evaluere og justere i samarbejde med den kliniske vejleder. At møde forberedt til planlagt vejledning. At udnytte de tilbudte studieaktiviteter. At deltage aktivt ved planlagt og ikke planlagte diskussioner, informationsoverdragelse og refleksioner monofagligt og tværfagligt. At udarbejde min. 1 patientforløb. At udarbejde min. 1 patientfortælling. At udarbejde min. 1 sygdomsforløb. At mundtligt fremlægge et patientforløb, patientfortælling eller sygdomsforløb i monofaglig eller tværfaglig gruppe efter aftale med klinisk vejleder. At gennemføre seminar med medstuderende. afsluttes ved en individuel intern kliniske prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8