Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler længst med mere end kilometer i gennemsnit, mens akademikerne pendler kilometer i snit. Faglærte, dvs. håndværkere og SOSUassistenter, ligger, kilometer over gennemsnittet med en gennemsnitlig afstand på kilometer. Sjællandske faglærte pendler i gennemsnit mindst kilometer, hvilket er dobbelt så langt som faglærte i København og 78 procent mere end faglærte fra Fyn og Jylland. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl. januar Analysens hovedkonklusioner Den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt lønmodtagerne er forøget med,7 kilometer eller, procent fra 8 til. Personer med en erhvervsakademiuddannelse og akademikere pendler længst med hhv. og kilometer i snit, mens faglærte pendler kilometer. Derimod pendler ufaglærte og bachelorer mindre end landsgennemsnittet med hhv. 9 og 8 kilometer i snit. Faglærte og bachelorer har forøget afstanden til jobbet mest med ca.,8 procent. Erhvervsakademiuddannede har i snit forøget afstanden med, procent, hvilket svarer til den gennemsnitlige stigning blandt alle lønmodtagerne. Der er store variationer i pendlingsmønstrene hen over landet. Blandt bachelorer er det dem, der bor på Sjælland og Fyn, der i gennemsnit pendler længst med km. i gennemsnit, mens det blandt faglærte er sjællænderne, der pendler længst. Sjællandske faglærte pendler over kilometer i gennemsnit, hvilket er dobbelt så langt som faglærte i København, og 78 procent mere end faglærte fra Fyn og Jylland. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 77 Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 77 8 Mobil 8 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. København V 77 www.ae.dk
Pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt pendlingsafstanden mellem bopæl og arbejdssted blandt danske lønmodtagere ud fra nye registeroplysninger om danskernes pendling i kilometer fra Danmarks Statistik. Læs mere om metoden i boks. Den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt lønmodtagerne er forøget med,7 kilometer eller, procent fra 8 til, jf. tabel. I denne analyse ser vi nærmere på pendlingsafstanden for forskellige uddannelsesgrupper. Tabel. Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt lønmodtagere 8 Ændring Gennemsnitlig pendlingsafstand,,7,7, ikke har beregnet en afstand, er udeladt. Figur viser den gennemsnitlige pendlingsafstand fordelt efter lønmodtagernes højeste fuldførte uddannelse. Erhvervsakademiuddannede er den gruppe, der i pendlede længst mellem bopæl og arbejdssted, med mere end kilometer i gennemsnit, og lige bagefter ligger akademikerne med kilometer i gennemsnit, hvilket er hhv. og kilometer mere end den gennemsnitlige afstand. Faglærte, dvs. håndværkere og SOSU-assistenter, ligger, kilometer over gennemsnittet med en gennemsnitlig afstand på kilometer. Figur. Gennemsnitlig pendlingsafstand fordelt på uddannelsesgrupper, 8 & KVU LVU Faglærte MVU Grundskole + uopl. 8 Gennemsnit, ikke har beregnet en afstand, er udeladt. Der ses bort fra personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte. Under landsgennemsnittet ses bachelorer, som fx sygeplejersker, pædagoger og diplomingeniører, men også ufaglærte, der dækker personer med en grundskoleuddannelse og uoplyst uddannelse. Ba-
chelorer har en gennemsnitlig pendlingsafstand på 9 kilometer, mens ufaglærte i snit pendler 8 kilometer. Figur viser den relative udvikling i den gennemsnitlige pendlingsafstand. Alle uddannelsesgrupper på nær ufaglærte har haft en stigning i den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted siden 8. Faglærte og bachelorer har forøget afstanden til jobbet mest med ca.,8 procent. Erhvervsakademiuddannede har i snit forøget afstanden med, procent, hvilket svarer til den gennemsnitlige stigning blandt alle lønmodtagerne. Akademikerne har derimod blot forøget pendlingsafstanden med procent. At faglærte og bachelorer har haft de største stigninger i pendlingsafstanden kan måske forklares ved, at begge grupper kommer fra et lavt niveau i 8. Navnlig bachelorerne lå lavt med 8, kilometer i gennemsnit. Der er dog fortsat stor forskel på grupperne. I pendlede den typiske faglærte 8, procent af den gennemsnitlige afstand blandt erhvervsakademiuddannede og akademikere, mens bachelorer typisk pendler 78 procent af afstanden for erhvervsakademiuddannede og akademikere. At pendlingen er forøget siden krisen er forventeligt og glædeligt. Mange jobs er forsvundet, og den stigende ledighed har gjort det svært for lønmodtagerne at finde job. At pendlingsafstanden er forøget vidner om, at lønmodtagerne er fleksible i jeres jobsøgning. En stigende pendlerkultur gør det samtidig muligt, at flere bor et sted og arbejder et andet sted. Det kan samtidig være med til at støtte vækst og befolkningstal i områder, hvor der traditionelt ikke er job til alle typer af arbejdskraft. De mønstre, analysen viser i forhold til pendlingsafstanden, afspejler også, at der er forskel på efterspørgslen efter arbejdskraft alt efter uddannelsesniveau. De job, der typisk henvender sig til faglærte og bachelorer, er oftere forankret lokalt som fx mekanikere, pædagoger, lærere og SOSU-assistenter. Derfor er det forventeligt, at man fx ser, at erhvervsakademiuddannede og akademikere pendler længere end faglærte og bachelorer. Figur. Relativ udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand fordelt på uddannelsesgrupper Grundskole + uopl. LVU Gymnasial KVU Faglærte MVU Ændring, 8 Gnm. Ændring 8 ikke har beregnet en afstand, er udeladt.
I dette afsnit har vi undersøgt udviklingen i pendlingsafstanden for de forskellige uddannelsesgrupper alt efter bopæl. I hele landet så vi, at personer med en erhvervsakademiuddannelse var dem, der i gennemsnit pendlede længst i med over kilometer i gennemsnit. Det resultat, kan man se i figur, er drevet af sjællænderne, hvor gruppen af erhvervsakademiuddannede ( km.) pendler længere end akademikere (8,7 km.). I Københavnsområdet, på Fyn og i Jylland pendler akademikere derimod i gennemsnit længere end personer med en erhvervsakademisk uddannelse. Både blandt akademikere og personer med en erhvervsakademisk uddannelse er det dem, der bor på Fyn, der pendler længst i gennemsnit. Blandt bachelorer er det dem, der bor på Sjælland og Fyn, der i gennemsnit pendler længst med ca. kilometer i gennemsnit, mens det blandt faglærte er sjællænderne, der pendler markant længere end faglærte fra andre egne af landet. Sjællandske faglærte pendler over kilometer i gennemsnit, hvilket er det dobbelte af faglærte i København, og 78 procent mere end faglærte fra Fyn og Jylland. Samme mønster gør sig gældende blandt ufaglærte lønmodtagere. Her er pendlingen blandt sjællændere noget større end lønmodtagerne i resten af landet. Ufaglærte sjællændere pendler cirka procent længere i gennemsnit end ufaglærte fra Jylland og Fyn. Figur. Gennemsnitlig pendlingsafstand fordelt på uddannelsesgrupper og bopæl, Sjl Kbh Fyn Jyll Grundskole + uopl. Faglærte KVU MVU LVU Gns. ikke har beregnet en afstand,, er udeladt. Bornholm er udeladt. København dækker landsdelene Københavns omegn og København By. Personer, der har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte, er udeladt. I figur ses udviklingen i pendlingsafstanden grupperet efter uddannelsesgruppe. Generelt har fynboerne haft den største relative stigning i pendlingsafstanden med, procent, hvilket især skyldes længere afstand til jobbet blandt erhvervsakademiuddannede, bachelorer og faglærte, der har forøget afstanden til jobbet med -9 procent siden 8. Også akademikere på Fyn pendler længere, idet afstanden er forøget med, procent. Dermed har lønmodtagere med en erhvervskompetencegivende
uddannelse på Fyn forøget deres gennemsnitlige afstand i samme omfang som den gennemsnitlige lønmodtager i hele landet eller mere. Blandt jyske lønmodtagere er det især blandt faglærte (, pct.) og bachelorer (, pct.), at afstanden til jobbet er forøget, men slet ikke i samme omfang som på Fyn. På Sjælland er bachelorerne dem, der har haft størst stigning i den gennemsnitlige afstand, idet afstanden er forøget procent for bachelorerne. Faglærte sjællændere har fået procent længere til jobbet. Den landsdækkende tendens med, at faglærte og bachelorer er dem, der har haft de største stigninger i pendlingsafstanden, kan altså primært genfindes i Fyn og Jylland, når det gælder faglærte, og på Fyn og Sjælland når det kommer til bachelorer. Ufaglærte uden for Københavnsområdet har fået længere til jobbet, men alle steder i landet står ufaglærte for de mindste stigninger i pendlingsafstanden siden 8. I Københavnsområdet har ufaglærte fået kortere til jobbet. Figur. Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand fordelt på uddannelsesgrupper og bopæl 9 9 8 7 8 7 Grundskole + uopl. Faglærte KVU MVU LVU Sjl Kbh Fyn Jyll Gns. ikke har beregnet en afstand, er udeladt. Bornholm er udeladt. København dækker landsdelene Københavns omegn og København By. Personer, der har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte, er udeladt.
Boks. Sådan har vi gjort I analysen har vi undersøgt pendlingsafstanden mellem bopæl og arbejdssted blandt lønmodtagere i slutningen af og sammenlignet med pendlingsafstanden i slutningen af 8. Kilden er RAS-opgørelsen, som AE har adgang til i registerform via Forskningsservice. Der ses kun på lønmodtagere med bopæl i Danmark. januar det efterfølgende år, dvs. og 9, og der ses bort fra lønmodtagere, der er under uddannelse. DST opgør pendlingen mellem bopæl og arbejdssted i forbindelse med Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), der netop er blevet omlagt i en periode fra sommeren. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden. Registerdata for pendling findes tilbage til 8. Det skal bemærkes, at nogle beskæftigede ikke har en pendlingsafstand. Det drejer sig om beskæftigede på såkaldte fiktive arbejdssteder. Det er typisk ansatte i vikarbureauer, rengøringsvirksomhed, hjemmehjælpere og dagplejemødre. I denne undersøgelse er lønmodtagere uden oplysninger om pendlingsafstand udeladt. Det skal bemærkes, at det er firmaets faste adresse, der bruges. Fx vil ansatte, der kører rundt i arbejdstiden mellem kunder, få beregnet en pendlingsafstand fra personens bopæl til firmaets faste adresse..