Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne Hvor mange patienter er det Hvilke smerter taler vi om Hvordan stiller vi diagnosen Er det psykisk alt sammen Hvordan behandler vi
Hvem er vi i Smertecenter Syd
Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital Personale 24 personer: 2011: Læger Sygeplejersker Psykologer Socialrådgivere Fysioterapeut Sekretærer 700+ nye patientforløb 5600 konsultationer 4000 telefonkonsultationer 12-15 tacklingshold 6-9 måneders ventetid
Hvem er patienterne
Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital Den typiske patient i Smertecentret: Køn: Kvinde (60 %) Smerter: Bevægeapparatet/organer/hud Smertevarighed: 10 år Alder: 50 år Familie: Ja mange hjemmeboende børn Job: Nej/truet Humør: Depressiv, stresset Hukommelse: Svækket
Hvor mange patienter er det
Hvor mange patienter Kroniske smerter 20 % Type-2-diabetes 4 % KOL 8 % Cancersygdomme 4 %
Hvor mange patienter Indbyggere RSD* 1.200.000 Kroniske smerteramte (20 %) - halvdelen har konstante smerter Behov for tværfaglig behandling (10 %) -med konstante smerter 240.000 120.000 24.000 12.000 -nuværende kapacitet pr år i RSD* 1.000 *RSD: Region Syddanmark
Hvilke smerter taler vi om
Smerte typer Akutte smerter Et symptom Simple kronisk smerte (de fleste) Komplekse kroniske smerter: En selvstændig sygdomsenhed (WHO) Ofte ukendt mekanisme
Komplekse kroniske smerter og diagnostik: Følger af piskesmæld Lændrygsmerter diskosprolaps, måske diagnostisk Central neuropati diagnostiske kriterier Fibromyalgi ikke klinisk relevante diagnostiske kriterier Perifer neuropati diabetisk, traumer; diagnostiske kriterier Træthedssyndrom Irriteret tyktarm Vulvodyni Syndroma X Og mange andre
Smerter Blandingstilstandene ofte uafhængig af ætiologi: Nociceptive: Muskler Led Neuropatiske Perifere Centrale Kroniske smerter Viscerale: Organer Bughinde Idiopatiske
Hvordan stiller vi diagnosen
Diagnosen! Komplekse kroniske smerter 52.2E Udeluk andre årsager Når intet af det der plejer at virke, virker Mønstergenkendelse erkend at det findes! Gennemgå de bio psyko-sociale forhold
Objektivt Sensibilitetsforstyrrelser (Tja?) Pindprik: hyposensibilitet hypersensibilitet Beskrivelser (Tja?) Sviende brændende stikkende/som at gå på glasskår, prikkende/jagende, sovende Paraklinisk Kan ikke objektiviseres (røntgen, CT, MR PET?)
Diskrepans! Vævsskade Adfærd Smerteklage
Smerten spreder sig - som den vil! Kølbæk Johansen M et al 1999. Pain, 83, 2, 229-234
Kognitive følgevirkninger Søvn, humør, opmærksomhed, hukommelse isolationstendens, stress
Er det psykisk alt sammen
Komplekse smerter - mellem ørerne? Den somatiserende patient: En skidt barndom - et skidt liv! En særlig psyke? Symbolsk relation mellem misbrug og smerte? -siger intet om smerteoplevelse - ingen
Hvor behandler vi
Ekstrapoleret viden Evidens for behandling Diabetisk neuropati Postherpatisk neuropati Perifer neuropati generelt Central neuropati Viscerale smerter Nociceptive smerter
Farmakologisk smertebehandling Paracetamol; yt! Gigtmedicin; yt! Morfika (Morfin, Metadon); depot! Antidepressiva/antipsykotika Antiepileptika
Den komplekse behandling 1. Stabilisering af opioider/medicin 2. Antidepressiv behandling Stabilisering af økonomi 3. Tværfaglig smertebehandling
Smerter Kompleks subjektiv oplevelse, som involverer fysiske, perceptuelle, kognitive og emotionelle faktorer i interaktion med det sociale miljø
Bio-psyko-socialt smertesyndrom Fysisk Socialt Psykisk
Analgetikastigen PCM/NSAID Stærke Opioider Svage opioider PCM/NSAID Ved kronisk komplekse smertetilstande - pakket sammen og stillet i skuret!
PCM/NSAID Betydning for neuroplasticitet? Ændringer: i tærskelværdi i impulsgenerering støttevæv inddrages i udbredning af smerteområde
PCM/NSAID Ingen kendt betydning i behandlingen af neuroplastiske Klinisk kan de oftest seponeres uden øget smerte for patienten At fjerne 8-10 tabletter/dag billige point!
Opioider Har opioider en plads i kronisk komplekse smertetilstande?
Opioider Effekt på: muskuloskeletale smerter neurogene smerter idiopatiske smerter blandingstilstande
Opioider Et hav af bivirkninger! Sørg for en god balance mellem effekt og bivirkninger Balancen er næppe i orden før der rapporteres over 50% lindring i smerten eller der er ses betydelig aktivitetsøgning
Opioider Anbefalinger og Smerteklinikkens mål: Stabil, døgndækkende behandling Per oral administrationsvej Kun ét opioid Undgå: korttidsvirkende præparater, p.n.-doser, injektioner, rektal administration, plaster behandling, flere opioider samtidigt undgå også svage-stærke opioider sammen.
Opioider I praksis: Contalgin, Metadon, (oxycontin, plastre) Ens doser ved hver administration Lige langt mellem alle doser
Smertecenter studie 25 % af patienterne udtrappes af opioider 73 % af patienterne i opioidbehandling stabiliseres Stabilisering eskalerer ikke opioid behovet
Konklusion 2 Kognitive forbedringer ved omlægning Hovedsagelig per oral administration Kun ét opioid
Hvad så videre? Sekundære analgetika: Tricykliske antidepresiva (TCA) Efexor depot, evt. fontex Gabapentin Madopar (RLS)
Lidelsesdimensionen Smerteoplevelsen forstærkes af den psykologiske lidelses-dimension individet er tilbøjelig til opleve smerten og lidelsen ved smerten som en samlet pakke
Målet med smertebehandling Vi kan ikke fjerne den biologiske komponent Måske kan vi lindre medicinsk? Ikke gratis
Fokusskift Ønske om at fjerne smerten = Låst Ændre perspektiv til hvordan man tænker, føler, handler i forhold til smerterne = plastisk og dynamisk
Vigtig pointe Ikke hvad men hvem der har ondt
Kontaktdata Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Tlf.: 65413869 Mail: Gitte.Handberg@OUH.regionsyddanmark.dk
Tak for din opmærksomhed